Flyvende kæmpe-antenne klarer geologiske undersøgelser på rekordtid
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flyvende kæmpe-antenne klarer geologiske undersøgelser på rekordtid

Det er danske Skytem, der har udviklet den antenne, der fragtes rundt under en helikopter. Illustration: Skytem, Bo Bjerre

Norges Geotekniske Institutts (NGI) nye metode til at lave geologiske kortlægninger kan sammenlignes med en metaldetektor, blot er den en hel del større, og så kan den finde langt mere end vielsesringe og sjældne mønter i jorden.

Det forklarer Andreas Aspmo Pfaffhuber til TU Bygg. Pfaffhuber er afdelingsleder i NGI med den officielle stillingsbetegnelse ‘technology lead airborne geo-intelligence’. Han og Joachim Paasche fra Kjeller Innovasjon leder de to selskabers samarbejde om luftbåren geo-mapping. Projektet er støttet af Norges forskningsråd.

TU har talt med de to innovatører over telefonen i kølvandet på en pressemeddelelse om, at de nu har tænkt sig at gøre en forretning ud af den nye tjeneste, som blandt andet det norske jernbaneselskab Bane Nor allerede har benyttet sig af. Senere samme dag som interviewet får de endda besøg af den norske statsminister, som gerne vil se nærmere på, hvad Forskningsrådets støtte har ført til.

»Foreløbig er vores metode mest velegnet til at kortlægge store områder,« siger Pfaffhuber.

Induktionsmetode

Teknologien bag den sekskantede antenne, der er fæstnet i wirer under en helikopter, er baseret på elektromagnetisk induktion. Det indebærer, at man skruer ned for strømmen i en stærkt ladet kabelspole, hvilket gør, at der udsendes en magnetisk impuls. Disse impulser afgiver forskellige lydfrekvenser afhængigt af, hvad de møder på deres vej ned i jorden. Det registreres af antennen, og denne information sendes til computere, hvor den køres igennem NGI’s statistiske algoritmer.

På den måde kan NGI kortlægge jordbundsforholdene over store områder på rekordtid. De får at vide, hvad den øverste del af jordlaget består af, om det er løst eller fast, vådt eller tørt, og ikke mindst hvor langt der er ned til sten. Alt sammen information, som bygherrer er meget afhængige af.

»Foreløbig er det kun vores eksperter, der er i stand til at tolke resultaterne fra helikoptermålingerne. Men vi arbejder på, at det enklere, så også ingeniører uden en baggrund som vores kan være med,« siger Pfaffhuber.

Machine learning

Algoritmerne i NGI’s geofysiske modeller er udviklet på baggrund af mange års indsamling af geologiske data. Derudover skal computerne løbende lære af de nye fund, der indsamles med den luftbårne antenne. Dermed vil målingerne blive mere nøjagtige for hver helikoptertur.

»Målingerne med geoscanneren sammenholdes også med punktvise undersøgelser fra jorden,« forklarer Joachim Paasche, som er direktør for forretningsudvikling i Kjeller Innovasjon.

Med punktvise undersøgelser henviser han til traditionelle jordbundsundersøgelser med borehuller på strategiske steder på et byggeriområde. Han indrømmer, at den gamle metode er betydeligt mere nøjagtig end helikopterscanningen, men at den misser alt det, der ligger mellem de udvalgte stikprøver.

»Med vores modeller får man et billede af jordsbundsforholdene i hele det område, man er interesseret i,« reklamerer Paasche.

Målingerne beregner også statistisk usikkerhed, så man kan gå tilbage og bore, der hvor resultaterne eventuelt har været for vage. Alt i alt skal dette resultere i mere pålidelige data – noget, som er tiltrængt i bygge- og anlægsbranchen.

Ifølge NGI er det ikke usædvanligt, at store infrastrukturprojekter bliver 20 til 50 procent dyrere end budgetteret som følge af usikre geologiske informationer. Fordi boring er så dyr og tidskrævende, er der grænser for, hvor mange områder man kan undersøge, før man sætter et byggeprojekt i gang.

»Machine learning er nøglen for denne teknologi, fordi det integrerer enorme datamængder med varierende typer af data,« mener Andreas Pfaffhuber.

Droner er det næste

Han understreger, at det ikke er muligt for hvem som helst at få fat i en helikopter med udstyr og ekspertise. Hver opgave prissættes for sig, men at det er dyrt for små projekter, er der ingen tvivl om.

»Foreløbig er vores teknologi bedst egnet til at kortlægge nye vej- eller jernbanestrækninger. De bør desuden være af en vis længde, før det kan betale sig. Mindst 15–20 kilometer,« indrømmer han.

Pfaffhuber vil alligevel ikke afvise, at metoden kan være aktuel for ejendomsudviklere, der ønsker at undersøge store grunde allerede nu. Samtidig påpeger han, at teknologien snart vil være klar til mindre projekter.

»Vi er i gang med at udvikle en skalérbar, software-baseret cloud-tjeneste. Men der er ikke tale om at lave et program, som folk kan købe for så at gennemføre undersøgelserne selv – det vil stadig være en tjeneste, som vi tilbyder,« pointerer Paasche.

Forretningsudvikleren siger, at de for at forbedre teknologien samarbejder tæt med udstyrsudviklere i SkyTEM, et selskab, der udspringer fra Aarhus Universitet.

»Vi må tage dette et skridt ad gangen. Vi håber, at vi næste år kan få en mindre, batteridrevet antenne klar. Men den vil ikke være så lille, at den kan fragtes med en drone,« siger Pfaffhuber.

Han er tilbageholdende, da TU vil vide, hvornår en droneløsning kan være klar. »Om nogle få år«, er det nærmeste, han kommer en tidsangivelse.

»Men det er ikke kun teknologien, som begrænser os. Vi er også nødt til at indhente tilladelse til at bruge disse droner, og de vil ikke være specielt små. De vil kræve fuld certificering,« siger Andreas Pfaffhuber.

Det nye er afkodningen

Den teknologi, NGI benytter til den luftbårne geoscanner, er mindst et par årtier gammel, fortæller Jan Steinar Rønning, forsker ved Norges Geologiske Undersøkelse (NGU). Han påpeger også, at danske SkyTEM, der har lavet selve antennen og målesystemet, er verdensledende på denne teknologi og foretager kontinuerlige opgraderinger af målesystemet.

»Det nye er, at NGI sammen med Kjeller Innovasjon og de danske udviklere har fundet en metode, der automatisk kan tolke de data, som målingerne giver. Entydige geologiske tolkninger af denne type data er forbundet med usikkerhed og skal opfølges af boringer. At man nu kan få hurtige, automatiserede svar, er naturligvis noget særligt,« siger Jan Steinar Rønning til TU Bygg.

Artiklen er fra tu.no

hej,

Er det ikke hvad vi har gjort i Danmark de sidste 7 år, med grundvandsmålinger..?

  • 6
  • 0

" Disse impulser afgiver forskellige lydfrekvenser afhængigt af, hvad de møder på deres vej ned i jorden."
Lydfrekvenser!!!!! ?????
Danske Skytem laver meget andet end kortlægning af vand med deres teknologi.

  • 0
  • 0