Flysikkerhedsrapport slår fast: Antallet af fuglekollisioner gik op under corona

Illustration: David Perrin/CPH

Flysikkerheden herhjemme er god, og covid-19-epidemiens til tider meget færre start og landinger har gjort sit til at gøre 2020-statistikken grænsende til kedelig.

Det står klart af en læsning af den årlige gennemgang af flysikkerheden fra Trafikstyrelsen, som udkom onsdag.

Den slår fast at med en forekomst på kun 0,1 havari per 100.000 flyvninger kan danske flypassagerer føle sig ganske trygge, når de spænder sikkerhedsselen.

Men der er også en overraskelse at finde i rapporten. For på et punkt er truslerne mod flyvesikkerheden ikke faldet så meget, som man kunne forvente af den faldende flyaktivitet.

Det er de såkaldte birdstrikes - kollisioner med større og mindre fugle - hvor antallet af registreringer i 2020 næsten er halveret fra 2019.

»Antallet af bird strikes er dog ikke faldet lige så meget som antal start og landinger. Dette kan blandt andet skyldes, at fuglene med den nedsatte luftfartsaktivitet har fået færre forstyrrelser omkring flyvepladserne, og derfor måske har været til stede i større antal omkring disse,« skriver Trafikstyrelsen i sikkerhedsrapporten.

Københavns Lufthavn så stigning

I praksis skal det knap halverede antal fuglekollisioner holdes op imod, at der sidste år kun var omtrent det kvarte antal flyvninger på danske lufthavne i forhold til 2019.

Ingeniøren har allerede i artikler fra i sommer beskrevet, at incidensen så ud til at stige. Det baserede sig på statistik fra Københavns lufthavn, som viste 66 procents stigning i birdstrikes generelt, og næsten 80 procent, når det gjaldt store fugle.

Læs også: Corona får skylden: Markant flere birdstrikes i Københavns Lufthavn

Lufthavnen mente som Trafikstyrelsen, at årsagen skal findes i, at fuglene hurtigt føler sig trygge i området omkring lufthavnen, når de ikke hele tiden forstyrres af flytrafik.

»Fordi der ikke har været så mange fly i luften, har der været mere frit slag for fuglene, og så stiger deres aktivitetsniveau,« lød det fra Dorte Nygaard, director for safety management i Københavns Lufthavn.

Professor i vildtøkologi ved Aarhus Universitet, Jesper Madsen, pegede dengang på, at han ikke kendte til dokumentation for, at epidemien skulle have ændret fuglenes adfærd.

»Generelt ligger Københavns Lufthavn meget højt, særligt hvad angår birdstrikes med gæs. Og den stigning har vi set over de seneste 10-15 år,« sagde Jesper Madsen.

Andel af kollisioner med store fugle konstant

Den tendens ses ikke på landsplan i Trafikstyrelsens statistik over birdstrike-hændelser rapporteret af piloter og andre luftfartsprofessionelle. Og endnu er der ikke tal fra 2021.

Ifølge Trafikstyrelsen er tendensen, at også antallet af store fugle - gæs og svaner - er nogenlunde konstant. De udgør maksimalt 10 procent af birdstrikes, og er altså ikke et stigende problem.

Men særligt København har et problem med gæs - eller "udfordring", som Trafikstyrelsen kalder det.

»Der er derfor fortsat særligt fokus på risikoen for kollisioner mellem større fugle, herunder gæs, og flyvemaskiner. Dette indebærer blandt andet at det løbende drøftes med Københavns Lufthavn, hvilke muligheder der kan være for at reducere antallet af gæs i området eller på anden måde forbedre flyvesikkerheden,« skriver Trafikstyrelsen.

Hidtil har lufthavnen dog afvist at gøre som hollandske Schiphol, der også har mange fugle og bruger sin fugleradar til aktivt at omdirigere fly, når en fugleflok nærmer sig en landingsbane.

Læs også: Københavns Lufthavn på vej med ny radar og fuglejagt mod birdstrikes

Dertil får landmænd også tilskud til at undlade attraktive afgrøder for gæssene inden for 12 kilometer fra Schiphol. I samme radius søger hollænderne at udrydde ynglende gæs.

Mundbindene giver konflikter i luften

Imens andelen af indberetninger af fatigue - udmattelse - hos piloter de senere år har udgjort langt den største kategori af indberetninger, fylder den af naturlige årsager ikke meget i 2020.

Til gengæld er andelen af sikkerhedsindberetninger om lufthavnens beskaffenhed gået op, viser statistikken.

»Det formodes, at medieopmærksomheden i starten af 2020 omkring ’banelys-sagen’ har medvirket til det øgede fokus på FOD (Foreign Object Debris) i 2020,« skriver styrelsen med henvisning til Politikens afdækning af Københavns Lufthavns fejlhåndtering af sikkerheden i forbindelse med løse banelys.

Læs også: Løse objekter på startbanen: Københavns Lufthavn har igen problemer med banelysene

Endnu en stor - og stigende - andel af sikkerhedsindberetningerne handler om "pilot handling" - pilotrelaterede fejl, og ofte noget om at flyve i uautoriseret luftrum eller i forkert flyvehøjde.

Trafikstyrelsen angiver også at den har fokus på "passenger behaviour" - de senere år har der for eksempel løbende været skriverier om air rage, som nu synes at have fået en covid 19-pendent.

»I 2020 har særligt kravet om mundbind givet anledning til udfordringer i kabinen,« skriver Trafikstyrelsen.

Samlet blev der indgivet 3793 hændelsesindrapporteringer til Trafikstyrelsen sidste år mod 6869 i 2019.