"De udregner, at stribernes strålingspåvirkning dengang (2006) var 49 mW/m2, lidt mere end det dobbelte af CO2-påvirkningen."

Man er jo ikke forvænt med tal i artikler der vedrører klima.

..og så er vi tilbage ved mit oprindelige spørgsmål; Har vanddampen over tropopausen ingen klimagasvirkning, hvis ikke der dannes synlige forstadier til skyer ?

Beklager hvis jeg misforstod dit oprindelige spørgsmål.

Jo, vanddampen deroppe har præcis samme mikrobølgeabsorbtion som alle andre steder, men den har "kun" samme drivhuseffekt som anden vanddamp når den er vanddamp.

Propeldrift bliver pludseligt mere interessant

...og så er vi tilbage ved mit oprindelige spørgsmål; Har vanddampen over tropopausen ingen klimagasvirkning, hvis ikke der dannes synlige forstadier til skyer ? Vanddamp udmærker sig ved at være potent i ganske små mængder.

I teksten skelner de meget mellem situationer, hvor der dannes kondensstriber, og hvor der ikke gør. Hvori består forskellen, klimatisk betragtet ? H2O er jo til stede uanset.

Forskellen er om vandet er frosset til små bitte iskrystaller der kan virke som "kim" til dannelse af skyer, eller om det "bare" er vanddamp.

I teksten skelner de meget mellem situationer, hvor der dannes kondensstriber, og hvor der ikke gør. Hvori består forskellen, klimatisk betragtet ? H2O er jo til stede uanset.

Det betyder vel at gevinsten ved at bruge syntetiske alternative brændstoffer, som der for tiden forskes i, udelukkende har potentiale til at være til gavn for CO2 udledning, men ikke addresserer det væsentligste problem ved flytrafikken. Så længe brændstofferne er en variant over brint på 'noget andet' i hvert fald.

Kan problemet reduceres ved at benytte en lavere flyvehøjde? Jet motorerne er dog ikke så effektivt.

Propeldrift bliver pludseligt mere interessant. I forvejen bruges propeldrift ved en del kortere distancer. Måske dette giver et nyt syn på luftfart.

Og hvorfor skulle den ikke kondensere???

well, den fryser faktisk, det er en sky af bittesmå iskrystaller vi ser og det er derfor de kan virke som "kim" for skydannelse.

Jeg tænker på den H2O, som fly udstøder i stor højde og som ikke kondenserer.

Og hvorfor skulle den ikke kondensere???

Jeg tænker på den H2O, som fly udstøder i stor højde og som ikke kondenserer.

Hvorfor har H2O ingen klimagasvirkning, med mindre vi kan se den i form af kondens ?

Det har den bestemt også!

Men vand adskiller sig fra alle de andre drivhusgasser ved at trippelpunktet, dvs. den kombination af tryk&temperatur hvor vand kan existere som både væske, is og damp er meget tæt på atmosfærens normale tryk&temperatur.

Uanset hvor meget "ekstra" vanddamp du tilfører atmosfæren kommer det ud igen som nedbør indenfor få dage. At fjerne samme mængde CO2 fra atmosfæren som en rask lille sommerbyge gør på 10 minutter, tager meget mere fotosyntes end man næsten kan forestille sig.

Derudover virker skydækket også som en solskærm, der reflekterer en masse solstråling tilbage inden det når at varme solen op.

Men situationen er en anden når man kommer op i de tyndeste og normalt tørreste luftlag, hvor kondensstriberne dannes, hvilket alene deres existens bevidner.

Hvorfor har H2O ingen klimagasvirkning, med mindre vi kan se den i form af kondens ?

Er der en tilsvarende effekt fra den damp, der udledes fra A-kraft værkers køletårne?

Nej, den damp kommer ud langt under skylaget og bliver derfor bare en del af det normale nedbørsmønster.

Er der en tilsvarende effekt fra den damp, der udledes fra A-kraft værkers køletårne?

Jeg er ikke enig med professoren i at det har noget med forbrændingen at gøre. Det er snarere, at trykforholdet (pressure ratio) stiger i motorerne, hvilket alt andet lige giver en lavere exit-temperatur, hvis ikke forbrændingstemperturen følger med.

Det understøttes af, at den bedste fremdriftsvirkningsgrad opnås ved at trække mere effekt (afkøling) ud af gassen, og bruge denne effekt til en større fan (ultra-high bypass), som giver bedre virkningsgrad (propulsion efficiency). Årsagen er, at kraften fra motoren er lig med luftens masse gange hastighedsforskellen, hvorimod hastigheden skal betales med en stigning i kinetisk energi, som er masse gange hastighed i 2. potens. Og naturligvis er varm gas lig med energitab.

Hvis artiklen ikke akcepteres af IPCC bliver den kun til den generelle baggrunds støj om emnet.

Bedre precisering af teksten ville være godt : ".. således være mindst 160 mW/m2 om 30 år, hvorimod påvirkningen fra CO2 til den tid vil være cirka 85 mW/m2." Det er påvirkningen fra flyenes CO2 der er tale om.

Ovenstående underbygger vel blot hvad vi allerede vidste; nemlig at vi skal have reduceret antallet af flykilometre hurtigst muligt.