Når et fly fyrer brændstof af i atmosfæren, danner forbrændingen både flystriber og skyer, der på kort sigt bidrager mere til den globale opvarmning, end CO2 fra flyene gør.
Og effekterne vil betyde endnu mere i fremtiden, hvor den opvarmende virkning fra flystriber og skydannelse forventes at tredobles frem mod 2050 på grund af væksten i lufttrafik. Det viser et helt nyt og ikke-publiceret studie fra det anerkendte institut for atmosfærisk fysik i Tysklands center for luft- og rumfart, som endnu er under peer review.
Keith Shine er en anerkendt forsker inden for flytrafikkens påvirkning af klimaet og finder resultaterne opsigtsvækkende.
»Hvis flytrafikken fortsætter som nu, vil klimaeffekten fra flyskabt skydannelse fortsætte lige så længe, flyene flyver. Og hvis flytrafikken fortsætter med at vokse, bliver det værre,« skriver professor Keith Shine fra University of Reading i en e-mail til Ingeniøren.
Mere opvarmning end CO2’en
Ifølge hans beregninger fra 2016 er et moderat bud, at højdeeffekterne fordobler flytrafikkens opvarmning i forhold til CO2 – helt præcist 1,9 gange højere. Ser man i et kortere tidsperspektiv, kan højdeeffektens opvarmning dog være op til 4,9 gange højere end CO2’ens alene, ifølge forskerens udregninger.
De præcise tal er svære at fastlægge, men i et studie fra 2017 fastlagde Keith Shine, at effekten fra flystriber og skydannelse bidrager mere til opvarmning end CO2 de første mange år efter udledningen.
Det er enormt svært at sammenligne højdeeffekternes opvarmning med CO2, men ifølge klimaforsker og professor ved Københavns Universitet Eigil Kaas er der ingen tvivl om, at vi skal tage den øgede opvarmningseffekt seriøst.
»Der er stor usikkerhed om højdeeffekterne, men de seneste studier peger klart på, at det opvarmende bidrag derfra er så stort, at det ikke kan ignoreres,« siger Eigil Kaas.
Skal med i klimaregnskabet
Når vand, sod og andre partikler fra flyenes afbrænding bliver udledt højt i atmosfæren, fryser meget af det øjeblikkeligt ind til iskrystaller. Isen danner de synlige flystriber og bidrager til skabelsen af de såkaldte cirrusskyer højt i atmosfæren.
De fleste 'normale' skyer ligger så lavt, at de sender mere varme ud fra Jorden, end de holder på. Men højdeeffekterne fra flyene ligger så højt i atmosfæren, hvor der er koldt, at de totalt set holder på mere varme end de reflekterer. Og den opvarmning er altså ifølge de seneste studier flere gange højere, end den der skyldes CO2-udledningen i sig selv – set i et kort perspektiv.
»Hvis du flyver til Thailand, så udleder du en masse CO2, og det giver en kæmpe opvarmning. Men så er der ekstra opvarmning, som man skal lægge oveni for at se den fulde effekt«, siger Eigil Kaas.
Den store potentielle effekt fra flystriber og skydannelse kan betyde, at en eventuel flyafgift ikke kan nøjes med at kigge på CO2-udledningen.
»Så kan CO2 fra fly ikke sammenlignes med anden CO2. Og det kan jo motivere, at man giver det særbehandling og hæver det med for eksempel 1,9 gange, hvis konsensus ligger der. Så sørger man for, at klimaeffekterne fra de forskellige brændsler er ligestillet«, siger Mogens Fosgerau, der er professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut.
Eigil Kaas bakker også op om en eventuel afgift, der er ligestillet i forhold til klimaeffekten. I det hele taget er det vigtigt, at de overordnede effekter fra flytrafik bliver synlige
»Hvis du spørger flyselskaberne, hvor stor klimaeffekten er per sæde, så finder de tit de tal frem, der er den rene CO2-udledning, og der er den her ekstra faktor så ikke regnet med,« siger Eigil Kaas.
Brug for mere forskning
Der er stadig stor usikkerhed om sammenligningen af CO2 og højdeeffekter, da flystriber og skydannelse foregår meget forskelligt, afhængigt af hvor flyene udleder dem, og hvor langt et tidsperspektiv man bruger.
»Et stort problem ved at sammenligne flystriber og CO2 er, at deres levetid er så forskellig, og derfor afhænger det af, hvilket spørgsmål du stiller. En enkelt flystribe kan kun vare ved i et par timer, men CO2, der er udledt i atmosfæren har virkninger på en tidsskala flere hundrede år frem i tiden,« skriver Keith Shine.
Keith Shines moderate bud på, at højdeeffekterne øger opvarmningen med 1,9, er baseret på en standard i klimastudier tilbage fra Kyoto-aftalen, der formentlig også vil blive anvendt i forbindelse med Paris-aftalen. I modellen ser man på, hvor stor en effekt et udslip nu vil have om 100 år for at få de langsigtede effekter med.
Da flystriber og cirrusskyer forsvinder hurtigere end CO2, kan der derfor være stort spænd i, hvad estimaterne viser. Bruger man i stedet et 20 års perspektiv, viser Keith Shines udregninger, at opvarmningspotentialet fra flystriber og flyskabte cirrusskyer vil være mellem 4,4 og 4,9 gange større end CO2'en fra flytrafikken.
»Værdien 4,9 kommer af en bestemt måde at sammenligne luftfartsemissionerne med CO2, og et af budskaberne fra mine tabeller er, at det virkelig afhænger af hvilke metoder, du bruger,« skriver Keith Shine.
Kan man modvirke effekten?
Ifølge et studie fra marts i år, der ligeledes er udgivet fra Tysklands center for luft- og rumfart, kan biobrændsler til flytransport være med til at mindske dannelsen af flystriber og flyskabte cirrusskyer.
Studiet peger på, at en blanding af halvt biobrændsel og halvt almindeligt flybrændstof kan mindske skabelsen af flystriber og cirrusskyer med 80 procent, hvilket potentielt kan sænke deres opvarmende effekt med 50 procent. Det skyldes, at biobrændslerne er renere end fossilt brændstof og derfor udleder færre partikler.
»Selvom man bruger det bedste, moderne økobrændstof, så er partiklerne der stadigvæk til en vis grad, selvom man selvfølgelig kan reducere den effekt, vi ser i dag,« siger Eigil Kaas.
Den eneste sikre måde at forhindre højdeeffekterne er dog formentlig at flyve mindre.
»Medmindre man opfinder nogle helt nye måder at flyve på eller stopper totalt, så vil højdeeffekterne blive ved med at være der,« siger Eigil Kaas.
