Flyvende kontroltårn skal forhindre kollision i jagten på vragdele fra MH370
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flyvende kontroltårn skal forhindre kollision i jagten på vragdele fra MH370

Jagten på det forsvundne Boeing 777 fra Malaysia Airlines har fået det ellers øde område i Det Indiske Ocean 1.800 kilometer sydvest for den australske by Perth til at myldre med trafik.11 fly er i øjeblikket på vingerne, og flere tager dyk, der går helt tæt til havoverfladen - under 60 meter - hvor 9 skibe patruljerer.

Den heftige aktivitet sker helt uden koordinering fra et kontroltårn. Piloterne fra blandt andre det australske overvågningsfly P-3 Orion er bekymrede for risikoen for, at to fly støder sammen, eller at et fly brager ind i et skib, skriver The Associated Press.

Læs også: Her er de vigtigste teknologier i eftersøgningen af MH370

De australske myndigheder tager nu konsekvensen af den øgede aktivitet og sender et ombygget Boeing 737 på vingerne. Flyet bærer navnet E-7A Wedgetail og er et overvågningsfly, der normalt bruges i kampzoner til at skaffe overblik over alle bevægelser og dirigere fly og kampvogne rundt. I Det Indiske Ocean skal Wedgetail agere flyvende kontroltårn og koordinere aktiviteterne i området, så man undgår sammenstød.

E-7A Wedgetail har en arbejdshøjde på 10 kilometer, hvor flyets radar og 10 besætningsmedlemmer kan overvåge alle bevægelser i en radius på 370 til 850 kilometer alt efter om det er skibe eller fly.

Skib med sort-boks-detektorer på vej

Det nuværende eftersøgningsområde er på 254.000 kvadratkilometer, men tirsdag har eftersøgningen været koncentreret i den ene halvdel af området. Hver dag vokser antallet af deltagende enheder, og myndighederne understreger, at man på ingen måde har skaleret ned for efterforskningen - tværtimod, oplyser den australske premierminister, Tony Abbott.

Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Men i samme åndedrag erkender han over for Los Angeles Times, at 'på et tidspunkt er vi nødt til at tage bestik af situationen: Vi er nødt til at lave en form for regnskab'.

Men tiden er ikke kommet dertil endnu. Krigsskibet Ocean Shield forlod natten til i går Perth med såkaldte sort-boks-detektorer, og torsdag er de fremme i eftersøgningsområdet. Hvor lang tid den sorte boks bliver ved at udsende sonar, er usikkert. Den er kun designet til at sende en måned efter et styrt, men eksperter peger på, at den formentlig sender yderligere en uge eller to, skriver Los Angeles Times.

Læs også: Rumstation, Nasa-satellitter og hypersensitiv hydrofon sættes ind i jagten på MH370

Bundforholdene i det formodede nedstyrtningsområde giver grund til en behersket optimisme, da området er domineret af den såkaldte Broken Ridge, som er et plateau med dybder på mellem 800 og 3.000 meter. Hvor langt den sorte boks sender gennem vand, er dog uklart, men specifikationer viser et spænd mellem 1,8 og 3,6 kilometer, og den amerikanske flåde har tidligere oplyst, at deres sort-boks-detektorer kan fange signaler ned til seks kilometer.

Følg jagten på MH370 med Ingeniørens Nyhedsbrev

Medmindre flyet er endt i en grav på bunden, burde detektorerne opfange signaler, hvis de vælger det rette område, og skulle flyet være endt i f.eks. Diamantina-graven tæt på Sydpolen, så er chancerne stadig gode, da de målte dybder her er seks kilometer. Nogle områder er dog ikke opmålt, skriver The Associated Press.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er nu herligt med vågne læsere, når journalisten ikke læser det lille s efter hundred. Alt efter radarsystem er det vist dækkende at skrive mellem 370 til 850 kilometer alt efter om det er skibe eller fly.

  • 0
  • 0
  1. Det omtalte radarovervågningsfly kan naturligvis række til radarhorisonten. Som det BURDE være bekendt, efterhånden, er det 200-250 sømil mellem overfladen og 10 km højde - ergo er det rækkevidden for overflademål (skibe). For andre fly det samme samme hvis de er i 10 km's højde - ergo 400-500 sømil.
    Rækkevidde = 2,2 * sqrt (H) + 2,2 * sqrt (h), hvor H og h er henholdsvis radarhøjden og målhøjden.
    I eksemplerne altså 10.000 m og 0 m for et skib og mellem 0 og 10.000 m for fly.

Eftersøgningsflyene flyver sikkert under 1000 meter, snarere 500 meter (2000 fod), så det nævnte E-7A fly skal faktisk være "on-top" over området i betragtning af, at eftersøgningsområdet for tiden er omkring 200 x 600 sømil.

  1. For passiv sonar, som lytter efter en black-box er den totale afstand interessant, ikke kun vanddybden.
    Hvis rækkevidden, som nævnt ovenfor, kun er 3,6 km, så skal sonar-modtageren være praktisk talt lodret over boxen på 3,6 km dybde, men på 3 km kan afstanden allerede være 2 km, og på 800 meters dybde hele 3,5 km. Det er simpel phytagoras. Denne vandrette afstand har enorm betydning for søgebredden - og dermed den tid som medgår.

Var det ikke en ide at få lidt fysik / teknik ind i de rene Ekstrablads-lignende skriverier ?

  • 2
  • 1

Radardetektion ved jeg meget om.

Sonar detektion ved jeg noget om.
Hvad jeg ikke skrev, og som enhver der har set film om U- både ved, så er yderligere vandets lagdeling pga. temperatur og saltholdighed også afgørende.
Hvem har ikke set e.g. Jagten på Røde Oktober ?

Sonar detektion er givet vis en af de bedst bevogtede teknologiske hemmeligheder, så vi får kun lidt at vide. Også nu, hvor UK har en U-båd i området.

  • 0
  • 0