Er placeringen ikke lidt uhensigtsmæssig? http://www.eusolceller.dk/solceller-indstr...
Jørn Nicolaisen
Tre ansøgninger til Vejle Kommune afslører planer om at bygge op til 182 solcelleanlæg af hver 400 kW, hvilket løber op i en samlet effekt på 72,8 MW, hvis de alle bliver til virkelighed. Det skal ske på et område ved byen Vandel øst for Billund, hvor der tidligere lå en flyveplads.
Det fremgår af tre ansøgninger til Vejle Kommune over de seneste tre år, som Ingeniøren har fået indsigt i. Det er virksomheden Energi-Innovation, der har fået entreprisen på at etablere solceller på det omkring 120 ha store område.
Det fremgår ikke af ansøgningerne, hvor stor en del af planerne, der bliver til virkelighed, og hverken energi-innovation eller ejeren af området, Erhvervspark Vandel, ønsker at oplyse noget om projektet endnu.
Med parkens 72,8 MW peak-effekt vil den, hvis den opføres i dag, i sig selv udgøre omkring 11,7 pct af den samlede danske solcellekapacitet, som den 29/5 udgjorde 623,7 MW. Det viser tal fra Energinet.dk.
Den kapacitet kommer til at betyde i alt 30.940 tons sparet CO2 årligt, vurderer Energi-Innovation i de tre ansøgninger.
Den store effekt forventer selskabet at opnå ved hjælp af polykrystalin-paneler. Detaljerne omkring anlæggene varierer lidt mellem de tre ansøgninger. Ifølge den seneste ansøgning, som netop er blevet godkendt af Vejle Kommune fremgår det dog, at hvert 400 kW-anlæg vil bestå af 1920 solpaneler.
Panelerne skal på hvert stativ placeres fire rækker over hinanden op til en højde på 2,19 m. Deres stativer skal så placeres i rækker med 8 meters mellemrum på det over 100 ha store areal.
I alt vil det, hvis samtlige solpaneler i ansøgningerne opføres, løbe op i 349.440 solpaneler.
Langt det meste af solcelleanlægget har allerede fået byggetilladelser og Vejle Kommune har som svar på de tre ansøgninger over de seneste tre år slået fast, at VVM-tilladelser ikke er nødvendige til projektet.
Tilbage er kun en ændring i lokalplanen, som er nødvendig for at solcellerne også kan komme til at fylde de sidste 22 ha. af de ca. 120 ha., der samlet set er ansøgt om.
Energi-Innovation hævder selv i ansøgningen til kommunen, at der vil være tale om Nordens største solcelleanlæg, når anlægget står klar til brug.
Det afhænger dog af, hvordan det beregnes, idet også et anlæg i Randers kommune sigter mod titlen som Nordens største solcelleanlæg. Her bygger Solenergi Danmark nemlig en stribe anlæg, som tilsammen får en effekt på hele 98,6 MW.
I Randers er anlæggene dog spredt over flere arealer på i alt 247 ha, hvorfor der ikke er tale om én samlet park.
Vejle Kommune oplyser, at der udover solcellerne er ansøgt om at opføre 14 store vindmøller i området ved den tidligere Flyveplads Vandel, som hver får en effekt på 3,0 - 3,3 MW. Ligesom en del af solcellerne, kræver vindmøllerne dog en ændring i en lokalplan, hvorfor den endelige tilladelse ikke er på plads.
Er placeringen ikke lidt uhensigtsmæssig? http://www.eusolceller.dk/solceller-indstr...
Jørn Nicolaisen
I store linier er det et helt fint projekt - tommelfinger op
Men hvorfor skal man partou finde det første og bedste 'argument' for at tale projektet ned? - tommelfinger ned
Flyt projektet til Spanien hvor solen rent faktisk skinner, og solsellerne derfor er meget mere effektive, og lad så Danmark fraregne effekten i CO2-regnskabet.
Sådan gør man miljøet en tjeneste.
Men jeg tænker det er et politisk præstige projekt for venstrefløjen, så det kommer næppe på tale.
DMI: "Kun 17 solskinstimer i januar" http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-20...
Jaja Vejle kommune(Kommunalbestyrelse), Bregentved Gruppen(ejeren) og Energi-innovation er jo alle stærkt venstreorienterede!?
Jeg synes da det er et spændende projekt. Et projekt på den skala vil da give nogle erfaringer, jeg havde dog lige set "solskinskortet" og tænkte det var var lige i det "mørke Jylland" :-)
Vil jer, det har nedstemt Bents indlæg, forklare hvorfor?
Umiddelbart virker Spanien som et langt mere oplagt sted at sætte solceller op. Det er er relativt stabilt samfund, og der er langt mere knald på solen. De har også en masse udyrket ørken, så man ikke spilder frugtbar jord på det.
Ja, umiddelbart, er CO2 vel et globalt problem, og må løses på globalt niveau, hvor vi får mest gavn ud af investeringen..!
.. Så det kan vel næppe kaldes for et dårligt forslag, at placere et sådant anlæg der hvor solen skinner.!!
,.. altså, med mindre sagen handler mere om tilskud, fradrag, arbejdspladser osv, end det handler om klima..!!??
lad så Danmark fraregne effekten i CO2-regnskabet.
Ja, man kan altid lave noget kreativ bogføring i et regnskab, da det er frakoblet den fysiske virkelighed.
Strømmen skal jo bruges et sted i nærheden af solcellerne, og så er det jo lidt kedeligt at se strømmen fra danske solceller blive brugt i Spanien, mens kraftværkerne er nødt til at køre videre på vindstille højsommerdage her i Danmark.
CO2 regnskaber er ikke andet end spekulation.
Strømmen skal jo bruges et sted i nærheden af solcellerne, og så er det jo lidt kedeligt at se strømmen fra danske solceller blive brugt i Spanien, mens kraftværkerne er nødt til at køre videre på vindstille højsommerdage her i Danmark.
Jeg antog, at der også stadigvæk foregik fossil elproduktion i Spanien, som ville blive reduceret tilsvarende. I så fald vil jeg fortsat mene, at det ville være smartere at sætte dem op dernede.
Men, min antagelse ser ud til at være forkert. Det ser ud til, at de faktisk kun har ganske lidt fossilbaseret elproduktion i Spanien (måske endda endnu mindre end os?). Kun 15% kul og 15% andre fossile. Resten er atomkraft og forskellige former for vedvarende energi.
http://cleantechnica.com/2015/04/08/spains...
Jeg synes dog at det er tankevækkende, at de stort set ikke har nogen solenergi i Spanien.
Det jeg dog synes er tankevækkende er, at de stort set ikke har nogen solenergi i Spanien.
Næ, det er for varmt. Solceller kan ikke lide varme. De taber 0,5% per C.
Jeg synes dog at det er tankevækkende, at de stort set ikke har nogen solenergi i Spanien.
Man regnede med at skulle sippe af et glas vand, og kom til at drikke af brandslangen i stedet:
Den spanske regering valgte en tarifmodel lignende den i mange andre lande, blot helt uden sans for det skiftende marked siden 2008 og stærkt faldende priser på solceller.
Det gjorde efterspørgslen på solceller 10 gange større end ventet, og pga. forældet lovgivning og mangel på rettidig omhu, skulle regeringen finansiere infrastrukturændringer, som endte med at blive meget bekostelige.
Idag er solceller langt dyrere end de burde være i solrige Spanien, pga. enorme afgifter og dermed er det spanske solcellemarked næsten sat helt i stå.
vandel flyvplads er lige som det samme sted hvor der årligt bliver holdt danmarks hurtigste bil. og artiklen nævner sjovt nok intet om dhb.
til gengæld, ringkøbing fjord er da ellers næsten lige så nemt og støre at bygge solcelle anlæg på??? plus der er en genskind fra vandet som kan give en forøget effekt.
lad os da lige beholde snart det eneste sted vi kan holde dhb, som er en mange million omsætnings event. thanks.
Umiddelbart virker Spanien som et langt mere oplagt sted at sætte solceller op
Kun hvis man forudsætter at der er et endeligt antal solcellepaneler og at det handler om at bruge dem på den absolut mest effektive måde.
Der er imidlertid rigeligt med solcellepaneler til både Vandel og et hvilket som helst stykke jord nogen måtte have lyst til at placere solceller på i Spanien.
Det relevante skeptiske spørgsmål er derfor: Kan vi bruge Vandel til noget bedre end solceller ?
Jeg har ikke lige nogen ideer der ikke indebærer en meget dyr bortfjernelse af landingsbaner mv.
Jeg synes dog at det er tankevækkende, at de stort set ikke har nogen solenergi i Spanien.
Så vidt jeg ved er det over hele verden praksis at private solceller ikke medregnes i den slags produktions opgørelser: Man medtager udelukkende PV anlæg der er opstillet på kommerciel basis, mens "roof-top" anlæg behandles som energibesparelser eller "energifortrængninger", hvilket vil sige lavere forbrug fra nettet.
Spanien har vist nok store planer for solenergi, men det er jo Spanien...
Jeg synes dog at det er tankevækkende, at de stort set ikke har nogen solenergi i Spanien.
Det er muligvis et definitionsspørgsmål, hvad 'stort set' betyder, men de faktiske tal (fra ENTSO-E (sammenslutningen af europæiske el-TSO’er) viser, at Spanien selvfølgelig producerer pæne mængder solstrøm.
Dog ser det ud til, at udbygningen af solcelle-anlæg i Spanien er gået i stå eftersom produktionen af solstrøm i juli i de seneste 3 år er stagneret: 1613 GWh i 2012, 1796 i 2013 og 1756 i 2014. Solstrømmens andel af den samlede elproduktion er dog vokset en smule, fra 6.7% i juli 2012 til 7.6% i juli 2014.
Til sammenligning er Tysklands solstrømproduktion i juli i de seneste 3 år vokset fra 3327 GWh i 2012, over 4778 i 2013 til 4573 GWh i 2014. Andelen af solstrøm i den samlede elproduktion i Tyskland har været således: 7.5% i juli 2012, 12.5% i 2013 og 10.9% i juli 2014.
Til sidst, Danmark: 14 GWh i 2012, 83 i 2013 og 93 i 2014. Dermed er solstrøm-andelen af Danmarks samlede elproduktion steget fra 1% i 2012 over 4.3% i 2013 til 5.6% i 2014. (data fra Energistyrelsen). Så forholdsmæssigt nærmer vi os altså Spanien - i hvert fald i juli måned.
PHK: Hvad er det for produktionsopgørelser, der ikke medregner effekten fra private solceller? Det ville være ulogisk at behandle dem som energibesparelser, da elproduktionen ikke er sammenfaldende med solcellejerens forbrug. Mere korrekt: der er meget lille sammenfald, så produktionen kan ikke ækvivaleres med besparelser. Størst produktion om sommeren og midt på dagen i solskin. I begge tilfælde er forbruget mindst i disse timer, dage og måneder.
PHK: Hvad er det for produktionsopgørelser, der ikke medregner effekten fra private solceller?
Det er typisk opgørelser som den der linkes til ovenfor.
Problemet er et grænsedragningssspørsmål og typisk er grænsen om anlæggene er centralt registreret (som i Danmark) eller bare noget folk har kastet op på taget.
PS: Det er ikke alle lande der har nettomåleordninger.
OK, jeg troede, at det stort set kun er hustage-indehavere i lande med støtteordninger, som "kaster solcelleanlæg op på taget". Og den manglende samtidighed er et fysisk/meteorologisk fænomen, der intet har med nettomålerordningen at gøre. Men det er jo godt, at vi bor i et land, der har helt styr på tingene!
OK, jeg troede, at det stort set kun er hustage-indehavere i lande med støtteordninger, som "kaster solcelleanlæg op på taget".
Nej, det er utroligt populært tættere på ækvator, enten som en måde at sænke elregningen, eller simpelthen som en måde at få adgang til el til at begynde med.
Under alle omstændigheder har ingen af de officielle opgørelser medtaget "stand alone" anlæg, for der er simpelthen ingen der aner hvor mange der er.
F.eks har mange danske både, campingvogne og kolonihavehuse sådanne "campinganlæg".
Og den manglende samtidighed er et fysisk/meteorologisk fænomen
Tættere på ækvator er samtidigheden bedre: Fryser, køleskab, A/C kører nærmest kontinuerligt midt på dagen.
I Californien er samtidigheden tæt på 100% i middelklasseboliger med A/C.
Ja, i den private husholdning! De fleste kontorer og produktionsvirksomheder jeg kender til, har deres største forbrug 07-18, og så er der lige 90% af alle butikkerne, hvor et mellemstort supermarked har et dags forbrug svarende til mere end 500 husstande. Mig bekendt var marts måned 2013 mere produktiv end samme års juli måned, bl.a. fordi temperaturen var lav, for som nævnt andetsteds, falder ydelsen med stigende temperatur :-(
Mig bekendt var marts måned 2013 mere produktiv end samme års juli måned
Det svinger lidt fra år til år, men generelt er forårsmånedernes kolde klare vejr bedre end sommerens varme og dansende skyer.
Om det varmen eller skyerne der betyder mest er svært at afgøre, mine tal meget detaljerede målinger formår det ihvertfald ikke.
Om det varmen eller skyerne der betyder mest er svært at afgøre, mine tal meget detaljerede målinger formår det ihvertfald ikke.
Det er det samme her. I år ydede april og maj stort set det samme som juni og marts 2/3 heraf. Sidste år var april kun på prognoseniveau mens maj var rigtig god og overgik juni og lå kun lidt under juli.
Vi energibønder er lige så afhængige af vejret som rigtige bønder :-)
og så er der lige 90% af alle butikkerne, hvor et mellemstort supermarked har et dags forbrug svarende til mere end 500 husstande.
Og hvorfor min Brugs har plastret taget til med solpaneler! De kan så rigeligt bruge deres egen strøm.
Det relevante skeptiske spørgsmål er derfor: Kan vi bruge Vandel til noget bedre end solceller ?
Jeg ved det ikke.
Tænker mere i hvad der sker med varmen. 73 MW (peak?) el ved 20% virkningsgrad giver 365 MW afkast varme. Det er alligevel en slat. Jeg tror at det påvirker mikroklimaet.
Det er ikke anderledes end idag, hvor betonen allerede spiller ind. Det nye er at alt varmen ventileres væk sammenfaldende med produktionen.
Dagene bliver varmere, og nætterne køligere. Måske svare det til at flytte Vandel flyveplads sydpå og op i højden. Måske Vandel flyveplads (lidt) nærmer sig Pyrenæerne.
Hvad det kan bruges til, kan jeg ikke lige se. Måske man kan dyrke lavendel, eller svæveflyverne kan udnytte den opadgående luft. Måske Vandel skulle tænke i et friluftsbad lige midt i solcelleparken, som et mini Costa del Sol?
Jeg er ikke seriøs, håber det fremgår.
Tænker mere i hvad der sker med varmen. 73 MW (peak?) el ved 20% virkningsgrad giver 365 MW afkast varme. Det er alligevel en slat. Jeg tror at det påvirker mikroklimaet.
Du mener de 20% af varmen der bortledes som el skulle få temperaturen til at falde ?
Jeg tvivler på at det kan måles i andet end totalt vindstille.
De taber 0,5% per C
Det er noget lavere på det valgte Simax SP660 panel (vist på tegning) og man ville nok vælge moderne tyndfilm paneler med meget lavere tc i Spanien. (Personligt ville jeg også vælge tyndfilm i Danmark når der er plads nok, da de har flere fordele).
vælge tyndfilm i Danmark når der er plads nok, da de har flere fordele
I store anlæg er tyndfilm ikke så udbredt, da de typisk har højere Voc per panel og samtidig stiller krav om lavere total strengspændinger pga. mindre krybeafstande.
I store anlæg arbejder man derimod ofte med så høj strengspænding som mulig, for spare kobber.
I store anlæg er tyndfilm ikke så udbredt
Der er 2 i top 3 og trenden går i den regning.
Der er 2 i top 3 og trenden går i den regning.
Trenden går helt klart i den retning, de er jo klart billigere per W(peak), men i absolutte tal er det stadig ikke ret udbredt.
men i absolutte tal er det stadig ikke ret udbredt.
Det er muligt - jeg kender ikke tallene, og er heller ikke så interesseret i historiske installationer. Tyndfilm er jo en nyere teknologi og bliver hurtigt mere effektiv.
Det giver mening at bruge pengene på kobber nu (der i øvrigt er "billigt" for tiden). Når man så engang skal udskifte panelerne til en nyere generation har man allerede kobberet.
Angående varme problemer: Ville man kunne udnytte en form for skorsten-effekt til at holde temperaturen nede, ved at lukke for ventilation fra siderne på skråtstillede paneler ?. Her taler jeg primært om installation på hustage.
Du mener de 20% af varmen der bortledes som el skulle få temperaturen til at falde ?
Jeg tvivler på at det kan måles i andet end totalt vindstille.
Jeg fiskede mere efter om de 292 MW afkast varme kan mærkes lokalt, ved at de 'frigives' så snart der kommer sol på.
Måske det går lige op med de 20% der bortledes.
Jeg fiskede mere efter om de 292 MW afkast varme kan mærkes lokalt, ved at de 'frigives' så snart der kommer sol på.
Måske det går lige op med de 20% der bortledes.
Hvad mener du med at de frigives? Skulle varmen fra solpanelerne opfoere sig anderledes end hvis solen havde skinnet paa startbanen, en graesplaene, en asfaltvej eller en spaanplade? Spoergsmaalet maa vaere om hvor stor en del af sollyset en given flade reflekterer i forhold til hvor meget der absorberes.
Her ligner solpaneler mere skifferplader eller en asfaltvej men hvis 10% af energien bliver til stroem i stedet for til varme ser panelerne mere sorte ud end de er.
" Kan vi bruge Vandel til noget bedre end solceller ?" Måske ikke lige Vandel da det ligger tæt på Billund, men andre nedlagte flypladser bør kunne kombineres med solceller samtidig med at man beholder muligheden for at flyve stille kortbanefly. Der er en generation på vej om 20-30 år som ligger mellem fastvingefly og helikoptere, og de billige versioner kan forbedre mellemdistancetrafikken som man håbede med Rotodyne engang. Hvis de har steder at lande.
Det er måske der solcellerne alligevel skal skiftes (samme effekt på mindre areal) så landingsbanen igen komme i brug.
Mon ikke Lego, Legoland, hoteller og Lalandia mv kan bruge de mange MW og mere til.
Der er en generation på vej om 20-30 år [...]
Hvem betaler for vedligeholdelsen af Vandel indtil da ?
Solfolkene har vel interesse i at asfalten ikke springer i skov, men et kort stykke vil alligevel skulle renoveres hvis den skulle bruges til fly igen. Bærelaget skal friholdes for trærødder.
Det var som nævnt andre steder end Vandel der ville være relevante, fx Værløse. Og ja, støjforholdene er vigtige.
Peter skriver: "Angående varme problemer: Ville man kunne udnytte en form for skorsten-effekt til at holde temperaturen nede, ved at lukke for ventilation fra siderne på skråtstillede paneler ?. Her taler jeg primært om installation på hustage." Næppe! - jo mere åbent, der er til solcellernes bagside, jo større afkøling. Kun i helt stille vejr kunne det tænkes, at den øgede "skorstenseffekt" fremmer afkølingen. - Jeg er dog næsten sikker på, at man også i stille vejr får størst afkøling med åbne sider. Altså det helt normale!
Som jeg ser af oversigtstegningen over Vandel foroven er der ikke placeret solceller på landingsbaner og tilkørsler men alene på de "grønne arealer" nord for startbanen. Der er så derfor intet til hinder for at at bruge banen til landinger og starter hvis behovet er derfor.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard