Flytrafik udleder rekordmeget CO2: Stiger 26 pct. på fem år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flytrafik udleder rekordmeget CO2: Stiger 26 pct. på fem år

Illustration: Fahroni / Bigstock

Flytrafikken har længe været en af de helt store syndere i det europæiske klimaregnskab. Luftfarten er ansvarlig for 3 procent af Europas samlede udledning af drivhusgasser, og ifølge den grønne transportorganisation Transport & Environment har luftfartindustrien i Europa øget sin CO2-udledning med 26,3 procent over de seneste 5 år.

Alene i 2018 steg emissionen fra flytrafik med 4,9 procent. Det viser nye tal fra EU-Kommissionen.

Et eksempel på det eskalerende problem er det irske discountflyselskab Ryanair, som er kommet i dårligt selskab: Lavprisselskabet har sneget sig ind på en 10. plads over de mest CO2-udledende virksomheder i EU – en Top 10, der ellers kun består af kulkraftværker.

Læs også: Norwegian opfordrer til CO2-skat på flyrejser

Stiger mens alle andre falder

Ryanair, der hvert år flyver 130 millioner passagerer, udledte i 2018 9.9 megaton drivhusgasser, hvilket er en stigning på 6,9 procent siden året før, ifølge data fra ETS – EU’s salgssystem for udledning af emissioner.

Til sammenligning har de øvrige virksomheder, der er omfattet af ETS, udledt 3,9 procent mindre CO2 i 2018. Den europæiske miljøorganisation Transport & Environment kalder i en pressemeddelelse Ryanair og de resterende flyselskaber for »den nye kulindustri«, og understreger de nye tal er et tegn på behovet for strengere europæisk regulering af flyselskaberne, hvis deres CO2-udledning skal reduceres.

Læs også: For første gang er der håb for Europas vigtigste våben mod udledning af drivhusgasser

Transport & Environment opfordrer blandt andet til, at der indføres skat på flyenes brændstoffer og moms på køb af flybilletter, da de regler allerede gælder indenfor andre dele af transportsektoren i Europa.

I organisationens optik er der derfor behov for bindende internationale regler, hvis Ryanair ikke skal få selskab af flere flyselskaber i Top 10 over CO2 syndere.

»Denne tendens vil kun fortsætte, indtil Europa opdager, at denne underbeskatning og underregulering af sektoren må stoppes,« siger Andrew Murphy, der er luftfartschef i Transport & Environment ifølge meddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Luftfarten er 3% af EU's udledning, så det er klart at hvis vi ikke mere flyver, og slet ikke med Ryan Air, så er alle problemer løst.

  • 12
  • 9

Hvilken procent sats skal man være på for at være "en af de helt store syndere" ?
Det må være mere end 2 procent kan jeg regne ud men hvor går grænsen. Og hvem er så over / under den???

  • 5
  • 3

Hvis vi undgik charterflyvningerne, ville regnskabet komme til at se anderledes ud. På minussiden ville vi se manglende turistindtægter og nedgang i økonomien på de populære rejsemål. Det betyder igen, at vi fjerner os længere fra FNs mål om forbedrede sociale og økonomiske forhold for alle mennesker på Jorden.

  • 6
  • 1

Den eneste løsning på problemet med for meget flytrafik er ganske enkelt at begrænse antal flyvninger.
Man kunne starte med at alle lande skal nedsætte trafikken med 10-15%, senere med et større antal.
At lade være med at tage på en flyferie løser intet, da flyet bare får en tom plads ekstra.
Altså, hvis man mener det alvorligt med at begrænse CO2-emissionen.

  • 2
  • 10

Bestil din selvkørende sovevogn til kl 20:00. Installer famillien og tryk start.
Vågn op næste dag veludvillet til din destination, uden at have beymret sig om batteri størelsen eller opladninger.
Det må med lethed kunne lade sig til en stærkt reduceret pris end 4 charter fly billeter.

Evt drop hotelet bestil en bovogn og udnyt de nye mulighheder.(inklusiv 4 e-cykler naturligvis).

  • 1
  • 2

"Luftfarten er ansvarlig for 3 procent af Europas samlede udledning af drivhusgasser"

...men den er ansvarlig for 80% af opvarmningen, fordi en stor del af udledningerne foregår uden for troposfæren. Hvor længe endnu skal det være hemmeligt ?

  • 1
  • 5

De presser også på at Belgien og Frankrig lukker deres atomkraft.
De blokerer i EU for at Polen og Tjekiet ikke bygger atomkraft.

Men brunkul, kul og Russisk naturgas, det er godt.

Nå nok om det.

Flyvning, er kommet for at blive, og ideen om at afvikle det er nok svær at sælge.

Elektriske fly i 200 tons og 10.000 km rækkevidde, er umuligt, så vi må finde på noget andet som er klima neutralt.
Det eneste der er brugbart her og nu, som passer i eksisterende infrastruktur er, er elektrofuel, men det kræver enorme mængder el-energi.

Da vi ikke har forsynet alt hvad der står stille på jorden, via en ledning, så er det helt tåbeligt at bruge energi på fly.

Derfor er den bedste løsning, lige nu, at fortsætte som vi plejer, og så adressere problemet når vi har lukket samtlige kulfyrede kraftværker, slukket for naturgasbrænderne og skiftet benzin og diesel bilerne til el-biler.

  • 6
  • 5

Derfor er den bedste løsning, lige nu, at fortsætte som vi plejer, og så adressere problemet når vi har lukket samtlige kulfyrede kraftværker, slukket for naturgasbrænderne og skiftet benzin og diesel bilerne til el-biler.

Ja, og nej.

Det tager tid at starte en sådan industri op, så det er ikke nogen god idé at vente til den sidste lastbil er på batterier, som du siger.

Men ellers, ja, vi skal jagte emissionsstederne og finde alternativer.

  • 0
  • 0

En enkel løsning på det kan bl.a. være syntetisk brændstof som produceres ved at blande CO2 fra luften med H2 fra vand. Det kræver energi at fremstille og det skal selvfølgelig være grøn energi, men det kan lade sig gøre og implementeres i nuværende teknologi.
Problemet er at brændstof indeholder ca. 10 kWh pr. kg og de bedste Tesla batterier indeholder 0,2 kWh pr. kg så batterier kommer de næste mange år ikke i nærheden af brændstof.
Løsningen er ikke at vi går tilbage til stenalderen, indsætter nattog, holder op med at rejse osv. Det vil i stedet gøre millioner af mennesker arbejdsløse og skabe større problemer for mennesker end klimaet.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten