Du mener faldende genstande (forhåbentlig)
En opgørelse, Avisen.dk har lavet på baggrund af tal fra Petroleumstilsynet, afslører, at der siden den 15. november sidste år er sket 49 uheld på Mærsk-boreplatforme alene i den norske del af Nordsøen.
Godt halvdelen af de 49 såkaldte 'utilsigtede hændelser' vedrører ifølge Avisen.dk såkaldte 'faldende genstande'. Det vil sige samme type hændelse, der for et år siden var skyld i en 27-årig mands død på Mærsk-boreriggen 'Resolute'. Han blev netop dræbt af en metalgenstand, der ramte hans hoved under en tryktest af udstyr.
Det norske Petroleumstilsynet, der fører tilsyn med sikkerheden på boreplatformene, beklager forholdene på Mærsk-platformene.
»Vi er bekymrede over udviklingen. Siden 2000 har der bestemt ikke været en positiv udvikling, når det drejer sig om hændelser med faldende genstande,« siger pressetalsmand for tilsynet Ole Johan Faret til Avisen.dk.
Han understreger, at han ikke udtaler sig om specifikke virksomheders boreplatforme, men generelt om forholdene på alle borerigge i Nordsøen.
Mærsk-platformen Mærsk Guardian vinder den tvivlsomme ære af at være den platform blandt mange i Nordsøen, hvor der for tiden sker flest utilsigtede hændelser.
Ni gange i tredje kvartal i år er der sket uheld på denne platform.
Optælling viser desuden, at 27 genstande på op til flere hundrede kilo, er faldet fra stor højde til steder, hvor de i mange tilfælde kunne ramme de ansatte.
»Statistisk set medfører disse hændelser med faldende genstande relativt ofte personskade med risiko for dødsfald. Der er brug for mere forebyggelse,« siger Ole Johan Faret.
Hos Mærsk Drilling siger operationschef Jørn Madsen, at Mærsk allerede gør meget for at forhindre de utilsigtede hændelser. Men han indrømmer, at der er problemer, som ikke er acceptable.
»Vi planlægger at gennemføre en holdningskampagne, der skal overbevise både chefer og medarbejdere om, at slet ingen genstande i fremtiden skal falde ned på boreplatformene,« siger operationschefen.
Du mener faldende genstande (forhåbentlig)
Måske kaster nogle af de grumme borebisser ligefrem med genstande på et par 100 kg efter folk! Så vil de flyvende genstande passe meget godt :o)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard