Siden udrulningen af 5G-nettet startede i USA har der været debat om, hvorvidt de nye frekvenser kan påvirke højdemålerne i fly.
Nu opfordrer den amerikanske luftfartsmyndighed, Federal Aviation Administration (FAA), flyselskaberne til at erstatte højdemålere, der ikke kan frasortere 5G-frekvenserne - noget en anden myndighed i USA, Federal Communications Commission, allerede i 2020 bad flyselskaberne om.
Det skriver techmediet Arstechnica.
FAA er mødtes med repræsentanter for flyindustrien og teleindustrien i går onsdags. Målet er at etablere »en opnåelig tidsramme til at eftermontere/erstatte højdemålere i amerikanske fly,« som der står i et brev fra den øverste sikkerhedsansvarlige i FAA, Chris Rocheleau. I samme brev bliver de ansvarlige i flyindustrien bedt om at »bidrage med muligheder og at binde sig til at tage de nødvendige foranstaltninger for at nå disse mål.«
Essensen i sagen er frygten for, at det nye 5G-mobilnetværk kan forstyrre højdemålerne i fly. Teleselskaberne har fået tilladelse til at sende på C-båndet inden for frekvenserne 3,7 GHz-3,98 GHz, mens højdemålerne i USA sender i frekvensbåndet 4,2 GHz-4,4 GHz.
Ifølge embedsmænd er antennefiltre allerede i produktion, mens det primære spørgsmål er, hvilke fly der er i størst risiko for at interferere med 5G-frekvenserne og derfor skal have en kærlig hånd først.
I begyndelsen nægtede de to største amerikanske teleselskaber, AT&T og Verizon, at forsinke udrulningen af 5G-nettet, selvom FAA i slutningen af sidste år udtrykte bekymringer for højdemålernes sendefrekvenser.
Siden gik de dog med til først at udskyde udrulningen med en måned frem til 5. januar 2022. Efterfølgende blev det forlænget med to uger, og endelig gik teleselskaberne med til at undlade at tænde for 5G-nettet nær lufthavne.
I samme ombæring udtalte en repræsentant for AT&T dog, at »vi ved, at flysikkerhed og 5G kan eksistere side om side.«
I andre dele af verden lader man dog ikke til at have de samme bekymringer, som amerikanerne har.
Hverken i Europa eller Asien, hvor der allerede er implementeret store mængder 5G-netværk, har de respektive flymyndigheder indført restriktioner eller kommet med lignende opfordringer, som FAA gør.
I Europa skyldes det, at C-båndet - også kendt som 3,5 GHz-båndet - anvendes anderledes.
I Danmark har teleselskaberne TDC NET, Telia/Telenor og 3 fået tilladelse til at drive 5G-netværk i frekvensområdet 3,41 GHz-3,8 GHz - altså relativt langt fra højdemålernes sendeområde, der starter ved 4,2 GHz. I de fleste andre europæiske lande ser opdelingen ud som i Danmark.
I december bekræftede Trafikstyrelsen over for Ingeniøren, at de danske myndigheder er opmærksomme på problemstillingen, og at der ikke er rapporteret om nogen forstyrrelser i Danmark.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard