Flymekanikere bygger selv kontrolpanel til lys og lyd på Roskilde
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flymekanikere bygger selv kontrolpanel til lys og lyd på Roskilde

Fem flymekanikere med trang til at lodde og trække ledninger har selv samlet et kæmpe kontrolpanel til at styre lyset og lyden på deres PVC-model af Roskilde Festivalens legandariske Orange Scene.

I år har Orange Camp, som de kalder deres lejr, endda deres eget musikprogram. Musikerne spiller i og foran scenen, som måler tre gange fem meter og er 2,70 meter høj ved masterne, mens der er 2,1 meter op til toppen af frontbuen.

Flymekanikerne elsker at udtænke og opfinde ting selv, og derfor gør de hvert år lejren vildere og vildere.

»Det er lidt plat at købe det hele samlet, så derfor vil vi gerne lave det selv,« siger Peter Højgaard, en af flymekanikerne i lejren.

Og så trækker lyset, lyden og scenen mange piger til, siger Ivan Rame, der selvfølgelig også er flymekaniker.

Men for at nå frem til det endelige resultat, havde flymekanikerne brug for både wienerbrød, teknisk snilde og lange søvnløse nætter.

Wienerbrødet kom ind i billedet, da de skulle charme sig til at låne solpaneler hos Gaia Solar. Først var firmaet ikke til at hugge eller stikke i, men efter at drengene inviterede sig selv på møde med dertilhørende wienerbrød, blev Gaia Solar formildnet og lånte dem fire solpaneler.

»Wienerbrød er vejen frem,« sammenfatter Ivan Rame og skraldgriner.

400 watt fra solpanelerne

Solpanelerne sidder nu på lejrens tag i en 45 graders position i en hjemmebygget ramme. Hvert panel genererer ca. 100 watt i solskin. De 400 watt fra solpanelerne læsses ind på seks store lastbilbatterier, som sidder neden under det store kontrolpanel, som de har samlet fra bunden.

Det er ikke for sjov, de har så mange batterier med.

»Når bandene spiller for fuldt skrald i seks timer, går det hurtigt med strømmen,« siger Ivan Rame.

Teknisk snilde var vigtig for at sætte alle delene sammen, så mekanikken ikke brænder sammen.

Derfor er solpanelerne koblet på en laderegulator, der styrer, om strømmen skal sendes til batterierne, om den skal gå til forbrug, eller om den skal slå solpanelerne fra, hvis batterierne er fyldte.

Kontrolboksen har også køleblæsere, som fjerner varmen fra laderegulatoren og fra de to forstærkere, der giver liv til de store højttalere ude ved scenen.

Kan skifte batterier uden at musikken går død

En snedig fidus ved kredsløbet er, at lyset i lejren slukker, når spændingen i batterierne er lav, og så kan drengene nå at skifte batterierne, før musikken også går død.

Alle ledningerne, som går fra kontrolpanelet og ud til den orange scene, er gravet ned i jorden, så de fulde festivalgængere ikke snubler over dem.

Både input til bandenes instrumenter gravet ned, og ledninger til de 72 LED-pærer, der lyser pladsen foran scenen op for sølle 40 watt.

Næste år: Vindmølledrevet slushice

De søvnløse nætter indtraf, da diodelysene skulle sættes ind i en orange foring, som klistres på scenens frontbue. Lysene er serieforbundet, og alle ledningerne er samlet inden i foringen.

Også kontrolboksen til lysshowet, som giver et fantastisk sceneshow, er bygget fra bunden af de fingernemme mekanikere, og loddearbejdet tog flere måneder.

Næste år vil de gerne have en vindmølle, men traditionen tro vil de gerne bygge den selv. Energien fra vindmøllen håber flymekanikerne at benytte til en slushice-maskine og aircondition-anlæg.

Kommentarer (1)