Flydende vindmøller skal drive den sidste olie ud

Bølgekraft burde være det oplagte valg.

Enig - på den lange bane.

Men - her og nu er vindkraft en langt mere moden teknologi, så for et projekt med relativ kort tidshorisont giver vindkraft en masse mening.

Der har i mange år i Norge været politiske ønsker om at levere vandkraft gennem el- kabler fra land til platformene - for at undgå er betydeligt forureningsproblem som følge af olieudvindingen og dertil hørende olie drevne maskiner. Men det er hele tiden lykkedes industrien at undgå at denne investering til gavn for samfundet.

Nu sker der måske noget. Det er paradoksalt hvis vind kan levere energi billigere end olie - til en olieplatform. Og det uden at det er afgifter på forurening. Det siger vist en del om hvor suveræn vindkraft efterhånden er blevet på trods af ulige konkurrence vilkår.

Flydende vindmøller er en næsten ny teknologi. Olieudvinding kan måske stimulere en hurtig modning af denne teknologi som kan blive en alvorlig belastning for i første række kulindinustrien. Måske vil kulindustrien snart besinde sig og indse at dens overlevelse hænger på at der bliver skat på kulstof udledning således at CCS teknologien kan komme på banen som en konkurrence dygtig teknologi. Det er nok den eneste chance den har - måske som niche industri.

Sandsynligheden peger dog på at VE og måske akraft under alle omstændigheder bliver de billigste

Hvis man forstiller sig en mølle af en vis størrelse, altså med en nacelle i 100 m højde eller mere, er det meget afgørende for møllens holdbarhed, både selve for tårnet og hovedlejet for rotoren, at møllen ikke bevæger sig! Det kræver et flydende fundament som stikker temmelig dybt, sikkert mere en den maksimale bølgelængde på stedet. Jeg er ikke sikker på at man har denne vanddybde alle steder på den norske kontinentalsokkel!

John Larsson

Jeg er ikke sikker på at den skal stå "helt stille", den står jo heller ikke stille i forhold til den vind der påvirker rotoren. Jeg tror helt sikker også at de gode ingeniører der konstruerer en sådan mølle er opmærksomme på eventuelle gyroeffekter og kompenserer med større lejer.

En spar-konfiguration (undskyld - ved ikke om der er et dansk navn på en sådan fætter) er desuden relativt ufølsom overfor bølgepåvirkninger qua det lille areal der er eksponeret til bølger - og dette må være en ret stiv en af slagsen når den skal kunne klare vindpresset på bladene.

Der er et dansk selskab som jeg kender vældig godt som har kombineret bølgekraft med vindenergi på en flydende platform. floatingpowerplant.com

Det er bare om at komme igang med at hamre afgifter på, så kommer der hurtig efterspørgsel og olien bliver billigere at udvinde.

Jeg tror helt sikker også at de gode ingeniører der konstruerer en sådan mølle er opmærksomme på eventuelle gyroeffekter og kompenserer med større lejer.

Det er ikke billigt at udvikle en et stort vindkraftværk. Spørg Siemens og Vestas om de er interesseret i at udvikle en helt speciel mølle som skal testes på plads, før man kan sige noget om markedets størrelse!

John Larsson

Bla. Statoil har testet konceptet med en flydende Siemens mølle.

http://en.wikipedia.org/wiki/Floating_wind...

Det er flere år siden at Vestas søsatte en flydende mølle ud for Portugals kyst:

http://cleantechnica.com/2012/06/18/floati...

Bliver den ikke sejlet ud og så jacked up?

@ Søren Fosberg Jeg kan garantere dig at der er afgift på forurening fra olie indvinding..Jeg kender til et tilfælde hvor reserve-dieselgeneratorer er sat ind med indkøb af diesel i land som følge for at spare i CO2 og NOx afgift på gas-turbinen. Det kunne være spændende med de flydende løsninger.. Ingen tvivl.

Hvis man forstiller sig en mølle af en vis størrelse, altså med en nacelle i 100 m højde eller mere, er det meget afgørende for møllens holdbarhed, både selve for tårnet og hovedlejet for rotoren, at møllen ikke bevæger sig!

Først og fremmest er jeg nødt til at nævne, at man har godt styr på at stabilisere flydende vindmøller. At vejlede industrien til at kigge på dét svarer til at vejlede læger til ikke at diagnosticere efter dart-skiver. Man sikrer dem dog ikke mekanisk, da det netop ødelægger princippet med at den skal være flydende. Det er i stedet op til primært kontrol-systemet at stabilisere (ved at pitche vingerne). Noget jeg selv har regnet på under min studie tid.

Man kan forøvrigt øge energi-outputtet af møllen ved at køre den i stabile oscilleringer. Jeg hørte om nogle forsknings-projekter på den front for et par år siden, ved dog ikke hvordan det er gået.

Det er flere år siden at Vestas søsatte en flydende mølle ud for Portugals kyst:

Det er nu ikke et Vestas projekt. WindFloat platformen er søsat af Principle Power - de har blot brugt en Vestas vindmølle. Man har haft nogle lignende projekter i DK, hvor hvertfald ét af dem var de nødt til at fiske op fra havbunden efter en storm. Mig bekendt er det dog stadig en flydende spar buoy der er den billigste løsning.

"Jeg kan garantere dig at der er afgift på forurening fra olie indvinding..Jeg kender til et tilfælde hvor reserve-dieselgeneratorer er sat ind med indkøb af diesel i land som følge for at spare i CO2 og NOx afgift på gas-turbinen."

Jeg forstår ikke helt din kommentar. Jeg har ikke talt on forureningsafgifter i forb. med olieudvinding og kender ikke reglerne. Måske kan du beskrive eller henvise til dem? Mener du afgifter på forbrænding eller på olieudslip og -videre - betyder det at det er billigere afgiftsmæssigt at købe diesel i land end at bruge sin egen gas som er udvundet på platformen?

NB: CO2 afgift? Har man sådan en?

Det er nu ikke et Vestas projekt.

Korrekt, men lur mig om ikke også Vestas har været inde over projektet og ikke bare leveret en of-the-shelf turbine...

Det med, at vindmøllen skal være så 'stiv' som muligt er ikke nødvendigvis rigtigt - det kan sagtens vise sig at være en fordel med lidt elasticitet, da en kontrolleret svejning af hele strukturen optager den kraftige energi i vindstød. Noget som ellers slider temmelig hårdt på møllen.

Her bliver der henvist til forskellige aftestninger af mulige fremtidige muligheder med flydende vindmølleparker. Her er det jo som med bølgekraften, at der ikke findes et godt bud på en løsning, som også er økonomisk interessant! Den diskussion kan vi tage til den tid, hvor man kan se noget der ligner en vindende teknologi!

Sanne Wittrups artikle handler jo om noget andet end det man har gang i på Horns Rev og andre steder, hvor energien skal transporteres i land. Når man skal udvinde den sidste olie, skal der bruges stor pumpekraft og her kan man ikke udelukke, at selv dyr vindenergi kan være en et godt valg, altså rent økonomisk; det er jo ikke gratis at transportere elektriciteten i land! Man kan vel dog spørge sig om det er fornuftigt med vindmøller der producerer elektricitet? Var det ikke nemmere at undvære generator og elektrisk motor og koble pumpen direkte på møllen?

Martin - jeg så et spændende projekt med 6-8 vindmøller monteret på en trekantet platform forankret i den ene spids, så den og møllerne altid vendte op mod vinden. Kan dog ikke finde den igen ..

Tænker du på Hexicon? De har en del forskellige koncept-designs af flydende vindmølle-platforme. Pt. satser de vist mest på en hexagonal platform (deraf navnet). Kunne også have været et mindre finansieret projekt der mere har handlet om at springe ud af boksen og se hvilke mere eller mindre tossede muligheder der findes. Fx. var jeg selv med til et: http://ing.dk/artikel/haengslet-vindmolle-...

Fælles for den slags projekter er, at der ofte mangler penge til at søsætte et proof-of-concept samt en decideret undersøgelse af om det overhovedet er økonomisk muligt. Men dét ændrer ikke på, at vi altid skal forsøge at udfordre den klassiske tilgang til vindmøller: HAWT på land i 2 MW størrelsen.

Ideen med den trekantede platform lyder bare rigtig, da stabilitetsproblemerne bliver mindre, når platformen holdes op mod vinden samt vindmøllerne vil skygge mindre for hinanden på den måde.

Tror nu ikke man kan undgå at slipstrømmen rammer de bagerste møller. Er det slipstrøms-problemer man vil undgå, er det nok bedre at udnytte havets vidder og sprede parken ud med enkelt-stående møller.

Men stabilitet er nu ikke så stort et problem som I gør det til. Koster omtrent 1-2% AEP at stabilisere med aktiv styring. Hvis det gør fundamentet 30% dyrere at stabilisere med en strukturel løsning er dét en dårlig løsning. Derfor Hywind typen (enkeltstående mølle) ser ud til at have den laveste cost-of-energy af de flydende forslag. Men som Jdl Larsson skriver ser det ikke pokkers godt ud med økonomien i flydende vindmøller generelt. Og der er, mig bekendt, heller ikke andre end USA's stat Maine og Norge som har vist større interesse i dem.

Niels Abildgaard

Vestas har ganske rigtigt leveret en vindmølle til et projekt, der har fået massiv EU støtte. Tankegangen er at hele møllen færdigmonteres på værft og slæbes ud.

Systemet kræver temmeligt dybt vand samtidigt med at omkostningerne er så høje at de først bliver relevante når 10 MW vindmøller bliver klar til markedet.

Floating Power Plant, der er dansk udviklet kombinerer bølgekraft med en platform til vindmøller og kan pga. bølgekraft delen dæmpe bevægelserne.

De har testet konceptet med et skalaanlæg igennem en årrække og har fået gennemgået designs i kommerciel størrelse hos DNV. Teknologien er derfor nu klar til en prøveopsætning med vindmøller i kommerciel skala.

Mht. at Hywind skulle have de laveste LCOE, så mener jeg ikke FPP har været med i en komparativ analyse. FPP bølgenergi teknologien er med meget bred margin den mest effektive af alle testede bølgenergianlæg.