Den flyvende bil findes allerede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den flyvende bil findes allerede

Illustration: Terrafugia

Undertegnede skrev for en del år siden, at flyvende biler aldrig ville blive til noget. Pointen var, at det var alt for kompliceret og besværligt at have en bil, som både skulle kunne køre på landevejen og flyve i luften. Oven i det skulle lægges, at for at komme op skulle der bruges en startbane og noget tilsvarende, når man skulle ned igen.

Det har dog ikke forhindret udviklere i forsat at forfølge drømmen om både at kunne køre på vejen og flyve i luften. Det lyder ikke nemt – og det er det heller ikke. En hel del projekter har gennem årene endt deres dage som følge af styrt eller pengemangel.

Men nogle enkelte projekter ser ud til at være ved at lykkedes. Her kommer en lille beskrivelse af de tre mest lovende.

Knækkede vinger fra amerikansk MIT-startup

I 2006 slog tre studerende fra MIT i Massachusetts sig sammen i selskabet Terrafugia. Målet var at udvikle en flyvende bil.

Tre år efter fløj den første prototype, og siden er der blevet udviklet en kommerciel model kaldet Transition.

Der er plads til to personer i Transition, og flyet vil i USA kunne kategoriseres som et ‘Light Sport Aircraft’. Det betyder, at et flycertifikat kan opnås med bare 20 flyvetimer. Når Transition kører på vejen, kræver det blot et almindeligt kørekort.

Læs også: Nu med landingspladser på tagene: Uber vil have flyvende storby-taxaer i 2020

Transition 'knækker' vingerne, når den skal køre på landevejen. Illustration: Terrafugia

Rækkevidden i luften er cirka 640 km med en tophastighed på 160 km/t. På landjorden vil den kunne køre i almindelig trafik – også på motorvej. Motoren, som driver flyet både i luften og på landevejen, er en firecylindret Rotax 912 iS Sport.

Lige nu er det muligt at reservere en Transition for 10.000 dollars. Den endelige pris forventes at ligge på 279.000 dollars (eller cirka 1,8 mio. kroner), og første levering forventes at finde sted i 2019.

Læs også: VIDEO: Elektrisk VTOL-fly letter for første gang

Næste version kan lande og lette lodret

Men Terrafugia vil også tage flyvende biler til det næste niveau med deres udviklingsprojekt TF-X. Her er vinger skiftet ud med propeller, der kan drejes i stil med det amerikanske militærfly V-22 Osprey. Det betyder også, at der ikke længere er brug for en start- og landingsbane, da flyet kan lette lodret. Rækkevidden bliver 800 km, og tophastigheden bliver op til 320 km/t.

Næste version bliver noget mere futuristisk at se på. Konstruktionen minder om det amerikanske V-22 Osprey. Et princip, som flere andre drone-producenter arbejder med. Illustration: Terrafugia

Læs også: Flyvende bil kan bestilles nu

Brændstoffet er stadig benzin, men nu driver det en generator, som leverer strøm til to elmotorer monteret i forbindelse med propellerne. Den totale motoreffekt skal være 1 MW.

Det er også forventningen, at TF-X bliver så autonomt, at det ikke længere kræver et flycertifikat for at flyve med.

Terrafugia regner med, at prisen for sådan en flyvende bil kommer til at ligge på, hvad en tilsvarende luksusbil koster på det tidspunkt.

Læs også: Airbus vil teste flyvende biler sidst i 2017

Og som det nok kunne forventes, så er der ikke sat en dato på, hvornår TF-X er klar til salg.

I 2017 blev Terrafugia solgt til den kinesiske bilproducent Geely, som også ejer Volvo.

Slovakisk flyvende bil er kommet sig over styrt

I 2015 styrtede den en flyvende bil ned ved byen Janíkovce i Slovakiet. Modellen hed Aeromobil 3.0 og havde været under udvikling i siden begyndelsen af 1990'erne.

Men virksomheden Aeromobil har overlevet og har udviklet en version 4.0, som skulle være klar til salg i 2020.

Aeromobil 3.0, som styrtede ned i 2015. Illustration: Aeromobil
Den seneste udgave af Aeromobil 4.0, som skal være klar til salg i 2020. Prisen bliver omkring 10 mio. kroner. Illustration: Aeromobil

I modsætning Terrafugias Transition, så knækkes vingerne på Aeromobil ikke på midten, men klappes bagud.

Motoren i version 3.0 var magen til den i Transition, men i version 4.0 er der opgraderet til en 2,0-liters boxer-motor fra Subaru, som leverer 300 hk. Når den kører på vejen, bliver der leveret energi fra solceller placeret på taget. De skulle række til at køre små 100 km. Fremdriften kommer fra en 80-kW elmotor, som driver forhjulene.

På landjorden vil topfarten være 160 km/t, mens den i luften vil kunne nå 360 km/t. Rækkevidden i luften vil være 750 km.

Og så er der lige det med pris og levering. Prisen kommer til at ligge på over 10 mio. kroner, og hvis luftrummet skal udnyttes, er der stadig brug for en halv kilometer lang start- og landingsbane. Og ja, du kan reservere en Aeromobil i dag og får en speciel version af de første 500 styk.

Tilbage til fortiden

I boksen øverst i artiklen kan man se Arne Jacobsen-tegningen fra 1929. På taget står noget, der umiskendeligt ligner en gyrokoptor eller en autogyro.

Illustration: PAL-V
Det hollandske firma PAL-v har udviklet denne kørende autogyro. Prisen er nede på 2,25 mio. kroner, men så kan den også komme i luften på bare 200 meter. Illustration: PAL-V

Sådan en har den hollandske virksomhed PAL-V udviklet, og den er faktisk lige ved at være klar til salg. De sidste certifikationer skulle være ved at være på plads. Prisen ligger på 2,25 mio. kroner.

Hvor både Terrafugia og Aeromobil satsede på fly med vinger, så har PAL-V altså valgt autogyro-konceptet, hvilket noget overraskende ikke ser ud til at give begrænsninger; topfarten i både i luften og på landevejen er 160 km/t og rækkevidden er 500 km.

Motoren er den samme, som både Terrafugia og Aeromobil benytter sig af, nemlig en Rotax 912 iS Sport.

Men hvor Aeromobil skal have en halv kilometer til at lette, så kan PAL-V klare sig med godt 200 meter og bare 30 meter til at lande på. Det tager 5-10 minutter at transformere den fra til en bil og tilbage igen til fly.

På vejen har udviklerne valgt den trehjulet konfiguration med et hjul foran og to bagved. Lad os håbe, at de har mere styr på svingstabiliteten, end da den britiske rædsel Reliant Robin blev udviklet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, såmænd - de første flyvende biler blev demonstreret for mere end 80 år siden!

https://en.wikipedia.org/wiki/Waterman_Arr...
https://topworldauto.com/cars/convair/conv...
https://en.wikipedia.org/wiki/Convair_Mode...
https://mashable.com/2015/08/03/flying-car...
https://en.wikipedia.org/wiki/Roadable_air...

Denne blev sat i produktion allerede i 1954: http://www.nydailynews.com/autos/world-fly...

De er altid endt som en fiasko, og alligevel er de genopstået, igen og igen og igen - og vist nok alle som én omtalt som "den første flyvende bil".

https://io9.gizmodo.com/5888216/the-first-...

  • 9
  • 0

Måske kan jeg, hvis du kan dokumentere hvor skellet går. ;o)

Jeg kan evt. Korrigere Wikipedia, så det bliver korrekt på dette punkt. Vil du blive glad hvis jeg gør det for dig?

  • 0
  • 6

Jeg kan evt. Korrigere Wikipedia, så det bliver korrekt på dette punkt. Vil du blive glad hvis jeg gør det for dig?


Om ikke andet vil det gøre mig temnelig ligeglad. ;o)

Det der tæller, er kun om du kan dokumentere, at der findes en officiel definition, der skelner mellem "roadable aircrafts" og "flying cars" ..... OG at alle dem som før 1950, som blev præsenteret som "flying cars", ikke officielt levede op til dette begreb.

Kan du det?

  • 4
  • 0

Det der tæller, er kun om du kan dokumentere, at der findes en officiel definition, der skelner mellem "roadable aircrafts" og "flying cars"


Jeg bemærker, at din Wikipedia-artikel ikke angiver en kilde til begreberne "roadable aircrafts" og "flying cars".

Dermed ville jeg være varsom med at bruge Wikipedia som dokumentation for, at de to begreber dækker over det samme. Uden kilde afspejler det blot holdningen hos forfatteren til Wikipedia-artiklen, hvilket ikke er i Wikipedia-ånden.

...og derudover er jeg egentlig ligeglad med jeres diskussion. Problemet med flyvende biler er ikke at få dem til at flyve. Problemet er at få en stor mængde af dem til at flyve i det samme luftrum uden ulykker. Det kan den menneskelige hjerne ikke kapere. Så det er i virkeligheden udviklingen af førerløse fly/biler, der er hæmskoen.

  • 2
  • 0

For mange år var Mollers Skycar jo den som så ud som den næste første flying car, men fremskridtet var ikke tilstede for en del år. Nu har de offentliggjort en beretning om en run-in med SEC, som har åbenbart været helt ud i skoven. Jeg har ikke sat mig ind i sandhedsværdien af deres version, men det er i det mindste spændende læsning: http://mis2003.org/our_story.html

  • 0
  • 0

Uanset hvornår, er Vi tættere på end tidligere,
og så går motorvejs-projekterne i stå.

Ja, de kan ikke, forurene, støde sammen, falde ned,
det bliver et meget anderledes transport-billede,
i en ikke fjern fremtid, og måske er Fx en KattegatBro, og så specielt til kun biler,
som senest foreslået, allerede ved at være overhalet af 'fri-bane-princippet', og den tilsyneladende fremsynethed kan vise sig at være et stærkt forældet perspektiv.

  • 0
  • 0