FM-sluk: Staten sparer håndører og kan ikke genbruge frekvenserne
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

FM-sluk: Staten sparer håndører og kan ikke genbruge frekvenserne

Lukningen af FM-båndet vil hverken spare de store udgifter eller skabe plads til nye DAB-kanaler. Regeringens hensigt kan derfor mest af alt være at trække lyttere over til DAB+. Illustration: Rasmus Lind, DR

Mens regeringen med kulturminister Mette Bock (LA) i spidsen vil nedlægge FM-båndet senest i 2021, undrer andre sig. Hvis der er tale om en spareøvelse, er den nemlig ikke specielt besparende.

»Det er ikke noget, man sparer afgørende penge på, og ud fra en samfundsmæssig betragtning er det skørt. Man lægger en meget stor udgift over på husholdningerne og sparer selv meget få millioner,« konstaterer Knud Erik Skouby, professor ved Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologi.

Læs også: Efter 17 år: Danske DAB-signaler halter stadig bagefter FM’s lydkvalitet

Med »få millioner« henviser han til prisen for at drive FM-båndets nationale kanaler. Hos Kulturministeriet ønsker man ikke at oplyse de nuværende omkostninger. I stedet peger ministeriet på 360-graders-undersøgelsen, der estimerer, at FM-nettet vil koste sammenlagt 32 mio. kr. årligt i drift i 2020.

Heraf ligger broderparten af udgiften hos DR, der forventes at bruge 28 mio. kr. til formålet mens Bauer Media anslås at bruge 4 mio. kr. på at udsende Nova FM på – ja, FM.

Til sammenligning anslår samme rapport, at DAB-nettet vil koste 60,5 mio. kr. årligt i drift. De tal er dog beregnet flere år inden regeringen i efteråret kunne præsentere nye radiostationer på DAB+-båndet. Det er uvist, hvordan det påvirker prisen.

Læs også: Ingeniørens læsere: DAB-nettet kan ikke løfte arven fra FM

Kan vi genbruge frekvenserne?

Forslaget blev fremlagt af regeringen som en del af et udspil til et medieforlig for godt en uge siden. Her fremgik det, at regeringen ønsker at lukke FM-båndet senest i 2021.

»For at fremskynde overgangen til digital radio (DAB) og skabe grundlag for, at borgerne får et større radioudbud med nyskabende indhold, formater og tjenester leveret af private aktører, foreslår regeringen: Sluk af FM-radio to år efter, at det er konstateret, at 50 pct. af lytningen er digital. Lukningen finder dog sted senest i 2021. Herved vil al radiolytning ske via digitale platforme med større dansk radioudbud og øget mangfoldighed,« hedder det i udspillet.

Med den formulering in mente kunne man foranlediges til at tro, at FM-frekvenserne i stedet skal bruges til at udsende DAB-kanaler, som udnytter pladsen bedre, hvormed man kan opnå det eftertragtede »større danske radioudbud og øgede mangfoldighed«.

Læs også: Regeringen vil slukke FM-signalet i 2021

Det er imidlertid ikke muligt, fortæller Knud Erik Skouby.

»Når man vil lukke FM-nettet, må det først og fremmest være et pengespørgsmål. Det er simpelthen ikke drevet af frekvensmangel. Hvis FM-frekvenserne kunne bruges til mobilnet, kunne man til nød kalde det fornuftigt, men det kan man bare ikke,« mener han.

Det skyldes først og fremmest de internationale aftaler på området. Gennem FN-organet ITU har Danmark aftalt, at FM-frekvenserne benyttes til at sende FM-radio. Indtil Danmark vælger at udtræde af den aftale, eller ITU omgør den, er det derfor ikke tilladt for Danmark at bruge frekvenserne anderledes.

Læs også: DR: Radiolytning på DAB faldt med 40 pct. efter skift til DAB+

Hertil kommer, at det er muligt, at FM-frekvenserne selv efter et ‘FM-sluk’ skal bruges til at sende lokal og regional radio, så det blot er de nationale kanaler, der fjernes for at trække nye lyttere over på DAB+ i stedet.

Den løsning antyder kulturminister Mette Bock (LA) over for Ingeniøren som en mulighed i Danmark.

»Et FM-sluk kan i praksis gennemføres på flere måder, og den konkrete model vil vi drøfte i de kommende medieforhandlinger. I Norge har man eksempelvis valgt at slukke for de landsdækkende FM-sendenet i 2017, mens lokalradioerne i Norge kan fortsætte med at sende frem til udgangen af 2021,« skriver hun via ministeriets presseafdeling i en mail til Ingeniøren.

Læs også: Læserne: Her er hullerne i DAB-dækningen

Hun vil imidlertid ikke uddybe, om frekvenserne kan bruges til andre formål – eksempelvis nye regionale og lokale radiostationer.

Formålet kan dermed ganske enkelt være at flytte brugere – ikke at spare penge eller frekvenser. Det er også denne forklaring, der antydes i regeringens pressemeddelelse om emnet.

»For at fremskynde overgangen til digital radio samt skabe større radioudbud og øget mangfoldighed lukkes FM-båndet senest i 2021,« hed det her.

Læs også: Snart slukker DAB-signalet. Her er afløseren

Men at flytte brugere over på DAB-teknologien virker ikke tidssvarende, mener Knud Erik Skouby.

»Jeg gik selv ind for fuldstændigt at gå over til DAB i slutningen af 90’erne, hvor nettet ikke var så udbredt. Vi troede, at man ville udvikle tjenester på DAB. Der er mulighed for nyheds-, vejr- og redningstjenester i teknologien, men det er bare aldrig blevet udnyttet i Danmark. Her er ingen tjenester på DAB andet end radio,« konstaterer han.

»Man skulle i mine øjne have brugt DAB+-pengene på at lave bredbånd. Det er en gammeldags blindgydeteknologi.«

er vel ikke engang overgang til DAB+, men - og det er grebet ud af ingenting - at efter DAB+ kommer DAB+2, og så DAB++ og så...

Og det kræver en ny radio hver gang...

/R

  • 36
  • 0

at man lukker FM sendenettet fordi 50% kører digitalt, skulle man så ikke lige checke hvordan fordelingen er mellem internet baseret lytning og DAB+ lytning? Det skulle ikke undre mig at DAB+ er den lille her, hvorfor så ikke bruge samme argument overfor DAB+ som FM båndet og lukke det også?

Streaming over nettet er det nye hvor man selv kan vælge hvad og hvornår - det er det de unge vil have. DAB+ er gammeldags radio på et andet sendenet, men uden personlig valgfrihed - smid en "kæp i hjulet" og få gjort op med dinosaurerne en gang for alle...

  • 28
  • 2

Når man slynger om sig med tal, er det så ikke fair, at nævne prisen udregnet per kanal? Det glemmer Ing.dk belejligt...

DR sender tre kanaler på FM + Radio24syv og det koster 28 millioner kroner ifølge Ing.dk
Det er 7 millioner kroner per kanal.

På DAB+ nettet sender DR syv kanaler plus op til fem regionale kanaler DR P4) samt Radio24syv i hver MUX. Det koster ifølge Ing.dk 60,5 millioner kroner.
Det er 4,65 millioner per kanal.

Dvs. DR faktisk burde kunne sende 11 radiokanaler i 96 Kbit/s HE-AAC v1, for 5,5 millioner kroner per kanal.

Derudover virker tallet på 60,5 millioner højt, og det synes jeg faktisk journalisten bør checke med DR. Det kan være korrekt, når man tænker på DRs ekstraomkostninger mht. nøddrift osv. men det virker altså højt.

  • 3
  • 15

"Gennem FN-organet ITU har Danmark aftalt, at FM-frekvenserne benyttes til at sende FM-radio. Indtil Danmark vælger at udtræde af den aftale, eller ITU omgør den, er det derfor ikke tilladt for Danmark at bruge frekvenserne anderledes." Se CEPT ECC Report 141 https://www.erodocdb.dk/download/cb9bd30d-... "There are several candidate digital broadcasting systems that might be deployed as a long-term replacement for
FM in Band II. This document explores the features that these candidate systems might offer."

Er dog enig i at det er ingen grund til at Danmark bør forhaste sig med at slukke for FM, da en fremtidig brug af frekvensbåndet til andre formål forudsætter en internationalt koordineret slukning for FM, som der var for DVB-T/DTT, hvor de frekvenser som tidligere blev anvendt til analog TV nu anvendes til digital TV (plus mobilt bred bånd fra ca 2020).

  • 6
  • 0

LA er meget lidt konsistente i deres politik.
Ole Birk Olesen mener SFs idé om at udfase benzinbiler til fordel for el senest 2030 er helt hen i vejret - fordi det vil koste bilejerne for mange penge at skulle være tvunget til at skifte.
Mette Bock vil så samtidig nedlægge FM båndet til fordel for DAB uagtet at det vil koste de danske bilejere mio af kroner at skifte deres bilradioer ud og staten sparer minimalt på øvelsen. De samme bilejere, som Ole Birk tager i forsvar ifht. SFs forslag. Jeg er klar over at udgiften ved at skifte til elbil er højere end at skifte en bilradio, men principielt er det jo den samme problemstilling: at bilejerne skal til lommerne. Det er åbenbart OK når der er tale om noget så relativt ligegyldigt samfundsmæssigt set, som skiftet til DAB - men ikke når der er tale om skiftet til elbiler, som dog må anses for værende betydeligt vigtigere end DAB radio.
Taler de mon aldrig sammen i det parti?

  • 22
  • 0

Drejer det her sig ikke bare om, at regeringen vil gør noget for radioindustrien? Ved at slukke for FM-båndet, så tvinges folk til at anskaffe DAB-radioer - og det er da vist noget, der skæpper godt i industriens pengekasse.
Kan nogen be- eller afkræfte, at det er det, det handler om, og alt andet er bare Mette Suks sædvanlige søsyge forklaringer.

  • 9
  • 2

Hej Johnny

Tak for din kommentar. Bare lige for at få fakta på plads: Nu har vi jo ikke påstået, at DAB var billigere – især fordi DAB-nettet jo tydeligvis fortsætter ligemeget hvad. Det giver ganske enkelt ikke mening at regne på, hvad der er billigst hver for sig, når ingen har foreslået at slukke DAB til fordel for FM. Til gengæld synes jeg absolut det giver mening at se hvad man potentielt kan spare, når man slukker FM, som det er foreslået – især når ministeriet selv har et tal på det.

Men du har da helt ret i, at DAB er billigere per kanal pt - især fordi der er plads til så mange kanaler i forhold til FM (Se også faktaboksen om fordelene ved DAB).

Mvh Christian

  • 13
  • 2

Det er så dybt gónat at lukke FM og forvente at DAB kan løfte arven, for det kan DAB ikke.
Ingen fællesantennesystemer kan håndtere DAB, DAB duer ikke i biler, og hvis det gjorde, så duer trafikinformationer ikke. DAB duer ikke til beredskab, med mindre man laver varslingen om til "Når sirenerne hyler, så gå udendørs med din DAB - husk forlængerledning, da den æder en masse strøm". Nåå ja, har man regnet på det ekstra strømforbrug, når flere millioner FM radioer bliver skiftet til strømslugende DABber ?.
Men alle disse omkostninger er regeringen vel kun glade for, for det skaber en masse salg af udstyr, som de får skat, moms og afgifter af, og det ekstra strømforbrug giver også godt i kassen.
Gid nogen ville købe og drive FM båndet. Det burde udlejes for kr. 60 millioner om året, og så kan lejeren få indtægter fra brugerne.

  • 21
  • 1

...som skal ned i alle de nye landsdækkende kanaler. Er det mere af: "køb 8 æg og få en gratis håndmikser", så nej tak! Kvallitet frem for kvantitet.

  • 18
  • 0

Ingen tror vel på, at alle vil købe nye dyre radioer og antenner hvis FM lukker. Mange vil bare undvære og streame fra mobiltelefonen.
Det betyder i praksis, at den trafikinformation, som i dag afbryder FM-radioudsendelserne, fremover når ud til færre mennesker.

  • 18
  • 0

Kan nogen be- eller afkræfte, at det er det, det handler om, og alt andet er bare Mette Suks sædvanlige søsyge forklaringer.

Man kunne meget rimelig foreslå, at vi hurtigst mulig får truffet beslutning om at udfase Mette Bock - om ikke andet for at øge mangfoldigheden.

LA mangler som bekendt en ny hovedsponsor, og man håber måske at radioindustrien ser en mulighed her - ellers så giver et så hysterisk forslag jo ingen mening.

Lillebroderen Anders Samuelsen er som bekendt krøbet ned fra træet - ærgerligt for ham - for der er sikkert bedre DAB+ dækning jo højere oppe man befinder sig.

  • 12
  • 1

Hej Johnny

Tak for din kommentar. Bare lige for at få fakta på plads: Nu har vi jo ikke påstået, at DAB var billigere – især fordi DAB-nettet jo tydeligvis fortsætter ligemeget hvad. Det giver ganske enkelt ikke mening at regne på, hvad der er billigst hver for sig, når ingen har foreslået at slukke DAB til fordel for FM. Til gengæld synes jeg absolut det giver mening at se hvad man potentielt kan spare, når man slukker FM, som det er foreslået – især når ministeriet selv har et tal på det.

Men du har da helt ret i, at DAB er billigere per kanal pt - især fordi der er plads til så mange kanaler i forhold til FM (Se også faktaboksen om fordelene ved DAB).

Mvh Christian

Hej Christian

Det forstår jeg altså ikke. Du skriver "Det giver ganske enkelt ikke mening at regne på, hvad der er billigst hver for sig, når ingen har foreslået at slukke DAB til fordel for FM. "

Øh... hallo Christian - har du overhovedet kigget i kommentartråden til dine artikler? Der er mange der forslået netop dette, og derfor er det mere end relevant at få nogle konkrete tal på bordet.

Du laver netop en sammenligning i din artikel. Du skriver, at FM koster 28 millioner kroner for DRs vedkommende og DAB+ 60,5 millioner kroner. Det er da en sammenligning?

Der er ingen der har påstået, at et DAB+ sendenet er billigere - for det er det ikke. DAB+ er kun billigere, hvis man ser på, hvor mange kanaler man kan sende i samme MUX.

Derfor nytter det ikke noget, at smide to tal på bordet, uden at gøre læserne opmærksom på, at der er forskel på både dækning og antallet af kanaler, der leveres. Det er direkte useriøst!

Du kan jo heller ikke sammenligne udgiften til det digital sendenet (DVB-T) med udgiften til at sende via satellit (DVB-S) uden at nævne både de tekniske forskelle og forskellen i antal kanaler og kvalitet.

Christian hvor meget koster det DR at sende via DVB-T og DVB-S?
Og når du har fundet svaret på dette, så er spørgsmålet hvorfor vi så ikke bare dropper DVB-T i Danmark?

Jeg synes ikke det er fair bare at slynge om sig med tal, uden i det mindste at fortælle læserne hvad tallene dækker over, og i det mindste ringe til DR og faktachecke om tallene overhovedet er i nærheden af at være rigtige.

60,5 millioner kroner virker som et meget højt tal, så spørgsmålet er om tallet dækker over et selvstændig DAB+ sendenet, hvor FM nettet er lukket eller om tallet dækker over et DAB+ sendenet, hvor en del af udgiften kan deles med FM-nettet. Jeg synes, du skal faktachecke det tal.

  • 3
  • 3

I denne, som andre tråde ang. FM-lukning, er landets jo delt op i 2:
Alle der fint kan modtage DAB, tv- og mobilsignaler uden problemer, og de mange der fortsat har store problemer rundt i yderområderne. Da det er regeringens egen målsætning, at Danmark snarest skal være ordentlig dækket af Bredbånd, helt ud hvor kragerne vender, skal vi vel også have en radiodækning der dækker HELE landet, og det kan DAB ikke tilbyde.
I mange yderområder, virker digitalsignalerne (mobil, tv- og radio) fortsat efter bedste "Århus-test af blinklys": virker - virker ikke :-(

Ser vi lidt på hvor mange milliarder samfundet har brugt på fortvivlede samkøringer af nyopfundende datastystemer de seneste årtier, burde vi været blevet klogere, men vi er jo i en tid hvor de unge bestemmer, helst uden at ville betale, samtidig med de er blevet pænt "fakta-resistente." Vi bruger udtrykket "gammelklog" som skældsord, fremfor at erkende, at vi nødvendigvis burde blive lidt klogere jo længere vi lever og tager ny viden til os.

Jeg har absolut ikke noget nostalgiske forhold til FM-båndet hvis ny teknik indebærer bedre kvalitet og bedre dækning, men det er jo lige det stik modsatte der er tilfældet.
Ved overgangen til digi-tv, måtte mange udskifte filtre og renoverer antenner, og mens den ene bruger kunne modtage signal på en strikkepind i vindueskarmen, kunne stakler få hundrede meter væk ikke få et stabilt signal med deres tagantenne. Var der nogen der fik fortalt, at man samtidigt skruede kraftigt ned for sendestyrken?

I en katastrofesituation bliver vi bedt om at lytte til radioen, og skal vi søge tilflugt i kælderen, da en batteridreven transistorradio. Jeg behøver næppe at uddybe modtagerforholdende nærmere for den succes.

For mig endnu et eksempel på, at innovationslandet med de mange kvikke hoveder og høje selvforståelse lader sig styre af en lavere og lavere fællesnævner, og det tror jeg bliver ris til egen r.. på sigt.

  • 17
  • 0

Har ialt købt i 3-4 forskellige DAB-radioer, som nu ligger i kælderen og samler støv. Primært fordi modtagelsen/dækningen er langt dårligere end FM og internet baseret radio.
Bruger idag internet radio i hjemmet og FM i bilen, fordi det altid virker og ikke er låst fast til én standard.

  • 21
  • 0

60,5 millioner kroner virker som et meget højt tal, så spørgsmålet er om tallet dækker over et selvstændig DAB+ sendenet, hvor FM nettet er lukket eller om tallet dækker over et DAB+ sendenet, hvor en del af udgiften kan deles med FM-nettet. Jeg synes, du skal faktachecke det tal.

Lige for at udpensle det helt. Tilbage i 2012 anslog DR, at deres årlige driftsomkostninger for både blok 1 og blok 2 årlig ville udgjorde omkring 41 millioner kroner i driftomkostninger, renter og afskrivninger - og det var altså for BEGGE MUX.

I dag råder DR kun over én MUX.

Jeg skal altså forstå, at DRs driftsomkostning frem til 2020 stiger med 50% selvom de kun skal drifte én MUX? Det virker altså vanvittigt, når man ser på, hvad DAB+ sendeudstyr koster både i indkøb og drift.

  • 4
  • 0

Gætter på at DAB kun eksisterer pga lobby-arbejde fra dem der har økonomisk interesse i DAB udbredelsen.
Beslutningstagerne får en frokost og betalte valgplakater, hvorefter det er vedtaget ved lov . Nogen kalder det bestikkelse andre bare hverdag på borgen. 😮

  • 7
  • 2

skal jo være digital

DAB+ bliver rent faktisk slet ikke sendt digitalt (et / nul), men frekvensmoduleret hvor fx 440Hz betyder nul og 880Hz betyder en. (OK, det er i virkeligheden væsentligt mere avanceret, men en politiker burde kunne forstå det)

Hvad angår økonomi, så forstår jeg ikke hvad de 28 mio kr bruges til? Hvis DR har P1 og P2, og udsender disse på internet og DAB+, koster det så 28 mio kr ekstra også at sende disse ud på FM?

Nova FM bruger 4 mio kr på FM, men det gør de vel kun så længe økonomien kan løbe rundt?

  • 0
  • 3

Det er simpelthen amatøragtig journalistisk :-(

Nu har jeg fundet kilden for dine tal, og du har bare helt ukritisk taget tallen og slet ikke beskrevet, det vigtige omkring tallen, som du præsenterer for læserne. Det er altså virkelig dårlig stil!

Som det fremgår i rapporten:

"Den øgede DR-omkostning til DAB skyldes, at antallet af master skal udbygges (estimeret til ca. 30 baseret på den nuværende dækningsberegningsmodel) samt at driftssikkerheden skal øges for at leve op til kravet om, at DAB-sendenet med DR’s kanaler og Radio24syv skal udbygges, så FM-lyttere fra ultimo 2019 kan skifte fra FM til DAB uden at opleve forringelser for så vidt angår disse kanaler med forbehold for de tekniske forskelle, der er ved modtagelse af FM- og DAB-signalerne."

Kilde - side 96/97: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SL...

Dvs. omkostningerne stiger kraftigt fordi DR skal investere store summer i nyt udstyr som skal forbedre dækningen. Det er sgu da en YDERST relevant information. Dvs. udgiften stiger fordi dækningen bliver forbedret.

Bibeholder DR den dækning de har i dag, så er der kun tale om en omkostning på 40 millioner kroner - eller små 12 millioner højere end FM-nettet.

  • 9
  • 1

Hertil kommer, at det er muligt, at FM-frekvenserne selv efter et ‘FM-sluk’ skal bruges til at sende lokal og regional radio, så det blot er de nationale kanaler, der fjernes for at trække nye lyttere over på DAB+ i stedet.

Vil det så sige, at hvis man nu hører DR samt "FM-Only" lokalradio, så kan man risikere at vælge mellem
1) en FM-radio PLUS en DAB+ for at høre det samme
2) KUN FM radio, og dermed ikke høre DR
3) KUN DAB+ radio, og dermed gå glip af sin "FM-Only" lokalradio?

  • 4
  • 0

Det er så vældigt smart det her.

Under dække af at ville spare "staten" penge (staten er her vores alle sammens husholdning), nedlægger man en mulighed, FM-radioen, og påtvinger lytterne en gigantisk udgift, hvis de fortsat vil have mulighed for at høre radio.

Det virker fremmende for omsætningen, en omsætning der figurerer i de gældende mainstreammodeller som økonomisk tilvækst, det nærmeste som man officielt kommer et mål for udvikling.

I virkeligheden kommer det kun nogle enkelte aktører tilgode på det fri marked, hvor de mange brugere tvinges til at betale.

Man skal huske på, at regeringen består af medlemmer, som ikke er helt uden venner hist og her.

Hvem man er venner med og hvem man ikke er venner med er afgørende for, om man tager initiativer som dette, der skaber bevægelser i markedet, omsætning, vækst!

Retorikken, den ideologiske iklædning, er ren fernis. Det handler om at bruge samme slags ideologisk iklædning over alt.

Men nej, vi lever i et land, hvor der stort set ikke er korruption. Såe, jo, det er der jo ikke tale om.

I Danmark er vi faktisk stolte af det at kunne netværke, at benytte sig af de uformelle forbindelser, som så er udslagsgivende for samarbejde, initiativer, ansættelser osv. Vil man ind i varmen, så er det bare med at netværke. Ellers er du tabt.

Netværket står til rådighed for medlemmerne af magteliten, bogen er udgivet.

Alle de uformelle forbindelser udfolder sig i smuk forening under den fælles ideologi, at hvad der er bedst for de priviligerede medlemmer af netværket, det er bedst for alle andre. Underforstået, den almindelige hob står til rådighed for markedet, der tilbedes som garanten for udviklingen mod den bedste af alle verdener, imens netværket af uformelle forbindelser i toppen af samfundet, magteliten, står til rådighed for de få medlemmer (iflg. bogen, Magteliten, ca. 500 mennesker, erhvervsledere, politikere, finanssektorens repræsentanter, professionelle italesættere mediefolk, universitetsledere, osv)

Det ser ikke ud til, at ing.dk helt forstår det. Hvis man bliver ved med at rode i de her praktiske detaljer, så ender det med, at det gode selskab slet ikke vil have med sprøjten at gøre. Vi andre slatpissere her ude på de billige rækker kan ingen leve af at servicere i det lange løb. Den er nok værd at tykke på.

  • 5
  • 3

Og jeg syntes heller ikke det er fair at sammenligne DAB og FM pt, da DAB slet slet ikke dækker lige så godt som FM gør pt.

Den dag DAB er udbygget så det dækker DK ligesågodt som FM - inkl helt ned i kælderen på huset - så kan man sammenligne driftudgifter og ikke før. Syntes jeg så et sted at for hver FM sender skal man have 12 DAB sendere, for at få samme dækning - er dog usikker på om det er min hukkommelse der spiller mig et puds her. Men hvis det er korrekt, bliver DAB jo meget dyrere end FM med samme dækning.

Og desuden skal lydkvaliteten også med - når man sammenligner antallet af kanaler på FM og DAB, så er DAB (så vidt jeg har læst mig til - har ikke selv DAB radio) en dårligere lydkvalitet, da man "klemt" en masse kanaler ind for at få plads til dem - og så er det jo ikke en fair sammenligning.

  • 6
  • 0

Der må simpelhen stikke noget under her.

Der stikker ikke noget under. Det er præcis det politikerne har meldt ud. Vi har bare øvet os i ikke at høre dem :)

Det handler selvfølgeligt om at få revet stikket ud af DR, med den begrundelse at de er storspredere af fakta og debatter, der saboterer visse politiske anskuelser.

DR har været en torn i øjet på mange borgerlige politikere, siden 1970erne. Nu ser de en mulighed for, endeligt at få skovlen under DRs form for journalistik.

Ved at lukke FM båndet og stække DR økonomisk, bliver det meget lettere for private medieejere at overtage radio-billedet. Så kan vi danskere også komme til at glæde os radiokanaler, produceret af driftige typer som Murdoc og Berlusconi. Eller hvad med Saxo Bank Radio?

Det kan jo næsten kun blive "bedre fakta" end dem DR leverer, hvis man har en politisk anskuelse der er mest baseret på mavefornemmelser :)

  • 9
  • 1

Jeg ser 2 væsentlige problemer ved at nedlægge det analoge FM-bånd:

Det vigtigste er sikkerhedsaspektet
Der findes 100.000-vis af FM-duelige radioer i folks hjem, sommerhuse, gl. telefoner, baglommer, biler mm. De fleste af disse radioer kan fungere meget lang tid, på meget lidt energi.

Det står i skarp kontrast til DAB+, som ikke er nær så udbredt, kræver avanceret dekoder og meget strøm.

Det er heller ikke muligt, med standardkomponenter fra baglommen, at fremstille en DAB+-transmitter.

Det udelukker, efter min mening, enhver "fall-back" strategi den dag vi reelt er på hælene af en eller anden grund.

Man kan self. sige at langbølgesenderen i Kalundborg stadig sender - Hvis de nye radioer imidlertid ikke kan modtage AM (ved jeg ikke om de kan), vil de være med til at fjerne grundlaget for Kalundborgsenderen og dermed indirekte fjerne denne mulighed efterhånden som folk smider de gamle "ubrugelige" radioer ud.

Det andet punkt er lydkvaliteten/signalrobustheden

Jeg har ikke lavet forsøg ang. hvornår der ikke længere er hørbar forskel på FM/DAB+ - Faktum er at jeg kan høre forskel, selv på stereoanlægget i mit værksted - Uanset program/musiktype! FM lyder længder bedre end DAB+!

Desuden kan min hørelse/hjerne sagtens leve med selv ret meget "baggrundssus" - Dvs. jeg kan udnytte FM signalet, selvom det er svagt.
DAB+ falder bare ud og fjerner dermed fuldstændig muligheden for at modtage meningsfuld kommunikation!

At mange andre forhold tillige taler for ikke at udfase FM, f.eks. streaming osv., gør jo ikke relevansen af ovenstående mindre.
At lukke FM er, samfundsmæssigt set, en vanvittig handling!

  • 11
  • 0

Som verden ser ud i dag, har befolkningen en eller to batteridrevne radiomodtager. Næsten alle mobiltelefoner kan modtage FM, ligesom alle bilradioer. I tilfælde af et stort strøm og internetudfald kan man med det nuværende FM net nå stort set hele befolkningen.

Jeg tror mange tænker som jeg om køb af en DAB, at det er for dyrt og kan for lidt. Da man for år tilbage slukkede for P1 om aften anskaffede jeg en Androidbaseret radio, og streamef nu musical, BBC, og over 100 forskellige danske kanaler. Det er fra et bruger-synspunkt uinteressant med DAB. Det kan ikke noget Internettet ikke gør meget bedre!

Så, så længe mobiler og biler standard leveres med FM, så skal vil holde fast. I forhold til hvad terrorsikring ellers koster er 32 mio en meget billig præmie at betale.

  • 6
  • 0

til mit medieindhold da jeg fandt en lettere defekt DAB radio ved skraldespanden.

Jeg inkluderer DAB+ når jeg finder en DAB+ radio ved skraldespanden.

Jeg er aldrig hoppet på digitalt TV - ja faktisk har vores familie på 2b 2v kun streamet fra gratis kanaler på internettet siden 2005.

Ingen i vores familie har savnet eller savner noget indhold. Konklusionen fra os må være at der ikke er noget, som ikke kan fås tilfredsstillende gratis.

  • 2
  • 0

Enig. Der må være et sikkerhedsaspekt som jeg ikke har hørt nævnt.
FM radioer og sendere er relativt simple anordninger som kan bygges og vedligeholdes med en loddekolbe (sådan i runde tal). Når lorten rammer propellen, så er det vel fornuftigt at have et simpelt og effektivt system at falde tilbage på.. Ligesom at man ikke har afskaffet kompasset bare fordi vi har fået GPS.

  • 4
  • 0

DAB+ bliver rent faktisk slet ikke sendt digitalt (et / nul), men frekvensmoduleret hvor fx 440Hz betyder nul og 880Hz betyder en.

Nej, DAB har altid været 100% digital, da det benytter OFDM modulation - se https://en.wikipedia.org/wiki/Digital_audi... .

I OFDM sender man ved at anslå nogle "akkorder" efter hinanden med et tidsinterval (guard) imellem afh. multipath (flere veje, radiosignalet kan gå). For at kunne detektere de enkelte "toner" i akkorderne, er de alle valgt, så de har et helt antal svingninger inden for et givent tidsinterval, så dekodningen kan ske med FFT. Ulempen er så, at en FFT kræver en masse regnekraft, hvilket uundgåeligt giver et stort strømforbrug.

I DAP sendes alle kanaler på samme MUX i de samme akkorder, som hver består af 1536 toner, som kan "synkoperes" i 4 forskellige tidsforsinkelser (faser), så hver tone overfører 2 bit - se https://en.wikipedia.org/wiki/Orthogonal_f... og ​π⁄4-DQPSK http://rfmw.em.keysight.com/wireless/helpf... . DQPSK er en aldeles tåbelig modulationsform, fordi man hele tiden ser på faseskiftet i forhold til det sidste symbol og ikke i forhold til en reference, og det skaber talrige problemer, som så må forsøges løst med fejlkorrektion med mere eller mindre held. Det ville være langt bedre med en DC-fri kode, så man kunne generere en referencefase vha, en simpel PLL, som man f.eks. gjorde i gammeldags analog TV til at uddrage farvesynkroniseringen fra nogle korte "color bursts" i linjetilbageløbstiden.

I nyere OFDM systemer, som f.eks. DVB, anvender man ofte QAM modulation, hvorved man typisk kan overføre op til 6 bit pr. "tone" (8 forskellige amplituder og 8 forskellige faser = 64 muligheder = 6 bit); men modulationen lider stadig under problemet med DC-indholdet, som gør det meget svært at skabe en stabil reference, så der skal ikke mange forstyrrelser til eller dårlige modtageforhold, før det ender i "legoklodser".

DAB har altid været noget forfærdelig møg med en elendig dækning og lydkvalitet, og derfor har det haft så svært ved at slå igennem, og DAP+ er bare lidt af en feberredning, så glem det. Det kan da være meget fornuftigt at sende digitalt; men så længe én eller anden ikke har kunnet fremvise en modulationsart, der på alle måder incl. dækning og lydkvalitet er væsentlig bedre end FM og samtidig har lige så lavt et strømforbrug, ser jeg ingen grund til at skifte.

Den absolut eneste grund til, at man med djævelens vold og magt vil presse sådan en gang møg ned over danskerne, er, at jo flere radiokanaler, man kan presse ind i systemet, jo flere penge tjener man, og så må lydkvalitet, dækning, sikkerhed og udgifter til udskiftning af radiomodtagere vige for ussel mammon til broadcasteren.

At denne her regering vil satse på forældet teknologi er iøvrigt ingen nyhed. Det vil man også i det nye signalsystem (GSM-R), der allerede nu ikke kan klare behovet og kræver to radioer i hver styrekabine :-(

  • 12
  • 0

Jeg synes heller ikke jeg endnu har set et eneste godt argument for at nedlægge FM. Heller ikke at staten måske kan måske spare nogen penge ved igen at lægge udgifter til nye apparater over på borgerne.

Indtil videre er FM stadig en velfungerende teknologi som dækker nogle basale behov, billigt for alle borgere.

Derudover skal vi selvfølgelig drage nytte af de digitale muligheder, men DAB var da en forældet og unødvendig parantes i historien når man ser på hvad internettet allerede nu kan, også mobilt. Det er da vist lissom fremtiden?

I bilen hører jeg mest bare FM. Jeg synes lydkvaliteten er ganske udemærket langt de fleste steder og jeg kan i hvert fald altid høre trafikmeldingerne. Der har jeg normalt ikke behov for flere kanaler og hvis det endelig er, har jeg mobilen og dens stationer, podcasts mm.

Hjemme kører det hele over WiFi, på køkkenradioen, PC-højttalerne og stereoen, med god lyd og uden udfald og antenner. Hvad er de lige vi skal med DAB?

  • 3
  • 0

Vås! - Vi får bare mere af det samme.

Nah - Hvis vi faar 50% flere radiostationer, vil der selvfoelgelig ogsaa komme 50% flere verdenshits fra 50% flere verdensstjerner. Det giver selvfoelgelig ikke mening at spille den samme muzak paa flere stationeer samtidig. Saa det er selvfoelgelig ikke det ministeren mener.

/Irony off..

  • 5
  • 0

Når man slynger om sig med tal, er det så ikke fair, at nævne prisen udregnet per kanal?

Ligesom du glemmer at nævne hvor mange kanaler man kan lytte til samtidig ?

Og hvor er undersøgelsen af at folk ønsker et gigantudbud af radiokanaler, kommercielle ?

Når jeg vil høre 80er musik gør jeg det på mit Sonos - og det er via der internet du ved ?
DAB var et teknisk forsøg, drevet af teknik, det er nu for pokker dybt forældet - lad det dog dø......

  • 6
  • 1

Christian hvor meget koster det DR at sende via DVB-T og DVB-S?
Og når du har fundet svaret på dette, så er spørgsmålet hvorfor vi så ikke bare dropper DVB-T i Danmark?

Det ville da også være fint. Jeg modtager FTA via parabol, og så har jeg et TV2 play abonnement.

DVB-T kan da dø ASAP, og DVB-S er da også noget der var fikst engang - men giver måske stadig mening da der er fuld dækning.

Hvis mit TV faldt ned fra væggen ville jeg lappe hullerne og smide det ud.

Jeg ejer ikke en FM/DAB(+) radio i huset ( Har en batteriradio et sted, (FM !!! ) men den er ikke i brug ) - bruger det der Internet ( Sonos ) og Youtube

Er min Internetforbindelse nede i 30 sekunder får jeg tics......

Start med at aflive det der DAB(+) - tag derefter jordbårne DVB-T - SÅ DVB-S - UD !
Selv kabelnettene (DVB-C) vil formentlig møde deres endeligt.....

  • 0
  • 6

Hej Johnny

Du har udeladt at DAB+/FM-designerne har lavet FM-radiodelen-via-SDR-teknologi, så den bruger væsentlig mere elektricitet end en normal analog FM-radio-uden-SDR.

Så batteridrift via FM-via-SDR er stadig meget ringere end FM-radio-uden-SDR.

Sludder og vrøvl Glenn.

Der står ikke et ord om at FM-delen skal være software defined radio, og derfor har jeg heller ikke undladt noget.
At producenterne vælger at designe deres radioer på en bestemt måde, det vil jeg ikke står på mål for.

kilde: http://www.etsi.org/deliver/etsi_ts/103400...

"5.8 Analogue radio requirements Products, except adapters, shall be able to receive FM analogue radio broadcasts, as described in ETSI ETS 300 384 [5], in the frequency range 87,5 MHz to 107,9 MHz"

Når det er sagt, så har jeg ikke set en DAB+ adaptor uden FM endnu.

  • 0
  • 0

Nej, for alle DAB+ radioer har også FM tuner. Det er direkte anbefaling i DAB/DAB+ standarden, at alle radioerne også kan modtage FM.

Ok, men så må man da håbe, at det er (var) med i overvejelserne om at opgøre hvornår 50% af lytningen er digital. Hvis man køber en DAB+ radio, men kun bruger FM-tuneren, vil man så tælle som digital lytter eller som analog lytter. Mon ikke det vil tælle som digital radio = digital lytter, selv om man rent faktisk er analog lytter. I det helt ekstreme tilfælde vil alle danskere have en DAB+ radio, hvor de kun bruger fm-tuneren. Dvs faktisk 0% digital lytning, men 100% hvis man lægger de solgte radiotyper til grund.
Men okay, det ser så ud til at man er på vej væk fra det kriterie nu.

  • 1
  • 0

Hvis man køber en DAB+ radio, men kun bruger FM-tuneren, vil man så tælle som digital lytter eller som analog lytter. Mon ikke det vil tælle som digital radio = digital lytter, selv om man rent faktisk er analog lytter

Det vil tælle som en analog lytter i Kantar Gallups system, som vel må formodes at være det, der bliver brugt ved opgørelsen.

Kantar Gallups radio-meter måler lytningen ved at lytte efter en ikke-hørbar kodning, der fra sendersiden er indlejret i radiolyden. Kodningen indeholder information om radiokanal - og platform for så vidt angår de kanaler, hvor der måles på platform. Radio-meteret kan i sagens natur ikke vide, om modtageren, der lige nu benyttes til FM-radio, også kan modtage digital radio.

  • 1
  • 0

Bibeholder DR den dækning de har i dag, så er der kun tale om en omkostning på 40 millioner kroner - eller små 12 millioner højere end FM-nettet.

Og det må vel endda være mindre end dét, idet der nu kun er én MUX under DR. De 40 millioner var for to MUX i 2015. Det er nok snarere 15 eller 25 millioner jfr. tallene i rapporten.

Jeg tror i øvrigt ikke, at Radio 24syv indgår i de 28 millioner, som det ifølge rapporten vil koste at udsende DR's FM-kanaler i 2020. Radio 24syv er kun nævnt i forbindelse med DAB'en, og jeg kan heller ikke se, hvorfor DR skulle være indblandet i udsendelsen af Radio 24syv på FM.

Dermed bliver omkostningerne til FM (eller besparelsen ved at lukke FM) større end de 28 millioner, når Radio 24syv regnes med.

  • 0
  • 0

Det forstår jeg altså ikke. Du skriver "Det giver ganske enkelt ikke mening at regne på, hvad der er billigst hver for sig, når ingen har foreslået at slukke DAB til fordel for FM. "

Øh... hallo Christian - har du overhovedet kigget i kommentartråden til dine artikler? Der er mange der forslået netop dette, og derfor er det mere end relevant at få nogle konkrete tal på bordet.

Johnny, hvis det er relevant at regne på, så vil jeg foreslå at vi slukker både FM og DAB. Radio kan sendes på DRs DVB MUX, som har rigeligt med kapacitet nu hvor DR skal lukke et par TV kanaler.

Pris per kanal: DKK 0,00

Det er tilsyneladende irrelevant at tale om hvor mange FM radioer der må skrottes og dermed også ligegyldigt hvor mange DAB radìoer der skal udskiftes til DVB radio. Vi får den billigste kanalpris på kroner nul og plads til væsentlig flere kanaler i bedre kvalitet.

  • 1
  • 0

Radio kan sendes på DRs DVB MUX, som har rigeligt med kapacitet nu hvor DR skal lukke et par TV kanaler.

Måske-måske-ikke. DR går fra to til én MUX, når 700 MHz-båndet overgår til mobilt bredbånd i 2020.

Faktisk er der hele to ledige MUX man ikke ved hvad man skal bruge til; MUX7 og MUX8?:

Nej, ikke længere.

MUX7 er væk; det var 800 MHz-båndet, som allerede er overgået til mobilt bredbånd.

MUX8 (VHF-muxen) indgår i det aktuelt igangværende gatekeeper-udbud, som Boxer står til at vinde, fordi de er eneste ansøger. Boxer kan dog vælge ikke at tage den i brug, og har frist frem til 1. januar 2022 til at beslutte sig, og herefter til 1. januar 2023 til at tage den i brug. Så den er altså reserveret indtil da, og først fra 1. januar 2023 er den ledig, forudsat at Boxer ikke har valgt at tage den i brug.

  • 1
  • 0

Det var planlagt at det skulle ske med samme antal TV kanaler.

Hmm, er du sikker? Det har da været kendt længe, at DR Ultra skulle ophøre som flowkanal. Det nye i regeringens medieudspil er vel, at der skal nedlægges to og ikke én DR-kanal.

Under alle omstændigheder ville det vel som minimum kræve, at man går over til DVB-T2, hvis man skulle sende samme antal tv-kanaler som nu, i én MUX. Med et reduceret antal DR-kanaler kan det vel også være, at man undlader DVB-T2, for bagudkompatibilitetens skyld. Jeg kender ikke til, at der er vedtaget noget om DR i T2 eller ej, men jeg kan tage fejl.

  • 0
  • 0

I rambølls rapport der gik forud for beslutningen om afgivelsen af 700 MHz-båndet til mobilt bredbånd og dermed, at DR skulle gå fra 2 til 1 MUX, var det forudsat, at distributionen skulle ske med DVB-T2 og HEVC for at få plads til det samme antal kanaler som i dag i 1080p50 (FullHD).

Der er dog ikke stillet krav fra politisk side, om et skifte af sende og komprimeringsstandard ved genudbuddet af frekvenserne til tv-broadcast, hverken til DR eller Boxer.

Tror dog det største problem er manglende modtagere, da jeg ikke forestiller mig, at folk vil installere tv eller en settop boks i deres bil for at høre radio ;)

  • 1
  • 0

Hvis vi tager bare en TV kanal på 5 Mbps så kan den erstattes med 40 radiokanaler på 128 Kbps.

Nej det kan man ikke.

TV muxer har en maksimeret bit-rate kapacitet til - i denne sammenhæng store - faste retningsbestemte antenner - faktisk er dækningen beregnet for antenner monteret frit 10 m over niveau, med sigt mod sendemasten og med min antenne-gain på 10 dB (husker ikke lige om det er 10 dBi eller 10 dBd (2.15% højere)

Til radiobrug og ikke mindst mobilt radiobrug, skal signalet være meget mere robust, både fordi det skal kunne modtages i lavere højde, uden direkte sigt til senderen, under bevægelse og af en ikke retningsbestemt antenne.

Dette begrænser kapaciteten i bit/Hz båndbredde.

Den skånske 7 MHz DVB-T2 tv MUX nät7 sender således med 30.8 Mbit/s eller 4 x 7.7 Mbit/s (Fire 1,7 MHz kanaler svarer til én 7MHz VHF bånd III kanal)

En DVB-T2Lite 1,7 MHz kan overføre omkring 3 Mbit/s ved DAB+ sammenlignelig robusthed. Mere realistisk vil 2-2,4 Mbit/s med en meget ønskelig bedre robusthed.

Prøv at se siderne 32-40 her
https://www.slideshare.net/yozzo1/kenneth-...

Anvender man en UHF MUX vil der være yderligere krav til signalet pga. de meget højere UHF frekvenser.

Lars :)

  • 4
  • 0

Jeg har aldrig - som lytter eller bruger - fattet fordelen ved DAB frem for FM.
Og jeg forudser en reaktion a la vinyl-renæssancen på musikmarkedet, hvis vores p.t. gestaltning af en kulturminister får sin vilje.
Lad os beholde frekvensmoduleret radio, digitalisér Mette Bock og udsend hende til en DAB-kanal i en galakse langt, langt herfra ...

  • 1
  • 1

Johnny, hvis det er relevant at regne på, så vil jeg foreslå at vi slukker både FM og DAB. Radio kan sendes på DRs DVB MUX, som har rigeligt med kapacitet nu hvor DR skal lukke et par TV kanaler.

Pris per kanal: DKK 0,00

Det er tilsyneladende irrelevant at tale om hvor mange FM radioer der må skrottes og dermed også ligegyldigt hvor mange DAB radìoer der skal udskiftes til DVB radio. Vi får den billigste kanalpris på kroner nul og plads til væsentlig flere kanaler i bedre kvalitet.

Sludder og vrøvl - prisen vil være mange, mange, mange milliarder af kroner for forbrugerne.

Hvis vi lukker for både FM og DAB+, så vil det medføre at ALLE radioer i Danmark bliver ubrugelig fra dag 1.
Og hvor mange radioer kan man købe, som kan modtage lyd via DVB-T/T2/T2ite? Igen? Nogle få? Hvor kan jeg købe dem?

Derfor er det en helt urealistisk tilgang til emnet.

Lukker vi for FM i løbet af en årrække, så vil NOGLE - men ikke ALLE - radioer bliver ubrugelige en gang i fremtiden.

  • 0
  • 1

Her kan man se dækning af DVB indendørs med stueantenne:

https://www.dr.dk/hjaelp/tv

Det er naturligvis ikke ligeså godt som FM men det er DAB hellere ikke, så det er tydeligvis ikke et krav.

Plejer du ikke at sige, at teoretisk dækningskort ikke kan bruges til noget ude i virkeligheden? Undskyld...

Men som Lars også skriver, så kan man ikke direkte sammenlign DVB-T dækning med den dækning, som kræves til ikke stationær brug.

Balbur, det er ikke urealistisk at bruge DVB-T/T2/T2 lite til radio, men udover at alle radioer skal udskiftes, så kræver det akkurat ligesom DAB+, at man udbygget sendenettet kraftigt.
Derfor er det ikke "gratis", som du påstår.

Og hvad så når danskerne skal bruge deres bil i udlandet? Hvordan skal de kunne høre radio, når deres bilradio kun modtager DVB-T2 lite? Skal bilradioerne samtidig kunne modtage DAB+, når man kører i Norge, Tyskland, Polen, Belgien, Holland (indsæt selv flere EU lande) ???

  • 1
  • 0

Anvender man en UHF MUX vil der være yderligere krav til signalet pga. de meget højere UHF frekvenser.

Ja, ikke mindst pga. antennens faldende fangareal.

For en normal trådantenne er antennens fangareal proportional med antennelængden i 2. potens, og da den mest benyttede antennetype til bilradioer og bærbart udstyr er en lodret 1/4-bølge antenne, som kan modtage signaler fra alle retninger, betyder det, at for hver gang frekvensen hæves til det dobbelte, så antennelængden halveres, reduceres den modtagne effekt til 1/4, hvis sendeeffekt og afstand til senderen er konstant. Går man f.eks. fra 100 MHz (FM) til 700 MHz, vil man få næsten 50 gange mindre energi ud af en 1/4-bølge antenne, og prøver man at forøge antennens "gain", bliver den så retningsbestemt, at det er håbløst til mobilt brug herunder bilradioer.

Ved 100 MHz er en 1/4-bølge antenne lige under 75 cm lang (ca. 71,5 cm, hvis man tager hensyn til endepunktseffekten). Det er lidt for voldsomt til bilbrug, så de fleste af dagens bilantenner er nedspolet ved at vikle tråden rundt. Derved falder fangarealet imidlertid også, så op til omkring 200 MHz, hvor antennelængden er omkring den længde, som bruges i praksis, er der næppe den helt store forskel; men højere frekvenser er ikke anbefalelsesværdigt, med mindre man sætter et meget stort antal sendemaster op som ved mobiltelefoner. Til brug for nødradioer, som skal kunne modtage signal i en kælder, er 100 MHz eller lavere stadig at foretrække.

Min konklusion er stadig: Behold dog FM ved omkring 100 MHz. Der er ingen af dagens teknologier, der kan levere bedre kvalitet og dækning med et lige så lavt strømforbrug, og så slipper man for at skifte en masse radioer ud.

  • 8
  • 0

Men de vil så heller ikke distribuere DAB...............

Nej i kabel-tv anlæg, der bruger/omstiller til DOCSIS 3.1 (bla. youSee og Stofa/SE) anvendes frekvenserne 5-196/204 MHz tul øget upload hastighed.
Det indholder VHF II = FM båndet og VHF III tv kanal 5-8)

Desuden er der et guard band i DOCSIS 3.1 op til 248 MHz før DVB-C tv kanaler og internet download, der kan fortsætte til over 1200 MHz (hvis evt. lokale forstærkere tillader)
Dette betyder at alle DAB MUX frekvenser op til og med kanal 13 er blokerede i de store kabelnet.

Har man kabel-tv - bortset fra ikke længere godkendte sløjfe-anlæg - har man jo også mulighed for en meget fin internetadgang og kan anvende internet radio.

youSee distribuere også mange radiokanaler som rene lydkanaler via DVB-C kabel-tv standarden.

Trådløst radio er vigtigt i biler, i både og blandt gående, men i stærkt aftagende grad hvor faste installationer kan etableres.

Lars :)

  • 1
  • 0

youSee distribuere også mange radiokanaler som rene tv-lydkanaler via DVB-C kabel-tv standarden.

youSee i hovedstaden anvender UHF kanal 34 - 578MHz til radio

P1 DR
P4 Køben havn DR
P3 DR
R24Syv
P6 Beat DR
R Klassisk Dan sk
Pop FM Dansk
NOVA fm
P7 Mix DR
SR-P2 Svensk
P8 Jazz DR
The Voice
NDR Kultur Tysk
P2 Klassisk DR
NDR 1 Tysk
P5 DR
Schleswig-Holstein Tysk
Radio 100
P4 Sjællan d DR
P4 Fyn DR
P4 Syd DR
P4 Trekanten DR
P4 Midt & Vest DR
P4 Østjylland DR
P4 Nordjylland DR
P4 Nordvestsjælland DR
P4 Esbjerg DR
P4 Bornholm DR

  • et par tv kanaler

Med tak til Per / DKSCAN
14/03/2018 YouSee-kanaler i Region Hovedstaden
http://www.dkscan.dk/TV/yousee_hovedstaden...

Lars :)

  • 2
  • 0

Sludder og vrøvl - prisen vil være mange, mange, mange milliarder af kroner for forbrugerne.

Det vil et FM sluk også koste. Man tæller hvor mange husstande der har mindst en DAB radio. Man burde tælle hvor mange radioer der skal udskiftes. Min bil har eksempelvis DAB+ og derfor sættes der hak ud for Baldur Norddahl. Men hvad hjælp er min bilradio hvis jeg vil høre radio i køkkenet?

Siden det åbenbart er irrelevant hvad det vil koste at skrotte alle FM only radioer, så vil jeg tillade mig at erklære at det også er irrelevant hvad det koster at skrotte alle DAB radioer og fastholder mit forslag.

  • 4
  • 2

Det vil et FM sluk også koste. Man tæller hvor mange husstande der har mindst en DAB radio. Man burde tælle hvor mange radioer der skal udskiftes. Min bil har eksempelvis DAB+ og derfor sættes der hak ud for Baldur Norddahl. Men hvad hjælp er min bilradio hvis jeg vil høre radio i køkkenet?

Siden det åbenbart er irrelevant hvad det vil koste at skrotte alle FM only radioer, så vil jeg tillade mig at erklære at det også er irrelevant hvad det koster at skrotte alle DAB radioer og fastholder mit forslag.

Det er altså noget sludder. Hvis regeringen i morgen annoncerer et FM sluk for DRs programmer i 2021, så har danskerne 3 år til at gøre sig klar. De kommercielle kanaler kan så passende få lov til at sende indtil deres FM tilladelser udløber i 2028.

I løbet af de tre år bliver næsten alle nye biler nu udstyret med DAB+ tuner og alle bilkøbere til brugte biler bliver bekendtgjort med, at DAB+ er nødvendig.

Når vi kommer til 2021, så vil over 2/3 dele af befolkningen have mindst én DAB+ radio og resten har mulighed for at stream over deres mobiltelefon.

Det er sådan set det som vi ser ske i Norge.

Og så den med at alle FM radio bliver ubrugelige: Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt argumentet om at man da bare kan streame i stedet for at bruge DAB+. Hvorfor kan man ved et FM sluk ikke længere streame med sin mobiltelefon? Selvfølgelig kan man det - de gør det i Norge, så helt ubrugelig bliver alle FM radioer jo ikke. Selv den billigste FM radio fra Denver Electronics som er solgt i Harald Nyborg har et 3,5 mm. audioindgang eller bluetooth http://www.denver-electronics.com/denver-t...

  • 0
  • 4

Og så den med at alle FM radio bliver ubrugelige: Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt argumentet om at man da bare kan streame i stedet for at bruge DAB+. Hvorfor kan man ved et FM sluk ikke længere streame med sin mobiltelefon?

Så lad os spare maks og lukke alle sendenet, vi kan bare streame?

I bund og grund er det irrelevant hvor mange lyttere DAB og internetradio har. Det relevante for FM sluk er udelukkende antallet af fungerende FM only radioer der skal erstattes med noget andet. Og det tal er stensikkert meget højt uanset hvor mange nye biler med DAB der er solgt.

For hver eneste FM radio der skal skrottes, er der nogen der har en udgift eller ulempe. Det kunne eksempelvis være 1 million radioer og ulempe værdisat til 1000 kr pr radio i gennemsnit. Tal er kun eksempel da jeg har nok information til et præcist bud.

Og det kan vi så holde op imod at DR kan spare nogle håndøre. En seriøs målsætning på FM sluk vil ikke være bundet op på hvor mange der lytter digitalt, men på hvor mange der stadig anvender det system man vil lukke.

  • 7
  • 1

Når vi kommer til 2021, så vil over 2/3 dele af befolkningen have mindst én DAB+ radio og resten har mulighed for at stream over deres mobiltelefon.

Har du talt hvor mange radioer du selv har og anvender?

I mit(vores) tilfælde:

1x tuner i værksted
1x tuner i stue
1x tuner/kombianlæg på knægtens værelse
2x integreret radio i bil (én inkl. navigator)
3x "nødradio"/transistor på bat. drift.
1x høreværn

Det er ikke "bare" at tilslutte en ekstern dekoder - Dels er der "mangel" på indgange fordi PC'en, LP'en, DVD'en og CD bruger indgange (Nej, CD'er afspilles ikke på DVD-afspilleren, lyder ad h til).
Dernæst er der pladsproblematikken - En ekstra enhed bruger ekstra plads og et strømstik mere.

"Nødradioerne" kræver jeg installerer en solcelle - Ellers har jeg ikke strøm til mere end et par dage med den fart tidens DAB+ radioer konsumerer batteri.

Høreværnet tvivler jeg på overhovedet kommer med DAB+ - Der er ikke mulighed for at have strøm nok med til en dags drift, med mindre der kommer bedre teknologi...

Hvis man regner lidt på det:

3x ekstern dekoder til "god" lyd á kr. 1.500,- = kr. 4.500,-
1x bilradio uden nav á kr. 3.000,- = kr. 3.000,-
1x bilradio inkl. nav á kr. 4.000,- = kr. 4.000,-
3x nødradio á kr. 400,- = kr. 1.200,-
1x høreværn á kr. 2.500,- = kr. 2.500,-

I alt kr. 15.200,-

Undskyld mit franske, men jeg kan f*nme godt finde andre ting at bruge godt kr. 15.000 på!!!
Jeg har endda undladt at indregne indgangsomskiftere, stikdåser, phonokabler mm. der skal bruges.

Ud over allerede fremførte argumenter, så viser ovenstående beregning, som jeg ikke finder helt urealistisk i mange hjem, at overgang til DAB+ er fuldstændig i skoven såvel privat- som samfundsøkonomisk.
Penge ud af lomme, penge ud af landet (vi producerer intet af den slags udstyr i DK).

  • 8
  • 1

Det er ikke "bare" at tilslutte en ekstern dekoder - Dels er der "mangel" på indgange fordi PC'en, LP'en, DVD'en og CD bruger indgange (Nej, CD'er afspilles ikke på DVD-afspilleren, lyder ad h til).
Dernæst er der pladsproblematikken - En ekstra enhed bruger ekstra plads og et strømstik mere.

Jo, det er BARE at tilslutte en ekstern dekoder. Du må frakoble det udstyr, som du ikke bruger, og normalt bruger du vel også kun én lydindgang af gangen

Jeg forstår godt din situation, men det er simpelthen en gang ukonstruktiv mavesur brok.

"Nødradioerne" kræver jeg installerer en solcelle - Ellers har jeg ikke strøm til mere end et par dage med den fart tidens DAB+ radioer konsumerer batteri.

Og hvor hvornår har Danmark sidst været ramt af en katastrofe, hvor du brugte din nødradioer i mere end 8 timer?

Men ellers må du købe en solcellelæsning lige som denne: https://www.spejdersport.dk/goal-zero-guid...

Hvorfor pokker har du forøvrigt hele 3 stk. nødradioer? Er der nogen grund til at have hele 3 stk. i din husstand?

Høreværnet tvivler jeg på overhovedet kommer med DAB+ - Der er ikke mulighed for at have strøm nok med til en dags drift, med mindre der kommer bedre teknologi...

Det kan man: https://www.vraagenaanbod.nl/productinnova...

Hvis man regner lidt på det:

3x ekstern dekoder til "god" lyd á kr. 1.500,- = kr. 4.500,-
1x bilradio uden nav á kr. 3.000,- = kr. 3.000,-
1x bilradio inkl. nav á kr. 4.000,- = kr. 4.000,-
3x nødradio á kr. 400,- = kr. 1.200,-
1x høreværn á kr. 2.500,- = kr. 2.500,-

I alt kr. 15.200,-

3 x DAB+ adaptor https://www.av-connection.dk/?PGr=10839 á kr. 495,- = I alt 1.485,-
1 x bilradio uden nav https://www.pioneershop.dk/produkter/183-b... kr. 948,- + eksternatenne kr. 879,- https://www.pioneershop.dk/produkter/247-d... i alt kr. 1.827,-
1 x bilradio inkl nav https://www.pioneershop.dk/produkter/183-b... (Nav delen ører via Android Auto eller Apple Carplay, så navigationen er gratis) kr. 3799,-
3 x DAB+ nødradio med mulighed for batteri https://www.avxperten.dk/dab-radio/denver-... kr. 239,- = 717,-
1 x høreværn - kan ikke finde prisen, så vi lader tvivlen komme dig tilgode kr. 2.500,-

I alt kr. 10.328,-

Men det er stadigvæk mange penge, hvis man absolut vil erstatte ALT én til én. Det er ikke den tendens der f.eks. ses i Norge, hvor folk finder praktiske løsninger på produkter. Man kan f.eks. godt nøjes med én DAB+ adaptor og så flytte den med rundt og mange streamer radio i deres bil via mobiltelefon.

Undskyld mit franske, men jeg kan f*nme godt finde andre ting at bruge godt kr. 15.000 på!!!

Helt enig, og det er DERFOR, at du næste gang du alligevel skal have udskiftet din bilradio eller forstærker skal købe en model med DAB+, så du undgår at skulle bruge 15.000 på én gang, fordi du har købt de forkerte produkter...

Og det er netop derfor, det er vigtig med en slut dato på FM-båndet, for så bliver sælgerne tvunget til at gøre dig opmærksom på, at du skal købe DAB+ udstyr.

  • 0
  • 8

Jeg har det med dab+ radio som med minidisken.
Det kom til hylderne i butikkerne.
Det virkede.
Det var smart.
Men lyst til at købe et produkt med minidisk havde jeg ikke. Ligeså med DAB+ radio.

Det er ikke nødvendigvis lyden der er noget galt med. Det kunne også være tanken om at det velfungerende udstyr der bliver værdiløst.

Hvis FM frekvenserne ikke skal bruges til andet, hvorfor så lukke FM og skabe en masse unødvendige problemer?

  • 8
  • 0

@Johnny

1: Så brugerne, og brugernes oplevelser er ligegyldige ?
2: De totale samfundsomkostninger er ligegyldige ?
3:Bare vi får DAB(+) - fordi så bliver HVEM gladere /rigere ?

Det håber jeg du vil svare på - alle tre spørgsmål.

Ja, Christian det vil jeg gerne svare på. Det er træls at være Rasmus Modsat, men nogen skal jo være det.

(1) Brugernes oplevelse er selvfølgelig vigtig, men hvad er vigtig for dig som bruger? Er det udvalget af radiokanaler? Er det lydkvaliteten af de radiokanaler som er til rådighed? Er det udvalget af nichekanaler? Er det oplevelse af dækning og hvilket udstyr giver hvilken oplevelse af dækningen?

Her er der ingen rigtige svar... Hvad der er vigtig for mig Christian, det er måske ikke vigtig for dig og omvendt.

Jeg kender folk som er glade for både dækning, lydkvalitet og udvalget på DAB+, men jeg kender også folk, som er utilfredse med de tre samme ting.

(2) Nej, samfundsomkostningen er bestemt ikke ligegyldig, men når udlandet skifter til DAB+ så skal vi i Danmark selvfølgelig følge trop, og fordi udlandet dikterer udviklingen, så kommer vi til at få DAB+ indført uanset hvad.

Spørgsmålet er ikke om DAB+ kommer, det er udelukkende et spørgsmål om, hvornår vi alle sammen skal skifte til DAB+. Om FM lukker i 2021, 2028 eller 2042 er lige meget, men samfundsomkostningerne er dybt afhængig af, hvornår man meddeler befolkningen, at der er sat en slutdato på FM. Personligt er jeg ligeglad med med hvornår slutdatoen bliver sat, bare DR bliver fjernet fra FM hurtigst muligt (og samtlig får lukket nogle kanaler, så lydkvaliteten kan hæves).

Axel Nielsen eksempel illustrerer det ganske godt. Hvis nu Axel i morgen skal ud og købe en ny bilradio skal han så købe en FM model til 800 kroner eller skal han købe DAB+ modellen til 948 kroner? Sålænge regeringen tøver, så køber Axel en FM model, og det er ikke genialt, hvis han så indenfor 6-8 år igen skal ud og købe en ny radio. Det samme er gældende for alle de radioer, som Axel har.

(3) Altså jeg er meget glad for min DAB+ radio som vel kører 8 -9 timer om dagen. Jeg hører både Radio24syv, BBC World, EkstraBladet radio og P7 Mix. For at for adgang til dette indhold betaler jeg udover licens og strøm 0 kroner.

De kommercielle lokalradioer bør også være glade for DAB+, da det potentielt kan spare dem for mange penge, men det kræver, at flere lyttere skifter til DAB+ så de kan lukke FM nettet. Hvis man pege på at nogle bliver rigere, så er det de kommercielle radiostationer.

  • 0
  • 8

bare DR bliver fjernet fra FM hurtigst muligt

Det er jo bare for at tvinge folk til at købe nyt udstyr.

Hvordan har du tænkt dig at høre DR P1 om aftenen, DR P2 i dagstimerne, P5, P6, P7MIX og P8 på din FM radio?

De fleste bliver altså nød til at købe noget andet for at kunne høre disse kanaler. Nogle køber en DAB+ radio, andre køber en smartphone og et telefonabonnement med data.

Under alle omstændigheder bliver folk nød til at købe ét eller andet for at kunne høre DRs mange forskellige kanaler.

Om man tvinger folk til A eller B, det kan sgu da gøre lige meget.

  • 0
  • 5

men når udlandet skifter til DAB+ så skal vi i Danmark selvfølgelig følge trop, og fordi udlandet dikterer udviklingen, så kommer vi til at få DAB+ indført uanset hvad.

Og det er præcis samme begrundelse man giver for at indføre stenalderteknologi i det nye milliarddyre signalprogram incl. baliser (kilometersten som på Ole Rømers tid), akseltællere og radiostandarden GSM-R, som ikke har pakkekoblet tale, så der kræves to radioer i hver styrekabine, og som man allerede nu ved ikke kan klare behovet og derfor skal skiftes én gang til i nær fremtid med yderligere enorme udgifter for skatteyderne.

Jeg er ikke modstander af digital kommunikation; men jeg er modstander af:

1) At indføre forældet teknologi incl. GSM-R, DAB og DAB+ bare fordi alle siger, at alle andre også vil den vej. Hvis vi skal have digital radio, så gå dog for pokker sammen i hele EU og skab et samarbejde om en moderne standard, der opfylder alle krav incl. dækning, lydkvalitet og lavt strømforbrug i stedet for at lappe lidt på DAB, som lige fra starten har været noget forfærdelig bras. F.eks. burde man kode data, så de mest betydende bit (evt. også af det vigtigste frekvensområde) blev sendt meget robust for at opnå FM-lignende egenskaber, hvor forringede modtageforhold blot ville gå ud over lydkvaliteten, men ikke få det hele til at falde ud.

2) At forringe data i forhold til, hvad man har nu, bare fordi man vil tjene flere penge ved at presse flere programmer ind.

  • 9
  • 1

eg er ikke modstander af digital kommunikation; men jeg er modstander af:

1) At indføre forældet teknologi incl. GSM-R, DAB og DAB+ bare fordi alle siger, at alle andre også vil den vej. Hvis vi skal have digital radio, så gå dog for pokker sammen i hele EU og skab et samarbejde om en moderne standard, der opfylder alle krav incl. dækning, lydkvalitet og lavt strømforbrug i stedet for at lappe lidt på DAB, som lige fra starten har været noget forfærdelig bras. F.eks. burde man kode data, så de mest betydende bit (evt. også af det vigtigste frekvensområde) blev sendt meget robust for at opnå FM-lignende egenskaber, hvor forringede modtageforhold blot ville gå ud over lydkvaliteten, men ikke få det hele til at falde ud.

Se det lyder som en god ide - så er det bare at komme i gang med det samme.
Vi har allerede standarden DVB-T2lite, så du ringer bare til Bruxelles og beder dem komme i gang.

Jeg er på INGEN MÅDE uenig, men jeg er blevet gammel og desillusioneret over EU. Jeg tror simpelthen ikke på den løsning længere, og derfor mener jeg at kampen allerede er tabt, og så skal vi i stedet for sørge for at få det bedste ud af situationen.

2) At forringe data i forhold til, hvad man har nu, bare fordi man vil tjene flere penge ved at presse flere programmer ind.

Helt enig, men så må vi som forbrugere forklare radiostationerne, at de skal gøre noget ved problemet. Det er ikke svære end at kræve, at radiostationerne mindst udsender i 96 KBit/s HE-AAC v1 og at de udbygger deres sendenet til rent faktisk at være dækkende - for lokalstationernes vedkommende kræver det blot, at de bibeholder deres sendepostitioner i hvert by/område og opgraderer det til DAB+.

  • 0
  • 0

men jeg er blevet gammel og desillusioneret over EU. Jeg tror simpelthen ikke på den løsning længere, og derfor mener jeg at kampen allerede er tabt, og så skal vi i stedet for sørge for at få det bedste ud af situationen.

Som Greenpeace siger: "Leaders ack, politiciants talks".

Det kunne spares adskillige milliarder kr. på det nye signalprogram, hvis vi havde ledere og ikke politikere. Så kunne dem, der ville handle, nemlig gå sammen og indføre moderne teknologi som f.eks. GPS/Galileo og inertinavigation som supplement til hjulsensorerne og derved spare kassen til bl.a. baliser og akseltællere, og de, der hellere ville sove videre, kunne gøre det og så blive taget på sengen.

På Ålborg Universitet har vi stadig det meste af ekspertisen tilbage fra "Mobile Valley", hvor vi var førende på verdensplan, så hvorfor ikke prøve at gå forrest og skabe noget rigtig godt til gavn for dansk industri, danske arbejdspladser og de danske forbrugere? Hvis det kunne lykkes at skabe et robust system med god lydkvalitet (ved gode dækningsforhold), rimeligt lavt strømforbrug og måske med plads til endnu flere stationer end DAB+, vil de andre lande sikkert følge efter.

  • 4
  • 0

Helt enig, og det er DERFOR, at du næste gang du alligevel skal have udskiftet din bilradio eller forstærker skal købe en model med DAB+, så du undgår at skulle bruge 15.000 på én gang, fordi du har købt de forkerte produkter...

Jeg har ingen problemer i digital radio - Overhovedet!

Jeg har heller ikke problemer med at springe på hovedet i et svømmebassin - Hvis der er vand i, vel at mærke!

Jeg har ikke købt "forkerte produkter" - Jeg har repareret udmærkede produkter, så de, for nogles vedkommende, nu har fungeret i mere end 30 år.

Andre er leveret sammen med udstyr (bil).

Men et skift til DAB+ ville fordre at jeg skulle købe nyt, ja.

Hvis jeg skal det - Så vil jeg gerne have noget der har samme kvalitet som det jeg har - Det er formentligt ikke muligt.

  • 4
  • 0

interessegruppen DABminus har benyttet reglerne om borgerforslag og har for få dage siden fremsat forslag til Folketingsbeslutning om bevarelse af FM-nettet. Det kan findes på:

http://www.borgerforslag.dk/

Bemærk, at der faktisk findes flere forslag, som har samme gode intention, men det er stemmespild at støtte andre end det ovennævnte, som på få dage fik mellem 1300 og 1400 støttere. Der er 6 måneder til at teste interessen.

Der er vejledning på ovennævnte hjemmeside, både til hvordan man finder forslaget, og hvordan man støtter, inklusive legitimation ved hjælp af NEM-ID. Man kan kun stemme én gang på et givet forslag.

Med venlig hilsen,

George Brock-Nannestad

  • 2
  • 0

Man kan faktisk godt tale om "stemmespild", hvis nogen føler, at vedkommende har bidraget, blot man har støttet ét forslag, og derfor ikke opsøger det, der er tættest på 50.000. Det er et spørgsmål om at føle, "at man har været med". Sommetider er man nødt til at arbejde positivt blot for at bevare status quo. Derfor: spred budskabet om, at et borgerforslag er i spil, og foreslå, at man i hvert fald støtter det med flest underskrivere.

  • 3
  • 0

Men det er stadigvæk mange penge, hvis man absolut vil erstatte ALT én til én. Det er ikke den tendens der f.eks. ses i Norge, hvor folk finder praktiske løsninger på produkter. Man kan f.eks. godt nøjes med én DAB+ adaptor og så flytte den med rundt og mange streamer radio i deres bil via mobiltelefon.

Johnny det der er stadig en ulempe der skal værdisættes. Det er muligt at en borger ikke erstatter hans nu værdiløse B&O anlæg men han har stadig lidt et tab.

Du forholder dig ikke til det samfundsmæssige tab der er ved at millioner af radioer bliver værdiløse. Det løber op i milliarder af kroner.

Du kører også videre på vognen om at hvis en borger har adgang til blot én DAB radio så er der ingen ko på isen. Men det er irrelevant. Alle kan finde en måde at høre radio om det så er at gå på biblioteket og streame fra en computer der.

Hvis vi alle lyttede til DAB hele tiden, så ville vi slet ikke have denne debat. Sagen er at mange har investeret i gode løsninger der stadig fungerer og vil blive ved med det i årtier - medmindre du lykkes med at slukke signalet.

  • 5
  • 0

mange tak til Glenn Møller-Holst, som tydeligt er bedre til "det med internettet" end jeg. Det er det forslag, som jeg har henvist til. Og støttet! Ved at støtte en bevarelse af FM-kanalerne er man ikke nødvendigvis imod DAB+, som udmærket kan være til glæde og nytte for dem, der kan modtage signalerne. Det er blot ikke nogen erstatning for FM.

  • 5
  • 0

Hvordan har du tænkt dig at høre DR P1 om aftenen, DR P2 i dagstimerne, P5, P6, P7MIX og P8 på din FM radio?

De fleste bliver altså nød til at købe noget andet for at kunne høre disse kanaler. Nogle køber en DAB+ radio, andre køber en smartphone og et telefonabonnement med data.

Under alle omstændigheder bliver folk nød til at købe ét eller andet for at kunne høre DRs mange forskellige kanaler.

Om man tvinger folk til A eller B, det kan sgu da gøre lige meget.

Du fatter simpelthen ikke at det er FM-sluk der tvinger folk til "et-eller-andet" ?
Der er IKKE nogen god erstatning for et stort antal brugere, hverken DAB(+) eller Internet

  • Høreværn med indbygget radio
  • Værkstedsradioer der har spillet i mange, mange år ( FM-radioer har det med at leve evigt...)
  • Mobile batteriradioer brugt af håndværkere
    -"Butiksradioer" rundt om kring
  • Radioer i maskiner til entreprenørbranchen / landbruget

Det var lige dem jeg kan komme på, og her vil enten strømforbrug, dækning, fysisk montage eller økonomi formentlig være et problem. Og det vil du så belaste alle med, for at fremme et system som et, fornemmer jeg, klart MINDRETAL ønsker + nogle kommercielle interesser ????

  • 6
  • 0

Du fatter simpelthen ikke at det er FM-sluk der tvinger folk til "et-eller-andet" ?
Der er IKKE nogen god erstatning for et stort antal brugere, hverken DAB(+) eller Internet

Jo, jeg forstår det skam godt Christian, men hvis man annoncerer et FM sluk i god tid, så kan man lave overgangen uden alt for mange omkostninger for forbrugerne pga. den løbende udskiftning af deres modtagere. Dette har den danske regering ikke formålet at gøre endnu.

Det er sådan også det der sker med indførslen af HEVC i Danmark. Alle i TV-branchen ved, at vi højest sandsynligt skifter til HEVC og DVB-T2, men ingen steder har regeringen officielt vedtaget det. Det har betydet, at mange kunder har købt og STADIGVÆK køber teknologi som bliver forældet i april 2020.

Den eneste grund til at det ikke går helt galt med dette teknologiskifte er, at Tyskland har indført HEVC, hvilket så betyder, at alle TV-producenter inkludere denne teknologi i deres nye TV. Igen er det UDLANDET, som dikterer teknologiens udvikling.

Men hvorfor dog gøre det til så stort et problem? Hvis nu politikerne og embedsmændene er snedige, så lader de overgangen ske i 2028, når FM-licenserne alligevel udløber, og så sørger de for delvist at lade DR overgår til DAB+. DR kunne f.eks. lukke P1/P2 og P3 på FM og lade P4 regionerne forsætte indtil 2028, og samtidig kunne alle de kommercielle stationer forsætte på FM indtil deres licens udløber.

Det vil sætte gang i en naturlig udskiftning - som allerede pågår - hvor alle de danske radioer langsomt bliver udskiftet over en årrække, hvilket vil betyde langt værre omkostninger for danskerne.

Høreværn med indbygget radio
Værkstedsradioer der har spillet i mange, mange år ( FM-radioer har det med at leve evigt...)
Mobile batteriradioer brugt af håndværkere
-"Butiksradioer" rundt om kring
Radioer i maskiner til entreprenørbranchen / landbruget

Christian, jeg fornemmer lidt, at du slet ikke har sat dig ind i tingen med de eksempler, som du nævner. Det er ikke for at være en troll eller være provokerende på nogen måde, men dine eksempler er overhovedet ikke problematiske:

Radioer i maskiner til entreprenørbranchen/landbruget er i de fleste tilfælde ganske normale 1-DIN autoradioer, som kan udskiftes. Hvis du går ned til din lokale maskinforretning, så har mange af dem bilradioer på lager, som de monterer i f.eks. traktorer og høstmaskiner. Om det er en FM eller DAB+ model er underordnet - det er ganske almindelige 1-DIN autoradioer.

Høreværn kan man allerede nu købe med DAB+ tuner og sågar bluetooth, hvis man hellere vil streame.

Mobile batteriradioer tilhåndværkere? Makita, som alle håndværkere kender, har allerede en DAB+ radio på markedet. DeWALT, som alle håndværker også kender, har to modeller med DAB+.

Værkstedsradioer kan heldigvis ofte tilkobles en billig DAB+ adaptor til 499 kroner, eller man kan købe en ny. Jamen, det holder jo evigt - ja, det sagde min X også, men det gik desværre ikke som præsten prædikede.

Butiksradioer ved jeg ikke helt hvad du mener med, men mange butikker har en forstærker med et par højttalere tilkoblet. Her tilkobler man bare en DAB+ adaptor eller en Internetadaptor.
Mange mindre butikker bruger bare almindelige radioer, som står og spiller en lokalradiostation.

Det er altså ikke super kompliceret.

Det var lige dem jeg kan komme på, og her vil enten strømforbrug, dækning, fysisk montage eller økonomi formentlig være et problem. Og det vil du så belaste alle med, for at fremme et system som et, fornemmer jeg, klart MINDRETAL ønsker + nogle kommercielle interesser ????

Sagen er, at DAB+ er fremtiden uanset om vi ønsker det eller ej akkurat ligesom EU. Jeg vil slet ikke affeje alle de fine argumenter omkring strømforbrug, dækning, lydkvalitet, udskiftning af udstyr osv. for det er helt valide argumenter, men så lad os da gøre noget ved det. På med de konstruktive biller, og så lad os se, hvad der skal til for at gøre det bedre.

Dækning: Opsæt flere master, så teknologien rent faktisk får de optimale betingelser
Lydkvalitet: Færre radiokaneler i hvert MUX, mindst 88-96 Kbit/s HE-AAC v1 til musik og 48 Kbit/s HE-AAC v2 til taleradio.
Økonomi: Hjælp de små lokalstationer med overgangen til digitaliseringen ligesom vi gjorde med biograferne, som fik 200.000 kroner hver. hvis 11 radiostationer går sammen, så er det pludselig 2.2 millioner kroner i starthjælp til et DAB+ sendenetværk, hvilket er mere end rigeligt

Indsæt selv flere punkter med en positiv tilgang til problemstillinger...

Dine fornemmelser omkring DAB+ kan jeg personligt ikke nikke genkendende til. Jeg er godt klar over, at IT-folk/nørder/ingeniører og andre med teknisk baggrund ikke taler pænt om DAB+, men almindelige mennesker sygeplejersker, tømrer, skolelærer m.fl. er skide ligeglade.

De vil bare have muligheden for at modtage radioer og - som lyttertallene viser - så kan de faktisk også godt lide de ekstrakanaler, som bliver leveret digitalt.

Hvis du i 1910 havde forsøgt at overtale almindelige mennesker til at køre i en bil, så ville de grine af dig. Hvad skal vi dog med en bil, når vi har en hest, som vi har købt billigt. Den kan spise græs og koster intet drift. En bil skal vedligeholdes, den koster mange penge og den kræver benzin, som også koster penge... hvad skal vi dog med en bil?
Og historien viser, at hesten var teknisk forældet på under et årti. Ironien er, at anekdote kan man bruge om al teknologi.

  • 1
  • 3

Johnny det der er stadig en ulempe der skal værdisættes. Det er muligt at en borger ikke erstatter hans nu værdiløse B&O anlæg men han har stadig lidt et tab.

Baldur, hvorfor mener du, at et B&O anlæg bliver værdiløst pga. FM sluk? Det sælges masser af DAB+ adaptorer til netop B&Os produkter.

Ja, der sker et værditab ligesom når din bil også taber værdi, hvis dine hjul bliver slidte. Men så udskifter du hjulene og så triller din bil videre.

Du forholder dig ikke til det samfundsmæssige tab der er ved at millioner af radioer bliver værdiløse. Det løber op i milliarder af kroner.

Nej, så læser du simpelthen ikke, hvad jeg skriver. Hvis man lukker FM i morgen, så er der et KÆMPE samfundsmæssigt tab, men hvis man sætte en slutdato, så MINIMERER man det tab fordi folk er klar over, at de ikke længere skal købe FM radioer.

Der vil være et tab under alle omstændigheder, men tabet kan minimeres, hvis vi godt tid forbedrer os på overgangen.

Du kører også videre på vognen om at hvis en borger har adgang til blot én DAB radio så er der ingen ko på isen. Men det er irrelevant. Alle kan finde en måde at høre radio om det så er at gå på biblioteket og streame fra en computer der.

Hvis vi alle lyttede til DAB hele tiden, så ville vi slet ikke have denne debat. Sagen er at mange har investeret i gode løsninger der stadig fungerer og vil blive ved med det i årtier - medmindre du lykkes med at slukke signalet.

Nu har jeg heldigvis absolut ingen indflydelse på, om vi skal slukke for FM eller ej. Det er kun politikerne og embedsmændene, som har den form for magt. Men ja - stod det til mig, så startede vi på overgangen i dag, og lod datoen være med udgangen af 2028. Så er der rigeligt med tid, og de samfundsmæssige udgifter vil være relativt få.

Sagen er den at skiftet kommer helt af sig selv - spørgsmålet er blot, hvor længe det skal tage, og hvor mange penge danskerne når at spilde på nye FM radioer, før det uundgåelige sker.

  • 1
  • 1

1999...

Interessant... specielt når man tænker på, at det var nogle få tusinde husstande som mistede strømmen i mere end et par timer ved den storm.
Jeg kan godt huske, at der var nogle få områder af landet, som var uden strøm i et par dage, men så mange var det altså ikke.

Og siden 1999 er store dele af landets elledninger blevet gravet ned, så en gentagelse er ikke lige frem sandsynlig.

  • 1
  • 0

Norsk medieartikel:

19.04.2018, lokalradio.no: Rungende dansk nei til DAB, backup:
Citat: "...
Den danske regjeringen har i et forslag til medieforlik anbefalt FM-slukking i 2021. Forslaget har allerede fått kraftig kritikk av både radioaktører, som Bauer Media og politiske partier, som Dansk Folkeparti.

Nå viser det seg at også de danske borgere gjerne vil beholde FM. I en fersk undersøkelse som Voxmeter har laget for Ritzau var 58,6 % klare på at det ikke ga noen mening å stenge for FM-sendinger. Bare 14,9 % svarte ja på spørsmålet og resten svarte vet ikke.

Enda flere ønsker å motta radio på FM også etter 2021. 69,2 % svarte at de ville foretrekke å høre nasjonal radio på FM også godt inn i det nye tiåret. Bare 12,3 % svarte digital radio.
...
– FM-sendernettet er et driftssikkert system, som folk er glade i, sier medieordfører for Danske Folkeparti, Morten Marinus, ifølge Mediawatch.dk.
..."

  • 1
  • 0

Burde ing.dk ikke få fat i Mette Bock og konfrontere hende med de rigtig mange, rigtig gode argumenter ing.dk's læsere har præsenteret imod nedlæggelsen af FM?
Gerne ét efter et.
- Især er jeg spændt på hvad hun svarer på spørgsmålet om muligheden for civil varsling.

  • 1
  • 0

Og siden 1999 er store dele af landets elledninger blevet gravet ned, så en gentagelse er ikke lige frem sandsynlig.

Hej Johnny

Der er andre begivenheder som kan afbryde elforsyningen:

"Kun 3,5 times elnetafbrydelse":

Strømafbrydelsen 23. september 2003:
Citat: "...Strømafbrydelsen 23. september 2003 12:30 til 16:00 oplevedes på Sjælland og i Sydsverige med en flere timer lang strømafbrydelse af elnettet..."

.

Anslået: 4000 husstande uden elforsyningsstrøm i mere end 8 timer:

Skybruddet den 2. juli 2011:
Citat: "...
ramte dele af Sjælland og Hovedstadsområdet den 2. juli 2011, hvilket gav oversvømmelser og massive trafikale problemer i dagene efter.
...
Klimaforsker for DMI, Ole Bøssing Christensen, udtalte sig til pressen den 9. juli 2011:
Citat Den konkrete hændelse kan ikke med sikkerhed relateres til de igangværende klimaændringer, men det er ikke desto mindre, hvad vores klimamodeller varsler mere af i løbet af de næste 50 og 100 år.[7]
...
Årsagen var, at regnvandet strømmede ned i varmekamrene, og at nedbrud i elforsyningen havde sat de indbyggede vandpumper ud af drift.
...
Nord for Nordhavn Station blev jordvolden beskadiget, ca. 100 meter jordvold blev skyllet væk, hvilket resulterede i at det ene spor på Kystbanen måtte lukkes. På Østerport Station blev et tog spærret inde som følge af skybruddet og linjerne mellem Østerport og Hellerup blev spærret.[21][22]
...
Omkring 10.000 husstande blev berørt af strømafbrydelser i et bælte fra Bagsværd via Københavns Nordvestkvarter og Valby ned til Hvidovre. Midt på natten var tallet faldet til 4.000, og om morgenen den 3. juli havde de fleste strømmen tilbage. Omkring 50.000 borgere i København mistede deres fjernvarme. Særligt slemt stod det til i Indre København, hvor størstedelen af de 300 dampbrønde og mange kældre med fjernvarmeledninger var oversvømmede. Mange var uden varme og varmt vand i næsten en uge.[25]
...
Oversvømmelse i Banedanmarks kældre på Amerika Plads førte til kortslutning og brand, så alle it-systemer måtte lukkes ned. Dette resulterede i sorte skærme og afgangsskilte på stationer og perroner, ligesom det umuliggjorde udkald via højtalere. Togpassagerer kunne derfor ikke få informationer om forsinkelser og aflyste tog. Oversvømmelse af en teknikkælder betød endvidere risiko for et svigt, der potentielt kunne have medført nedbrud på store dele af banestrækningerne i hele Danmark. Banedanmark fik elforsyningen tilbage den 3. juli om morgenen, og kl. 18:00 kørte alle it-systemer igen.[8]
...
Tidligere hændelser
..."

.

31. dec 2011, ing.dk: Kurven Lidegaard frygter:
Citat: "...
Temperaturanomalier som for 50 år siden havde sandsynligheder under 0.1%, (+3 sigma på X-aksen) er i de seneste tre årtier er blevet mere og mere hyppige og nu har sandsynligheder omkring 10%.
Populært sagt er forskellen på den mørkeblå og den violette linie at Østerbro står under vand 3 gange. Det er en begivenhed der formodentlig plejede at have en sandsynlighed op imod 1:10.000, men som hyppigheden taget i betragtning, nu næppe har en sandsynlighed under 4-5%.
1000-års begivenheder er pludselig 5 års begivenheder og jeg håber virkelig at folkene der laver normer for bygningsværker tager konsekvenserne.
Grunden til skiftet mod højre i de sidste 3 årtier er højere koncentration af drivhusgasser i atmosfæren på grund af menneskelige aktiviteter, det er fastslået med uigendrivelig videnskabelighed.
..."

  • 0
  • 0

Burde ing.dk ikke få fat i Mette Bock og konfrontere hende med de rigtig mange, rigtig gode argumenter ing.dk's læsere har præsenteret imod nedlæggelsen af FM?
Gerne ét efter et.
- Især er jeg spændt på hvad hun svarer på spørgsmålet om muligheden for civil varsling.

Det vil så nok være det værste spørgsmål at stille hende (hvis man ikke kan lide DAB+), da mulighederne for netop civil varsling er markant bedre med DAB+ end FM. F.eks. muligheden for at vise billeder, skifte kanal til nødudsendelse på alle kanaler inkl. de kommercielle/lokalradioer eller vække radioer i standby:

Youtube video med eksempel kan ses her:
https://www.youtube.com/watch?v=hFCD7TAxKec

Hvis man undre sig over, hvem de der Frontier Silicon i videoen er, så er det dem, der leverer DAB+ teknologien til halvdelen af alle DAB+ radioer på markedet. Den teknologi der vises i YouTube videoen ligge allerede på radioer som sælges på markedet i Danmark.

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle hun svare, det er ikke hendes resortområde. Hvis argumentet om varsling skal bruges, må det være en anden minister, som eventuelt trumfer hende.

  • 1
  • 0

Det er klart, at man kan komme langt med en DAB+-adaptor, hvis man vil bruge det grundlæggende udstyr længere. Man brugte også konvertorer, da UHF kom til TV. Men det gode grundlæggende udstyr vil ikke komme til at lyde godt, hvis man nøjes med de foreslåede datastrømme: "mindst 88-96 Kbit/s HE-AAC v1 til musik og 48 Kbit/s HE-AAC v2 til taleradio." Det giver en kvalitet, som kan være god nok til biler (hvor det ikke kan modtages), hvor støjniveauet er på 80-90 dB eller mere. Men i stationære anlæg, hvor det var en FM-tuner, der gav signalet, kan 96 kBit/s ikke komme på højde med FM. Man har brug for mindst 392 kBit/s, og så er der ikke plads til de mange kanaler, man gerne vil sælge til folk. Jeg kan ikke se, hvordan vi løser det, selvom vi følger "På med de konstruktive biller, og så lad os se, hvad der skal til for at gøre det bedre." Forbedr DAB+, og i mellemtiden lad være med at slukke for FM! Gå til https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-f... og bevar kvaliteten.

  • 1
  • 1

Det vil så nok være det værste spørgsmål at stille hende (hvis man ikke kan lide DAB+), da mulighederne for netop civil varsling er markant bedre med DAB+ end FM. F.eks. muligheden for at vise billeder, skifte kanal til nødudsendelse på alle kanaler inkl. de kommercielle/lokalradioer eller vække radioer i standby:

Og når det digitale system er hacket af en ondsindet magt, er det jo lige til at varsle befolkningen på den helt rigtige måde...

Jeg holder på at det grundlæggende fall-back system skal være så simpelt som vi overhovedet kan holde det.
Kalundborg-senderen er god - Men den står alene.

Engang var det et krav at alle radioamatører der ville operere på HF-båndet, kunne morse.
Der har formentlig været flere årsager til dette - Faktum er at i USA var det en del af pensum at have viden om at etablere morsekommunikation under og efter et eventuelt atomangreb.

Jeg forlanger ikke at folk skal kunne morse - Men et analogt system er simplere og alene af den grund mere robust.

Måske de ikke var så dumme, de gamle...

  • 3
  • 0

Men det gode grundlæggende udstyr vil ikke komme til at lyde godt, hvis man nøjes med de foreslåede datastrømme: "mindst 88-96 Kbit/s HE-AAC v1 til musik og 48 Kbit/s HE-AAC v2 til taleradio." Det giver en kvalitet, som kan være god nok til biler (hvor det ikke kan modtages), hvor støjniveauet er på 80-90 dB eller mere. Men i stationære anlæg, hvor det var en FM-tuner, der gav signalet, kan 96 kBit/s ikke komme på højde med FM.

Hvis man mener at ens udstyr og ens ører virkelig er så gode, så kan man jo for sjov skyld afprøve NPRs lyttertest: https://www.npr.org/sections/therecord/201...

Hvis du får 6 ud af 6 rigtige, så har du både udstyret og ørene til at vurdere lydkvaliteten. Jeg fik kun to rigtige, og ved den ene valgte jeg sågar 128 Kbit/s MP3.

Georg jeg vil gerne give dig ret i, at lydkvaliteten på f.eks. DRs radiokanaler på FM båndet er ganske god, men det er sgu da underligt, at når DR får lavet en lyttetest, så har selv professionelle lyttere svært ved at skelne forskellen mellem kildematerialet og 96 Kbit/s HE-AAC v1.

Den omtalte test kan læses her: https://www.dr.dk/om-dr/lyttetest-dab

Et eller andet sted så er diskussionen akkurat den samme som mellem CD'en og LP'en. Vi kan alle sammen blive enige om, at LP'en lyder bedst, men alligevel var det CD'en der overtog hele markedet. Hvorfor? Fordi CD'en var "god nok".

Man har brug for mindst 392 kBit/s, og så er der ikke plads til de mange kanaler, man gerne vil sælge til folk. Jeg kan ikke se, hvordan vi løser det, selvom vi følger "På med de konstruktive biller, og så lad os se, hvad der skal til for at gøre det bedre." Forbedr DAB+, og i mellemtiden lad være med at slukke for FM! Gå til https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-f... og bevar kvaliteten.

Og når jeg hører den slags påstande, så forestiller jeg mig altid en eller anden bumsebefængt nørd med hornbriller, der med en cola i hånden og stampen i gulvet hårdnakket vedholder, at Star Wars er bedre end Star Trek.

Almindelige mennesker kan ikke høre en skid forskel, og de er forøvrigt også ligeglade. Standardformatet på f.eks. Tidal musiktjenesten er i deres mobilversion 96 Kbit/s HE-AAC.
Der er masser af brugere af den tjeneste, der aldrig nogensinde rører ved indstillingerne i den musiktjeneste.

Hvad med digital antenne-TV siger du? Gæt hvad standardformaet og bitraten på alle DRs TV-kanaler er? Nemlig - 96 Kbit/s HE-AAC v1. Lydkvaliteten er altså høj nok til både film, X-faktor, MGP, Matador, Gudstjenester, Julehilsner til Grønland... indsæt selv flere programmer... og jeg ser altså ingen sure bønder med høtyve stå udenfor DR-byen pga. af lyden. Okay, der har været lidt med DRs dramaproduktioner, men det skyldes ikke HE-AAC, at lyden har været utydelig.

  • 0
  • 0

Hej Johnny

Der er andre begivenheder som kan afbryde elforsyningen:

Hej Glenn

Tak for den udførlige liste. Kan du så også lige finde ud af, hvor mange at disse hændelser, som har krævet udsendelse af en beredskabsmeddelelse til de berørte borgere? Jeg er specielt interesseret i beredskabsmeddelelser, som er udsendt EFTER 8 timeres strømafbrydelse.

Kan du finde nogen? Nej, det er fordi der ikke har været nogen.

Så selvom strømmen har været væk for en række borgere i en periode, så er dommedag altså ikke indtruffet.

  • 0
  • 1

Svar på:

Hvis man mener at ens udstyr og ens ører virkelig er så gode, så kan man jo for sjov skyld afprøve NPRs lyttertest: https://www.npr.org/sections/therecord/201...

Hvis du får 6 ud af 6 rigtige, så har du både udstyret og ørene til at vurdere lydkvaliteten. Jeg fik kun to rigtige, og ved den ene valgte jeg sågar 128 Kbit/s MP3.

Georg jeg vil gerne give dig ret i, at lydkvaliteten på f.eks. DRs radiokanaler på FM båndet er ganske god, men det er sgu da underligt, at når DR får lavet en lyttetest, så har selv professionelle lyttere svært ved at skelne forskellen mellem kildematerialet og 96 Kbit/s HE-AAC v1.

Den omtalte test kan læses her: https://www.dr.dk/om-dr/lyttetest-dab

Hej Johnny

Først lidt opvarmning:

DAB(+) er efter storskala test droppet i:

Canada:
Citat: "...
All DAB bouquets in Canada have been discontinued.
..."

og:

Sverige:
Citat: "...
In 2014 the radio industry saw the commercial licenses issued. However the Switchover Plan put forward by the Digital Radio Industry Coordinator .[51] was rejected by the government June 2015 after a negative consultation round which included the telecom authority (PTS). The government also received serious objections by the National Audit Office. The rejection of the DSO plan was finally confirmed by a unanimous vote in the Parliament February 3, 2016.[52][53]
..."

-

Beviset på at for meget kompression fx DAB(+) ødelægger musikken:

Lidt om hvad almindelige lyttere kan høre: Queen Mary University of London. (2016, June 27). People can hear the difference in high resolution audio, study finds. ScienceDaily:
Citat: "...
Listeners can hear a difference between standard audio and better than CD quality, known as high resolution audio, according to a new study. The study compared data from over 12,000 different trials from 18 studies where participants were asked to discriminate between samples of music in different formats.
...
Both streaming services launched in the last two years have been met with scepticism. However, this new study found that listeners can tell the difference between low and high resolution audio formats, and the effect is dramatically increased with training: trained test subjects could distinguish between the formats around sixty per cent of the time.
...
The samples analysed were mainly classical and jazz music, though it's not clear for which type of music high resolution recording and playback made the biggest difference.
..."

"Bonus" når mange radiokanaler skal mases ind i DAB(+) MUXene:

DAB(+) bliver misbrugt til at smadre lyden i Norge ligesåvel som i Storbritannien i det hellige navn, at mase så mange kanaler ind som muligt i MUXene.

DAB+ graver sin egen grav for DAB+ selv og for broadcasting generelt. Hvem vil lytte til DAB+ når internetradio lyder langt bedre? Der skal kun være 4-6 DAB(+)-kanaler per MUX.

Selvfølgelig er DAB+ meget billigere per kanal, når man "smadrer" mange kanaler ved at minske de indgående kanalers leverede bits/sekund og dermed ødelægger kvaliteten:

12 November 2002, whathifi.com: BBC Admit DAB Sounds Worse Than FM (from What Hi-Fi magazine):
Citat: "...
However, she admitted that the BBC has been altering bit-rates. Some Radio 3 transmissions have been reduced to 160Kbps from the usual rate of 192Kbps, while Radio 4 broadcasts have been cut to 128Kbps, and even 80Kbps mono at times. ?We did change the bit-rate of transmissions to accommodate five new services this year,? said Fox. "We have to strike a balance between improved programming choice and sound quality." [og i dén proces smadrer BBC lydkvaliteten for mange kanaler]
..."

Sverre Holm«S. Holm, "Audio quality on the air in DAB digital radio in Norway," in Proc. 31st Audio Engineering Society International Conference, London, UK, June 2007»:
Citat: "...
5 CONCLUSIONS
...
The listening tests have only been done on 128 and 192 kbit/s DAB. It was beyond the scope of this investigation to test 160 kbit/s. Based on that the conclusion is that DAB at 128 kbit/s has audible impairments that are not present in a good quality FM stereo signal.
..."

2017, youtube: BAD DAB in The UK.

2017: Eirik Newth slakter myndighetenes satsing på DAB.

27 March 2017, digitalradioinsider.blogspot.dk: Not A Better Sound With DAB Technology in Norway. Public broadcaster admits DAB+ is not quality improvement. A widespread myth about DAB is now killed:
Citat: "...
However, noticeable difference in that which is most common in the DAB network 96 kbps AAC SBR with deterioration. It will also send 48 and 32 kbps, but it does not work for music.
...
The DAB[+] receiver you buy in order to bring the countryside cabin, will probably sound worse than your old FM radio.
...
But if you would listen to the music from NRK via the stereo system the choice is Internet radio with not the DAB+ bandwidth problems. This means that you receive using a higher bitrate, and thus higher quality. NRK broadcasts online [internetradio] reaches up to 320 kbps, which is superior to both FM and DAB+.
...
the sound quality is one of the main motives when the DAB technologyin was developed in Munich in the 1980’s. The public broadcaster in Bayern wanted to supplement the FM radio to achieve even better - a HiFi experience - mainly in cars. But then it was planned that a smaller number of channels (4-6) would share a multiplex and thus provide a wide bandwidth per channel far beyond today's FM radio.
[]
Today prioritized quantity over quality in DAB networks with 16-24 channels per multiplex.
...
The past year in Norway there has been much criticism of the inadequate sound experience with DAB+ not only via stereo systems but also in cars. Such criticism is also on the agenda in other countries, including DAB's "mother country", the U.K. For example the music sounds too treble and sometimes associated with elements of the "glass breaking".
...
Neighbouring Finland and Sweden have no plans to replace FM with DAB+.
..."

10 March 2016, theguardian.com: Can you give me some tips on buying a DAB radio?:
Citat: "...
but it wasn’t until 2013 that DAB+ was added to the government’s Digital Radio Action Plan. Even then, the spec only mandated a maximum of 96kbps for DAB+. That should have been the minimum.
...
Radio manufacturers haven’t always helped. To pick one example, the Pure Evoke D2 is a good-looking mono radio at a not-so-cheap £89.99. The spec still says the UK version supports only DAB and FM but “non-UK products receive DAB/DAB+/DMB-Radio/FM depending on region”. I assume disabling DAB+ saves on license fees, but this kind of thing has not helped the already-backward UK market.
...
Having said all that, the three new DAB+ stations – Magic Chilled, JazzFM Stereo and Fun Kids – are broadcasting at 32kbps. It’s entirely typical of UK radio to introduce a new technology such as HE-AACv2 at the worst-possible audio quality, and to provide the least possible incentive to upgrade your old radio. Try comparing JazzFM with the HQ version of Smooth Jazz Florida streamed at 256kbps.
..."

  • 0
  • 0

Svar på:

Tak for den udførlige liste. Kan du så også lige finde ud af, hvor mange at disse hændelser, som har krævet udsendelse af en beredskabsmeddelelse til de berørte borgere? Jeg er specielt interesseret i beredskabsmeddelelser, som er udsendt EFTER 8 timeres strømafbrydelse.

Kan du finde nogen? Nej, det er fordi der ikke har været nogen.

Så selvom strømmen har været væk for en række borgere i en periode, så er dommedag altså ikke indtruffet.

Hej Johnny

brs.dk: Varsling:
Citat: "...
I særligt alvorlige tilfælde kan myndighederne udsende beredskabsmeddelelser til offentligheden i medfør af varslingsbekendtgørelsen og varslingsaftalen, evt. kombineret med sirenevarsling i et større eller mindre område. I sådanne situationer er Danmarks Radio og TV2 forpligtet til at viderebringe informationen fra myndighederne hurtigst muligt.
..."

Beredskabsmeddelelser er helt sikkert også blevet sendt efter 8 timer - selv i 2018 er der sendt en del - deres log går kun til 2016.

Der har været sendt beredskabsmeddelelser under oversvømmelserne i 2011 - og ved strømafbrydelsen i 2003.

Vi havde en B&O FM-radio på batteri under strømafbrydelsen i 2003 og lyttede til DR, så vi kunne følge med hvad der skete. Jeg kan ikke huske om der blev sendt egentlige beredskabsmeddelser, men vi hørte i hvert fald nyttig information via FM-radioen. Fx vidste vi ikke hvor omfattende strømafbrydelsen var. Det fik vi af vide via FM-radioen.

Et stykke tid efter at elnettet var startet op, blev vores serverrums servere startet op.

  • 1
  • 0

Sidder i et højhastighedstog mellem Shenzhen og Xiamen og hører P1 live ( Supertanker )

Det er godt nok imponerende at man har fuld dækning, undtaget et par hak i pladen når der er LANGE tunneller....

Men der står også mange mobilmaster, selv midt i en rejefarm.

  • Men bevar nu FM til de simple ting, og lad markedet bestemme. Jeg satser på at DAB vil dø, men hvis der er nogen der vil have det - fred med det. Men jeg vil ikke satse mine sparepenge på det.
  • 1
  • 0

Baldur, hvorfor mener du, at et B&O anlæg bliver værdiløst pga. FM sluk? Det sælges masser af DAB+ adaptorer til netop B&Os produkter.

Ja, der sker et værditab ligesom når din bil også taber værdi, hvis dine hjul bliver slidte. Men så udskifter du hjulene og så triller din bil videre.

Ja han kan installere en adapter på B&O anlægget, men for det første er den adapter ikke gratis og for det andet er det en ringere løsning end den han havde. Pludselig kan anlægget ikke længere styres fuldt ud med den lækre B&O fjernbetjening.

Du vil minimere tabet men du vil ikke forholde dig til størrelse af tabet, hverken nu eller om 10 år. Og vi kan være helt sikker på at der stadig vil være rigtig mange FM radioer om 10 år. Det er simpel elektronik som holder i årtier (*). Derudover vil nogle politiske partier afskaffe FM om højest 5 år og gerne tidligere.

Det er jo faktisk ret enkelt: hvorfor skal DR spare håndøre ved at lade andre betale milliarder i direkte udgifter og ulempe? Hvorfor skal det forties at der er en sådan kæmpe regning til samfundet? Hvad får vi ud af det? Pengene ryger direkte til udlandet.

Der er ingen der seriøst foreslår at nedlægge DAB sendenettet, så det er faktisk lidt mystisk hvem der står bag denne kampagne imod FM.

(*) den ældste fungerende radio i min husstand, som stadig anvendes, er omkring 50 år gammel.

Sagen er den at skiftet kommer helt af sig selv - spørgsmålet er blot, hvor længe det skal tage, og hvor mange penge danskerne når at spilde på nye FM radioer, før det uundgåelige sker.

Du siger at der kun bliver solgt DAB radioer, så hvad er pointen her? Jeg er med på at slukke for FM når brugen af naturlige årsager er faldet til et niveau, hvor det ikke længere kan forsvares at bruge penge på det. Hvis der kun bliver solgt DAB, eller tæt på, så må det være et spørgsmål om tid. Og ja det kan være lang tid da radioer holder rigtigt længe.

Som sagt, enhver sober plan for FM luk vil være baseret på antallet af apparater i brug der stadig anvender FM og ikke på antallet af mennesker der har /adgang/ til alt muligt andet, herunder DAB og internetradio.

  • 5
  • 0

Og hvor hvornår har Danmark sidst været ramt af en katastrofe, hvor du brugte din nødradioer i mere end 8 timer?

Og hvornår har Danmark sidst været angrebet, hvor forsvaret viste sig at have nogen som helst værdi (det havde det ikke under 2. verdenskrig, hvor indsatsen var tåkrummende pinlig)?

Hvis vi definerer, at Danmark aldrig vil komme i en krigssituation, har vi intet behov for nødradioer, der kan holde mere end 8 timer; men vi kan så samtidig spare milliarder af kr. på militæret og nøjes med at give vores bidrag til internationale missioner langt fra Danmark, hvor vi stadig kan spise vores wienerbrød i fred.

I mine øjne er det tåbeligt at købe nye F-35 til en formue og så samtidig opbygge et samfund, som man kan lægge dødt på 3 dage ved at stoppe gærtilførslen til Føtex - f.eks. bare ved ét enkelt missil eller en terrorhandling mod raffinaderiet i Fredericia, så al transport af fødevarer og dyr ophører.

Iøvrigt er det et argument for elbiler og off-grid solcelleanlæg, for ingen moderne biler kan bære en gasgenerator, så lokalt produceret el kan i en krigssituation være eneste mulighed for at holde en smule gang i transporten, som vi efter min mening har gjort os alt, alt for afhængige af.

Så vil man have militær (forsvar), må man også have et stabilt nødradiosystem, der kan holde i ugevis og gerne også kan sende illegalt, da guirillakrig og modstandskamp sikkert hurtigt vil være det eneste, der er tilbage, hvis Danmark bliver angrebet. Enten-eller. Er man virkelig så naiv at tro, at hele den digitale verden med ekstremt strømslugende datacentre etc. kører ret længe i en krigssituation?

En illegal FM-sender kan bygges med 2 transistorer af enhver med blot lidt kendskab til radioteknik og kan sågar fås i byggesæt - se https://elektronik-lavpris.dk/p121801/sk10... . Hvad kræver det lige at lave en tilsvarende DAB+ sender, der kan indgå i et landsdækkende single-frekvens netværk?

  • 4
  • 0

Having said all that, the three new DAB+ stations – Magic Chilled, JazzFM Stereo and Fun Kids – are broadcasting at 32kbps. It’s entirely typical of UK radio to introduce a new technology such as HE-AACv2 at the worst-possible audio quality, and to provide the least possible incentive to upgrade your old radio. Try comparing JazzFM with the HQ version of Smooth Jazz Florida streamed at 256kbps.

Glenn, et eller andet sted, så er jeg virkelig forundret over, at du formår, efter bedste astroturf metode, at finde citater omkring emnet, som sådan set slet ikke er relevant for debatten, og som sådan set kun mudrer billedet.

Jeg kunne sådan set godt skyde næsten alle din citater ned, men vejret er godt og ungerne skal også underholdes. Jeg har også andet at lave, og jeg får ikke penge for at sidde og "debunke" alt den misinformation, der er i dine links.

Derfor vil jeg kun kommatere dit sidste citat.

Hvilken relevans har det , at de I England voldskomprimerer deres DAB/DAB+ kanaler? I Danmark har vi to landsdækkende kanaler på den kommercielle MUX, som har en ikke optimal lydkvalitet.

Den ene er EkstraBladet radio, som benytter sig af 48 Kbit, og jeg medgiver, at lydkvaliteten ikke er perfekt - men ganske ofte, så er lydkvaliteten faktisk bedre end min lokale kommercielle Classic FM radiostation, som sender over FM.

Den anden er BBC World Service som sender med 32 Kbit/s. Men lydkvaliteten er ikke det store problem, for det er primært taleradio, og selvom bitraten er lav, så kan man tydeligt forstå talen.

Alle de andre public service og kommercielle landsdækkende radiokanaler sender i en højere bitrate, og selvom jeg bestemt er fortaler for en højere bitrate, men sender de fleste stationer stadigvæk i en langt højere bitrate end i dit omtalte link.

Så hvilken relevans har din link til en dansk kontekst? Absolut ingen.

  • 0
  • 0

Hvis vi definerer, at Danmark aldrig vil komme i en krigssituation, har vi intet behov for nødradioer, der kan holde mere end 8 timer; men vi kan så samtidig spare milliarder af kr. på militæret og nøjes med at give vores bidrag til internationale missioner langt fra Danmark, hvor vi stadig kan spise vores wienerbrød i fred.

Nu er det med de 8 timer min "opfindelse" og det skyldes, at mange DAB+ radioer - f.esk. med indbygget batteri - er designet til at kunne køre i 6-8 timer.

Sjovt nok er det også 6-8 timer vi kan forvente at f.eks. mobilnettene kan holde sig kørende på nødstrøm. Så vidt som jeg husker - og helt uden kildeangivelse - så skyldes en vurdering fra elselskabernes risikovurdering om længden af udfald og antal episoder tilbage i 2003 , som telebranchen har indrette sig efter. I 2003 fik teleselskaberne massiv kritik for ikke at kunne levere telefoni under strøafbrydelsen den 23. september 2003, og derfor blev der evalueret på problemerne efterfølgende.

Så det med de 8 timer, det står for MIN regning, men helt ærligt: Hvis man køber en DAB+ radioer, som med 4 AA batterier kan køre i lad os sige 8 timer, har de fleste så ikke lige 4 ekstra batterier i skuffen. Wupti, så bliver de 8 til 16 timer, og så spiller jeg igen det dumme spørgsmål om hvor stor problemet er.

  • 0
  • 1

men alligevel var det CD'en der overtog hele markedet. Hvorfor? Fordi CD'en var "god nok".

Men din grammofon blev ikke inddraget for at fremskynde cd, vel?

Ligesom hesten ikke blev forbudt for at fremskynde udvikling af automobilet.

  • 6
  • 0

Ja han kan installere en adapter på B&O anlægget, men for det første er den adapter ikke gratis og for det andet er det en ringere løsning end den han havde. Pludselig kan anlægget ikke længere styres fuldt ud med den lækre B&O fjernbetjening.

DAB+ adaptorer til B&O anlæg kan SELVFØLGELIG styres med både Beolink 1000 og Beolink4 fjernbetjeninger. Linkrum er dog en lidt anden sag, og noget mere kompliceret.

Du vil minimere tabet men du vil ikke forholde dig til størrelse af tabet, hverken nu eller om 10 år. Og vi kan være helt sikker på at der stadig vil være rigtig mange FM radioer om 10 år. Det er simpel elektronik som holder i årtier (*). Derudover vil nogle politiske partier afskaffe FM om højest 5 år og gerne tidligere.

Jeg vil gerne forholde mit til størrelsen på tabet, men hvor stort er tabet?
Og hvordan vil du udregne tabet?

Kan man f.eks. tale om et tab, hvis det er en radio, som man stort set ikke bruger? Jeg har 5 radioer i mit hjem, men jeg bruger kun de to. Hvis jeg smider tre radioer ud, så vil jeg måske savne dem én gang om året, men jeg vil ikke anse det som et tab, og jeg har forøvrigt tre andre (DAB+) radioer, som jeg kan bruge i stedet for.

Gad vide hvor mange mennesker, som har radioer de slet ikke bruger? Tæller de så som "et tab"?

Du siger at der kun bliver solgt DAB radioer, så hvad er pointen her? Jeg er med på at slukke for FM når brugen af naturlige årsager er faldet til et niveau, hvor det ikke længere kan forsvares at bruge penge på det. Hvis der kun bliver solgt DAB, eller tæt på, så må det være et spørgsmål om tid. Og ja det kan være lang tid da radioer holder rigtigt længe.

Problemet er, at markedet er delt i to. Bilbranchen og resten.
I bilbranchen forsætter man med at levere nye biler med FM radioer, mens alle andre der sælger radioer har set lyset og sælger DAB+ radioer (der selvfølgelig også kan spille FM).

Og så længe bilbranchen forsætter med at sælge forældet teknologi, så udskyder man overgangen til DAB+, og man for ikke nedbragt omkostningerne til en overgang til DAB+

Balbur, lige for at skåre det ud i pap, så er du vel også skeptisk over, at TDC stadigvæk poster millioner af kroner i deres kobbernet, når de i stedet for burde bruge pengene på deres fibernet? Det er lidt samme situation.

Som sagt, enhver sober plan for FM luk vil være baseret på antallet af apparater i brug der stadig anvender FM og ikke på antallet af mennesker der har /adgang/ til alt muligt andet, herunder DAB og internetradio.

Nej, planen beror på målinger af hvad danskerne rent faktisk bruger til at lytte radio med. Og vi kommer op på over 50% digital lytning engang mellem 2020 og 2022. Derefter er det ikke længere et spørgsmål om FM skal forsætte, men udelukkende hvor længe. Hvorfor så ikke bare tage valget nu, så danskerne ikke forsætter med at købe forældet teknologi?

  • 0
  • 2

Desuden vil en meget stor del af befolkningen være uden dækning med DAB, som er notorisk dårlig i mange og store områder.

Hvorfor mener du, at en stor del af befolkningen vil være uden DAB+ dækning? DR er forpligtet til at udvide deres DAB+ dækning, så den skal kunne levere nogenlunde samme dækning som FM.

Såvidt som jeg har kunnet finde ud af, så betyder det 30 DAB+ sendere mere til DR, og så bør der ikke være dårlig dækning "i mange og store områder".

På med de positive briller - udviklingen står ikke stille, og der er forbedringer på vej.

  • 0
  • 0

Supplering af:

Ligesom hesten ikke blev forbudt for at fremskynde udvikling af automobilet.

Hestene anvendes stadig:

17. december 2014, varebilogtransport.dk: Bryggerheste sikrede øllet til folket:
Citat: "...
I dag er der kun syv heste tilbage, som siden 1992 – som fra begyndelsen – holder til på Gamle Carlsberg – tæt på museet. Stalden er da også en del af besøgsruten. Der kommer 250.000 besøgende til museet om året. Hestene er nemlig stadig vigtige for Carlsberg – men i dag som markedsføring.
...
Man kan godt bestille en hestevogn til en særlig begivenhed. Ud over de syv heste er der seks hestevogne.
”Vi har hestevognsture om sommeren, hvor man for 25 kroner kan få en tur på et kvarter,” siger Lars Aage Ipsen, der også har været fast kusk i et par år.
...
”Vi bliver da fotograferet 5-800 gange af turister, når vi kører en tre-timers tur om sommeren – f.eks. til Langelinie og tilbage. Man siger ofte, at heste er dumme, men man kan lære heste mange ting. De kan ikke finde ud til Langelinie – men kan godt selv finde hjem,” siger Max Otto Nielsen.
..."

"Forskningsnyt":

12. jan. 2017, Vidste du det? Så mange hestekræfter har en hest.
Biler og hestekræfter hænger unægtelig sammen, men hvorfor egentligt det?
:
Citat: "...
Men på trods af måleenhedens navn svarer en hk ikke til det, heste i gennemsnittet kan yde. Faktisk ligger en hests ydeevne, afhængig af racen, mellem 2,5 hk og 10 hk.
..."

Mon hestekræfter mere præcist burde være navngivet krikkekræfter?

  • 0
  • 0

Men din grammofon blev ikke inddraget for at fremskynde cd, vel?

Ligesom hesten ikke blev forbudt for at fremskynde udvikling af automobilet.

Og mobiler med fysiske taster blev ikke forbudt for at tvinge touch ind - I alle tilfældene betød alternativer nok snarere at der blev ekstra innovations-ressourcer i at gøre det nye til en bedre brugeroplevelse, og dermed til at skifte teknologi.

Hvornår et et tvangindført teknologiskift sket, med succes ? ( Kan ikke lige komme på eksempler, men de findes muligvis )

DAB var cutting edge, men det har bare brugt 30 år på at vinde indpas - og er nu overhalet inden om, uden om og på alle måder af det der internet. Og overgås for det store flertal af FM, som bare VIRKER.....

  • 3
  • 0

Hvornår et et tvangindført teknologiskift sket, med succes ? ( Kan ikke lige komme på eksempler, men de findes muligvis )

Det var i 2009, hvor alle dansker med antenne TV blev tvunget til at digitalisere. DR lukkede simpelthen for det analog signal, og alle dansker med antenne TV skulle købe nyt udstyr.

Overgangsperioden var fra 2006 til 2009.

Næste tvungne teknologiskifte kommer efter al sandsynlighed til at ske i 2020, hvor DVB-T2 og HEVC indføres.

  • 0
  • 0

Hvorfor så ikke bare tage valget nu, så danskerne ikke forsætter med at købe forældet teknologi?

Og i stedet tvinge dem til at købe noget der er ringere på alle parametre, undtagen antallet af kanaler ?

Som man kan få via det der internet, gange 1000000......

Hvor mange har ikke en fornuftig datapakke, som rigeligt dækker det mobile behov ( og som KUN falder i pris )- og en fast ADSL/Fiber / coax forbindelse derhjemme.

Smid pengene efter noget infrastruktur i stedet, og få leveret ordentligt internet til de sidste yderområder, og forbedr dækningen af mobilnettet en smul.

Udfas DAB(+) når der er under 10% brugere tilbage, udfas FM, men behold et par enkelt landsdækkende kanaler, eventuelt udbyd dem i licitation - hvis ingen byder -lad det dø....

  • 1
  • 0

Svar på:

Det var i 2009, hvor alle dansker med antenne TV blev tvunget til at digitalisere. DR lukkede simpelthen for det analog signal, og alle dansker med antenne TV skulle købe nyt udstyr.

Overgangsperioden var fra 2006 til 2009.

Hej Johnny

Her gav det god mening.

Kvaliteten blev utvetydigt langt bedre.

Det eneste der var "sørgeligt" var at svenskerne også skruede ned for effekten (ligesom danskerne), så man ikke kunne modtage svensk tv i det meste af sjælland.

Stueantenne virker dog ikke så godt hos mig 10km fra gladsaxesenderen. Jeg har skulle sætte en UHF-bredbåndsdipol op på en særlig position i stuen med antenneforstærker og jeg kan stadig ikke modtage DR 1 nogen gange.

Hvis jeg ikke gør det har jeg enten sort skærm eller hyppig pixelering. ("digitale lort").

  • 0
  • 0

Hej Johnny

Her gav det god mening.

Kvaliteten blev utvetydigt langt bedre.

Det eneste der var "sørgeligt" var at svenskerne også skruede ned for effekten (ligesom danskerne), så man ikke kunne modtage svensk tv på meget store dele af sjælland.

Det var altså et tilbageskridt for de mange Sjællandere, som gerne ville se svensk TV? Det er for galt - FREM MED HØTYVENE, NU SKAL VI INDTAGE CHRISTIANSBORG!

Med overgangen til digital-TV fik vi også Boxer TV, som i de første mange år på markedet havde en så ELENDIG billedkvalitet, at selv DVD-film med MPEG2 komprimering gav en højere visuel kvalitet. Igen næsten et tilbageskridt. For slet ikke at tale om de nye DR kanaler, den nye 24 timeres regionale kanal, folketings-TV, Græsrods-TV osv.

Vi skal selvfølgelig heller ikke glemme at Boxer TV gav danskerne adgang til et stort udbud af TV-kanaler, og dermed var med til at sikre en sund konkurrence på markedet... tør man drage en lige parallel til introduktionen af DAB+, som også skal give danskerne adgang til et mere varieret udbud af radiokanaler?

Den eneste grund til, at overgangen fra analog antenne-TV til digital antenne-TV var en succes var fordi man tvang danskerne over. De fleste danske husstande kunne i forvejen få alle de digitale TV-kanaler som de måtte ønske fra både Viasat og Canal Digital.

Den tvungne overgang til digital-TV var fuldstændig unødvendig, og en samfundsmæssig enorm omkostning, men i følge Glenn Mølle-Holst gav det altså god mening? Hvordan kan det hænge sammen - danskerne havde i forvejen adgangen via satellit, hvis de ønskede det, hvorfor var overgangen til digital antenne-TV samfundsmæssigt klogt?

  • 0
  • 1

Så det med de 8 timer, det står for MIN regning, men helt ærligt: Hvis man køber en DAB+ radioer, som med 4 AA batterier kan køre i lad os sige 8 timer, har de fleste så ikke lige 4 ekstra batterier i skuffen. Wupti, så bliver de 8 til 16 timer, og så spiller jeg igen det dumme spørgsmål om hvor stor problemet er.

Du forstod vist ikke min pointe. Svaret på, om vi har brug for et nødradiosystem, der kan modtage signaler i en kælder og holde i langt mere end f.eks. de 8 timer, er det samme som svaret på, om vi har brug for et militært forsvar - eller med andre ord: Hvis man hævder, at vi aldrig vil få brug for et nødradiosystem, hævder man samtidig, at vi aldrig vil få brug for et militært forsvar. Derfor giver det ingen mening at ofre milliarder af kr. på det ene og så samtidig nedlægge det andet.

  • 3
  • 1

Du forstod vist ikke min pointe. Svaret på, om vi har brug for et nødradiosystem, der kan modtage signaler i en kælder og holde i langt mere end f.eks. de 8 timer, er det samme som svaret på, om vi har brug for et militært forsvar - eller med andre ord: Hvis man hævder, at vi aldrig vil få brug for et nødradiosystem, hævder man samtidig, at vi aldrig vil få brug for et militært forsvar. Derfor giver det ingen mening at ofre milliarder af kr. på det ene og så samtidig nedlægge det andet.

Jo, jeg forstod skam godt din pointe, men jeg er lodret uenig.

Carsten, selvfølgelig skal vi hverken nedlægge vores militær eller beredskab, men argumentet med en FM radio, som skal kunne holde strøm i dagevis og modtage radio i en kælder er simpelthen ikke relevant længere.

Verden har ændret sig meget siden den kolde krig, og i dag er det langt vigtigere, at vores mobilnet kan holdes i gang. Radio er fint, men mobiltelefoni er LANGT vigtigere.

Derudover kan vi tale om behovet for dækning i kældre. Langt de fleste husstande, som er bygget de sidste 40 år har ingen kælder.
Jeg bor i et boligområde fra 1970'erne, og så vidt som jeg ved, så er der ingen af mine omkring 600 nabohuse, som har en kælder. Jo, det er sikkert én enkelte eller to, men men skal vi virkelig designe et nødberedskab, som skal kunne servicere et par procenter af befolkningen?

Mobiltelefonen er i dag den primære nyhedskilde, når folk på farten skal have vigtig information. Radio er fint som fall-back løsning, men det er simpelthen idioti at blive ved med at tror, at en radio skal kunne opfylde det samme i dag, som for 40 år siden.

Vi har også nedlagt mange bunkere, vi har nedlagt kaserner, vi har ændret hele vores forsvar, vi har i dag et cyberforsvar, hvor det i "gamle dage" var værnepligten, som skulle sikre os mod russerne.

Hvad der var en rigtig god ide for 40 år siden, det er måske ikke længere gældende. I dag kan vi også køre 130 KM/t på motorvejene, alle unge mennesker lærer førstehjælp når de tager kørekort, værnepligten er stort set nedlagt og vi laver kloakseparering, påtrods af store samfundsudgifter, for at skåne miljøet.

Carsten eller andet sted, så synes jeg, at man skal være lidt realistisk, og se i øjnene at verdenen har ændret sig markant.

Der var også engang hvor præsten prædikede på latin. I dag foregår det på dansk, og vi følger ikke længere Pavens bud, men det ændrer ikke essensen i troen på den barmhjertige skaber, der ofrede sin eneste søn for vores synder.

Helt seriøst - verdenen har ændret sig. I dag udsendes beredskabsmeddelelser via beredskabsstyrelsen app "mobilvarsling" samtidig med sirenevarsling. Det er i dag langt mere sandsynligt, at befolkningens første (og vigtigste) information kommer som en push-besked på deres smartphone, end det er at de hører beskeden i radioen.
Dertil kan man så lægge, at man unge mennesker slet ikke ejer en radio.

Gå selv ind på http://brs.dk/beredskab/varsling/Pages/Var... og læs, hvad de skriver om varsling af befolkningen. Nej, den hedder ikke længere "gå indendørs og tænd radioen..."

  • 0
  • 0

Verden har ændret sig meget siden den kolde krig, og i dag er det langt vigtigere, at vores mobilnet kan holdes i gang. Radio er fint, men mobiltelefoni er LANGT vigtigere.

Hvor længe tror du, at en digital infrastruktur med diverse datacentre holder sig på benene i en krigssituation, hvor den slags er under massive hackerangreb fra statshackere, og krydsermissilerne som det første tager sig af de mest vitale dele? Jo mere kompliceret teknikken er, jo mere sårbar bliver den.

Mobilvarsling er da fint, hvis det f.eks. drejer sig om et kemikalieudslip i fredstid - altså i de situationer, hvor 8 timers batteritid måske også er nok, men ikke i en krigssituation.

Carsten eller andet sted, så synes jeg, at man skal være lidt realistisk, og se i øjnene at verdenen har ændret sig markant.

Ja, det har den - men til det meget værre i en krigssituation.

I tiden omkring anden verdenskrig havde vi f.eks. lokal produktion af fødevarer og ofte lokale elværker og gasværker, og bilerne kunne køre på gasgeneratorer. Det var desuden muligt og viste sig meget vigtigt at kunne modtage beskeder fra London på mellembølge og AM, da besættelsesmagten selvfølgelig tog kontrol med alt andet.

I dag er alt baseret på transport over lange afstande, så når benzinen slipper op i løbet af få dage, går der ikke lang tid, før befolkningen begynder at sulte. "Bum, bum, bum, buum. Her er London." Ja, den skal nok fungere på flere hundrede MHz og næsten 1000 km afstand; men vi kan vel bare sende en besked på Facebook og håbe, at der stadig er strøm på datacentrene?

Desværre er det nok først, når bomberne begynder at regne ned over os, at alt dette går op for politikerne og folk som dig. Se f.eks. på Syrien hvilket ragnarok folk skal overleve i, og den slags er vi slet ikke gearet til idag, så vi kunne lige så godt nedlægge forsvaret. Om folk dør af sult eller bomber, kan vel komme ud på et, og 2. verdenskrig viste med al ønskelig tydelighed, hvad et traditionelt militær var værd for et lille land, når det kommer til stykket. Tænk hvad vi kunne få af velstand for de mange sparede milliarder. Den eneste måde, et lille land kan forsvare sig mod en stor overmagt på, er guerillakrig og terror; men som under 2. verdenskrig er det det eneste, vi ikke havde og har forberedt os det mindste på. Til gengæld er vi naive nok til at tro, at startbanerne stadig er intakte efter få timer, så de ekstremt brændstofslugende F-35 kan komme tilbage og få tanket op.

Dertil kan man så lægge, at man unge mennesker slet ikke ejer en radio.

Jo, der gør de, for stort set alle mobiltelefoner, der er avanceret nok til en krævende teenager, har også en FM radio indbygget, men mig bekendt ikke DAB+.

  • 2
  • 1

Se f.eks. på Syrien hvilket ragnarok folk skal overleve i, og den slags er vi slet ikke gearet til idag, så vi kunne lige så godt nedlægge forsvaret.

Jeg er ikke uenig i din mening om datacentre og hvor svært det er at holde kompliceret teknologi i gang.

På den anden side så er jeg til stadighed forundret over, at mobilnettet rent faktisk virker i store dele af Syrien, fordi det er vigtig for alle parter i krigen.

Jo, der gør de, for stort set alle mobiltelefoner, der er avanceret nok til en krævende teenager, har også en FM radio indbygget, men mig bekendt ikke DAB+.

Nej, stort set alle mobiltelefoner har IKKE en FM radio indbygget. Danmark er et udpræget iPhone land, hvor hovedparten af de solgte telefoner er iPhones. Og som bekendt kan Apple stadigvæk ikke aktivere den FM modtager, som ikke findes i iPhone modellerne.

Kilde: https://techcrunch.com/2017/09/28/whose-fc...

Hvordan har du tænkt dig, at unge mennesker med en iPhone 7 elle iPhone 8 (de mest solgte telefoner Danmark de sidste to år) skal kunne høre FM radio på deres iPhones, når der ikke sidder en FM tuner i telefonerne?

  • 0
  • 0

Danmark er et udpræget iPhone land, hvor hovedparten af de solgte telefoner er iPhones. Og som bekendt kan Apple stadigvæk ikke aktivere den FM modtager, som ikke findes i iPhone modellerne.

https://ing.dk/artikel/din-telefon-har-maa...

Det er da muligt, at iPhone rent faktisk ikke kan modtage FM - selv med en softwareopdatering; men hvis man vælger, at man vil have et nødberedskab baseret på FM, er det da bare at stille et sådant krav for at kunne få en mobiltelefon godkendt i Danmark.

  • 3
  • 0

https://ing.dk/artikel/din-telefon-har-maa...

Det er da muligt, at iPhone rent faktisk ikke kan modtage FM - selv med en softwareopdatering; men hvis man vælger, at man vil have et nødberedskab baseret på FM, er det da bare at stille et sådant krav for at kunne få en mobiltelefon godkendt i Danmark.

Jamen, det er da godt, at vi så er enige om, hovedparten alle mobiltelefoner har, som sælges i Danmark, IKKE har en FM radio indbygget.

Dit forslag med krav om FM modtager er såmænd ganske fin, men det vil være en handelsteknisk hindring at stille er sådan et dansk særkrav, og jeg er desværre meget sikkert på, at den ikke vil gå, når embedsmændene i EU kommer på banen.

Så presser det store spørgsmål sig på; Hvis radioen ikke længere et det primære "fall-back" kilde til information, hvorfor er det så relevant, at tale om at en FM radio skal kunne holde strøm i timevis. Som du selv kan læse på beredskabsstyrelsen hjemmeside, så henviser de til deres egen app samt DR og TV2s hjemmesider. Det er ikke uden grund, at det ikke længere er radio, som er nævnt som den primære kilde til beredskabsmeddelelser.

Det var det med at verdenen ikke står stille...

  • 0
  • 2

Dit forslag med krav om FM modtager er såmænd ganske fin, men det vil være en handelsteknisk hindring at stille er sådan et dansk særkrav, og jeg er desværre meget sikkert på, at den ikke vil gå, når embedsmændene i EU kommer på banen.

Det skal selvfølgelig være et EU/NATO krav, da alle jo har samme problem.

Når FCC i USA har kikket på dette, er det jo netop fordi, mobildækningen ikke har vist sig at virke i praksis ved større katastrofesituationer som f.eks. "bare" en orkan, så det er naivt at tro, at det vil virke ret længe en krigssituation, hvis bare én af parterne ønsker systemet sat ud af funktion.

  • 3
  • 0

Det skal selvfølgelig være et EU/NATO krav, da alle jo har samme problem.

Så får du bare lige EU til at vedtage det - og mens du er igang, kan du så ikke også lige få EU til at sætte et mærke på alle mobiltelefoner, så man kan se, hvor følsom antennen er? Det har vi nemlig fra dansk side presset på i årevis uden at det har hjulpet en skid.

Held og lykke.

Når FCC i USA har kikket på dette, er det jo netop fordi, mobildækningen ikke har vist sig at virke i praksis ved større katastrofesituationer som f.eks. "bare" en orkan, så det er naivt at tro, at det vil virke ret længe en krigssituation, hvis bare én af parterne ønsker systemet sat ud af funktion.

Ja, det var pga. situationen i det relativt tyndtbefolkede Puerto Rico. Men der er bare så meget mere i den historie, som du lige skal huske at fortæller. Puerto Ricos havde i forvejen et elendigt elnet, som på forhånd var blevet beskadiget og manglende investeringer i infrastrukturen gjorde elnettet ekstra sårbart. En kæde er ikke stærkere end det svageste led, og selv med backupgeneratorer, så kan et mobilnet kun køre i et begrænset antal dage - hvilket var problemet i Puerto Rico.

I den modsatte ende kan man så se, hvad der skete, da den selvsamme Orkan ramte Florida. Det kan man læse om her: https://www.fiercewireless.com/wireless/ve...
I det store hele kunne amerikanerne i Florida bruge mobiltelefonen både under og efter orkanen.

Men det var så USA, hvor det er skide gode til både at designe deres mobilnetværk til at være meget modstandsdygtige... I Danmark ville vi være "fucked" hvis noget lignende skete.

  • 0
  • 0

DAB+ adaptorer til B&O anlæg kan SELVFØLGELIG styres med både Beolink 1000 og Beolink4 fjernbetjeninger. Linkrum er dog en lidt anden sag, og noget mere kompliceret.

Du argumenterer som det passer dig - Først var mit overslag ca. 5000,- for højt - Senere, i et andet svar, pointerer du at det selvfølgelig kan lade sig gøre at styre en "DAB+ adaptor til B&O-anlæg".

Jeg gætter på at den ikke kan skaffes til 399,-

Din argumentation kan ikke ændre på:

KISS-Princippet
Mass-Is-King

KISS:
Analog FM er, i modsætning til DAB+ (og andre digitale modulationer) meget simpelt og bruger stort set ingen strøm i modtagerenden.
Dermed er det DAB+ (og andre digitale systemer) overlegent i forhold til myndighedernes mulighed for at underrette befolkningen i katastrofesituationer, ligesom det også vil være mindre sårbart i en krigssituation.

Dernæst er det nemmere at bygge nye sendere - En kæmpe fordel hvis der bliver krig og efter en evt. krig.

Mass-Is-King
Der findes så mange simple FM-modtagere i landet, at det umuligt kan lade sig gøre at ingen af dem virker på et givent tidspunkt.
Der findes faktisk så mange, at der indenfor 3-4 husstande stort set umuligt kan lade sig gøre at ingen af dem virker på et givent tidspunkt (Selv efter et atomart angreb eller en sol/kosmisk storm).

DAB+ vil aldrig nå dertil!

  • 3
  • 0

Du argumenterer som det passer dig - Først var mit overslag ca. 5000,- for højt - Senere, i et andet svar, pointerer du at det selvfølgelig kan lade sig gøre at styre en "DAB+ adaptor til B&O-anlæg".

Jeg gætter på at den ikke kan skaffes til 399,-

Jeg har skrevet at en DAB+ adaptor kan købes for kr. 495,- og jeg var oven i købet så flink, at linke direkte til produktet: https://www.av-connection.dk/?PGr=10839
Man kan sikkert finde billigere modeller på markedet.

En DAB+ adaptor udstyret med B&O kit koster noget mere, da de bliver lavet specifikt til B&O udstyr. Jeg gider helt ærligt ikke bruge tiden på at finde produktet til dig, men det koster et sted omkring 2.500-3.000 kroner.
Som alt andet ved vedrører B&O, der er et luksusmærke, så koster tilbehør bare kassen akkurat ligesom reservedele til en gammel veteranbil også koster en hel del mere end de reservedele, som man kan købe hos T-Hansen.

Her skal det bemærkes, at man sagtens kan tilkoble en DAB+ adaptor til 495 kroner til et B&O anlæg, men så skal man bruge den medfølgende fjernbetjening.

Jeg forsøger på ingen måde at nedgøre din liste over udgifter, for den er helt reel, men jeg forsøger at kommunikere, at hvor der er en vilje, der er der en farbar vej.

Du svarede forøvrigt aldrig på, hvad du skal bruge hele tre nødradioer til? Har du også 3 x dåsemad på lager sammen med 3 x jodpiller?

  • 0
  • 0

DAB+ adaptor kan købes for kr. 495,-


For sportens skyld har jeg lige købt en FM-radio til kr 150.
Hvad angår energi, så har jeg følgende muligheder:
* Hvis jeg husker det, så lades den op med solceller
* Glemmer jeg det, så bruger jeg håndsvinget
* Doven, glemsom & rig (har nogle batterier): Isæt batterier
DAB+ er så forslugen med strøm (faktor 15), at man aldrig ville kunne høre noget med håndsving, så denne radio er uovertruffen i en nødsituation.
År 2021 sætter jeg så en FM-sender op og må så æde bøden eller sende fra internationalt farvand.

  • 1
  • 0

Det er let at sige, at noget er "godt nok", og det er et meget farligt, smagsbaseret, argument ("det var godt nok til min far, så det er også godt nok til mig og min søn"). Ved at sige, at "almindelige mennesker kan ikke høre en skid forskel" lægger du dig tæt op ad de synspunkter, som i sin tid medførte fysiologisk datareduktion, nemlig at et gennemsnitsøre opfører sig på en specifik måde med hensyn til alle de mulige typer maskering. Men det er jo netop fiktionen: et 'gennemsnitsøre' findes ikke! Da man i EBU havde specificeret de første standarder for datareduktion ud fra 'gennemsnitsøre', testede man heldigvis og fandt ud af, at violiner og kvindestemmer var forfærdeligt afslørende. Der blev så foretaget rettelser i kodningen.

Vedrørende tekniske formater, så vil jeg minde om, at det har været sagt, at grunden til at VHS vandt over det teknisk overlegne Betamax til hjemmevideo, var, at pornoindustrien foretrak det -- det billige var godt nok, brugeren kunne ikke se forskel.

Visse typer hørefejl givere meget stejle flanker i hørekurven, og de kan også være afslørende. Derfor kan mange flere mennesker end formodet høre forskel på signalkilderne. Men det kan jo virkelig være, at de er ligeglade.

Visse debattører har simpelthen trukket det datareducerede signal fra referencen, som er det lineære signal, og den hørbare forskel har været brugt som argument mod datareduktion, men det duer ikke. Ører (ikke bare et 'gennemsnitsøre') opfatter løsrevne signaler helt anderledes end hvis de er inkluderet i et samlet signal. Noget andet er, hvis man ønsker at måle på signalet for at karakterisere det: så kan det ikke nytte noget, hvis der er afvigelser fra den lineære gengivelse.

Den gamle traver om CD contra LP trækkes igen af stalden. Her er det på forhånd fastlagt, at en CD i sin virkemåde ikke kan afgive signaler over 20kHz, hvorimod en LP kan have signaler helt op til 30kHz, som kan interagere og give signaler, som kan opfattes af mennesker. Iøvrigt skrev jeg en fejl i mit første indlæg i denne tråd: jeg mente 384kBit/s og ikke 392.

Imidlertid er det muligvis slet ikke båndbredde, der opfattes af øret, men måske tidsforskydning imellem signaler, løbetid, noget, der har en sammenhæng med fasekararkteristikken. Milind N. Kunchur (University of South Carolina) havde 2007-2009 mulighed for at foretage nogle essentielle forsøg netop vedrørende dette. Jeg kan anbefale en googling og download samt studium af hans artikler. Omtalen i HIFICritic 2009 giver et godt overblik. Man bliver mere ydmyg og lidt mindre skråsikker efter at have forstået artiklerne.

Dette var så et gensvar til Johny Olsen. Hornbriller eller ikke, men nørd er jeg. Jeg lytter fortrinsvis til 78-omdr. plader, i mono, somme tider med fordel afspillet på en Laser Turntable. Der er en rumlig dybde (som også har noget med løbetid at gøre) i mange gamle monoindspilninger, som ikke nås ved megen moderne stereo, som -- måske i stedet for -- giver en mere eller mindre kunstig bredde. Man skulle tro, at lav-opløsnings mp3 ville være nok til 78-plader, men det duer slet ikke. Jeg undersøgte i sin tid, hvordan RealAudio virkede på sådanne plader, og jeg har ikke gidet gentage forsøget med forskellige MPEG datareduktionsgrader til mp3. Vi vil have støjen gengivet korrekt!

  • 3
  • 0

"Nej, planen beror på målinger af hvad danskerne rent faktisk bruger til at lytte radio med. Og vi kommer op på over 50% digital lytning engang mellem 2020 og 2022."

Udtrykket "digital lytning" omfatter DAB+, streaming, podcastlytning. De to sidste er point-to-point, dvs. modtagerens identifikation er kendt et eller andet sted i systemet. Når vi sammenligner broadcasting, dvs. DAB+ og FM, så vil det være mest relevant kun at sammenligne brug af de to systemer.

  • 1
  • 0

Den gamle traver om CD contra LP trækkes igen af stalden. Her er det på forhånd fastlagt, at en CD i sin virkemåde ikke kan afgive signaler over 20kHz,

Det kan den ikke engang, for Nyquist kriteriet gælder kun for kontinuerte signaler, og det er musik langt fra. Hvis man f.eks. tager én enkelt svingning af en 20 kHz sinus, kan man risikere, at de to samples af 44,1 kHz lander stort set i de to 0-gennemgange eller i de to toppunkter, så det er tilfældigt, om man koder næsten 0 eller næsten maksimalt niveau. Det duer helt klart ikke. Der skal minimum 4 samples til pr. svingning af den højeste frekvens dvs. omkring de 96 kHz, som nogle standarder bruger, før musik kan gengives nogenlunde.

Enhver, der har højtalere og hi-fi udstyr i "nørdkvalitet" ved også, at faselineariteten er endnu vigtigere end frekvensgangen, for ellers kan de enkelte frekvenser ikke sammensættes til korrekte transiente forløb, som musik typisk består af. Det skal gerne være sådan, at når man kikker ud på en højtaler, vil man forsværge, at der ikke kommer lyd ud af den; men lyden kommer fra væggen imellem, og hvis man vi fjerne samplefrekvensen med et faselineært filter, går det ud over hvor hurtigt, filtret skærer af, så hvis man vil have ordentlig lyd, kan man ikke lægge afskæringsfrekvensen så tæt på øverste signalfrekvens, som CD'en gør (44,1 / 2 = 22,05 kHz i forhold til 20 kHz).

  • 2
  • 0

Det med 0-gennemgange eller toppunkter gælder vel kun helt ved en sampling med 40 kHz. Med en sampling med 44,1 kHz, må den næste sample jo komme før enten den tilsvarende 0-gennemgang eller toppunkt. Så bliver der forskel på de to samples i alle tilfælde. Jeg ved godt, at du skrev "stort set", men det ville være fint med tal på. Det er vel én af grundene til at man anvender en højere samplingfrekvens og et skarpt filter. Det kaldes anti-aliasing filter: at forhindre, at spejling af frekvenser højere end halvdelen af sampling-frekvensen ville komme ned i det hørbare område. Det med fase-lineariteten er vi helt enige om: Richard Heyser lavede en hel del målinger, og B&O benyttede resultaterne i nogle af deres nu ældre højttalere. CD-er kom kun til at lyde nogenlunde, da nogen indså, at det er ligegyldigt, om lyden kommer lidt senere ud, så man kunne bruge all-pass filtre til at korrigere for de skarpe anti-alias-filtres forfærdelige fasegang. Det var omkring 10 år efter CD-ens indførelse!

  • 1
  • 1

Det er let at sige, at noget er "godt nok", og det er et meget farligt, smagsbaseret, argument ("det var godt nok til min far, så det er også godt nok til mig og min søn"). Ved at sige, at "almindelige mennesker kan ikke høre en skid forskel" lægger du dig tæt op ad de synspunkter, som i sin tid medførte fysiologisk datareduktion, nemlig at et gennemsnitsøre opfører sig på en specifik måde med hensyn til alle de mulige typer maskering. Men det er jo netop fiktionen: et 'gennemsnitsøre' findes ikke!

Jeg er helt med på, at lydkvalitet slet ikke er det samme for forskellige mennesker.

Georg, når DR har postet mange penge i en lyttertest, så er det netop for at kvalificere, hvor grænsen for "god nok" rent faktisk går.

Kilde: https://www.dr.dk/om-dr/lyttetest-dab

Det affejer du så med at skrive, at jeg lægger mig tæt op ad de synspunkter, som i sin tid medførte fysiologisk datareduktion, nemlig at et gennemsnitsøre opfører sig på en specifik måde med hensyn til alle de mulige typer maskering.

Georg, så bliver jeg simpelthen nød til at spørge dig, hvordan pokker du på en nogenlunde videnskabelig redelig måde vil kunne afgøre, hvornår en digital lydkvalitet er "god nok".

Du er tydeligvis ikke enig i resultatet af den test DR har fået lavet, og så må det testen altså være foretaget forkert????

Det er tydeligvis ikke nok for dig, at et professionelt lytterpanel tildeler point efter en subjektive vurdering af kvaliteten. En lytte test, som er foretaget som foreskrevet i ITU-R BS.1534-2. "Method for the subjective assessment of intermediate quality level of audio systems"
Specifikationen kan læses her: https://www.itu.int/dms_pubrec/itu-r/rec/b...

Hvordan skulle DR så have foretaget den test?

  • 0
  • 1

Johny, jeg vil hellere spørge, "hvorfor skulle DR have foretaget den test?" Og hvorfor skulle man stille sig tilfreds med "intermediate quality", når vi allerede har "full quality", forudsat at for-forvrængning og mod-forvrængning er korrekt udført? Det lyder, som om man bevidst har ledt efter en så lav kvalitet, man kan komme igennem med, uden at for mange hyler op. Det er vel heller ikke så mærkeligt, at DAB+ bruger den største bitrate til P2, alt for mange ville protestere, hvis det lød rædsomt for alle.

Giv FM en chance, gå til https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-f...

  • 2
  • 0

Jeg ved godt, at du skrev "stort set"

Netop!

men det ville være fint med tal på

Skal jeg virkelig på dette ingeniørforum til at fortælle, hvordan man regner på en simpel sinuskurve? Nuvel da.

Hvis vi har en frekvens på 20 kHz, er tiden for hver halvperiode 25 us, og sampler vi så med 44,1 kHz dvs. for hver 22,676 us, vil vi i worst-case situationen sample +/-1,16 us "forkert" i forhold til to 0-gennemgange eller to maksimaer. Det svarer til 8,37 grader ved 20 kHz (50 us periodetid). Man kan f.eks. risikere at samle 2 gange symetrisk omkring et maksimum og får så 2 samples med et niveau på sin(8,37) = 0,146 af signalets maksimum med et DC indhold på 0,146, eller man kan f.eks. sample symetrisk omkring en nulgennemgang og får så +/-cos(8,37) = +/-0,989 med et DC indhold på 0, så det er indlysende, at det er temmelig tilfældigt, hvad der kommer ud af det, og hi-fi bliver det ikke.

Nyquist kriteriet siger, at bare man har en smule mere end én sample pr. halvperiode, kan signalet gendannes af et filter; men det kræver, at signalet ikke har nogen frekvenskomposanter over en vis frekvens, og det kriterie er ikke opfyldt på forflangen (af en overtone), hvis man f.eks. anslår en streng eller et trommeskind.

Det kan godt være, at stort set ingen mennesker kan høre en frekvens på 20 kHz og derover; men forsøg har vist, at man godt kan skelne mellem forskellige signaler (transiente forløb), der har frekvenskomposanter op til omkring 50 kHz (se f.eks. http://mymusicthing.com/hi-fi-2-0-lets-do-... ), og bruger man Nyquist kriteriet på det, skal man altså sample noget hurtigere end 100 kHz alt efter, hvor stejlt et filter, man har.

Til digital radio og TV ville jeg vælge 96 kHz (og 24 bit), da det er en standard. At gå i 192 kHz eller endog 384 kHz, som én her har foreslået, er vildt overdrevet. Man skal jo huske, at en høj samplehastighed ikke er noget værd, med mindre D/A konverteren kan nå at "settle" til det nøjagtige niveau inden for den givne sampletid, og en høj samplehastighed nedsætter samtidig signal/støjforholdet og antallet af radiokanaler, da båndbredden øges, så det vil være meget "dyrt" at få det sidste med, som stort set ingen kan høre, og mere støj risikerer bare at nedsætte kvaliteten mere end man opnår.

  • 2
  • 0

Johny, jeg vil hellere spørge, "hvorfor skulle DR have foretaget den test?"

Fordi udsendelse af DAB+ kræver, at man indtaster en bitrate i encoderen. Igen bitrate, ingen lyd.

Og hvorfor skulle man stille sig tilfreds med "intermediate quality", når vi allerede har "full quality", forudsat at for-forvrængning og mod-forvrængning er korrekt udført?

Fordi broadcast normalt altid er "internmediate quality". Hvornår har du sidst hørt en "broadcast" i "full quality"? Jeg har aldrig hørt en sådan broadcast - har du?

Mener du seriøst, at FM kan betegnes som "full quality"? Du har selv lige redegjort for, hvorfor LP'en er så genial fordi den kan gengive frekvenser på over 20.000 Hz. Hvordan er det nu lige med FM?

Og hvad så når signalkvaliteten på FM er så dårlig, at der kommer støj og modtageren skifter til mono - er det så stadigvæk "full quality"?

Det lyder, som om man bevidst har ledt efter en så lav kvalitet, man kan komme igennem med, uden at for mange hyler op. Det er vel heller ikke så mærkeligt, at DAB+ bruger den største bitrate til P2, alt for mange ville protestere, hvis det lød rædsomt for alle.

Øh ja! Når man digitaliserer et signal, så vil der ALTID være et tab i en eller anden form. Spørgsmålet er udelukkende om man kan høre tabet af information.

Ja, man har bevidst ledt efter nogle kvalificerede bud på, hvor lav en bitrate, man kan komme igennem med, uden at for mange hyler op.

Det er NETOP derfor man har gennemført en lyttetest, og så har man brugt testen som rettesnor, til at tildele kapacitet til de enkelte kanaler derefter. Der er netop derfor P2 har en højere bitrate end de andre kanaler.

Georg, du svarede ikke på mit spørgsmål, det må være en forglemmelse; Hvordan skulle DR så have foretaget den test?

  • 0
  • 0

Hvordan skulle DR så have foretaget den test?

Ved bl.a. at inkludere 96 kHz systemer og måske sammenligne med den virkelige lyd i en (deres) koncertsal, som Bovers & Wilkins i sin tid gjorde, da de sammenlignede den direkte lyd fra en klarinettist med optaget lyd gengivet via deres højtalere, og ingen med sikkerhed kunne sige, hvornår lyden var direkte eller optaget og minet.

DR har jo udelukkende testet komprimeret 48 kHz og lavere, så lyttepanelet har ikke haft nogen virkelig hi-fi reference, der ville tilfredsstille selv nørder, at forholde sig til. Det er tydeligvis en test, der skal vise, hvad folk kan acceptere - ikke hvad der er god lyd.

Hvis DR virkelig havde interesse i høj kvalitet, ville de f.eks. overveje at sende TV i fuld HD (1920 x 1080, 60p), som alle moderne TV er optimeret til, og ikke sølle 720 linjer, som skal regnes om til 1080 (eller 2160 for et 4k TV) med kvalitetstab til følge, og som ikke er meget bedre end de 576 brugbare linjer (ud af 625), man havde i det gamle analoge TV system.

  • 3
  • 0

Ved bl.a. at inkludere 96 kHz systemer og måske sammenligne med den virkelige lyd i en (deres) koncertsal, som Bovers & Wilkins i sin tid gjorde, da de sammenlignede den direkte lyd fra en klarinettist med optaget lyd gengivet via deres højtalere, og ingen med sikkerhed kunne sige, hvornår lyden var direkte eller optaget og minet.

Men er det rimeligt at lave en test sådan, når hovedparten af den musik, som de spiller i radioen slet ikke er live optagelser?

Hovedparten af musikken, som radiostationerne har adgang til, er oven i købet slet ikke i 96 kHz.

Hvordan skal man forøvrigt kunne gentage en sådan test, hvis der bliver stillet spørgsmålstegn ved testernes ører? Man kan vel ikke forvente, at musikerne kan spille deres musik 100 procent ens fra gang til gang.

DR har jo udelukkende testet komprimeret 48 kHz og lavere, så lyttepanelet har ikke haft nogen virkelig hi-fi reference, der ville tilfredsstille selv nørder, at forholde sig til. Det er tydeligvis en test, der skal vise, hvad folk kan acceptere - ikke hvad der er god lyd.

Men det er jo ikke korrekt - det fremgår tydeligt af rapporten, at testerne lyttede til et ukomprimeret 48 kHz referenceklip, som testerne skulle sammenligne med de komprimerede testklip.

Hvis DR virkelig havde interesse i høj kvalitet, ville de f.eks. overveje at sende TV i fuld HD (1920 x 1080, 60p), som alle moderne TV er optimeret til, og ikke sølle 720 linjer, som skal regnes om til 1080 (eller 2160 for et 4k TV) med kvalitetstab til følge, og som ikke er meget bedre end de 576 brugbare linjer (ud af 625), man havde i det gamle analoge TV system.

Carsten, det er den slags påstande som får mig til at tage mig til hovedet.

Hvordan har du tænkt dig, at DR skal kunne sende Full HD progressivt med 60 billeder i sekundet, når Nordig standarden specificerede brugen af 720P og 1080I???

DR kan på nuværende tidspunkt ikke udsende i 1080P over antenne-TV af den simple grund, at hovedparten af danskerne slet ikke kan modtage et signal i 1080P.
Tuneren i folk TV kan simpelthen ikke håndtere 1080P via MPEG4 part 10, så hvordan skulle DR kunne broadcaste det til danskerne?

Jeg skal nok hjælpe dig med svaret, og det hedder HEVC, som vi sandsynligvis skifter til i 2020.

  • 0
  • 0

Det du siger er altså at mange skal gøre noget for at kunne se tv efter 2020. Skifte tv eller lign.

Hvis du modtager Tv via antenne (DVB-T), skal skal du FORVENTE, at DR skrifter til DVB-T2 og HEVC i 2020.

Jeg skriver forventer, fordi regeringen akkurat ligesom med DAB+ og FM-lukningen ikke kan få fingeren ud og fortælle befolkningen, hvad de skal forvente.

Men ja. Tyskerne er skiftet til DVB-T2/HEVC, og vi følger derfor også den vej... Tyskerne har forøvrigt også valgt DAB+, men det har jeg vidst allerede skrevet om før.

  • 0
  • 0

Men det er jo ikke korrekt - det fremgår tydeligt af rapporten, at testerne lyttede til et ukomprimeret 48 kHz referenceklip,

Ja, men stadig 48 kHz, som ikke kan gengive transienter, som jeg jo netop har påpeget. Hvis 48 kHz var nok, ville man jo ikke inspille studielyd i 96 kHz eller endog 192 kHz.

Hvis man vil bedømme hvor meget, der mistes ved 48 kHz og ved yderligere komprimering, er det da dybt useriøst ikke at sammenligne med en state-of-the-art reference, og det kan kun have ét formål - at skjule en forringelse, som nogle måske ikke ville acceptere, hvis de blev opmærksom på den.

Hvordan har du tænkt dig, at DR skal kunne sende Full HD progressivt med 60 billeder i sekundet, når Nordig standarden specificerede brugen af 720P og 1080I???

Man kan vende den om og sige, at hvorfor skulle vi ved overgangen til digital TV indføre to standarder (720p og 1080i), der begge er uegnede, når DVB-T2 allerede på det tidspunkt var under udvikling?

720p passer ikke med antallet af linjer på den standardiserede TV-skærm, så billedet skal regnes om med et stort kvalitetstab til følge. Faktisk kunne 720p gengives flottere på et 720 linjers TV end på et 1080 linjers. Det er først med 4k TV, at tingene begynder at passe sammen (3 displaylinjer for hver kildelinje).

1080i udsender alt for få billeder pr. sekund til sport og efter min mening også til film, og interlace scanning egner sig ikke til en LCD TFT-fladskærm, der jo ikke som et billedrør eller et plasma-TV slukker af sig selv, så enten må hvert halvbillede aktivt slukkes, eller man får to forskellige billeder oven i hinanden. Derfor har DR klogeligt valgt "progressive"; men det betyder så, at materiale som DR-drama, der ialtfald for nogle år siden blev optaget i 1080i, må konverteres til Progressive Segmented Frame, når det udsendes, hvilket lyder smart, men dækker over, at det samme billede blot udsendes to gange, hvilket så betyder, at motion estimeringen i alle moderne TV ikke kan fungere ordentligt og danne mellembilleder (mellembilleder mellem to ens billeder bliver lige som dem). Hvorfor lader man ikke i stedet en slagkraftig computer generere mellembilleder inden udsendelsen, så man kommer op på 50 nye billeder pr. sekund, hvilket ikke behøver at ske i realtid og derfor kan gøres bedre end noget TV er i stand til?

50 billeder pr. sekund er et levn fra rørtiden, hvor billedforvrængning som følge af brum i strømforsyningen blev usynlig, når man synkroniserede med netfrekvensen; men der er absolut ingen fordel ved at synkronisere med netfrekvensen på et fladskærms-TV, som alligevel drives af en switch-mode konverter. Skal man have et flimmerfrit billede, burde man efter min mening have valgt 72 Hz overalt i verden (selv 60 Hz er for lidt), så film optaget i 24 billeder pr. sekund kunne gengives fornuftigt med korrekt hastighed og lydpitch, og man kunne få et flydende billede på store skærme, hvor 25 Hz jutter (hakkeri) er aldeles ulideligt at se på, selv om DR mener, at filmdrama skal gengives på den måde for at få det rette "look" (jeg har diskuteret det med dem)!

Hvorfor skal al ny teknik hastes igennem, så vi ender med noget makværk som DAB, i stedet for at vente, til teknikken er moden?

  • 5
  • 0

Jeg sidder netop nu og ser SRT1, SRT2, Barnkanalen/SVT24, Kunskabskanalen, TV4 Skåne og TV6 på min gamle MPEG2-boks. Desuden registrerer modtageren følgende kodede stationer: TV8, Disney Channel, Paramount Channel, Eurosport, C More First, C More Sport/SF-Ka..., Kanal 5 Skåne* og TV3 SKÅNE*.

Når Sverige stadig kan sende licensbetalt fjernsyn på MPEG2, hvorfor i alverden skal vi så skifte til HEVC?

  • 0
  • 0

Hvorfor skal al ny teknik hastes igennem, så vi ender med noget makværk som DAB, i stedet for at vente, til teknikken er moden?

Det provokerende svar er, at vi skal have DAB+ fordi det er nyere end FM.
Der er kun ulemper ved DAB+ ift. FM:
* Ringe dækning, eller også kræves der MANGE flere, dyre sendemaster
* Store omkostninger til bilinstallationer (nye, eksterne antenner på alle biler og nye radioer)
* Stort strømforbrug

Ud fra samme device - nyere må være bedre - så overvej mit provokerende indlæg om at erstatte DAB+ med FIM+ https://ing.dk/debat/ny-teknologi-afskaffe...

  • 2
  • 0

Til at lære om digital audio har jeg først og fremmest studeret John Watkinson "The Art of Digital Audio", som jeg har i 3. udgave -- der er vist nok kommet en 4. Den har et fint og instruktivt kapitel 4 om "Conversion", både A/D og D/A og velsignelsen ved dither. Jeg har aldrig syntes det var intuitivt, at 2 samples skulle være nok til at genskabe den højeste frekvens indenfor den besluttede båndbredde, men jeg har vænnet mig til det og trøstet mig med, at man jo nok kan genskabe energien ved denne frekvens, men hvad med fasen? Jeg har med andre ord plapret alle efter munden og blot vænnet mig til "at sådan er det". Derfor var det med meget stor glæde, at jeg læste Carsten Kanstrups fortolkning af "oversampling". Jeg ville tro, at det ideelle anti-aliasing filter er et førsteordens filter, og derfor er en samplingfrekvens meget over 96 kHz ved en besluttet båndbredde på 20 kHz relevant, ellers kommer der for meget igennem over 20kHz.

Jeg har meget svært ved at forstå det realistiske i en bitdybde på 24; de mindst betydende bits over 16 vil variere med årstiderne. Det vil derfor ikke være de identiske øjebliksværdier, man genskaber ved tilbagekonversionen. Jeg har sammenlignet med Hewlett-Packards (nu -------) digitalvoltmetre med mange cifre og deres samplingtid. Det er sekunder, vi taler om, og ikke 1/44100 sekund. Her har jeg aldrig plapret nogen efter munden.

Med støjende plader som shellak-plader er det meget væsentligt, at støjen er repræsenteret korrekt, og det kræver to ting: en forforstærker, som har meget højt dynamikområde, og en høj samplingfrekvens i A/D-converteren. Hvis man skal repræsentere støjkomponenter op til 50 kHz korrekt, er man nødt til at have et skarpere anti-aliasingfilter end et første-ordens. Jeg har hørt sådanne gamle plader overført ved en samplingfrekvens på 384kHz efter en god forforstærker (eller også gik det direkte ind i lydkortet), og det lyder fremragende, ligesom man får repræsenteret skærenålens egenvibration (går fra ca. 40 kHz-ca. 15 kHz) korrekt til målebrug. Der benyttes selvfølgelig .wav eller FLAC til lagring og distribution.

  • 0
  • 0

Man kan vende den om og sige, at hvorfor skulle vi ved overgangen til digital TV indføre to standarder (720p og 1080i), der begge er uegnede, når DVB-T2 allerede på det tidspunkt var under udvikling?

720p passer ikke med antallet af linjer på den standardiserede TV-skærm, så billedet skal regnes om med et stort kvalitetstab til følge. Faktisk kunne 720p gengives flottere på et 720 linjers TV end på et 1080 linjers. Det er først med 4k TV, at tingene begynder at passe sammen (3 displaylinjer for hver kildelinje).

1080i udsender alt for få billeder pr. sekund til sport og efter min mening også til film, og interlace scanning egner sig ikke til en LCD TFT-fladskærm, der jo ikke som et billedrør eller et plasma-TV slukker af sig selv, så enten må hvert halvbillede aktivt slukkes, eller man får to forskellige billeder oven i hinanden. Derfor har DR klogeligt valgt "progressive"; men det betyder så, at materiale som DR-drama, der ialtfald for nogle år siden blev optaget i 1080i, må konverteres til Progressive Segmented Frame, når det udsendes, hvilket lyder smart, men dækker over, at det samme billede blot udsendes to gange, hvilket så betyder, at motion estimeringen i alle moderne TV ikke kan fungere ordentligt og danne mellembilleder (mellembilleder mellem to ens billeder bliver lige som dem). Hvorfor lader man ikke i stedet en slagkraftig computer generere mellembilleder inden udsendelsen, så man kommer op på 50 nye billeder pr. sekund, hvilket ikke behøver at ske i realtid og derfor kan gøres bedre end noget TV er i stand til?

50 billeder pr. sekund er et levn fra rørtiden, hvor billedforvrængning som følge af brum i strømforsyningen blev usynlig, når man synkroniserede med netfrekvensen; men der er absolut ingen fordel ved at synkronisere med netfrekvensen på et fladskærms-TV, som alligevel drives af en switch-mode konverter. Skal man have et flimmerfrit billede, burde man efter min mening have valgt 72 Hz overalt i verden (selv 60 Hz er for lidt), så film optaget i 24 billeder pr. sekund kunne gengives fornuftigt med korrekt hastighed og lydpitch, og man kunne få et flydende billede på store skærme, hvor 25 Hz jutter (hakkeri) er aldeles ulideligt at se på, selv om DR mener, at filmdrama skal gengives på den måde for at få det rette "look" (jeg har diskuteret det med dem)!

Hvorfor skal al ny teknik hastes igennem, så vi ender med noget makværk som DAB, i stedet for at vente, til teknikken er moden?

Så mange ord, så få svar...

Tak for den tekniske gennemgang, men det ændre ikke på, at alle de tunere, som er sendt på markedet de sidste 10 år alle sammen overholder samme standard, hvilket betyder, at de skal kunne afkode MPEG4 part 10 i enten 720P eller 1080i.

Det er en international standard, og uanset om Danmark havde valgte DVB-T2 med det samme, så ville det være internationale specifikationer, som tunerne skulle overholde upåagtet om signaler bliver leveret over DVB-T eller DVB-T2.

Så Casten, hvordan vil du have at DR skulle kunne sende 1080P over deres antennenet, når tunerne på markedet ikke understøtter dekodingen?

Så jeg prøver lige igen: Hvordan har du tænkt dig, at DR skal kunne sende Full HD progressivt med 60 billeder i sekundet, når Nordig standarden specificerede brugen af 720P og 1080I???

Nej vel - det bliver sgu svært, så lad dog være med at være så bagklog, og husk på hvordan historien virkelig udfoldede sig.

  • 0
  • 1

Det provokerende svar er, at vi skal have DAB+ fordi det er nyere end FM.
Der er kun ulemper ved DAB+ ift. FM:
* Ringe dækning, eller også kræves der MANGE flere, dyre sendemaster
* Store omkostninger til bilinstallationer (nye, eksterne antenner på alle biler og nye radioer)
* Stort strømforbrug

Ud fra samme device - nyere må være bedre - så overvej mit provokerende indlæg om at erstatte DAB+ med FIM+ https://ing.dk/debat/ny-teknologi-afskaffe...

Jens, mangler du ikke lige resten af punkter?

  • laver strømforbrug på hver enkel sendemast
  • total støjfri lyd
  • Mange flere radiokanaler kan sendes for færre penge per kanal
  • Potentielt store besparelser for radiostationernes distribution
  • Mulighed for slideshowfunktion i radien - vis nyheder, coverart, stationslogo osv.
  • Meget små meromkostninger til bilinstallationer ved køb af ny bil
  • Næsten sammenlignelig DAB+ og FM dækning, hvis broadcasterne laver netværkene korrekt og med SFN
  • 0
  • 2

Når Sverige stadig kan sende licensbetalt fjernsyn på MPEG2, hvorfor i alverden skal vi så skifte til HEVC?

Fordi 700 MHz frekvensbåndet overgår til mobilt bredbånd i 2020. Dermed mister Boxer TV en MUX og den bliver erstattet med én af de MUX DR benytter.

Dvs. DR i 2020 kun har én MUX (mod to i dag) til rådighed. Hvis DR skal kunne udsende samme antal TV-kanaler, så kræver det som minimum at de skifter til DVB-T2. Spørgsmålet, som stadigvæk svæver i luften, er at DR/Boxer samtidig skifter til HEVC.

Læser man den ene rapport så nævnes både DVB-T2 og HEVC, læser man den anden så nævnes kun DVB-T2. Igen formår staten at skabe tvivl om hvad forbrugerne skal købe, for at være fremtidssikret.

  • 0
  • 0

Fantastisk. Se lige på billedet af den DAB radio der er under overskriften i denne debattråd. Sådan et 2 liniers display er mange af de radioer der sælges forsynet med. Slideshow?

Den radio som er på billedet er en DAB radio... dvs. en forældet radio, som ikke længere kan bruges til andet end FM i Danmark. Det har Ingeniørens kvikke journalister bare ikke lige bemærket.

Der findes en hel del nyere DAB+ radio på markedet med farveskærm. Slideshowfunktionen bruges i både Norge og Tyskland, men som sædvanlig har vi ikke fået fingeren ud i Danmark.

Et eksempel på en radio med slidwshowfunktio er PURE Elan, som kan købes til 699 kroner: https://www.av-cables.dk/dab-radio/pure-fm...
Der findes selvfølgelig også billigere modeller på markedet - Bilka har f.eks. en model til 499 kroner: https://www.bilka.dk/elektronik/anlaeg-og-...

  • 0
  • 0

og husk på hvordan historien virkelig udfoldede sig.

Ja, det husker jeg godt. På det tidspunkt, hvor man valgte DVB-T, kørte man allerede i England med DVB-T2 forsøg, så man vidste, at hr. og fru Danmark skulle ud og investere i nyt udstyr inden længe; men det var man tilsyneladende ligeglade med, for antallet af TV-kanaler og dermed økonomien vejede tungere.

Det er nøjagtig som med den nye signalstandard, hvor man allerede nu, inden man starter projektet, ved, at GSM-R er forældet og ikke kan klare fremtidens behov, men alligevel vælger den løsning.

Jeg synes ærlig talt ikke, at det var særlig genialt at definere fremtidens TV-format til 1920x1080 pixels, 50/60 Hz, når man ikke var i stand til at udsende dette format med det nødvendige antal billeder pr. sekund (helst >=72), og synkronisering med netfrekvensen ikke længere var nødvendigt. Det er da OK at fremtidssikre, men så kunne man f.eks. have reduceret opløsningen i horisontal retning til det halve, indtil man kunne sætte hastigheden op. Typisk scroller billeder jo horisontalt, så det ville ikke være så synligt, og den gamle analoge TV standard havde heller ikke fuld opløsning i horisontal retning svarende til antallet af linjer (kvadratiske pixels). Man kunne måske oven i købet lave en form for horisontal interlace, så man forskød billedet 1 pixel (1/1920) for hvert andet billede, så stationære billeder ville få fuld opløsning. Den motion estimering, som findes i stort set alle moderne TV, er netop god til at et lave flot, fyldende scroll i horisontal retning, hvorimod vertikal scroll ofte er noget hakkeværk, der mudrer det hele sammen, så vi kunne sikkert med den nuværende båndbredde have fået et langt bedre billede ved at være lidt "smarte" i horisontal retning, og så udnytte alle linjer vertikalt i stedet for at skulle få 720 kugler til at passe i 1080 huller.

Resultatet af disse mange uhensigtsmæssige beslutninger er så blevet, at vi p.t. ikke kan sende andet end 1080i og 720p via jordbaseret TV, før hr. og fru Danmark endnu engang skal til pengepungen og/eller finde sig i en set-top box og måske flere fjernbetjeninger; men både Canal Digital og Viasat HD har kunnet levere 1080p i lang tid - se http://tverbjudande.se/full-hd/ , så det er jo ikke fordi, det ikke kan lade sig gøre med dagens teknik. Man har bare prioriteret antallet af TV-kanaler højere end kvaliteten - netop som man også gør med DAB og DAB+.

  • 0
  • 0

laver strømforbrug på hver enkel sendemast
...
Næsten sammenlignelig DAB+ og FM dækning, hvis broadcasterne laver netværkene korrekt og med SFN

Ja, hvis antallet af sendemaster forøges; men så stiger strømforbruget jo tilsvarende, så man i sidste ende ender med et forøget strømforbrug, da man jo pga. den meget dårligere dækning må kompensere ved at benytte mere sendeeffekt, end man på samme afstand havde behøvet med FM.

Der er adskille lokale FM sendere, der sender med meget beskeden effekt i størrelsesordenen 10-25 W, så på FM båndet kan man også vælge mellem mange små sendere eller få centrale sendere med stor effekt, alt efter hvad der er mest optimalt herunder udnytter frekvenserne bedst. Med små, lokale sendere med begrænset rækkevidde har man en stor del af FM båndet fra 87,5 - 104 MHz til rådighed uden at forstyrre andre, så der kan presses op mod 41 radiokanaler ind med hver 200 kHz båndbredde og 400 kHz imellem, hvilket er den dobbelte kanalafstand af, hvad der ofte bruges. Nogle kanaler skal så være landsdækkende og reserveret til DR, så bilradioer ikke skal skifte kanal i én uendelighed; men det giver stadig mulighed for op mod 30 lokale radiostationer, og det burde række for de fleste, da det er lige så mange, som mange kabel systemer tilbyder - se listen fra Lars F. Jensen: https://ing.dk/artikel/fm-sluk-staten-spar... .

I en krise eller krigssituation er det også nemmere at holde lokale sendere igang end regionale sendere, hvor masten let kan saboteres; men ved DAB, som benytter et single-frekvens system, skal man synkronisere alle sendere meget præcist, hvis det skal virke.

Iøvrigt går tendensen idag mod smalbåndssystemer med frekvensmultiplex (Frequency Division Multiplex - FDM) som FM i stedet for bredbåndssystemer som DAB og Code Division Multiple Access (CDMA), da det udnytter frekvenserne bedre. For få år siden var CDMA og lignende, hvor alle kører på samme frekvens, som i 3G mobiltelefoni (WCDMA), det helt store hit; men det er det ikke mere, og 4G kører smalbånd (OFDM eller MC-CDMA), og der er sågar ved at komme krav om smalbånd i alle nye systemer, så DAB/DAB+ går modsat tendensen idag.

  • 2
  • 1

Ja, hvis antallet af sendemaster forøges; men så stiger strømforbruget jo tilsvarende, så man i sidste ende ender med et forøget strømforbrug, da man jo pga. den meget dårligere dækning må kompensere ved at benytte mere sendeeffekt, end man på samme afstand havde behøvet med FM

Men er det sådan DAB+ teknologien virker Carsten? Nej vel?

Lad os tage et eksempel med 11 lokale radiokanaler, som hver har 6 sendere på deres til deres rådighed. Disses 11 lokale radiokanaler skifter så så til DAB+, hvorved de kan sammenlægge alle deres sites.

Så de går fra at have 66 sites til kun at have 25 som sender i SFN. Det giver regionaldækning for alle radiokanalerne. Dvs. radiokanalerne pludselig kan nå endnu flere lyttere også uden for deres normale geografiske område.

Hvordan er det så lige med strømforbruget i et sådan netværk? Er det højere eller lavere i et sådan netværk sammenlignet med et FM netværk?

Hvis der er nogle der er friske på en gransk hollandsk (eller Google Translate) så kan man læse om de Hollandske erfaringer med små DAB+ netværk lige her: http://www.olon.nl/Resources/Uploads/files...
Det omtale område i rapporten er på nogenlunde samme størrelse med Holstebro og Struer kommuner.

  • 0
  • 1

Hvordan er det så lige med strømforbruget i et sådan netværk? Er det højere eller lavere i et sådan netværk sammenlignet med et FM netværk?

Hvis der er nogle der er friske på en gransk hollandsk (eller Google Translate) så kan man læse om de Hollandske erfaringer med små DAB+ netværk lige her: http://www.olon.nl/Resources/Uploads/files...
Det omtale område i rapporten er på nogenlunde samme størrelse med Holstebro og Struer kommuner.

Ja, og de områder er så dækket af et antal 28 W sendere, hvilket det også sagtens kunne på FM. Her kunne man måske oven i købet gå ned i effekt eller antallet af sendere for samme dækning.

Men er det sådan DAB+ teknologien virker Carsten? Nej vel?

Lad os tage et eksempel med 11 lokale radiokanaler, som hver har 6 sendere på deres til deres rådighed. Disses 11 lokale radiokanaler skifter så så til DAB+, hvorved de kan sammenlægge alle deres sites.

Så de går fra at have 66 sites til kun at have 25 som sender i SFN. Det giver regionaldækning for alle radiokanalerne. Dvs. radiokanalerne pludselig kan nå endnu flere lyttere også uden for deres normale geografiske område.

Ja, men man kan ikke snyde naturlovene, så når man skal have mere information igennem, skal man for samme signal/støjforhold skrue tilsvarende op for effekten, så det er i princippet lige gyldigt, om alle kanaler sendes på samme mux i et SFN med stor effekt og stor båndbredde, eller hver kanal sendes for sig med lille effekt og tilsvarenede mindre båndbredde. Om det ene er mere effektivt end det andet afhænger derfor primært af:

1) Datakodningen, og her kræver én FM kanal nok betydelig mindre signalstyrke end én DAB kanal.

2) Hvor effektivt en mux kan udnyttes. Bruger man f.eks. kun én radiokanal pr. DAB mux, bruger man reelt set 1,537 MHz båndbredde til at sende én eneste radiokanal, hvilket er et ekstremt spild af energi.

Et af kritikpunkterne ved DAB er jo netop, at man får alle radiokanaler på samme mux med i købet, selv om man kun lytter til én ad gangen. Det giver uundgåeligt et elendigt signal/støj forhold, da båndbredden skal være stor, og modtageren må smide størsteparten af informationen væk. Hvis en lokalradio får licens til at sende på FM, kan den gøre det med yderst beskeden effekt; men hvis den vil sende i DAB, skal sendeeffekten være langt større, hvilket er et enormt spild, hvis den ikke kan tegne kontrakt med andre stationer, så de samlet kan udnytte hele mux'en.

Der er altså en årsag til, at man idag fokuserer på smalbåndssystemer i stedet for bredbånds!

  • 2
  • 0

Ja, men man kan ikke snyde naturlovene, så når man skal have mere information igennem, skal man for samme signal/støjforhold skrue tilsvarende op for effekten, så det er i princippet lige gyldigt, om alle kanaler sendes på samme mux i et SFN med stor effekt og stor båndbredde, eller hver kanal sendes for sig med lille effekt og tilsvarenede mindre båndbredde. Om det ene er mere effektivt end det andet afhænger derfor primært af:

1) Datakodningen, og her kræver én FM kanal nok betydelig mindre signalstyrke end én DAB kanal.

2) Hvor effektivt en mux kan udnyttes. Bruger man f.eks. kun én radiokanal pr. DAB mux, bruger man reelt set 1,537 MHz båndbredde til at sende én eneste radiokanal, hvilket er et ekstremt spild af energi.

Et af kritikpunkterne ved DAB er jo netop, at man får alle radiokanaler på samme mux med i købet, selv om man kun lytter til én ad gangen. Det giver uundgåeligt et elendigt signal/støj forhold, da båndbredden skal være stor, og modtageren må smide størsteparten af informationen væk. Hvis en lokalradio får licens til at sende på FM, kan den gøre det med yderst beskeden effekt; men hvis den vil sende i DAB, skal sendeeffekten være langt større, hvilket er et enormt spild, hvis den ikke kan tegne kontrakt med andre stationer, så de samlet kan udnytte hele mux'en.

Der er altså en årsag til, at man idag fokuserer på smalbåndssystemer i stedet for bredbånds!

Carsten, nu snakker du igen uden om. I guder da også... du snakker om at sende én radiokanaler per MUX. Prøv nu lige at være bare lidt realistisk og forhold dig til VIRKELIGHEDEN.

DAB+ er kun rentabelt, hvis man løfter i flok - altså at flere stationer udnytter den FÆLLES kapacitet, og derved får FÆRRE udgifter.

Kom nu Carsten; Er det billigere at drifte 11 DAB+ kanaler med 25 sendere i samme områder - eller er det billigere at have 11 separate stationer med hver 6 FM sendere?
Hvad er er billigst i strøm?

Svaret er selvfølgelig at det i næsten alle tilfælde er billigst med DAB+, og jo flere kanaler man sender, jo billigere er det.

Det skønnes at Teracom, der driver det næsten landsdækkende kommercielle DAB+ sendenet, har en årlig udgift på omkring 10 millioner kroner. Det giver omkring 80% demografisk dækning i Danmark. For de 10 millioner kroner kan de sende 16 radiokanaler. Det er 625.000 kroner i udgift per kanal.

Til sammenligning anslås det, at FM5 (NOVA FM) koster mere end 4 millioner i årlig drift for reel landsdækkende FM dækning.

Teracom kunne altså sagtens opsætte tre gange flere DAB+ sendere, og stadigvæk opkræve mindre end 4 millioner per kanal. Her skal det bemærkes, at Teracom også har valgt den dyre model med store sendemaster, hvor alene lejeprisen for at sidde på masten udgør en ganske markant udgift.

  • 0
  • 1

Kom nu Carsten; Er det billigere at drifte 11 DAB+ kanaler med 25 sendere i samme områder - eller er det billigere at have 11 separate stationer med hver 6 FM sendere?
Hvad er er billigst i strøm?

Prøv nu lige at forstå, hvad jeg skriver om naturlovene med hensyn til effektforbruget. Der er jo ikke noget i vejen for, at 11 separate FM stationer også kan gå sammen og sende fra 25 fælles sendere i stedet for 66; men de er selvfølgelig nødt til at skrue en faktor 66/25 = 2,64 op for sendeeffekten på hver sender for at få samme signal/støj forhold på modtagesiden, hvis afstanden til modtagerne bevares nogenlunde.

Det helt dominerende problem ved DAB er den aldeles elendige modtageeffektivitet, som resulterer i den dårlige dækning. Ved DAB og MP2 får man en brugbar datastrøm 128 kbit/s ud af en båndbredde på 1,537 MHz (man lytter jo kun til én kanal ad gangen), så effektiviteten er kun 0,083 bit/Hz, hvilket er uhyre lavt. Jeg har ikke kunne finde tallene for DAB+; men da man benytter en op mod 3 gange mere effektiv lydkompression, er det meget sandsynligt, at modtagereffektiviteten faktisk bliver endnu ringere!

Det er ganske simpelt en hamrende dårlig idé at modtage f.eks. 14 radiokanaler (Norsk DAB+) på én gang, når man kun har brug for én!

Her skal det bemærkes, at Teracom også har valgt den dyre model med store sendemaster, hvor alene lejeprisen for at sidde på masten udgør en ganske markant udgift.

Ja, netop. Hvis man vil lave en reel sammenligning mellem FM og DAB/DAB+, må man også beregne, hvad DAB/DAB+ sendt fra samme antal store, centrale master vil koste i pris og sendeeffekt, og så skal du bare se strømforbrug, hvis der skal være dækning i en kælder som ved FM!

  • 2
  • 0

Prøv nu lige at forstå, hvad jeg skriver om naturlovene med hensyn til effektforbruget. Der er jo ikke noget i vejen for, at 11 separate FM stationer også kan gå sammen og sende fra 25 fælles sendere i stedet for 66; men de er selvfølgelig nødt til at skrue en faktor 66/25 = 2,64 op for sendeeffekten på hver sender for at få samme signal/støj forhold på modtagesiden, hvis afstanden til modtagerne bevares nogenlunde.

Men afstanden til modtagerne besvares jo IKKE nogenlunde, når man går fra 66 til 25 sendere. Afstanden mellem modtager og sender bliver MINDRE.

Ganske ofte er der et overlap i sendenettene, hvor senderne sidder enten på samme mast eller i samme by, og når man sammenlægger senderne, så vil mange områder blive dækket af to DAB+ sendere i stedet for én FM.

Jeg har f.eks. lavet en lille simpel udregning med fem af de lokale FM kanaler, som jeg har i mit lokal område. De fem radiostationer har i alt 26 sendepositioner.

Hvis de bare dropper alle overlappende sites - dvs. de sites, som sidder samme sted eller i samme by - så får de et sendenetværk med kun 15 sites, som hver i sær dækker et mindre geografisk område.

Men det var så kun for 5 radiostation - der er vel 8-10 flere radiostationer i samme område, som med fordel kunne hopper med på vognen, og deles om udgiften.

Ja, netop. Hvis man vil lave en reel sammenligning mellem FM og DAB/DAB+, må man også beregne, hvad DAB/DAB+ sendt fra samme antal store, centrale master vil koste i pris og sendeeffekt, og så skal du bare se strømforbrug, hvis der skal være dækning i en kælder som ved FM!

De tal har vi allerede for DR.

Det forventes at DR vil bruge 28 millioner i 2020 for at levere 3 landsdækkende FM kanaler, mens det vil koste omkring 60 millioner kroner at levere 12 eller 13 DAB+ kanaler afhængig af geografisk område.

Jeg har glemt om tallene er inkl. radio24syv på FM/DAB, men det rokker ikke det helt store.

Det er ganske simpelt ikke dyre at sende via DAB+ end FM, hvis man ser på prisen per kanal.

  • 0
  • 0

Men afstanden til modtagerne besvares jo IKKE nogenlunde, når man går fra 66 til 25 sendere. Afstanden mellem modtager og sender bliver MINDRE.

Hvad har det med sagen at gøre? Det gælder jo både for et FM samarbejde og et DAB samarbejde?

Du kommer ganske simpelt ikke uden om, at 14 radiokanaler koster 14 gange mere sendeeffekt, hvis man vil bevare signal/støj forholdet pr. kanal, og det gælder uanset, hvordan signalet kodes!!! Man kan ikke bare mux'e nogle kanaler sammen og så regne med, at man kan klare sig med uændret sendeeffekt.

De tal har vi allerede for DR.

Nej, det har vi ikke, for et DAB/DAB+ netværk tænkes ikke opbygget på samme måde som FM med få, meget kraftige sendere. Det er der nok ingen, der tør regne på, for så ser det endnu dårligere ud for DAB's energieffektivitet i forhold til FM!

  • 1
  • 0

De tal har vi allerede for DR.

Nej, det har vi ikke, for et DAB/DAB+ netværk tænkes ikke opbygget på samme måde som FM med få, meget kraftige sendere. Det er der nok ingen, der tør regne på, for så ser det endnu dårligere ud for DAB's energieffektivitet i forhold til FM!

Sludder og vrøvl. I statens 360 graders undersøgelse har DR oplyst de forventede tal.

Kilde - side 96/97: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SL...

Her fremgår det tydeligt, at DR i 2020 forventer at skulle betale 28 millioner for deres FM net, mens DAB+ nettet, som i 2020 forventes at består af cirka 30 flere sendere vil koste maskimalt 59 millioner kroner (og muligvis lidt mindre).

DR har på FM båndet 3 kanaler. Det er 9,33 millioner kroner per kanal per år.
DR har på DAB+ 12 kanaler. Det er 4,92 millioner per kanal.

Uanset hvordan man vender og drejer tallene, så koster det simpelthen mindre at sende én DAB+ kanal end det koster at sende én FM kanal.

  • 0
  • 2

Her fremgår det tydeligt, at DR i 2020 forventer at skulle betale 28 millioner for deres FM net,

Ja, men det fremgår også lige så tydeligt, at der ikke er foretaget en direkte sammenligning, som jeg efterspørger, men en sammenligning mellem det nuværende FM net med få kraftige sendere og et DAB net udbygget med 30 ekstra sendere:

Den øgede DR-omkostning til DAB skyldes, at antallet af master skal
udbygges (estimeret til ca. 30 baseret på den nuværende
dækningsberegningsmodel).

Hvis man vil lave en reel sammenligning, må det ske på nøjagtig samme vilkår; men den rapport er tydeligvis "bestillingsarbejde", der skal forherlige DAB. F.eks. går man let hen over beredskabsdækningen med den begrundelse, at Beredsskabsstyrelsen ikke ønsker at blande sig (afsnit 4.2)!

Beredskabsstyrelsen opstiller ikke noget maksimalt eller minimalt krav til dækningen. I forbindelse med overgangen til den digitale verden lægger Beredskabsstyrelsen nærmere vægt på, at de digitale medier er i stand til at videreformidle beredskabsforpligtelserne (systemernes evne til at levere meddelelserne), idet procedurerne for udsendelsen af beredskabsmeddelelser skal være simple og effektive.

For så vidt angår spørgsmålet, om DAB er at foretrække frem for andre digitale radioformer, har Beredskabsstyrelsen oplyst at, at styrelsen ikke finder grundlag for at blande sig i konkrete teknologivalg. Risikoen for større nedbrud i netbaserede services er reel, omend lille.

Altså, den skøjter vi let og behændigt hen over, for her er FM helt klart bedst.

Jeg kan iøvrigt ikke finde nogen steder i rapporten, hvor man har estimeret strømforbruget, som jo er det, vi diskuterer her.

Læs desuden afsnit 4.8 om lydkvalitet, hvor DAB+ kun får karakteren "good" (ikke excellent), og man i undersøgelsen har udeladt alle formater over 128 kbit/s ved 48 ksamples/s, for man skulle jo nødig have "nørd" hi-fi at sammenligne med, når DAB skal forgudes, eller bare streamingtjenester, der går op til 320 kbit/s (afsnit 4.8.3), selv om de ikke er kendt for sublim kvalitet. Man går helt klart efter, hvad der kan accepteres uden for mange klager - ikke hvad der er lige så godt som FM under gode forhold.

  • 1
  • 0

Det er ganske simpelt ikke dyre at sende via DAB+ end FM, hvis man ser på prisen per kanal.

Nej.
Men det koster skatteborgerne LANGT flere penge hvis DR skal sende DAB+ med FULD geografisk dækning - indendørs, og i kældre og i nuværende biler, som der er med FM.

Så får man ganske vist flere radiobårne kanaler end med FM, men jo stadig LANGT færre end med Internet-radio.
Så - hvis man er "kanal-antals-freak", så forslår DAB+ som en skrædder et vist sted.
Hvis man er "kanal-nøjsom", så rækker FM mere end rigeligt.

DAB+ er irrelevant - og koster mange ekstra penge for de danske borgere.
Både til ekstra skattekroner til DR og til ekstra omkostninger til installationer i hjemmene og til ombygninger af bilers radioinstallationer.
Det er penge der kunne være anvendt på ældrepleje, sundhed etc., men som nu formøbles på "en fiks, forældet idé" :-(

  • 1
  • 0

Ja, men det fremgår også lige så tydeligt, at der ikke er foretaget en direkte sammenligning, som jeg efterspørger, men en sammenligning mellem det nuværende FM net med få kraftige sendere og et DAB net udbygget med 30 ekstra sendere:

Hvis man vil lave en reel sammenligning, må det ske på nøjagtig samme vilkår; men den rapport er tydeligvis "bestillingsarbejde", der skal forherlige DAB.

Hvordan havde du tænkt dig, at myndighederne skulle kunne en sammenligning på ens vilkår?

I sidste ende er det for mig som forbruger hammerende lige meget om signalet bliver sendt som A eller B – bare jeg kan fange et signal.

Hvordan har du tænkt dig, at man skal kunne skelne mellem et signal der langsom bliver degraderet mod et signal, der enten er perfekt eller helt fraværende? Jeg kan ikke bruge skrattende monolyd til noget som helst vil nogle indvende, mens andre vil betragte det som ”fantastisk”.

F.eks. går man let hen over beredskabsdækningen med den begrundelse, at Beredsskabsstyrelsen ikke ønsker at blande sig (afsnit 4.2)!

Beredskabsstyrelsen opstiller ikke noget maksimalt eller minimalt krav til dækningen. I forbindelse med overgangen til den digitale verden lægger Beredskabsstyrelsen nærmere vægt på, at de digitale medier er i stand til at videreformidle beredskabsforpligtelserne (systemernes evne til at levere meddelelserne), idet procedurerne for udsendelsen af beredskabsmeddelelser skal være simple og effektive.

For så vidt angår spørgsmålet, om DAB er at foretrække frem for andre digitale radioformer, har Beredskabsstyrelsen oplyst at, at styrelsen ikke finder grundlag for at blande sig i konkrete teknologivalg. Risikoen for større nedbrud i netbaserede services er reel, omend lille.  

Altså, den skøjter vi let og behændigt hen over, for her er FM helt klart bedst.

Ja, eller også kunne det være fordi, verdenen har ændret sig utrolig meget de sidste 40 år, hvilket betyder at radio slet ikke har samme status som tidligere?
Kunne det tænkes, at Beredskabsstyrelsen har bemærket, at deres beredskabsmeddelelser i dag bliver leveret på en hel række platforme, hvoraf radio kun er én af dem, hvor det for 40 år siden var den primære kommunikationskanal til borger?

Jeg tror ikke på, at vi har fjolser ansat i Beredskabsstyrelsen, som træffer fagligt vanvittige vurderinger baseret på, hvilke bestillingsarbejde en medarbejder i Slots og Kulturstyrelsen er blevet sat til at lave.

Jeg køber ikke din konspirationsteori.

Læs desuden afsnit 4.8 om lydkvalitet, hvor DAB+ kun får karakteren "good" (ikke excellent), og man i undersøgelsen har udeladt alle formater over 128 kbit/s ved 48 ksamples/s, for man skulle jo nødig have "nørd" hi-fi at sammenligne med, når DAB skal forgudes, eller bare streamingtjenester, der går op til 320 kbit/s (afsnit 4.8.3), selv om de ikke er kendt for sublim kvalitet. Man går helt klart efter, hvad der kan accepteres uden for mange klager - ikke hvad der er lige så godt som FM under gode forhold.

Men er det bestillingsarbejde? Det er jo din konspirationsteori.

Kunne det tænkes, at DRs kompetente medarbejdere på forhånd vidste, at kvaliteten på 128 Kbit/s AAC er mere end hæderlig?
Kunne det tænkes, at de har tænkt, vi skal finde ud af, hvilke bitrates kan vi bruge uden at svine med kapaciteten?
Det kræver jo ikke lige frem ret meget kendskab til lydkomprimering for at vide, at HE-AAC v1 leverer en ganske udmærket lydkvalitet uden alt for meget ”kunstig digital støj” selv ved bitrater på under 128 Kbit/s?

Jeg køber ikke din konspirationsteori. Jeg tror DRs kompetente medarbejdere har haft en opgave, som de skulle løse efter bedste evne. De har derfor opsat rammerne for lyttetestene for at løse opgaven. Opgaven var ikke at sammenligne lydkvaliteten med FM, men at finde ud af, hvilke bitrater man vil kunne bruge til at levere en acceptabel lydkvalitet på DAB+

Ja, jeg bider mærke i sætningerne;
”Det bemærkes dog at det ikke umiddelbart er lydkvaliteten den almindelige radiolytter lægger vægt på ved traditionel radiolytning.”

Det er jo så sandt som det er skrevet. Alle almindelige mennesker er skide lige glade med lydkvaliteten, så længe den er ”god nok”.

  • 0
  • 1

Hvordan havde du tænkt dig, at myndighederne skulle kunne en sammenligning på ens vilkår?

Ved at lave en sammenligning med samme antal master selvfølgelig. Så finder man nemlig ud af, hvor meget effekt man skal bruge i forhold til FM.

Kunne det tænkes, at Beredskabsstyrelsen har bemærket, at deres beredskabsmeddelelser i dag bliver leveret på en hel række platforme, hvoraf radio kun er én af dem, hvor det for 40 år siden var den primære kommunikationskanal til borger?

At man idag kan varsle på f.eks. mobiltelefon, er da kun godt; men det er for svagt ikke at stille krav til dækning i en krigssituation, når man samtidig ofrer milliarder på et militært forsvar.

Kunne det tænkes, at DRs kompetente medarbejdere på forhånd vidste, at kvaliteten på 128 Kbit/s AAC er mere end hæderlig?

Mere end hæderligt - til hvad? Nørd hi-fi ligger på mindst 4,6 Mbit/s (96 ksamples/s med 24 bit opløsning i to stereokanaler og ukomprimeret), så hvis DRs medarbejdere mener, at 128 kbit/s med AAC når tilnærmelses det niveau, fordrejer de ganske simpelt sandheden. Man kan opnå meget med kompression, men ikke en faktor 36, uden at det kan høres.

”Det bemærkes dog at det ikke umiddelbart er lydkvaliteten den almindelige radiolytter lægger vægt på ved traditionel radiolytning.”

Det er jo så sandt som det er skrevet. Alle almindelige mennesker er skide lige glade med lydkvaliteten, så længe den er ”god nok”.

Nemlig, og her har vi sandheden. Hverken DAB eller DAB+ handler om at sende lyd i tilnærmelsesvis FM kvalitet. Det drejer sig om at levere flest mulige radiokanaler til folk, der alligevel er blevet tunghøre af konstant, streamet MP3 i øregangene ved over 100 dB og ganske simpelt ikke aner, hvad god lyd er. Fint nok; men hvorfor så ikke melde det klart ud?

Hvad vil DR egentlig med en koncertsal i verdensklasse, når det, de vil udsende, er dåselyd?

  • 2
  • 0

Ved at lave en sammenligning med samme antal master selvfølgelig. Så finder man nemlig ud af, hvor meget effekt man skal bruge i forhold til FM.

Men hvorfor samme antal master, når nu teknologien er designet til bruge flere master og sende på en højere frekvens?

Carsten, man sammenligner jo heller ikke 3G på 4G på den måde, at man tager én 3G mast på 2100 Mhz, og sætter dem én 4G mast på 800 MHz og så tester man forskellen mellem dækningen de to teknologier imellem.

Sådan kan man jo heller ikke sammenligne VHF radio med 2G mobiltelefoni selvom de begge kan overføre tale.

At man idag kan varsle på f.eks. mobiltelefon, er da kun godt; men det er for svagt ikke at stille krav til dækning i en krigssituation, når man samtidig ofrer milliarder på et militært forsvar.

Det er da fint at du har en holdning til det, men som det fremgår i udtalelsen fra beredskabsstyrelsen, så er de ligeglade med, hvilken teknologi der bliver valgt, sålænge de kan få deres meddelelser ud til befolkningen.

Og det er selvom DAB+ på visse områder faktisk er BEDRE, når det gælder varsling, så er beredskabsstyrelsen ligeglad med valget af teknologien.

Mere end hæderligt - til hvad? Nørd hi-fi ligger på mindst 4,6 Mbit/s (96 ksamples/s med 24 bit opløsning i to stereokanaler og ukomprimeret), så hvis DRs medarbejdere mener, at 128 kbit/s med AAC når tilnærmelses det niveau, fordrejer de ganske simpelt sandheden. Man kan opnå meget med kompression, men ikke en faktor 36, uden at det kan høres.

Men nørd Hi-FI er ikke hvad befolkningen som helhed kræver akkurat ligesom befolkningen som helhed er skide lige glade med, om DR sender i 720P, 1080i eller 1080P.

Det de går op i er, om komprimeringen giver grimme artifakter omkring fodboldspillerne eller ej. Almindelige mennesker lader deres TV stå på "Standard" eller "Dynamisk" i billedindstillingerne, og de lader også TV'et 100 Hz systemet været slået til for det giver sådanne flotte "tydelige" billeder.

Jeg ved godt, at det er svært at acceptere, når man har nørdbrillerne, men det findes faktisk noget der er "godt nok" for almindelige mennesker.

Nemlig, og her har vi sandheden. Hverken DAB eller DAB+ handler om at sende lyd i tilnærmelsesvis FM kvalitet. Det drejer sig om at levere flest mulige radiokanaler til folk, der alligevel er blevet tunghøre af konstant, streamet MP3 i øregangene ved over 100 dB og ganske simpelt ikke aner, hvad god lyd er. Fint nok; men hvorfor så ikke melde det klart ud?

Hvad vil DR egentlig med en koncertsal i verdensklasse, når det, de vil udsende, er dåselyd?

Nu er du igen inde på en eller anden tosset konspirationsteori. Hvem er det som ikke har sagt sandheden? Jeg tror simpelthen ikke, at du i dit raseri over manglende lydkvalitet, rent faktisk har hørt og læst, hvad pointen med DAB og DAB+ har været og er.

Det har aldrig været en hemmelighed, at DRs mål med digitalisering er at levere mere indhold til danskerne. Det har aldrig været et selvstændigt mål, at levere Hi-Fi kvalitet til lydnørderne.

DRs koncerthus afholder et utal af konceret, hvor man som almindelige dansker kan høre musikken live. Det har aldrig været DRs opgave at videreformidle optagelser fra DRs koncetsal i en eller anden "Hi-Fi version" til de ekstremt krævende lyttere og seere.

Carsten, havde du forestillet dig, at DRs skulle broadcaste ukomprimeret 96 KHz lyd i 24 bit ned til din radio i analogform? Eller måske sende ukomprimeret 8K HDR video med 120 billeder i sekundet til dit TV? Hvorfor ikke sende alle otte kameravinkler på den måde, når vi nu er så godt i gang?

Livet er fyldt med kompromiser. Det gælder ikke om at gå på kompromis med alt, men sørg for at få det bedste ud af situationen, når du ikke kan få din vilje. DAB+ er kommet for at blive, og FM forsvinder på et tidspunkt, så lad os da kæmpe for, at lydkvaliteten og dækningen på DAB+ bliver så god som REALISTISK muligt.

  • 0
  • 3

Livet er fyldt med kompromiser.

Ja - Men det er ikke alle kompromiser der er gode!

Jeg vil mene at:
Flere kanaler/ringere dækning/lav robusthed/nyt modtageudstyr/dårlig lyd
sat op mod:
Færre kanaler/bedre dækning/høj robusthed/eksisterende modt. udstyr/god lyd

Ikke er så svært et valg, hvis man hiver skyklapperne af og indser at det indhold der sendes på nuværende kanaler allerede er stærkt fortyndet - Og der dermed ikke er behov for "flere kanaler".

FM!

(Redigeret for tydeliggørelse)

  • 6
  • 0

Helt tilbage til den tid, hvor Statsradiofoniens sendere hørte til under Post- og Telegravæsenet, arbejdede man på at få så god lyd ud til lytterne som muligt. F.eks. var man klar over, at Radiohusets koncertsal havde for lidt efterklangstid (man tænkte endnu ikke på, at et værre problem var, at musikerne ikke kunne høre hinanden), og man sendte lyden igennem et klangrum i kælderen med en god højttaler og mikrofon og miksede den nu klangforsynede lyd ind i det signal, der blev udsendt. Så kom det ikke til at høres så tørt hos lytterne. Var de ligeglade? Ja muligvis, men de professionelle ønskede at præstere det bedste. Jeg er bange for, at vi har taget en god lydkvalitet for givet, noget, som der ikke har været behov for at kæmpe for. Hvis vi bevarer FM, er der hele tiden en torn af god kvalitet, som vi kan sammenligne med, og derfor er det øjensynligt så væsentligt, at referencen fjernes så hurtigt som muligt. Det drejer sig om at bevare FM for de mange kvaliteter, det besidder, i hvert fald indtil et andet system kan præstere mindst lige så godt på de områder, hvor FM præsterer godt. Derfor kan jeg kun støtte, at man går til https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-f... og støtter ifølge den vejledning, der gives. Jeg blev selv forvirret over, at der var et felt, hvor jeg skulle gentage mit personnummer, for jeg havde ikke skrevet det overhovedet. Men jeg havde logget ind med mit NEM-ID, og så ligger det der implicit.

  • 6
  • 0

Men hvorfor samme antal master, når nu teknologien er designet til bruge flere master og sende på en højere frekvens?

For at få et realistisk sammenligningsgrundlag. Der er intet i vejen for, at FM også kan udsendes over mange master, hvilket faktisk vi være hensigtsmæssigt, hvis man vil øge antallet af lokale kanaler.

Man kan også lave en laboratorietest, hvor man forbinder en signalgenerator og en bredbåndet støjgenerator og så ser, hvor stort et signalniveau, der skal til.

Hvis DAB havde samme energieffektivitet som FM for en given dækning, ville det da være naturligt at udsende det fra de eksisterende master. Det forsøgte man også i starten, men man fandt hurtigt ud af, at dækningen var alt for ringe, så enten skulle man bruge ekstremt kraftige sendere, eller også skulle man bruge mange master, hvilket så var den løsning, man valgte.

DRs koncerthus afholder et utal af konceret, hvor man som almindelige dansker kan høre musikken live. Det har aldrig været DRs opgave at videreformidle optagelser fra DRs koncetsal i en eller anden "Hi-Fi version" til de ekstremt krævende lyttere og seere.

Jo, der var det faktisk tidligere, hvor koncertudsendelser på TV blev samsendt med P1, så folk med et ordentligt hi-fi anlæg kunne få den bedst mulige lydoplevelse hjemme i stuerne; men nu drejer det sig om kvantitet i stedet for kvalitet.

Carsten, havde du forestillet dig, at DRs skulle broadcaste ukomprimeret 96 KHz lyd i 24 bit ned til din radio i analogform?

Nej, hvorfor skulle de det, når FM under gode modtageforhold kan give en lige så god kvalitet! Der findes ganske simpelt ingen realistisk digital radiotransmissionsform, som kommer i nærheden af, hvad FM kan præstere under gode modtageforhold, og derfor har man holdt FM ude af sin lyttesammenligning og udelukkende lyttet til forskellige 48 kHz systemer. Det kan kun have ét formål - at skjule sandheden og finde ud af, hvad der er mindst ringe, når nu beslutningen om 48 kHz allerede er taget.

Jeg ved godt, at det er svært at acceptere, når man har nørdbrillerne, men det findes faktisk noget der er "godt nok" for almindelige mennesker.

Rigtigt; men hvorfor melder man så ikke klart ud, at DAB absolut ikke handler om hverken lydkvalitet eller dækning, men om flest mulige radiokanaler og dermed størst mulig indtjening? Hvorfor feje sandheden ind under gulvtæppet?

  • 4
  • 0

Carsten:

Rigtigt; men hvorfor melder man så ikke klart ud, at DAB absolut ikke handler om hverken lydkvalitet eller dækning, men om flest mulige radiokanaler og dermed størst mulig indtjening? Hvorfor feje sandheden ind under gulvtæppet?

100% enig - i en tid, hvor flere og flere går op i god lyd virker det paradoksalt i den grad at vægte kvantitet over kvalitet - særligt når man ser på "kvaliteten" af de mange nye kanaler.

Bevares, der findes rigtigt meget radio, hvor DAB er fint nok, men der er altså også radiokanaler, spiller musik.

Hvis man er tilfreds med lavere (digital) lydkvalitet, hvorfor så ikke bare streame det via IP? - der er masser af båndbredde.

mvh Flemming

  • 5
  • 0

Nej, samfundsomkostningen er bestemt ikke ligegyldig, men når udlandet skifter til DAB+ så skal vi i Danmark selvfølgelig følge trop, og fordi udlandet dikterer udviklingen, så kommer vi til at få DAB+ indført uanset hvad.

DAB(+) har jo ingen reel dækning / interesse worldwide !

Her der der reelt intet :
USA
Kina
Indien
Rusland
Brasilien
Indonesien
Stort set hele Afrika
Finland

Her er det noget sporadisk :

Australien
Europa

Der er KUN Norge der er gået all-in

IMO ligner det at størstedelen af jordens befolkning IKKE går efter DAB(+) - men med garanti mod Digital Radio, ja.

Men selvfølgelig vil Kina, Brasilien og Rusland lave et nation-wide parallelt broadcast netværk baseret på 80-er teknologi. And pigs can fly.......

  • 5
  • 0

DAB(+) har jo ingen reel dækning / interesse worldwide !

Her der der reelt intet :
USA
Kina
Indien
Rusland
Brasilien
Indonesien
Stort set hele Afrika
Finland

Her er det noget sporadisk :

Australien
Europa

Der er KUN Norge der er gået all-in

IMO ligner det at størstedelen af jordens befolkning IKKE går efter DAB(+) - men med garanti mod Digital Radio, ja.

Men selvfølgelig vil Kina, Brasilien og Rusland lave et nation-wide parallelt broadcast netværk baseret på 80-er teknologi. And pigs can fly.......

Se deroppe, er det et fly? Er det en luftballon? Nej, det er en flyvende gris!

Nu skriver du at der ingen interesse er i Rusland. Tja, det er kun en uge siden russerne allokerede 175.872 til 228.128 MHz til DAB+ i hele Rusland... Det betyder ikke at Rusland får DAB+, men det tegner til det. Det er et marked med 144 millioner mennesker.

Det er helt korrekt, at DAB+ ikke er lige interessant alle steder, men hvad gør det? Det er udelukkende et spørgsmål om at markedet skal være tilstrækkeligt stor til at de kommercielle virksomhed kan få en forretning ud af at understøtte markedet.

Der findes også forskellige digitale TV-standarder kloden rundt, men det gør jo at vores DVB standard her i Europa er ubrugelig vel?

  • 0
  • 4

Supplering af:

Jeg tror nærmere det er en DAB radio der falder til jorden med terminalhastighed

:O)

Hej Johnny

Nordmændene gider ikke rigtig DAB+:

23.04.2018, lokalradio.no: Bare 33 % hører på DAB, backup:
Citat: "...
Andelen radiolyttere i løpet av en gjennomsnittsdag har sunket noe siste år, fra 59 prosent i 2016 til 54 prosent i 2017.

– 33 prosent av befolkningen hørte på DAB-radio i løpet av et døgn i 2017, mot 25 prosent i 2016, sier statistikkrådgiver Odd Vaage i SSB.

65 prosent hadde DAB-radio i 2017, som er en økning fra 57 prosent i 2016.
..."

25. april 2018, moss-avis.no: Nytt håp for FM-nettet til lokalradioene, backup:
Citat: "...
Det må være tillatt for lokalradioene å sende på FM også etter 2021, krever fylkeslag i Frp.
...
Forslaget fra fylkeslaget er anbefalt av partiets landsstyre og blir etter alle solemerker å dømme vedtatt på Frps landsmøte kommende helg.
...
– Mange av frekvensene for FM-sendinger, som ifølge internasjonale avtaler ikke kan brukes til annet enn radio, er nå ledige for lokalradioene. Det koster lite og må utnyttes, sier Karlsen.
...
Forslaget om å la FM-nettet leve for lokalradioene får tommel opp av mediepolitisk talsperson Morten Wold i Frp.
[]
Han har tidligere omtalt at overgangen til dab var forhastet og unødvendig.
...
– Mens resten av verden for lengst har innsett at dab er en utdatert teknologi, skulle Norge absolutt innføre teknologien med tvang. Det hadde vært bedre å verne FM og ventet på neste steg, sier Wold. (ANB)
..."

12.02.2018, lokalradio.no: Kritikken mot DAB stilner ikke, backup:
Citat: "...
Det er nå to måneder siden rikskanalene avsluttet sin FM-slukking. Fortsatt hagler det inn med sinte leserbrev til avisene og kommentarer i sosiale medier. Noen sammenligner DAB med nazistenes okkupasjon av Norge.
..."

24.04.2018, lokalradio.no: Lokalradio dunker ut riksradio i Hedmark, backup:
Citat: "...
Lokalradioene [via FM-radio] i Hedmark er den desidert største radiokanalen i fylket. Det viser ferske tall for 1. kvartal fra Kantar TNS. Rikskanalene [via DAB+-radio] har gått kraftig ned det siste året.

Lokalradioene, med Hedmarksradioene i spissen, har all grunn til å være fornøyd med de aller ferskeste lyttertallene fra Kantar TNS. I Hedmark har lokalradio totalt en oppslutning på 30 % daglig i 1. kvartal 2018. Det er en dobling sammnelignet med 1. kvartal 2017.

Lokalradio [via FM-radio] er dermed større enn NRK P1 [via DAB+-radio] på 28 % og vesentlig større enn NRK distrikt [via DAB+-radio] på 24 %. Det er en solid nedgang. For ett år siden lå begge disse tallene på 34 %.
..."

  • 1
  • 0

Har nogen lavet et "barn" på de norske DAB+-rigskanaler? DAB+rigskanalerne har set skriften på væggen. Lokalradioerne via FM klarer sig for godt efter bullyen DAB+ smag :o) :

13.12.2017, lokalradio.no: P4 og Radio Norge har gått til retten for å stenge FM-sendinger, backup:
Citat: "...
Tirsdag gikk Norges to største kommersielle radiostasjoner Radio Norge og P4 til retten for å få stengt ned FM-sendingene til de lokale radiostasjonene, Radio Metro, Radio Rox og The Beat.
...
I prosesskrivet fra BA-HR ble det fremholdt at Larsens radioselskap «bevisst og rettsstridig holder frem med å sende på FM-båndet for å sikre seg lyttere – lyttere som ellers ville kunne konvertere til dab og kunne ha lyttet til P4 eller Radio Norge.»
[]
BA-HR-advokaten understreket at det haster å få stengt sendingene og ba derfor retten om å prioritere saken og avgi kjennelse uten muntlige forhandlinger i retten.
...
Det ønsket ville ikke dommeren etterkomme. Dommeren ville ikke vurdere spørsmålet om midlertidig forføyning uten at det var avholdt muntlig høring i saken og har derfor partene om å møte i retten onsdag 3. januar klokken 9.
...
– Her er det to Goliat’er mot en David, sier Larsen. Med det mener han at Metro-gruppen omsetter for 30 millioner kroner i året, mens P4-gruppen og Bauer Media står for nærmere en halv milliard kroner til sammen.
..."

David vandt lidt over bullyen Goliat:

12.01.2018, lokalradio.no: Metro vant (litt) mot P4 og Radio Norge, backup:
Citat: "...
Metro-sjef Svein Larsen kan smile litt etter krangelen om FM-slukking. P4 og Radio Norge må nå betale penger til Radio Metro, har en dommer bestemt.
...
Bare en uke senere valgte Metro-gruppen å føye seg etter myndighetenes krav, men P4 og Radio Norge mente da at Metro måtte betale deres advokatkrav i forbindelse med søksmålet, som ikke ble rettslig behandlet.
..."

  • 1
  • 0

Hej Johnny

Nordmændene gider ikke rigtig DAB+:

23.04.2018, lokalradio.no: Bare 33 % hører på DAB, backup:
Citat: "...
Andelen radiolyttere i løpet av en gjennomsnittsdag har sunket noe siste år, fra 59 prosent i 2016 til 54 prosent i 2017.

– 33 prosent av befolkningen hørte på DAB-radio i løpet av et døgn i 2017, mot 25 prosent i 2016, sier statistikkrådgiver Odd Vaage i SSB.

65 prosent hadde DAB-radio i 2017, som er en økning fra 57 prosent i 2016.
..."

Hej Glenn

Nu har jeg kigget nøje på den statistik, som der nævnes i artiklen, og jeg kan altså ikke se, at der er belæg for din påstand om at nordmændene ikke rigtigt gider DAB+.

I den omtalte statistik kan man læse, at 49% af de norske husholdninger dagligt lyttede til almindelig radio i 2017. Det er et fald fra 55% i 2016. Det interessante er, at netradio også er faldet fra 11 til 10% i samme periode, hvilket er et næsten identisk fald i procent.

Det vil sige, at der er færre, der benytter internetradio under overgangen til DAB+- Se DET ER INTERESSANT!

Det virkelig interessante er, at andelen af husstande som ser dagligt TV i samme periode er faldet fra 67 til 62%. Så nordmændene både ser mindre TV og lytter mindre til radio.

Noget kunne altså tyde på, at nordmændenes medievaner ændre sig helt generelt.

Den omtalte statistik er omtalt her:
https://www.ssb.no/kultur-og-fritid/artikl...

I det hele taget, så mener jeg, at den artikel, som du linker til, er på grænsen til vildledning.

33 procent af de norske husstande hørte radio i løbet af et døgn på en DAB+ radio. Det er ud af en samlet radiolytning på 49+10% = 59%. Dvs. over halvdelen af nordmændene lyttede til DAB+ i løbet af et døgn i 2017, hvilket man lige skal huske på, var en overgangsperiode, hvor der blev benyttet både FM og DAB+ forskellige stedet i Norge.

Tallene for DAB+ vil derfor HELT NATURLIGT være lavere i denne overgangsperiode indtil FM bliver slukket i de enkelte områder af Norge. For vi skal lige huske på, at skiftet skete i forskellige områder på forskellige tidspunkter.

Så Glenn, når du påstår at "Nordmændene gider ikke rigtig DAB+", hvilket statistisk belæg har du for den påstand, udover at du kan citere en eller anden artikel, hvor journalisten fra Norske lokalradioforbund har vinklet historien, så den er direkte misvisende?

Der er ingen tvivl om, at nordmændene i højere grad skiftede til de lokale FM stationer, for det viser de seneste målinger klokkeklart, men man kan også se en trend tilbage til de store kanaler (der sender på DAB+).

Det var så den "debunking" jeg gider lave i dag.

  • 0
  • 0

Johnny, når nordmændene vælger lokale FM-stationer frem for DAB, er det naturligvis, fordi de ikke gider DAB. Når de ikke har andre muligheder, vælger de DAB, hvad i alverden skulle de ellers gøre?

Sludder!

Vagn, hvad betyder det så, når de fem store radiokanaler, der kun sender på DAB+, i de seneste målinger er begyndt at genvinde lytterne?

Mange nordmænd har også muligheden for at lytte til radio via internettet, men som man kan se ud fra statistikken, så er der også sket et fald i streaming. Nedgangen i streaming - det skal DAB+ skiftet vel også have skylden for???

  • 0
  • 2

Johnny, for dig bliver ethvert argument mod DAB til et argument for DAB. Hvad er overhovedet meningen med at indføre DAB? DR har allerede oprettet flere programmer, end DAB kan håndtere med lydkvalitet som FM. Ingen har efterspurgt nye programmer. DR reklamerer ustandselig for podcast, meget sjældent for DAB.

Har du forøvrigt læst dit eget link til beredskabsstyrelsen? Jeg kan ikke se, at der står noget om DAB, men FM er stadig nævnt:

Når varslingssirenerne lyder:

Gå inden døre
Opsøg information
En beredskabsmeddelelse fra myndighederne vil hurtigst muligt efter sirenevarslingen blive udsendt via dr.dk og tv2.dk og vil kunne høres på DR’s FM-radiokanaler i det berørte geografiske område. DR og TV2 bringer desuden beredskabsmeddelelsen på tekst-tv side 150. Afhængig af hændelsens karakter vil informationen blive udsendt via endnu flere kanaler, ligesom myndigheder ofte vil bringe beredskabsmeddelelserne via eksempelvis sociale medier og egne hjemmesider
Ring ikke 112 for at få information
Unødvendige opkald kan blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen

  • 3
  • 1

Noget kunne altså tyde på, at nordmændenes medievaner ændre sig helt generelt.

Selvfølgeligt ændre de medievaner.
Når en medieteknologi ændre sig, tvinges borgerne til at tage stilling til deres medieforbrug på ny. Er det ikke besværet værd, ryger det ud. Det er ikke sikkert at det bliver erstattet med noget målbart.

Et eksempel:
Hjemme hos os, røg DVD ud engang i 00'erne, fordi kopisikringen gjorde at vi ikke kunne se dem i stuen.
Senere kom DVB-T i flere omgange og vores ellers gode skærm kunne ikke følge med.
Resultater er at vi holdt helt op med at se TV og film. Det gav en masse dejlig tid til andre ting.
Først da Netflix blev introduceret, begyndte vi at se lidt film og serier igen. Børnene ser desuden DR Ramasjang. Men på en anden måde. Vi hører mere radio og læser mere.
(Vores gode gamle skærm i stuen kan nu bruges til det hele igen :)

Pointen er at efterhånden som kvaliteten af indholdet falder, vil nogle mennesker blive mere ligeglade med medierne. Dyre eller besværlige teknologiskift er bare en katalysator for processen.

  • 0
  • 0

Johnny, for dig bliver ethvert argument mod DAB til et argument for DAB.

Det var noget af en påstand, men når man argumenterer imod noget, så må man forvente, at der findes folk med en anden opfattelse, som med seriøse og lødige argumenter forklarer, hvorfor verdenen ikke er sort og hvid.

Jeg tillader mig at tegne og fortælle efter bedste pædagogiske evne, når f.eks. Glenn igen og igen laver Astroturfing omkring DAB+.

Hvad er overhovedet meningen med at indføre DAB? DR har allerede oprettet flere programmer, end DAB kan håndtere med lydkvalitet som FM. Ingen har efterspurgt nye programmer. DR reklamerer ustandselig for podcast, meget sjældent for DAB.

Det er helt korrekt. DR har valgt, at udseende for mange programmer i en for lav bitrate. Det er det valg DR har truffet, og jeg mener at man skal presse på, for at få lukket nogle af DRs kanaler.

Når DR reklamerer for podcast, så skyldes det vel, at det er et nyt medie.
Jyllandsposten reklamerer også konstant for deres podcasts, men det betyder da ikke, at de har droppet Ekstrabladet radio i den anden del af koncernen.

Forøvrigt har beredskabsstyrelsen lige ændret deres vejledning: https://ing.dk/artikel/onsdag-hyler-sirene...

  • 0
  • 3

Nu har FM båndet kun en samlet båndbredde på 108-87,5 MHz = 20,5 MHz. Desuden er rækkevidden megt stor og dermed kan frekvenserne ikke genbruges ret ofte.

800 MHz båndet anvender 2 x 30MHz og her kan frekvenserne genanvendes med et meget kortere interval.

FM båndet har en del andre skavanker (fx store antenner), der ikke gør det til en særlig indlysende kandidat til mobilt bredbånd.

Lars :)

  • 3
  • 0

Når DR reklamerer for podcast, så skyldes det vel, at det er et nyt medie.

Det nye medie er vel ikke nyere, end at samtlige smartphones kan afspille podcast, uden brug af data fra teleabonnentet. Derudover kan de gratis spille alverdens radiokanaler hjemme, hvis man har WIFI. DAB kan med garanti ikke sælges til ret mange unge mennesker.

Når LTE broadcast kommer, bliver DAB også overflødigt i bilen.

Søg efter '4.5.3. Broadcastradio via internettet' her:
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SL...

  • 2
  • 0

Det nye medie er vel ikke nyere, end at samtlige smartphones kan afspille podcast, uden brug af data fra teleabonnentet. Derudover kan de gratis spille alverdens radiokanaler hjemme, hvis man har WIFI. DAB kan med garanti ikke sælges til ret mange unge mennesker.

Unge mennesker køber også radioer, men de køber bare en anden slags radioer, hvor de ofte vægter chromecast, bluetooth og en USB udgang til opladning af smartphonen højere end radiofunktionen.

Med i handlen får de så samtidig radiofunktionen, og når den nu alligevel sidder i apparatet, så benytter en del faktisk også radioen. Og hvis radioen så automatisk starter op på DAB+, så er det DAB+ de benytter selvom der også er en FM tuner i enheden.
Der er altså ikke tale om et tilvalg af radioen, men når nu funktionen alligevel er der, så bliver den også brugt.

Når LTE broadcast kommer, bliver DAB også overflødigt i bilen.

Søg efter '4.5.3. Broadcastradio via internettet' her:
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SL...

Det hedder, hvis det kommer.

LTE broadcast ligger allerede på 4G netværkene i Danmark, og hvis teleselskaberne ønsker at tilbyde det, så er det sådan set "bare at trykke på en knap".
Men det er langt mere kompliceret end det, og derfor er det ikke sikkert, at teleselskaberne ønsker at afsætte kapacitet til LTE broadcast.

Derudover har vi hele delen med musikrettigheder, for er LTE broadcast egenligt ikke noget helt andet end internetstreaming, sådan rent juridisk? Skal man så betale ekstra til f.eks. KODA?
Hvilke radiokanaler vil teleselskaberne i givet fald tilbyde - og hvilke vil de fravælge? Og vil alle teleselskaber tilbyde de samme radioprogrammer?

Der er ingen tvivl om, der er muligheder med LTE broadcast, men spørgsmålet er om det er kommercielt attraktivt at tilbyde? Jeg mangler at se en positiv businesscase på LTE broadcast i Vesteuropa.

Vagn, hvor meget er du villig til at betale for adgang til DRs radiokanaler via LTE broadcast? Og hvor meget vil du betale for en radio/antenne, som kan modtage LTE broadcast?

  • 0
  • 0

LTE broadcast ligger allerede på 4G netværkene i Danmark, og hvis teleselskaberne ønsker at tilbyde det, så er det sådan set "bare at trykke på en knap".
Men det er langt mere kompliceret end det, og derfor er det ikke sikkert, at teleselskaberne ønsker at afsætte kapacitet til LTE broadcast.

Hvorfor skulle det kræve en anden antenne end den, der allerede er i smartphonen? Den kapacitet, der skal bruges, svarer, hvis jeg forstår 360 grader undersøgelsen korrekt, til streaming til én smartphone, så er mastens område dækket. Hvorfor skal man betale mere til KODA end hvis man sender DAB? I begge tilfælde er antallet af mulige lyttere ubegrænset.

Du anslår selv, at et fuldt skifte til DAB vil koste ca. 10.000 kr. Hvorfor ikke vente ti år med at evt. slukke for FM? Hvis DAB stadig lever vil et skifte med garanti blive billigere, hvis DAB er død er der sparet 10.000 kr.

Vi skal følge udlandet, skriver du. Hvorfor ikke følge Finland, Sverige og England, som alle i hvert fald har udskudt FM-sluk. DAB-lobbyen har åbenbart ret stor succes med at overbevise politikere, som er totalt uden teknisk indsigt, om at DAB er helt uundværligt.

  • 2
  • 0

Hvorfor skulle det kræve en anden antenne end den, der allerede er i smartphonen?

Ja, hvis du altså mener, at det er en fornuftig løsning, at bruge din smarthphone i bilen til det, så behøves der selvfølgelig ingen anden antenne. Men hvad gør du så når signalet svigter?

Jeg forestiller mig mere end form for radio med LTE broadcast mulighed indbygget. Men hvor meget vil DU betale for den mulighed?

Den kapacitet, der skal bruges, svarer, hvis jeg forstår 360 grader undersøgelsen korrekt, til streaming til én smartphone, så er mastens område dækket. Hvorfor skal man betale mere til KODA end hvis man sender DAB? I begge tilfælde er antallet af mulige lyttere ubegrænset.

Nej, sådan fungerer LTE broadcast ikke. Med LTE broadcast afsættes en del af kapaciteten på masten til LTE broadcast. Hvis man skal sikre, at alle skal kunne modtage signalet uden forstyrrelser, så kræver det mere kapacitet, og det går ud over alle de andre bruger på mobilmasten. Det er afsindigt mere kompliceret end det, men LTE broadcast er altså ikke bare lige noget man kobler på uden at have styr på økonomien.

Ang. KODA så er deres jurister meget strikse, hvad angår betaling for brug af musik. De er f.eks. forskel på streamning og radio. Bruger man musik til TV, så findes der regler for hvornår der skal betales for henholdsvis TV modtaget via antenne, TV modtaget via kabel-TV, TV modtaget via alminde streaming og sågar TV modtaget via streaming fra ens TV-udbyder.
KODAs jurister formår at afkræve betaling for hvert sekund musik der afspilles, og man skal ikke tror - man skal vide - at KOPA IKKE vil opkræve ekstra for brugen af LTE broadcast.

Du anslår selv, at et fuldt skifte til DAB vil koste ca. 10.000 kr.

Sludder og vrøvl. Èt skifte er fuldstændig individuelt for hver husstand, og hvad der koster 10.000 for den ene kan være nul kroner for den anden.

Min næste bil vil have en DAB+ radio, og når jeg kigger mig omkring i min husstand, så vil jeg faktisk ikke udskifte én eneste radio, når DAB+ afløser FM.

Betyder det så at "jeg har anslået, at et fuldt skifte til DAB vil koste 0 kroner"?

Hvorfor ikke vente ti år med at evt. slukke for FM? Hvis DAB stadig lever vil et skifte med garanti blive billigere, hvis DAB er død er der sparet 10.000 kr.

Ja, det vil sikkert være billigere, men hvor meget billigere? Hvad med alle de FM radioer, som blive købt de næste ti år - dem kan vi så smide væk eller hvad?
Selvom hovedparten af salget allerede i dag er DAB+ radioer, så sælges der stadigvæk FM radioer i Danmark. Det tab skal man jo også lige huske at regne med, når man sige, at et skifte 10 år ude i fremtiden er billigere.

Vi skal følge udlandet, skriver du. Hvorfor ikke følge Finland, Sverige og England, som alle i hvert fald har udskudt FM-sluk. DAB-lobbyen har åbenbart ret stor succes med at overbevise politikere, som er totalt uden teknisk indsigt, om at DAB er helt uundværligt.

Finland og Sverige skal nok komme med på et tidspunkt. Sagen er lidt anderledes i England, hvor de ikke har foretaget et "hårdt" skifte til DAB+. Dvs. de har et flydende skifte fra DAB til DAB+. Dette skifte gør at det tager lidt længere tid.

Jeg synes, at det er synd og skam at Englænderne ikke har gjort som i Norge, for de har haft alletiders mulighed for at følge Norges eksempel. Men jeg forstår godt begrundelsen for ikke at foretage skiftet i England på nuværende tidspunkt.

Men Vagn, hvis du vil vide hvordan vinden blæser, så bliver du nød til at kigge på de andre store Europæiske lande. Belgien har f.eks. lige udrullet DAB+ i hele landet, og der er altså næsten samme antal indbyggere i Belgien som Danmark og Norge til sammen.

Kigger man blot på Holland og Belgien, så er der langt flere indbyggere i disse to lande end der er i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Kigger vi alene på Tyskland, Polen og Østrig, så taler vi om lande med fem gange flere indbyggere end i norden.

Det er i princippet skide lige meget, hvad vi foretager os i norden, når de store lande mod syd træder på speederen. Jeg er klar over, at det kan være svært at forstå - og acceptere - men vi er slet ikke så unikke i norden.

  • 0
  • 2

Ja, det vil sikkert være billigere, men hvor meget billigere? Hvad med alle de FM radioer, som blive købt de næste ti år - dem kan vi så smide væk eller hvad?
Selvom hovedparten af salget allerede i dag er DAB+ radioer, så sælges der stadigvæk FM radioer i Danmark. Det tab skal man jo også lige huske at regne med, når man sige, at et skifte 10 år ude i fremtiden er billigere.

Dine påstande er helt for din regning. Der er ingen, der skifter radio pga. bedre teknik. Har forhandlerne overhovedet FM-radioer uden DAB på hylderne? Så længe DAB findes vil det da være fjollet at købe radio uden DAB, hvis merprisen er rimelig.

Jeg var godt sur over, at det pludselig skulle koste mig penge at se TV, men efter at have set, hvor meget bedre digitalt TV var, skiftede jeg mening. Der er ingen forbedring med DAB. Du skiver, at DR burde nedlægge et par kanaler, men så forsvinder det sidste argument for at indføre DAB. En omlægning af FM-nettet ville give plads nok.

Det er i princippet skide lige meget, hvad vi foretager os i norden, når de store lande mod syd træder på speederen. Jeg er klar over, at det kan være svært at forstå - og acceptere - men vi er slet ikke så unikke i norden.

Du har stadig ikke givet en rimelig grund til, hvorfor vi skal nedlægge FM. Hvis DAB bliver en succes, vil DAB ganske langsomt afløse FM, ligesom FM afløste AM. Det koster os alle ca. 4 kr om året at holde FM i gang!

  • 2
  • 0

Svar på:

Det er i princippet skide lige meget, hvad vi foretager os i norden, når de store lande mod syd træder på speederen. Jeg er klar over, at det kan være svært at forstå - og acceptere - men vi er slet ikke så unikke i norden.

Nå? - mon det kun gælder DAB og ikke DAB+?:

April 17, 2018, bestradios.co.uk: Does DAB Radio Work in Spain?, backup:
Citat: "...
Spain was something of a DAB pioneer, beginning broadcasts in 1998 that covered Madrid, Barcelona and Valencia. By June 2011, coverage extended to around 52% of the population through 23 transmitters. After that, coverage dropped to 20% through 18 services due to the proposed migration to DAB+ and eventually a possible switch off of the analogue service.
All this has apparently been done with little or no market research. Had it been carried out, it would have found that people were generally happy with the FM service and were not prepared to spend money on new DAB radios. The result is that digital radio has been broadcast by few radio stations to a relatively small audience and traditional stations continue to rule.
Receiving UK stations on a DAB radio is not possible in Spain due to the distance being too great for the strength of the signal. It is also unlikely that a UK-sourced DAB radio will work since it is, reportedly, pre-set to different frequencies to those used in Spain. However, it may be worth re-tuning the set and finding out which, if any, stations are available.
...
If you can’t find the digital stations you want using a DAB radio, the answer may be to access them over the internet.
..."

  • 1
  • 0

Svar på:

(1) Brugernes oplevelse er selvfølgelig vigtig, men hvad er vigtig for dig som bruger? Er det udvalget af radiokanaler? Er det lydkvaliteten af de radiokanaler som er til rådighed? Er det udvalget af nichekanaler? Er det oplevelse af dækning og hvilket udstyr giver hvilken oplevelse af dækningen?

Her er der ingen rigtige svar... Hvad der er vigtig for mig Christian, det er måske ikke vigtig for dig og omvendt.

Jeg kender folk som er glade for både dækning, lydkvalitet og udvalget på DAB+, men jeg kender også folk, som er utilfredse med de tre samme ting.

Nyheder der sendes via dårlig DAB+-lydkvalitet, dræber tilliden til det sagte. FM er bare bedre:

April 23, 2018, usc.edu: Audio quality influences whether you believe what you hear, backup:
Citat: "...
A study finds that poor audio quality can cause listeners to feel distrust for both the information that they are hearing and the person who is sharing it.
...
“As soon as we reduced the audio quality, all of a sudden, the scientists and their research lost credibility,” Newman said.
...
Schwarz and his colleagues have found that anytime something is difficult to process, people become distrustful.
...
Schwarz and Newman offered this takeaway from their study: Next time you are recorded, make sure you have good sound quality. Your credibility depends on it.
..."

  • 1
  • 0

Der er ingen forbedring med DAB. Du skiver, at DR burde nedlægge et par kanaler, men så forsvinder det sidste argument for at indføre DAB. En omlægning af FM-nettet ville give plads nok.

Vagn, det er netop her jeg synes man skal sætte sig ordenligt ind i tingene. Hvis f.eks. DR nedlagde DR P2, som i dag har en direkte kommercielle DAB+ konkurrent i form af Radio Klassisk, så ville det frigive en hel del kapacitet.

Hvis vi f.eks. tager 11C som dækker Lolland, Falster, Sjælland og Fyn. Det er den MUX, hvor DR har den største udfordring med kapaciteten. Her skal det bemærkes, at de angivne bitrater er inkl. Reed-Solomon fejlretning, der bruger 8,3 % af bitraten.

DR P1 72 kbit/s
DR P2 128 kbit/s
DR P3 88 kbit/s
DR P4 Bornholm 80 kbit/s
DR P4 Fyn 9362 88 kbit/s
DR P4 København 88 kbit/s
DR P4 Sjælland 80 kbit/s
DR P4 Syd 80 kbit/s
DR P5 88 kbit/s
DR P6 Beat 88 kbit/s
DR P7 Mix 88 kbit/s
DR P8 Jazz 88 kbit/s
24syv 96 kbit/s

Hvis vi nu legede med tanken, at DR P2 og P8 Jazz blev droppet, så er der pludselig 19,6 Kbit/s mere til hver radiokanal. Det vil betyde, at man vil kunne sende alle kanaler med 96 Kbit/s HE-AAC v1 + Reed-Solomon fejlretningen.

Hvis vi så leget endnu mere tanken, og så lader DR P1 forsætte uændret, så er der sgu også kapacitet til DAB slideshow funktionen, så DR kunne sende billeder med ligesom de gør i Norge og Tyskland - eller Radio 24syv kunne vise billeder fra deres studie.

Vagn, hvordan har du tænkt dig, at omlægge FM nettet så der kan være plads til 11 landsdækkende publicservice FM kanaler? Hvor hvor meget dyre vil det blive sammenlignet med at sende DAB+? Har du overhovedet overvejet det? (Kig evt. efter tallene længe oppe i debatten)

  • 0
  • 0

Supplering af:

Har nogen lavet et "barn" på de norske DAB+-rigskanaler? DAB+rigskanalerne har set skriften på væggen. Lokalradioerne via FM klarer sig for godt efter bullyen DAB+ smag :o) :

17.04.2018, lokalradio.no: Metro anker FM-bot, backup:
Citat: "...
Det var i desember at det oppstod en merkelig situasjon da en rekke lokalradioer i Oslo mot sin vilje ble tvunget til å slukke sine FM-sendere fordi NRK og P4 ville sende på DAB.
Metrogruppens kanaler nektet å godta situasjonen og fortsatte å sende på FM etter den stortingsvedtatte slukkedatoen. Etter å ha blitt truet med skyhøye tvangsbøter ga de seg imidlertid og slo av senderne.
...
Det er bakgrunnen for at Medietilsynet har ilagt kanalene gebyr. Radio Metro er ilagt et gebyr på 57.000 kroner og Radio Rox 10.750 kroner.
...
Etter at boten ble kjent har privatpersoner satt i gang en innsamling for å prøve å dekke boten til Metro-gruppen. De har klart å samle inn over 20 000 kroner fra mer enn et hundre personer.
..."

13.04.2018, lokalradio.no: LANDSMØTET 2018 – Vi stoppet nedleggelsen av FM!, backup:
Citat: "...
– Det er for sent for riksaktørene, men vi skal fortsette å kjempe for å beholde lokalradio på FM-nettet, også etter 2021, var lederens klare melding. Han hadde også tro på at dette skulle lykkes.
...
– Det har vært mye mangfold på lokalradio gjennom årene … og det betyr mye for demokratiet, sa Furre til landsmøtet.
..."

  • 1
  • 0

Nå? - mon det kun gælder DAB og ikke DAB+?:

April 17, 2018, bestradios.co.uk: Does DAB Radio Work in Spain?, backup:
Citat: "...

Der er cirka 46 millioner i Spanien... Det svare til Polen og Østrig til sammen.

Selvom Spanien er stort, så er det bare ligegyldigt, når England, Tyskland, Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig, Holland, Belgien, Polen... indsæt selv flere lande... satser på DAB+

Det betyder nemlig, at producenterne af radioer for alvor begynder at kunne se ideen ved udelukkende at producere DAB+ radioer til alle markederne.

I den kontekst er det total lige meget, at Spanien ikke er med på vognen. Men derfor er det helt korrekt, at Spanien stoppede midt i deres udrulning af DAB, og de er ikke kommet tilbage endnu.
Frankrig stoppede også op i en lang periode, og nu er de tilbage på vognen.

  • 0
  • 0

Vagn, hvordan har du tænkt dig, at omlægge FM nettet så der kan være plads til 11 landsdækkende publicservice FM kanaler? Hvor hvor meget dyre vil det blive sammenlignet med at sende DAB+? Har du overhovedet overvejet det? (Kig evt. efter tallene længe oppe i debatten)

Du svarer stadig ikke på det egentlige spørgsmål, hvorfor skal FM nedlægges?

Forøvrigt synes jeg, du skal nedsætte dig som konsulent for de norske lokalradioer, der ikke kan finde ud af at samles om en DAB-sender.

Så længe DAB findes vil det da være fjollet at købe radio uden DAB, hvis merprisen er rimelig.

Jeg glemte batteriradioerne. En batteriradio bruges til terrassen og rum, hvor der ikke er strøm, derfor er en batteritid på 5 timer fuldstændig latterlig. En FM-radio spiller svagere, indtil batterierne er brugt helt op, en DAB-radio bliver bare tavs. Jeg har adskillige FM-batteriradioer, men ingen batterier til dem, til gengæld har min smartphone FM-radio indbygget.

Er der nogen der ved, om der er kommet nye smartphones med DAB+? Jeg kan kun finde denne, som vist er udgået: LGK520K

  • 3
  • 0

Du svarer stadig ikke på det egentlige spørgsmål, hvorfor skal FM nedlægges?

Forøvrigt synes jeg, du skal nedsætte dig som konsulent for de norske lokalradioer, der ikke kan finde ud af at samles om en DAB-sender.

Tjo, men hvor mange gange skal det gentages?

Argumentet for DAB+ er stadigvæk et større udbud (udvalg) af kanaler, større konkurrence, bedre beredskabsmeddelelser, mere avancerede funktion såsom slideshow og muligheden for færre omkostninger til distribution for radiostationerne.

Her skal vi altså også lige kigge ud over vores egen andedam; I andre lande som f.eks. Italien har de alvorlige problemer med kapaciteten på FM-båndet, og her vil DAB+ kunne give dem den nødvendige kapacitet til et mangfoldigt udbud af radiostationer.

Problemet er, som med alle andre teknologi-skifte, at det er afsindig dyrt, at kører med parallelle systemer alt for længe. Argumentet for at nedlægge FM båndet er, at det vil tvinge folk over på det nye system og derved kan man nøjes med ét system, hvilket er godt - set i det lange perspektiv - for både forbrugere og radiostationer.

Som du selv skriver, så var du også sur over, at du pludselig skulle have digital TV. Du har svært ved at se forbedringerne med DAB+, og det er helt fair at have den holdning. Jeg forstår argumenterne, jeg anerkender fuldt ud argumenterne for FM, men derfor kommer vi alligevel til at skifte til DAB+. Det er uundgåeligt, akkurat ligesom besættelsen af Danmark var uundgåelig. Vi skal derfor søge for at få det bedste ud af situationen i stedet for at kæmpe imod.

Du er tydeligvis ikke interesseret i et større udvalg af kanaler, men det betyder bare ikke, at befolkningen som helhed ikke er interesseret i et større og mere varieret udbud af radiokanaler.

Lyttertallene viser klart, at mange danskere faktisk lytter mange forskellige radiokanaler - hvoraf en del er rene digitale kanaler. Ikke fordi de er digitale, men fordi de med DAB+ og/eller internet streaming pludselig har adgang til andre kanaler, som kan tilbyde dem noget andet ende de ellers har haft adgang til.

Vi har i Danmark plads til mindst 33 kanaler på DAB+ i en fornuftig kvalitet (96 Kbit/s HE-AAC v1), og hvis staten ikke afsætter de resterende frekvenser til Boxer, så har vi plads til endnu flere kanaler på DAB+

Jeg tror ikke, at jeg egner mig til at være konsulent for nordmændene. Lokalradioerne i Danmark kunne godt finde ud af at gå sammen, og så kan de nok også godt i Norge. Ellers kan de da bare ringe til Danmark og bede os overtage "butikken" igen, hvis de ikke selv kan finde ud af det :-)

  • 0
  • 1

Tjo, men hvor mange gange skal det gentages?

Indtil du kommer med et fornuftigt argument. Jeg har endnu ikke set en specialist udtale sig positivt om DAB, og du har jo selv skrevet, at du ikke er specialist, hvilket jeg ikke vil betvivle.

Ingen har ønsket flere kanaler. Selvfølgelig bliver nogle af kanalerne brugt, f.eks. fjernede man al god musik fra P4 og forviste den til P5. Siden er lidt af den gode musik kommet tilbage, og P5 bliver ringere og ringere. Jeg savner en oversigt over, hvor mange der bruger DAB og hvor mange, der streamer på nettet opdelt på hver kanal. Jeg vil tro, P7 har få DAB-lyttere, og P5 har mange. Desuden savner jeg en opgørelse over, hvor mange af de lyttere, der forsvandt ved overgangen til DAB+, der er kommet tilbage til DAB.

Argumentet for DAB+ er stadigvæk et større udbud (udvalg) af kanaler, større konkurrence, bedre beredskabsmeddelelser, mere avancerede funktion såsom slideshow og muligheden for færre omkostninger til distribution for radiostationerne.

Større konkurrence? Tja, se på Norge, hvor NRK og to kommercielle udbydere bestemmer alt og kvæler al konkurrence. Bedre beredskabsmeddelelser, det må du uddybe. Norge har problemer med bilradioer, der ikke kan modtage trafikinformation, kan de radioer, vi kan købe i dag, det? Mon adapterne kan? Hvad i alverden skal vi med slideshow? Det kræver også nye apparater, min radio kan i hvert fald ikke.

Adskillige nordmænd klager over dårlig modtagelse i biler med fabriksmonteret DAB-radio, andre er godt tilfredse. Det er åbenbart svært for bilfabrikkerne at lave noget, der virker i alle biler.

Problemet er, som med alle andre teknologi-skifte, at det er afsindig dyrt, at kører med parallelle systemer alt for længe.

Du mener altså, at 4 kr om året per person er dyrt?

Det er uundgåeligt, akkurat ligesom besættelsen af Danmark var uundgåelig. Vi skal derfor søge for at få det bedste ud af situationen i stedet for at kæmpe imod.

Det var dog en underlig påstand. Hvem er du egentlig, siden du ved så meget om fremtiden? Husk, det er svært at spå, især om fremtiden.

Hvis ærinde er det egentlig, du går? Bliver du betalt for alle disse påstande? Du gå i hvert fald ikke folkets ærinde.

  • 4
  • 0

Hvis ærinde er det egentlig, du går? Bliver du betalt for alle disse påstande? Du gå i hvert fald ikke folkets ærinde.

Det er ikke svært at spå om fremtiden, hvis man blot sætter sig ind i sagerne, og nogenlunde forstår de mekanismer, som styrer udviklingen. Den del ved jeg altså rimeligt meget om...

Jeg går ikke andre ærinder end mit eget og nej jeg bliver ikke betalt en krone for at debattere med dig.

Jeg kunne sådan set være skide ligeglad, men jeg synes det er på sin plads, at gøre opmærksom på, at verdenen altså ikke er så sort og hvid, som visse debatører mener den SKAL være.

Vagn, jeg er sikkert på, at du kan finde lige så passionerede debatører i andre debatter på Ing.dk - tag blot et kig på atomkraft debatten, hvor de samme debatører gentager de samme argumenter og holdninger igen og igen.

Men I stedet for at være rasende på budbringeren, så gør dig selv den tjeneste, at slå lyttelapperne lidt ud, for så lærer du måske bedre at forstå, hvorfor tingene ender ud, som de gør. Det skal helst ikke lyde provokerende, men hvis man ikke har forståelsen for markedsmekanismerne indenfor forbrugerelektronik, så mangler man simpelthen halvdelen af puslespillet, hvis man udelukkende kigger på teknologien og de politiske beslutninger.

Når jeg deltager i disse debatter, så er det bare meget tydeligt, at folk simpelthen ikke har alle brikkerne at flytte rundt med (i puslespillet), og derfor ser de slet ikke det fulde billede.
Og så bidrager den udprægede Astroturfing fra Glenn Møller-Holst heller ikke med ret meget positivt, da det blot bidrager til endnu mere forvirring, hvis man ikke forstår tingenes sammenhæng i et lidt større perspektiv.

Resten af dit indlæg vil jeg ikke svare på, for jeg tror faktisk at næsten alle spørgsmålene allerede er blevet besvaret mere end én gang i denne tråd af undertegnede. Brug scrollknappen.

  • 0
  • 2

hvis man ikke har forståelsen for markedsmekanismerne indenfor forbrugerelektronik, så mangler man simpelthen halvdelen af puslespillet, hvis man udelukkende kigger på teknologien og de politiske beslutninger

Hvis man ikke har forstået, at DAB er en folketingsbeslutning og ikke har noget som helst med markedsmekanismer at gøre, så har man virkelig ikke fattet ret meget. Hvorfor tror du, FM skal lukkes? Det har noget med markedsmekanismer at gøre.

  • 4
  • 0

Hvis man ikke har forstået, at DAB er en folketingsbeslutning og ikke har noget som helst med markedsmekanismer at gøre, så har man virkelig ikke fattet ret meget. Hvorfor tror du, FM skal lukkes? Det har noget med markedsmekanismer at gøre.

Jo, Vagn jeg har forstået, at udviklingen med DAB+ langt hen af vejen er drevet af et politisk ønske om flere radiokanaler, mere konkurrence og større udbud af forskellige kanaler. Men vi skal lige åbne øjnene for, at DAB+ ikke skal ses i en ren dansk kontekst.

Der kan være andre grunde til at satse på DAB+. I Norge havde de også nogle økonomiske hensyn, i Italien, England, Frankrig og Tyskland er der nogle praktisk hensyn mht. kapaciteten på FM båndet, og i f.eks. Østrig - hvor de udruller DAB+ på rene kommercielle vilkår - handler det delvis om kunne tilbyde flere kommercielle radiokanaler.

Det er simpelthen for simpelt at sige, at markedsmekanismen udelukkende er et spørgsmål om markedskræfterne (udbud og efterspørgsel). Markedet bliver påvirket af både politik, radiostationer, befolkning og de valgt radioproducenterne træffer.

Det er her jeg forsøger, at kommunikere, at de valg som producenterne af radioer træffer har direkte indflydelse på udviklingen af DAB+. Og den udvikling beror på hvad der kan sælges på de store europæiske markeder. Det er med andre ord en selvforstærkende effekt.

Når tyskerne melder ud at de satser på DAB+, så vil flere store radioproducenter droppe deres rene FM radioer og skifte til at producere DAB+ radioer, fordi det giver mening rent økonomisk for producenterne.
Det betyder igen, at der kommer flere DAB+ radioer til andre europæiske lande, hvilket igen forstærker det momentum DAB+ har i den andre lande.

Når Italien forbyder rene analoge radioer, så har det samme effekt - den Italienske politik har altså direkte indflydelse på udbredelsen af DAB+ i Danmark.

Undskyld - men skyd ikke budbringeren!

FM bliver lukket, det er udelukkende et spørgsmål om tid. Om det lige bliver i 2021, 2028 eller 2042, det må politikerne om, men udviklingen er allerede på vej.

  • 0
  • 0

Svar på:

Her skal vi altså også lige kigge ud over vores egen andedam; I andre lande som f.eks. Italien har de alvorlige problemer med kapaciteten på FM-båndet, og her vil DAB+ kunne give dem den nødvendige kapacitet til et mangfoldigt udbud af radiostationer.

Hej Johnny

Hvis det er et problem, kan det løses ved at inddrage VHF bånd I (47-68MHz) og III (174-230MHz) til FM-bånds formidling.

Hvis det ikke er nok, kan man begynde at se på UHF 470-790MHz.

Jeg vil ikke have noget som helst mod FM-radio-modulation, DAB+, DRM+ og DVB-T2-Lite blandet på VHF bånd I, III og UHF.

DRM+ må også meget gerne sendes via VHF-bånd II blandet med FM-radio-modulation.

Dvs jeg foreslår ikke DAB/DAB+-sluk (fx år 2022) selvom DAB+ er en underlødig digitalradio protokol, der bliver anvendt til underlødige radiokanal bitrater - og som bl.a. har dårlig indendørs dækning (bl.a. kælder).

  • 1
  • 1

I fodbold kalder de vist det der for et selvmål. Håndbårent, helt ind i nettet....

Prøv eventuelt at slå "markedsmekanismer" op.

Christian, hvorfor er det et selvmål? Jeg indrømmer gerne at min formulering "Det er simpelthen for simpelt at sige, at markedsmekanismen udelukkende er et spørgsmål om markedskræfterne (udbud og efterspørgsel)" ikke var helt skarp.

Jeg forsøger at forklare, at den internationale udvikling (efterspørgsel) har direkte indflydelse på radioproducenternes produkter (udbud).

Hvis man udelukkende kigger på teknologi og politik, så mangler man simpelthen brikkerne i puslespillet.

  • 0
  • 0

Jeg forsøger at forklare, at den internationale udvikling (efterspørgsel) har direkte indflydelse på radioproducenternes produkter (udbud).

Hvis man udelukkende kigger på teknologi og politik, så mangler man simpelthen brikkerne i puslespillet.

Den internationale udvikling er ca. EU på en GOD dag ?
Talte med en Polsk kollega ( SW udvikler i Szczecin ) - han havde HØRT om DAB, men kendte ingen der brugte det.....

Her i US er satellitradio meget populært, men FM og AM(!!) er normen. Der planlægges et landsdækkende 5G netværk, mon ikke det er det der vinder at the end of the day ?

DAB(x) ligner REN politik og (forældet) teknologi, der ikke tilfører noget af værdi.
Det eneste vi kan få er dårligere dækning, og flere kanaler med det samme indhold + reklamer.

Lad nu bare DAB(x) overhale FM på markedsvilkår - ligesom bilen overhalede hesten.
Her ligner det bare at det er et næsehorn der skal udkonkurrere hesten....

  • 4
  • 0

Svar på:

FM bliver lukket, det er udelukkende et spørgsmål om tid. Om det lige bliver i 2021, 2028 eller 2042, det må politikerne om, men udviklingen er allerede på vej.

Hej Johnny

Måske begynder Norge i større stil at sende samsende FM-radio igen?:

2. maj 2018, Frp vil ha NRK, P4 og andre DAB-kanaler tilbake på FM, backup:
Citat: "...
- DAB er et feilspor.
...
Vil ha stor FM-liberalisering
...
Kanskje viktigst er det at de vil oppheve forbudet mot å videresende og samsende i FM-nettet. I praksis betyr det at dagens DAB-kanaler kan komme tilbake i FM-nettet.
...
- Mange steder er DAB-dekningen dårlig. FM-sendinger når ut alle steder. I en situasjon der det vil være naturlig å bruke radio for å kringkaste meldinger knyttet til beredskap og sikkerhet, vil man via FM-nettet være sikret å nå ut til flest mulig, sier Wold.
..."

  • 2
  • 0

Svar på:

FM bliver lukket, det er udelukkende et spørgsmål om tid. Om det lige bliver i 2021, 2028 eller 2042, det må politikerne om, men udviklingen er allerede på vej.

NRK har lavet et kæmpe "selvmål" ved at gå DAB+-only/FM-sluk:

06.05.2018, radiorjukan.no: Lokalradio nå nå like høye lyttertall som NRK i Telemark, backup:
Citat: "...
De nyeste lyttertallene forteller at lokalradio [på FM] for første gang tangerer NRK i lyttertall i Telemark. Årsaken er i stor grad at rikskanalene har lagt ned sine sendinger på FM etter å ha gått over på DAB+.
..."

Malawi får det velgennemprøvede norske FM-senderudstyr:

5. mai 2018, tu.no: Det norske FM-nettet gjenoppstår – i Malawi, backup:
Citat: "...
Norkring pakker ned de beste FM-senderne og sender det til Afrika.
...
Sammen med Plan Norge har Norkring bidratt til å etablere et FM-nett i Malawi rettet mot barn og unge. Til sammen sender de ned 14 av de nyeste FM-senderne i mellomeffektklassen med antenner og annet utstyr som skal til.
..."

Måske får Malawi også det norske DAB+-udstyr om et stykke tid?

  • 2
  • 0

NRK har lavet et kæmpe "selvmål" ved at gå DAB+-only/FM-sluk:

Ja, de forbrugere altså - De VIL bare ikke have DAB(x) efter foie-gras metoden.

Løsningen må være :

  1. Forbyd al FM transmission, også af lokalradioer
  2. Sørg for at reducere lokalradioernes mulighed for gode sendepositioner, og hold dem væk fra landsdækkende MUX
  3. Sørg for KUN at tillade NRK/MTG adgang til DAB(x) sendenettet
  4. Stop al streaming af NRKs kanaler via Internet

Så bliver DAB(x) rigtig populært

( Meter-tyk sarkasme kan forkomme )

  • 2
  • 0

Svar på:

FM bliver lukket, det er udelukkende et spørgsmål om tid. Om det lige bliver i 2021, 2028 eller 2042, det må politikerne om, men udviklingen er allerede på vej.

FM stormer frem i Norge. Fra Bergen og sydover er FM-båndet nu fyldt op med lokalradio. Det har i den grad gavnet med NRKs DAB+-only/FM-sluk:

14.04.2018, lokalradio.no: Medietilsynet fornøyd med lokalradio, backup:
Citat: "...
Det er nå ingen ledige områder på FM fra Bergen og sørover. Det er stor interesse for FM, sier Lunestad. Det er til og med kommet lokalradio i helt nye områder, som ikke har hatt lokalradio på lenge.
..."

  • 2
  • 0

Hej Johnny

Hvis det er et problem, kan det løses ved at inddrage VHF bånd I (47-68MHz) og III (174-230MHz) til FM-bånds formidling.

Hvis det ikke er nok, kan man begynde at se på UHF 470-790MHz.

Jeg vil ikke have noget som helst mod FM-radio-modulation, DAB+, DRM+ og DVB-T2-Lite blandet på VHF bånd I, III og UHF.

DRM+ må også meget gerne sendes via VHF-bånd II blandet med FM-radio-modulation.

Dvs jeg foreslår ikke DAB/DAB+-sluk (fx år 2022) selvom DAB+ er en underlødig digitalradio protokol, der bliver anvendt til underlødige radiokanal bitrater - og som bl.a. har dårlig indendørs dækning (bl.a. kælder).

Det er let at lave FM-radioer, som dækker VHF bånd-I/II/III og evt. UHF. Det er faktisk hyldevarer. Faktisk vil en sådan radio være billigere end en SDR DAB+ VHF bånd III-only. Selv da vil en FM-radio, der dækker VHF bånd-I/II/III og evt. UHF, bruge mindre elektrisk energi (=batteriegnet), end en SDR DAB+ VHF bånd III-only-radio:

Denne FM-radio, der dækker VHF bånd-I/II/III og UHF, er styret af en PC, men kan selvfølgelig sagtens i stedet styres af en mikrocontroller:

rfcandy.biz: 45-860MHz Radio receiver based on UV916-tuner, backup:
Citat: "...
The tuner is PLL synthesized controlled and the frequency can be set from 80-900MHz. The tuner is programmed by a digital interface I2C standard using only 2 wires. The output from the tuner is European standard 38.9 MHz.
...
With this unit I can scan and listen to all FM signals from 45-860 MHz. See figure below.
..."

ebay.de: Details zu TUNER PLL PER PHILIPS-BRIONVEGA.. - UV 916E/IEC. Mehr als 10 verfügbar. EUR 11,00.

Sammenlign det med hvor dyre SDR DAB+ VHF bånd III-only radioer er.

  • 0
  • 0

Svar på:

FM bliver lukket, det er udelukkende et spørgsmål om tid. Om det lige bliver i 2021, 2028 eller 2042, det må politikerne om, men udviklingen er allerede på vej.

Jeg tror du tager fejl?:

07.05.2018, lokalradio.no: Misnøyen med DAB øker, backup:
Citat: "...
Et solid flertall av befolkningen er negative til DAB. Det kommer fram i en fersk undersøkelse. Det er faktisk flere negative nå enn i 2017!
...
27 % av de spurte stilte seg positive til digitaliseringen, mens 16 % svarte vet ikke. Det var 802 spurte.
Det betyr at misnøyen med DAB faktisk har blitt større det siste halvåret. I en undersøkelse Ipsos lagde for Dagbladet i desember var 56 % negative til DAB, mens 31 % sa seg positive.
I medieundersøkelsen 2018, som er laget i perioden januar til mars, er det folk i Nord-Norge og på Vestlandet som er mest negative til FM-slukking, over 60 %.
..."

  • 1
  • 0

Jeg tror du tager fejl?:

07.05.2018, lokalradio.no: Misnøyen med DAB øker, backup:
Citat: "...
Et solid flertall av befolkningen er negative til DAB. Det kommer fram i en fersk undersøkelse. Det er faktisk flere negative nå enn i 2017!
...
27 % av de spurte stilte seg positive til digitaliseringen, mens 16 % svarte vet ikke. Det var 802 spurte.
Det betyr at misnøyen med DAB faktisk har blitt større det siste halvåret. I en undersøkelse Ipsos lagde for Dagbladet i desember var 56 % negative til DAB, mens 31 % sa seg positive.
I medieundersøkelsen 2018, som er laget i perioden januar til mars, er det folk i Nord-Norge og på Vestlandet som er mest negative til FM-slukking, over 60 %.
..."

Glenn, igen kommer du med en gang Astroturfing.

Først og fremmest er kilden Lokalradip.no, hvilket er et medie, der er meget kritisk overfor DAB+. De har en bestemt vinkel på alle artikler om DAB+, hvilket flugter godt med lokal radioernes holdning i Norge.

Dernæst henvises til en undersøgelse med 802 respondenter , hvor antallet af utilfredse nordmænd er steget fra 56 til 57%, hvilket præsenteres for at være "Det er faktisk flere negative nå enn i 2017!"

Med 802 respondenter, så er usikkerheden i undersøgelsen større end 1%, hvilket enhver journalist med blot lidt omløb i øverste etage godt ved. Man kan simpelthen ikke drage den konklusion på baggrund at 802 respondenter med den statistiske usikkerhed. Det svarer til en forskel på 8 personer i en så lille undersøgelse. Det er DYBT USERIØST!

Men ikke nok med det, så er de 802 respondenter fordelt ud over hel Norge, og så bruger mediet tallene til at sammenligne de enkelte områder i Norge.
Det er simpelthen ikke seriøst i en undersøgelse, hvor blot nogle få respondenter til den ene eller anden side kan rykke ganske alvorligt i procenterne.

Lige for at sætte det i relief. Det svarer til, at man spørger 160 tilfældige personer i hver region i Danmark om deres holdning. Der kan være evig stor forskel på folk i Odense/Rømø, Aarhus/Harboøre, Nørre Vorupøre/Lendum, Nysted/Rørvig eller Frederiksberg/Østermarie - find selv på andre.
Prøv at stille 160 tilfældig udvalgte danskere hvad de synes om indvandring, politiets udrykningstider, børnehave normering, mobildækning, muligheden for fibernet eller niveauet af hjemmehjælp, og så skal du se en enorm spredning afhængig af, hvor i landet folk hører hjemme.
Med kun 160 respondenter i hver region, så skal der kun være 1-2 respondenter, for at flytte 1% i statistikken.

Når man f.eks. gennemfører politiske målinger i Danmark, så er den statistiske usikkerhed ~3,5 procentpoint, hvis man spørger 1.000 tilfældige respondenter. Spørger man færre, så er usikkerheden endnu større.

Jeg er helt sikker på, at der findes mange nordmænd, som er sure over digitaliseringen, og de vil være sure de næste par år. Men det får ikke nordmændene til at tænde for FM igen.

  • 0
  • 0

Svar på:

Med 802 respondenter, så er usikkerheden i undersøgelsen større end 1%, hvilket enhver journalist med blot lidt omløb i øverste etage godt ved. Man kan simpelthen ikke drage den konklusion på baggrund at 802 respondenter med den statistiske usikkerhed. Det svarer til en forskel på 8 personer i en så lille undersøgelse. Det er DYBT USERIØST!

Hej Johnny

Læs det igen.

Det interessante er, at en stor det af nordmændene stadig er utilfredse med DAB+ - selv efter "FM-sluk". Det betyder at (tvangs-)DAB+ har gjort folk mere utilfredse med tiden.

Kombinér det med at lokalradiostationer på FM er tordnet frem og nu er ligeså lyttet som rigsstationerne på DAB+. Det ser ret sort ud for DAB+ i Norge.

Kun 31% af nordmændene var tilfredse december 2017 og dette faldt til 27% i 2018 (faldet er langt mere end 1% ! ):

07.05.2018, lokalradio.no: Misnøyen med DAB øker, backup:
Citat: "...
57 % av nordmenn er negative til at FM ble slukket og erstattet med DAB. Det kommer fram i medieundersøkelsen, laget av Respons, for Nordiske Mediedager.
27 % av de spurte stilte seg positive til digitaliseringen, mens 16 % svarte vet ikke. Det var 802 spurte.
Det betyr at misnøyen med DAB faktisk har blitt større det siste halvåret. I en undersøkelse Ipsos lagde for Dagbladet i desember var 56 % negative til DAB, mens 31 % sa seg positive.
..."

  • 0
  • 0

Hej Johnny

Læs det igen.

Det interessante er, at en stor det af nordmændene stadig er utilfredse med DAB+ - selv efter "FM-sluk". Det betyder at (tvangs-)DAB+ har gjort folk mere utilfredse med tiden.

Kombinér det med at lokalradiostationer på FM er tordnet frem og nu er ligeså lyttet som rigsstationerne på DAB+. Det ser ret sort ud for DAB+ i Norge.

Kun 31% af nordmændene var tilfredse december 2017 og dette faldt til 27% i 2018 (faldet er langt mere end 1% ! ):

07.05.2018, lokalradio.no: Misnøyen med DAB øker, backup:
Citat: "...
57 % av nordmenn er negative til at FM ble slukket og erstattet med DAB. Det kommer fram i medieundersøkelsen, laget av Respons, for Nordiske Mediedager.
27 % av de spurte stilte seg positive til digitaliseringen, mens 16 % svarte vet ikke. Det var 802 spurte.
Det betyr at misnøyen med DAB faktisk har blitt større det siste halvåret. I en undersøkelse Ipsos lagde for Dagbladet i desember var 56 % negative til DAB, mens 31 % sa seg positive.
..."

Nej, Glenn - du tolker simpelthen tallene på en måde som man IKKE KAN og IKKE MÅ tolke dem på. Det er simpelthen useriøst!

Man kan simpelthen ikke påstår, at folk er blevet hverken mere eller mindre tilfredse med DAB+ baseret på 802 respondenter, når forskellen er 1 procent point. Det er direkte useriøst, at journalisten overhovedet forsøger at tolke på de tal, når den statistiske usikkerhed gør det UMULIGT at drage en tilnærmelsesvis korrekt konklusion.

Man kan ikke, og man skal ikke som journalist begynde med den slags løgn og latin - det er direkte vildledning af almindelige mennesker, som ikke lige tænker over antallet af respondenter. Det er manipulation af værste skuffe. Og så hjælper det ikke Glenn, at DU gentager den gang løgn og latin.

Når det er sagt, så er det helt korrekt, at de lokale FM stationer har fået flere lyttere med overgangen til DAB+. Det var sådan set også forudsagt på forhånd, da det kun er de store kanaler, der er skiftet til DAB+. Det er INTET underligt i, at lokalstationerne har fået flere lytter - det var forventet, det er ingen overraskelse.

Spørgsmålet er blot hvor lang tid det tager før lytterne kommer tilbage til de store stationer, der sender på DAB+, og allerede nu kan man se ud fra de norske lyttertal, at faldet er bremset, og lytterne er begyndt at vende tilbage til de store kanaler.

Men vi skal også lige huske på, at DAB+ også handler om at sprede lytterne til flere kanaler (større udvalg/mangfoldighed), så det er ikke meningen, at de store kanaler skal have samme lyttertal som før overgangen til DAB+.

  • 0
  • 0

Johnny Olesen er åbenbart klogere end to firmaer, der er specialister i meningsmålinger. Ipsos lavede den første, og Respons lavede den anden, som kom frem til omtrent samme resultat. Tilfredsheden med DAB er faldet med ca. 4% af deltagerne i undersøgelsen.

Norsk Lokalradioforbund skriver lidt mere om undersøgelserne her.

En uformel meningsmåling i nettavisen.no gav et helt andet resultat, nemlig 10% for DAB og 90% for FM med over 17.000 svarere.

  • 2
  • 0

Så NRK skifter fra FM til DAB(X) for at få FÆRRE lyttere ?

fnis

Nu er NRKs situation politisk bestemt, men det er fuld ud forventet, at NRKs lyttertal vil blive mindre i fremtiden. DAB+ er ikke indført for at NRK skal få flere lyttere.

Forøvrigt er det samme forventeligt i Danmark, hvis DR tvinges over på DAB+ samtidig med at DR måske oven i hatten (forhåbentligt) bliver beskåret ret så kraftigt af grønthøsteren.

  • 0
  • 0

Johnny Olesen er åbenbart klogere end to firmaer, der er specialister i meningsmålinger. Ipsos lavede den første, og Respons lavede den anden, som kom frem til omtrent samme resultat. Tilfredsheden med DAB er faldet med ca. 4% af deltagerne i undersøgelsen.

Norsk Lokalradioforbund skriver lidt mere om undersøgelserne her.

En uformel meningsmåling i nettavisen.no gav et helt andet resultat, nemlig 10% for DAB og 90% for FM med over 17.000 svarere.

Vagn, nu bliver der gået efter manden i stedet for bolden... Jeg bliver skudt noget i skoene, som jeg ikke har en chance for at forholde mig til - det er meget dårlig stil.

Jeg forholder min UDELUKKENDE til den ene omtalte undersøgelse, og de konklusioner, som journalisten på lokalradio.no laver. Journalisten laver simpelthen nogle konklusioner, som talmaterialet ikke understøtter.

De konklusioner gentager Glenn Møller-Holste i sit indlæg. Det bliver ikke mere "retvisende" af at blive gentaget. Når en journalist ikke inkluderer ordene "statistisk usikkerhed" i sin artikel, så skal man som læser være på vagt.

Jeg er slet ikke uenig i, at mange nordmænd sikkert er utilfredse med overgangen til DAB+, da alt andet vil være mærkeligt. Folk kan ikke lide, når fremskridt bliver tvunget ned over hovedet på dem, og derfor skal man ikke kigge på status her og nu - man skal kigge på trenden.

Man kan drage mange paralleller til både dansk indmeldelse i NATO, til Danmarks indtræden i først EF og senere EU til indførslen af NEM-ID.

At nordmændene er utilfredse er ingen overraskelse - det spændende er, hvad deres reaktionsmønster vil være over de næste par år. Vil de skifte til Internetstreaming som alle "eksperterne" påstår, skifter nordmændene til udelukkende høre FM lokalradio eller vil DAB+ langsomt vinde indpas?

  • 1
  • 0

En nedgang fra 31% til 27% er vist ikke indenfor statistisk sandsynlighed. Glenn forsøgte at forklare dig det, men du bliver ved med at tale om 1%.

Nu har jeg ikke den store matematikeksamen i statistik, men lidt kritisk sans må man godt have, når journalisten ikke engang skriver noget om den statistiske usikkerhed.

Vagn, når man f.eks. laver meningsmålinger om vælgertilslutning til politiske partier, så arbejder man med en statistisk usikkerhed på omkring 3,5% til den ene eller anden side - forudsat at statistikken skal være ~99% nøjagtig (Konfidensniveau) ved omkring 1.000 respondenter. Dvs. når man siger, at Venstre får 22% af stemmerne, så kan tallet reelt være 18,5% eller 25,5%

I den omtalte undersøgelse har man kun 802 respondenter, og det vil være meget logisk, at den statistisk usikkerhed dermed vil være højere end 3,5% til hver side.

  • 1
  • 0

En nedgang fra 31% til 27% er vist ikke indenfor statistisk sandsynlighed. Glenn forsøgte at forklare dig det, men du bliver ved med at tale om 1%.

Jeg har brugt denne formular til at lave en hurtig udregning
http://www.en-undersoegelse-viser.dk/bereg...

Andelens størrelse på 27%
Antal svar i stikprøven 802
Populationens størrelse 5.233.000
Konfidensniveau 99%
Den statistiske usikkerhed er her 4% - dvs. fra 23 til 31%

En nedgang fra 31% til 27% er altså indenfor den statistiske usikkerhed såfremt man bruger et konfidensniveau på 99%

Men endnu værre bliver det, hvis man forsøger at udlede noget fornuftigt omkring de enkelte områder af Norge. Så bliver den statistisk usikkerhed skyhøj på op til 6,9% til hver side.

Men igen - jeg er ikke noget matematisk geni indenfor statistik, og derfor er jeg altid agtpågivende, når jeg læser statistik, der ikke inkluderer den statistiske usikkerhed.

  • 1
  • 0

At nordmændene er utilfredse er ingen overraskelse - det spændende er, hvad deres reaktionsmønster vil være over de næste par år. Vil de skifte til Internetstreaming som alle "eksperterne" påstår, skifter nordmændene til udelukkende høre FM lokalradio eller vil DAB+ langsomt vinde indpas?

Streaming vinder, sammen med FM på lokalbasis. DAB(x) dør indenfor 15 år.

De dumme forbrugere vil ikke have det, da der ingen værdi er i det.....

i DK vil FM overleve DAB(x) - DK politikere tør ikke lukke FM som en folketingsbeslutning - og slet ikke inden de næste 10år.....

  • 1
  • 0

Svar på:

FM bliver lukket, det er udelukkende et spørgsmål om tid. Om det lige bliver i 2021, 2028 eller 2042, det må politikerne om, men udviklingen er allerede på vej.

FM formerer sig fantastisk i Finland til glæde for finnerne:

31.05.2018, : Finland lyser ut sju nasjonale konsesjoner på FM, backup:
Citat: "...
Finnene følger svenskene og satser på flere kanaler på FM. Nå skal Finland lyse ut hele sju nasjonale FM-konsesjoner, samt 11 semi-nasjonale nett.
I Norge mente politikerne at det ikke var plass til flere kanaler på FM. Finland tenker helt annerledes og for mange finner blir det fra 2020 minst 18 kanaler å høre på, på FM.
...
Alle disse nasjonale og semi-nasjonale nettene kommer i tillegg til de lokale og regionale. Blant annet er det funnet plass til 8 lokale frekvenser i Helsinki/Helsingfors, melder radionytt.se.
...
Det er også lyst ut mulighet til å sende på tre frekvenser på mellombølge. Det er ingen avgifter for å sende radio i Finland, melder svenske radionytt.se
Med et forbehold om at alle FM-nettene vil dekke hovedstaden, vil befolkningen i Helsinki etter 2020 ha minst 29 kanaler å velge mellom på FM og mellombølge.
...
I Norge har de nasjonale radiokanalen gått av lufta på FM blant annet med argumentasjon om at det er for lite plass. Det er nå 30 nasjonale kanaler på DAB.
Men, 189 lokale radiostasjoner har fortsatt lov til å sende på FM i Norge til 2022 og det blir stadig større politisk støtte for at lokalradioene skal få fortsette på FM også etter det.
..."

  • 2
  • 0

FM formerer sig fantastisk i Finland til glæde for finnerne:

Der skal ikke være nogen tvivl om, at FM-båndet kan udnyttes bedre, end det bliver i Danmark. De måder, man historisk har gjort det på herhjemme, har resulteret i, at man på sin bilradio kan finde mange af de samme radiokanaler på en hel stribe af frekvenser.

Men hvor meget "formerer" FM-båndet sig egentlig i Finland, når det kommer til stykket? Hvis man læser den artikel, du (Glenn) selv linker til, så kan man læse, at de angivelige 7 landsdækkende kanaler skal kunne dække 75% af befolkningen.

75% er jo egentlig ikke udpræget landsdækkende... Til sammenligning har den danske FM5 (Nova) en dækning på 78% (ifølge udbudsmaterialet), hvilket er så lidt, at Bauer Media har valgt at supplere dækningen med lokalradiofrekvenser en del steder. Så man ser altså ikke de 78% som rigtigt landsdækkende.

Teracoms kommercielle DAB+-blok skal dække mindst 80% - altså også mere end de 75% - og jeg har forståelse af, at man her i debatten ikke opfatter den som landsdækkende - f.eks. er Sydhavsøerne og Bornholm angiveligt ikke dækket.

Men går man så videre og finder den oprindelige artikel fra radionytt.se
http://radionytt.se/nyheter/sju-nationella...

så kan man se, at det handler om, at en ny, tiårig tilladelsesperiode træder i kraft pr. 1. januar 2020. Det må jo betyde, at de i dag eksisterende sendenet indgår. Så der er altså ikke tale om syv NYE landsdækkende (75%) net i tillæg til de eksisterende.

Hvad de helt præcist har gjort, ved jeg ikke - kunne man tænke sig, at de fjerner nogle frekvenser fra de eksisterende net (ned til de 75% dækning) for at kunne lave nogle nye net? På samme måde som, at den danske FM6 i sin tid blev lavet ved at skrælle lidt af FM5.

Det er vel også sandsynligt, at det ikke er de samme 75% af befolkningen, som dækkes af alle sendenettene.

Den norske artikel nævner også, at man i Sverige har uddelt tilladelser til tre "nationale" kommercielle sendenet. Hvad artiklen ikke nævner er, at de tre "nye" sendenet i Sverige i meget stort omfang har været der hele tiden, idet de mestendels er lavet af kommercielle lokalradiofrekvenser, som blev udbudt som nationale net i stedet for som tidligere at blive udbudt i hver enkelt by.

  • 0
  • 0

FM formerer sig fantastisk i Finland til glæde for finnerne:

31.05.2018, : Finland lyser ut sju nasjonale konsesjoner på FM, backup:
Citat: "...
Finnene følger svenskene og satser på flere kanaler på FM. Nå skal Finland lyse ut hele sju nasjonale FM-konsesjoner, samt 11 semi-nasjonale nett.
I Norge mente politikerne at det ikke var plass til flere kanaler på FM. Finland tenker helt annerledes og for mange finner blir det fra 2020 minst 18 kanaler å høre på, på FM.
...
Alle disse nasjonale og semi-nasjonale nettene kommer i tillegg til de lokale og regionale. Blant annet er det funnet plass til 8 lokale frekvenser i Helsinki/Helsingfors, melder radionytt.se.
...
Det er også lyst ut mulighet til å sende på tre frekvenser på mellombølge. Det er ingen avgifter for å sende radio i Finland, melder svenske radionytt.se
Med et forbehold om at alle FM-nettene vil dekke hovedstaden, vil befolkningen i Helsinki etter 2020 ha minst 29 kanaler å velge mellom på FM og mellombølge.

Ulrik Brinck har allerede skrevet et ganske fint indlæg, men jeg vil supplere med lidt mere.

Hvis man skal forsøge at overføre Finlands FM til en dansk kontekst, så er det lettere at forstå hvor umådelig ligegyldig finnernes "satsning" er.

7 nationale FM-kanaler, der kun skal dække 75% af befolkningen er på ingen måde noget utrolig eller fantastisk. Det kunne vi såmænd sagtens finde plads til i Danmark.

11 seminationale kanaler, der kun skal dække 40% af landet er heller ikke noget fantastisk i en dansk kontekst. Hvis man dækker hovedstadsområdet samt landets 10 største byer, så dækker man næsten 40% af den danske befolkning (læs: i 2018 er det omkring 39,8% - i 2020 runder vi de 40%, hvis befolkningsudviklingen forsætter).

Men Finland som eksempel er bare så umådelig ligegyldig. I Danmark sender DR alene allerede 7 landsdækkende radiokanaler på DAB+, og dertil skal så lægges de regionale P4 kanaler samt alle de kommercielle radiokanaler som Nova, Ekstrabladet m.fl. + selvfølgelig Radio27syv.

Ring når Finnerne har 30+ landsdækkende FM kanaler, og så kan vi sammenligne økonomien i henholdsvis FM og DAB+.

  • 0
  • 2

Hvorfor ?

HVEM er det der ønsker 30+ radiokanaler på FM ( eller DAB ) ?

Og udsendt via et separat fysisk netværk ? - brug dog mobildata til specielle ønsker, og FM til det eksisterende....

I flere europæiske lande er der direkte mangle på FM frekvenser, da der netop sendes så mange radiostationer. Her nytter det bare ikke, at vi laver en gang navlepilleri og udelukkende kigger på forholdene i Danmark, Norge, Sverige eller Finland.

Jeg mener, det er i Rom, hvor de har 80+ FM-stationer, hvilket giver store problemer med svingende modtagerforhold, hvilket dog delvis skyldes piratstationer.

Det er fuldstændig tosset rent økonomisk, at sende så mange FM kanaler.

Til spørgsmålet om hvem der ønsker 30+ radiokanaler på FM, så er svaret vel radiolytterne?
Man kan også stille det retoriske spørgsmål om, hvem der dog ønsker fri porno på internettet?

  • 0
  • 0

"Sluk af FM-radio to år efter, at det er konstateret, at 50 pct. af lytningen er digital"

"et større radioudbud med nyskabende indhold, formater og tjenester leveret af private aktører"

Det er netop de samme argumenter, der blev brugt i Norge, noget der vidner om, at det er den samme lobbygruppe bag. Hvad vi faktisk har fået, er et duopol, hvor kommerciel radio styres af to spillere - Bauer og MTG. Samt en række næsten ligelydende hits-kanaler uden redaktionelt indhold, kun med lidt forskællig musikprofil. Mangfoldet er fuldstændigt fraværende.

  • 6
  • 0

Det er fuldstændig tosset rent økonomisk, at sende så mange FM kanaler.

For hvem ?

For både lyttere og radiostationer.

En radiostation har tre store udgifter: Løn, afgifter til musikrettigheder og distribution/teknik.
Det er ikke muligt at gøre ret meget ved lønomkostningen, hvis radiostationen ønsker studieværter, og musikrettighederne koster fast 22% af omsætningen.
Distributionen kan radiostationen derimod gøre noget ved enten i form at besparelser og/eller øget dækningsområde. Større dækningsområde = større antal potentielle lyttere = flere muligheder for at sælge reklamer til en højere pris.

Og netop besparelser på distributionen og øget dækningsområde kan man opnå med DAB+.

Hvis man kan nå flere potentielle lyttere til en lavere omkostning, så er det alt andet lige også lettere at finde plads til nichekanaler, som er andet end en kopi af Pop FM, Radio Soft eller Nova FM.
Ekstra Bladet radio er et fint eksempel på en radiokanal som udelukkende sender forskelligt dansk musik, Radio Klassisk er et andet fint eksempel på en nichekanal, som på kommercielle vilkår kan leveres via DAB+, men hvor det vil være total realistisk via FM både økonomisk og rent teknisk pga. mangle på frekvenser.

Så er det helt korrekt, at radiostationerne bare kan streame via internettet, men det kræver at alle lyttere har internetradioer eller mobiltelefoner. Det er bare langt fra alle lyttere som vil bøvle med ustabilt Wifi eller en mobiltelefon, og derfor er det ikke er spørgsmål om det ene eller det andet andet. Der er plads til både streaming og DAB+ på samme tid.

Ekstra Bladet radio både streamer og sender på DAB+ og får på den måde adgang til flest mulige lyttere til lavest mulige omkostning.

Men skal vi lige se udover vores egen næsetip, så er det i udlandet, hvor DAB+ for alvor kan gøre en forskel. I Lille (Frankrig) starter de i slutningen af måneden regulær DAB+ drift med 39 DAB+ kanaler. Der er altså 39 kanaler, som kan deles om udgiften til distributionen.
Derudover er der planlagt yderligere 26 kanaler i det samme område.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det altså svært at få plads til 39 kanaler på FM-båndet, hvis der skal tages højde for flere sendere, støj fra nærliggende lande/radiostationer.

Og Christian Pedersen så kan du igen få lov til at stille spørgsmålet, hvem der ønsker adgang til 30+ radiokanaler, og svaret er stadigvæk radiolytterne.
I Lille er det i første omgang 39 radio kanaler lytterne får adgang til.

  • 0
  • 3

Hvad skulle være formålet med at kigge ud over egen næsetip ?

At undgå store fejlinvesteringer - specielt set med forbrugerøjne. Det er f.eks. ret usmart at købe en ny bil med FM radio, når trafikradioen i Norge, Tyskland eller Italien bliver sendt på DAB+.

Når resten af Europa minus Sverige, Spanien og Finland skifter til DAB+, så er det nok smart at være med på vognen. Som forbruger er det f.eks. ret dumt at køre rundt med en FM radio i bilen, når turen går til Norge (og nok også snart både Tyskland og Italien).

  • 0
  • 3

Jeg synes dem der roser DAB+ til skyerne, skulle prøve at køre rundt i landet i en uge med DAB+ i bilen - hold da kæft hvor bliver man træt af udfald (og nej, mine antenner og modtager er ok)

  • 3
  • 0

Svar på:

Men skal vi lige se udover vores egen næsetip, så er det i udlandet, hvor DAB+ for alvor kan gøre en forskel.

Norge får til fulde konsekvensen af "FM-sluk"/tvangs-DAB-ificering:

06. juni 2018, Fra Melsomvik til Tjøme falt dab-radioen ut 14 ganger, backup:
Citat: "...
Leserbrev
...
På veien hjem tenkte jeg det kunne være hyggelig med litt underholdning og satte på dab-radioen. Denne er fabrikkmontert i en 3 år gammel Mazda.
...
Jeg talte tilsammen 14 brudd på strekningen. De lengste var fra Kjellekrysset til jernbanestasjonen og fra Svelvikstranda til Tjøme sentrum. Dette var utrolig irriterende, og tankene går tilbake til FM nettet som fungerte utmerket.
..."

  • 2
  • 0

Jeg tror ærlig talt at det er en meget fåtallig skare, som ønsker disse mange kanaler.
Det skulle vel ikke være sådan, at der er flere, som drømmer om at leve af at sende radio, end der er lyttere, som savner kanalerne ?

Hvis vi nu kigger på f.eks. Nordsjælland, så har indbyggerne i København, forstæder og byerne i Nordsjælland adgang til 9 landsdækkende kanaler på den kommercielle blok 3, 10 lokal kanaler samt 12 kanaler fra DR samt Radio24syv.

Her vil negative stemmer måske nok påpege, at dækningen fra den lokale DAB+ blok med lokalstationer er meget ringe, men hvis vi nu lige ignorer lokaleradioerne dybt mangelfulde udbygning af deres dækning, så kan man altså modtage 31 DAB+ kanaler i Nordsjælland.

  • 0
  • 0

Jeg tror ærlig talt at det er en meget fåtallig skare, som ønsker disse mange kanaler.
Det skulle vel ikke være sådan, at der er flere, som drømmer om at leve af at sende radio, end der er lyttere, som savner kanalerne ?

Hvis vi nu kigger på f.eks. Nordsjælland, så har indbyggerne i København, forstæder og byerne i Nordsjælland adgang til 9 landsdækkende kanaler på den kommercielle blok 3, 10 lokal kanaler samt 12 kanaler fra DR samt Radio24syv.

Her vil negative stemmer måske nok påpege, at dækningen fra den lokale DAB+ blok med lokalstationer er meget ringe, men hvis vi nu lige ignorer lokaleradioerne dybt mangelfulde udbygning af deres dækning, så kan man altså modtage 31 DAB+ kanaler i Nordsjælland.

Nej. Det har de ikke.

En vis delmængde af indbyggerne har adgang i noget af tiden.
Der er problemer med adgang i hele eller dele af en del hjem og problemer med modtagelse i en del biler på en del strækninger.

Hvis vi forudsætter at verden bliver perfekt, og der opsættes 10 gange så mange sendere som nu, og vi ombygger alle huse og alle biler, så vil DAB+ måske dække lige så godt som FM gør nu.
Som det er nu har man stort set velfungerende FM-signal i alle hjem og i alle biler, og de fleste steder endda et rigtig godt stereosignal.

DAB+ er en uønsket fiasko, der kun kan få brugere gennem trusler om lukning af den overlegne FM-teknologi.

Hvis du ønsker at kunne høre radio i stort set hele landet, altid, inde og ude og i biler, så støt det nye borgerforslag om at bevare FM:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-f...

  • 2
  • 0

"Når resten af Europa minus Sverige, Spanien og Finland skifter til DAB+, så er det nok smart at være med på vognen."

Hvem siger at resten af Europa skal skifte til DAB? Der er ingen planer om at slukke for FM i eet eneste europæisk land. World DAB Forum, Modern Times Group og Bauer Media forsøger at skabe et billede, af at alle er "på vognen" et sted, men faktum er, at DAB er en marginal teknologi, og FM-slukning en ikke-sag i de fleste europæiske lande.

Jeg kan tilføje Storbritannien til listen over lande, hvor overgang til DAB er blevet vurderet, og det er blevet konkluderet, at FM er her for at blive.

  • 3
  • 0