Flyekspert om Asia-styrt: 'Dybt uforståeligt'

Flyekspert om Asia-styrt: 'Dybt uforståeligt'

Her leder myndighederne efter AirAsia. (Illustration: Malaysian Navy).

Moderne passagerfly er spækket med så mange redundante systemer, at der er højst mærkværdigt, at al kommunikation ophører på et splitsekund, lyder det fra dansk ekspert.

AirAsia-flyet QZ8501´s pludselige forsvinden er endnu et trist bevis på, at utænkelige situationer alligevel opstår - ikke bare en gang - men flere gange på et år.

For anden gang i år mistede myndigheder i Asien pludselig al kommunikation med et passagerfly. Søndag morgen klokken 06.17 forsvandt flyet fra radarerne hos den indonesiske trafikkontrol, og syv minutter efter ophørte al kommunikation. Eksperter verden over er forundrede over, at intet nødsignal blev udsendt, ingen forvarsler fra piloterne, ingen tegn på etablering af nødstrømsystemer ...intet.

»Vi har nærmeste ingen fortilfælde for at al kontakt med et moderne passagerfly bare ophører. Det er dybt uforståeligt,« siger Paul Hulme Harrison, formand for Ingeniørforeningens Flyvetekniske Selskab.

Læs også: Asia-styrt får spekulationerne til at sprede sig

Den eneste hint om en forklaring på styrtet er den tordensky, som flyet formentlig fløj gennem med sine 162 passagerer - efter at trafikkontrollen afviste piloternes ønske om at flyve over tordenskyen ved at ændre højde fra 32.000 fod til 38.000 fod. Afvisningen skyldtes, at et andet fly befandt sig over QZ8501.

Se nærmere på flyets sidste kendte position på FlightRadar24

Sidste kendte position for QZ8501

Lynnedslag: Almindelige, men ufarlige

Derfor er det ikke utænkeligt, at et lyn har ramt flyet, en A320-200, men lynnedslag i fly er forholdsvis almindelige.

Faktisk bliver amerikanske fly i gennemsnit ramt af lyn mindst en gang hvert år.

Typisk oplever piloterne alt fra et lysglimt til blinkende instrumenter. Men i de værste tilfælde laver lynet hul i flyet, får en brand til at opstå, eller får flyet til at eksplodere som i 1963, da en Boeing 707 styrtede ned i USA. Men bemærk året. 1963. Styrt som følge af lynnedslag hører nemlig fortiden til, og de sidste 20 år er der ikke blevet bekræftet et styrt med et moderne passagerfly som følge af lyn.

Ifølge Paul Hulme Harrison skyldes det nye konstruktioner, der tager højder for at lede strømmen væk fra kritisk områder. Og i dag er fly typisk bygget til at klare 250.000 ampere, mens lyn ofte genererer 32.000 ampere.

»Selv hvis et lyn skulle ødelægge elektroniske systemer, så sikrer en redundans af alt, at man kan kommunikere. F.eks er der to batterisystemer, to generatorer og en såkaldt Rat - som er en vindmølle, som klapper ud af flyets underside og generere strøm, hvis alle systemer går ned. Elektronikken er også bygget til lynhurtigt at lukke ned for unødvendige systemer for at koncentrere strømmen om de vitale ting under f.eks et lynnedslag,« siger Paul Hulme Harrison, der også undrer sig over, at ingen nødsignaler blev afgivet.

»Flyet har jo en nødsender (Cospat-Sarsat), som kan aktiveres fra cockpittet eller automatisk ved nedslag, og den har vi intet hørt om. Skulle flyet være landet på vandet, ville besætningen også have sendt nødsignal fra en håndholdt satellitsender, når de forlader flyet. Men det har vi heller intet hørt om,« siger han.

Ifølge Paul Hulme Harrison er teorien om et lynnedslag også tvivlsom, fordi tordenbyger i området er helt almindelige, og piloterne er vant til at flyve i den slags vejr, ligesom netop tordenbygerne i den region kan ses lang tid i forvejen og er nemme at flyve udenom.

Efterforskning i to områder

I øjeblikket er meldingen fra myndighederne, at flyet befinder sig på bunden af Java-havet, der er forholdsvis lavvandet og ikke har dybder over 100 meter. Ruten, som QZ8501 befandt sig på, mellem Surabaya og Singapore er meget trafikeret både i luften og på havet.

I øjeblikket vokser styrken af efterforskningsfartøjer voldsomt. Indonesiens søredningstjeneste bidrager med 12 skibe, ti både og to helikoptere, mens luftvåbnet bidrager med to Hercules-fly, en Boeing 737 og to Puma-fly. Den indonesiske hær har udstationeret to krigsskibe, og Australien hjælper med et Orion-fly. Samtidig hjælper Malaysia og Singapore med tre skibe og et Hercules-fly, mens den amerikanske flåde har meddelt, at de er klar til at bidrage, hvis de bliver bedt om det.

Eftersøgningen er opdelt i to sektorer. Den første er et område på 120 gange 240 sømil mellem Belitung øen og den sydvestlige del af Borneo (Kalimantan). Det andet område er på 180 gange 150 sømil mellem den vestlige del af Borneo og Banga øen,

AirAsia er sikkert selskab

Det formodede styrt med QZ8501 vil være det første i AirAsias historie, der i øvrigt er et selskab på EU´s grønne liste. Hvert år gennemfører EU nemlig omkring 10.000 inspektioner af fly i Europa og laver opfølgende tjek for at udforme lister over flyselskaber, der får forbud mod at flyve i Europa.

Faktisk er hele 62 Indonesiske flyselskaber på netop den liste, men ikke AirAsia. Airbus-flyet er i øvrigt den mest benyttede Airbus-type i verden.

Ombord var flypersonalet, samt 162 passagerer, der kom fra flg. lande:
Indonesien: 155
Sydkorea: 3
Storbritannien: 1
Frankrig: 1
Malaysia: 1
Singapore: 1

Kommentarer (45)

Mit Spot abonnement koster 1000kr om året, og jeg kan markere min position ligeså tit jeg vil, så min familie kan se hvor jeg er. Det bruger jeg på skiture, sejlture og vandring. Positionen bliver plottet på googlemap kort. Super smart også hvis man kører hjem til Jylland, så behøver man ikke ringe mig op og spørge hvor langt jeg er kommet, man kan bare kigge på min Spot profil. Batteriet holder et halvt til et helt år.

Vi har efterhånden en ret til at vide, hvad der bliver af de her fly, som forsvinder. Hvorfor er det lige, at man ikke kan have en positions sladrehank i alle fly, som ikke kan slukkes af besætning eller andre? Måske ligger passagererne på havets overflade og venter på redning, men ingen véd hvor de er. Det er jo skammeligt i betragtning af at teknologien har været der i mange år.

  • 6
  • 13

Hold nu op med alle de indlæg om primitive spot profiler og alt muligt andet, som ikke virker med mindre man er tæt på en mobilmast.

Mobiltelefoner virker ikke i 10.000 meters højde, de virker heller ikke over det Indiske ocean, der skal derfor en anden teknik til.

MH370 kunne spores, det samme kan AsiaAir flyet. Alle med adgang til internetter kunne se flyet på Flightradar24.com eller samme app.

Problemet er når teknikken fejler, ikke at teknikken ikke findes. Man primitive sporingssystemer virker altså ikke på fly, og kun folk som intet ved om emnet kommer med disse kommentarer.

  • 17
  • 8