med en sådan flyvende bil. Chafutten skal både have kørekort og flyve certifikat. Og sikke mange vejkilometre, bro og færgebilletter der kan spares?
Den hollandske virksomhed PAL-V annoncerer i en pressemeddelelse, at deres flyvende bil, Liberty, er blevet godkendt af det hollandske vejdirektorat, RDW, til at køre med nummerplade på de europæiske veje.
»Vi har samarbejdet med vejmyndighederne i mange år for at nå denne milepæl. Følelsen af spænding hos holdet er enormt. Det var meget udfordrende at få et 'foldet luftfartøj' til at bestå alle tests,« lyder det fra Mike Stekelenburg, der er CTO i PAL-V.
I øjeblikket gælder tilladelsen kun for et enkelt eksemplar af den flyvende bil, og det betyder, a PAL-V endnu ikke kan sætte fuld gang i produktionen.
Det hollandske vejdirektorat skal først sikre sig, at PAL-V kan producere den flyvende bil med de samme kvalitetsstandarder som prototypen. PAL-V forventer, at denne produktion starter op i Indien i løbet af næste år.
Mike Stekelenburg håber, at Liberty også snart godkendes af myndighederne til at måtte flyve. Siden 2015 er designet af den flyvende bil blevet gennemgået af det europæiske luftfartssikkerhedsagentur EASA. PAL-V forventer, at en godkendelse til at gå i luften falder på plads i 2022.
Liberty er en gyrokopter og har rotorblade på taget, som det tager mellem fem til ti minutter at folde sammen eller folde ud.
Den både kører og flyver med en tophastighed på 180 km/t og skal bruge 180-330 meter startbane for at kunne lette, men kun 30 meter for at lande.
Libertys motor kører på almindelig benzin og kan køre op til 1315 kilometer på en fuld tank. Den flyver op til 400-500 kilometer og kan holde sig i luften godt fire timer af gangen.
Den flyvende bil vejer uden personer, last eller benzin 664 kilo og har en benzintank på 100 liter. Til sammenligning har en Honda Accord en benzintank på omkring 53 liter.
med en sådan flyvende bil. Chafutten skal både have kørekort og flyve certifikat. Og sikke mange vejkilometre, bro og færgebilletter der kan spares?
Hvorfor mon videoen ikke viser den flyvende bil flyve, men kun køre?
Den skal nemlig først godkendes til at flyve som autogyro :)
Hvorfor mon videoen ikke viser den flyvende bil flyve, men kun køre?
Undrede også mig.
Der er nogle ultra korte klip, der ikke ligner de andre af bilen, bl.a. ser det ud som der er andre hjul på, åbne imellem eger.
Måske har de fat i den lange ende? at det i virkeligheden er godkendelse som "bil", der er det svære, og derfor det som de begynder med? Hvor alle tidligere projekter (og der har været mange!) er begyndt med at lave et apparat der kan flyve og derefter har kæmpet med at få en godkendelse som bil.
... hvad der nok er en tidligere variant. Det mest tjekkede syns jeg er propellen, der selv klapper sammen. De viser ikke hvad der sker med gyroen, men jeg gætter på at den foldes manuelt.
https://www.youtube.com/watch?v=oWLhgSJaOnk
Den gale pilot Torkild Balslev havde en smartere løsning, han landede overalt hvor der (næsten) var plads, og tog så en medbragt cykel det sidste stykke vej.
Balslev, ak ja, R.I.P.
Og Verner Jaksland havde en klapsammen-knallert på passagersædet i sit motorsvævefly (en SF Motorfalke).
Han lavede pudehynder og polstre - patenteret skridsikre! Så fløj han ud i fædrelandet, landede på et stubmark, foldede knallerten ud og tøffede rundt til kirkerne med skridsikre hynder og stofprøver til de slidte kirkebænke.
Dengang var det hele ikke så indviklet (set på behørig afstand med nutidens øjne). Det var i 70'erne og 80'erne.
Med mængden af uduelige og farlige bilister er det rart at vide at man formenligt skal have en form for flycertifikat og at "bilen" nok bliver så dyr at de fleste holder sig væk.
Sjovt - i løbet af de sidste 10 minutter er der én der har været inde og give hele striben af indlæg - uden undtagelse - en tommelfinger nedad. Han har nok en dårlig dag.
Ville nu hellere klassificere det som en helikopter-bil, end en flyvende bil.
Ville nu hellere klassificere det som en helikopter-bil, end en flyvende bil
Det er ikke en helikopter men en gyrokopter.
Begge kan flyve og, det er også en bil.
Det er ikke en helikopter men en gyrokopter.
Begge kan flyve og, det er også en bil.
En helikopter anses normalt for ret ustabil, men i Helsinki lufthavn hænger en svæve-gyrokopter, som ser ud til kun at styres ved at tilte aksen til rotoren. Er det rigtigt at en gyrokpter er naturligt stabil og kan styres så simpelt?
Hvor er i øvrigt propellen der skulle drive bilen frem når den flyver?
Som Paamand skriver, så er propellen udformet så den selv klapper sammen. Den ses bag på bilen. Det er kendt fra flere typer af motorsvævefly, bl.a. Stemme S-10 og den Stratos 300, jeg havde engang. Jeg har hverken fløjet heli- eller gyrokopter og skal ikke sige hvad der er mest stabilt, men en gyrokopter er helt klart en simplere konstruktion. Selve rotoren er mekanisk meget simplere, og man slipper også for den lidt komplicerede halerotor, da der ikke er noget drejningsmoment fra rotoren på en gyrokopter.
Prisen er sat til €499,000: https://www.dutchnews.nl/news/2020/10/libe... Ikke billigt, men så ankommer man også med stil.
For et par år siden var det denne her https://terrafugia.com/category/all/ der fik mest opmærksomhed. En flyvende bil med vinger. Vingerne kunne klappes ind og ud ved tryk på en knap. Det ser godt ud og jeg er mere til vinger end rotorer, men jeg tror nu alligevel mere på Liberty. En frit roterende rotor må være langt lettere end en vinge, der ovenikøbet er bygget til at folde sammen ved tryk på en knap.
Terrafugia skriver i øvrigt også et sted at det var lettere at få godkendt apparatet som fly end som bil. Så det kan underbygge hvorfor vi ser Liberty køre før den flyver.
Det havde nu alligevel været mere overbevisende hvis de i det mindste havde vist at propellen kunne snurre rundt og rotoren foldes ud! Det behøver man næppe luftdygtighedsbevis for at vise.
Jeg glæder mig til at se elgtesten udført i en trehjulet bil med enkelt forhjul.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard