FM-sluk: Staten sparer håndører og kan ikke genbruge frekvenserne
Mens regeringen med kulturminister Mette Bock (LA) i spidsen vil nedlægge FM-båndet senest i 2021, undrer andre sig. Hvis der er tale om en spareøvelse, er den nemlig ikke specielt besparende.
»Det er ikke noget, man sparer afgørende penge på, og ud fra en samfundsmæssig betragtning er det skørt. Man lægger en meget stor udgift over på husholdningerne og sparer selv meget få millioner,« konstaterer Knud Erik Skouby, professor ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.
Læs også: Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet
Med »få millioner« henviser han til prisen for at drive FM-båndets nationale kanaler. Hos Kulturministeriet ønsker man ikke at oplyse de nuværende omkostninger. I stedet peger ministeriet på 360-graders-undersøgelsen, der estimerer, at FM-nettet vil koste sammenlagt 32 mio. kr. årligt i drift i 2020. De første ti DAB-kanaler gik i luften i 2001 efter en årrække med forsøgskanaler. Branchen, herunder elektronikforhandlere og radioudbydere, har siden da slået på flere fordele ved digital radio. Kapacitet: Det altoverskyggende argument for DAB og DAB+ er, at der er plads til flere kanaler. Som opsætningen ser ud i dag, er der kapacitet til 18 landsdækkende kanaler, mens man tidligere måtte nøjes med fem landsdækkende FM-kanaler. Driftssikkerhed: DAB er – ligesom FM – en robust teknologi, der har sin egen infrastruktur og derfor fortsat er let at sikre mod udfald i tilfælde af strømafbrydelser, cyberangreb og lignende. Digitale tjenester: DAB-standarden giver mulighed for andre typer tjenester end blot radio. Det gælder f.eks. nyheds-, vejr- og redningstjenester. Den type teknologier er dog ikke blevet indfaset i Danmark. Lydkvalitet: DAB-standarden giver mulighed for bedre lydkvalitet end FM. Med et digitalt signal risikerer man ikke ‘skratten’, som det er tilfældet på FM. Imidlertid afhænger kvaliteten fuldstændig af den bitrate, man vælger at sende med. Dækning: DAB kræver flere sendemaster, men kan teoretisk set have samme dækning som FM. Indtil videre klager brugere imidlertid stadig over dårlige modtageforhold på DAB+. Det skyldes blandt andet, at DAB-signalerne dæmpes mere af bygninger, og at et dårligt digitalt signal giver stilhed, mens et dårligt FM-signal giver støj.Derfor fik vi DAB og DAB+
Heraf ligger broderparten af udgiften hos DR, der forventes at bruge 28 mio. kr. til formålet mens Bauer Media anslås at bruge 4 mio. kr. på at udsende Nova FM på – ja, FM.
Til sammenligning anslår samme rapport, at DAB-nettet vil koste 60,5 mio. kr. årligt i drift. De tal er dog beregnet flere år inden regeringen i efteråret kunne præsentere nye radiostationer på DAB+-båndet. Det er uvist, hvordan det påvirker prisen.
Læs også: Ingeniørens læsere: DAB-nettet kan ikke løfte arven fra FM
Kan vi genbruge frekvenserne?
Forslaget blev fremlagt af regeringen som en del af et udspil til et medieforlig for godt en uge siden. Her fremgik det, at regeringen ønsker at lukke FM-båndet senest i 2021.
»For at fremskynde overgangen til digital radio (DAB) og skabe grundlag for, at borgerne får et større radioudbud med nyskabende indhold, formater og tjenester leveret af private aktører, foreslår regeringen: Sluk af FM-radio to år efter, at det er konstateret, at 50 pct. af lytningen er digital. Lukningen finder dog sted senest i 2021. Herved vil al radiolytning ske via digitale platforme med større dansk radioudbud og øget mangfoldighed,« hedder det i udspillet.
Med den formulering in mente kunne man foranlediges til at tro, at FM-frekvenserne i stedet skal bruges til at udsende DAB-kanaler, som udnytter pladsen bedre, hvormed man kan opnå det eftertragtede »større danske radioudbud og øgede mangfoldighed«.
Læs også: Regeringen vil slukke FM-signalet i 2021
Det er imidlertid ikke muligt, fortæller Knud Erik Skouby.
»Når man vil lukke FM-nettet, må det først og fremmest være et pengespørgsmål. Det er simpelthen ikke drevet af frekvensmangel. Hvis FM-frekvenserne kunne bruges til mobilnet, kunne man til nød kalde det fornuftigt, men det kan man bare ikke,« mener han.
Det skyldes først og fremmest de internationale aftaler på området. Gennem FN-organet ITU har Danmark aftalt, at FM-frekvenserne benyttes til at sende FM-radio. Indtil Danmark vælger at udtræde af den aftale, eller ITU omgør den, er det derfor ikke tilladt for Danmark at bruge frekvenserne anderledes.
Læs også: DR: Radiolytning på DAB faldt med 40 pct. efter skift til DAB+
Hertil kommer, at det er muligt, at FM-frekvenserne selv efter et ‘FM-sluk’ skal bruges til at sende lokal og regional radio, så det blot er de nationale kanaler, der fjernes for at trække nye lyttere over på DAB+ i stedet.
Den løsning antyder kulturminister Mette Bock (LA) over for Ingeniøren som en mulighed i Danmark.
»Et FM-sluk kan i praksis gennemføres på flere måder, og den konkrete model vil vi drøfte i de kommende medieforhandlinger. I Norge har man eksempelvis valgt at slukke for de landsdækkende FM-sendenet i 2017, mens lokalradioerne i Norge kan fortsætte med at sende frem til udgangen af 2021,« skriver hun via ministeriets presseafdeling i en mail til Ingeniøren.
Læs også: Læserne: Her er hullerne i DAB-dækningen
Hun vil imidlertid ikke uddybe, om frekvenserne kan bruges til andre formål – eksempelvis nye regionale og lokale radiostationer.
Formålet kan dermed ganske enkelt være at flytte brugere – ikke at spare penge eller frekvenser. Det er også denne forklaring, der antydes i regeringens pressemeddelelse om emnet.
»For at fremskynde overgangen til digital radio samt skabe større radioudbud og øget mangfoldighed lukkes FM-båndet senest i 2021,« hed det her.
Læs også: Snart slukker DAB-signalet. Her er afløseren
Men at flytte brugere over på DAB-teknologien virker ikke tidssvarende, mener Knud Erik Skouby.
»Jeg gik selv ind for fuldstændigt at gå over til DAB i slutningen af 90’erne, hvor nettet ikke var så udbredt. Vi troede, at man ville udvikle tjenester på DAB. Der er mulighed for nyheds-, vejr- og redningstjenester i teknologien, men det er bare aldrig blevet udnyttet i Danmark. Her er ingen tjenester på DAB andet end radio,« konstaterer han.
»Man skulle i mine øjne have brugt DAB+-pengene på at lave bredbånd. Det er en gammeldags blindgydeteknologi.«
