Den første flydende havvindmølle på tre neddykkede pontoner er nu slæbt ud til sin position 15 ud for den portugisiske kyststrækning Agucadoura, hvor den skal gennemgå et års test.
Møllen er en 2 MW Vestas-mølle, som er boltet fast til den ene af tre pontoner på en platform udviklet af den amerikanske virksomhed Principle Power i Seattle.
»Dette er et historisk øjeblik, der tager pusten fra en. På en måde tager vi et lignende skridt mod nye energiressourcer, som olie- og gasindustrien gjorde i 70'erne, da industrien begyndte at bruge flydende strukturer,« siger Alla Weinstein, direktør i Principle Power, i en pressemeddelelse.
Den flydende platformen har fået navnet Windfloat og har kostet 175 millioner kroner at bygge i en tørdok, hvor alt blev samlet, så den blot skulle slæbes ud på plads og fæstnes på bunden med fire fortøjninger.
Til sammenligning koster installationen af en traditionel 2 MW havmølle omkring 35 millioner kroner.
Men fraværet af store skibe til at foretage samling af møllen på vandet er en af de afgørende fordele ved konceptet, mener virksomhederne bag projektet.
Platformen er designet til at bære møller på helt op til 10 MW, og pumper flytter vand fra ponton til ponton alt efter vindens retning for at stabilisere platformen ved vejrskift.
Windfloat er blevet til gennem et samarbejde mellem det portugisiske elselskab Energias de Portugal (EDP) - verdens fjerdestørste når det gælder havvindmølleparker -, Vestas, Principle Power og en lang række partnere og investorer.
Projektet er et skridt på vejen for Portugal mod målet om at blive verdensledende inden for bæredygtig energi og hente 60 procent af landets elektriske energiforbrug hos bæredygtige kilder inden 2020. Et langt mere ambitiøst mål end EU's 20 procent.
Windfloat er dog langtfra den eneste flydende prototype på et flydende havmøllefundament. For eksempel har norsk Hywind haft en flydende 2,3 MW mølle i gang siden juni 2009, hvor den blev fæstnet til havbunden mellem Utsira og Karmøy ud for Norges kyst.
Allerede i 2010 havde møllen produceret 7,3 Gwh, hvilket var mere end dobbelt så meget, som de forventede 3,5 Gwh.
Planen for Hywind er nu at levere testmøller til to flydende havvindmølleparker ud for Skotlands kyst. Håbet er at anlægge to parker med tre til fem møller i hver, og går alt efter planen, vil parkerne står klar senest i 2016, skriver Rechargenews.com..
Hvis parkerne bliver en succes, så er næste skridt at byde ind på pladser i en japanske flydende havmøllepark, hvor der skal installeres en samlet effekt på 1 GW inden 2020, skriver Windpower Monthly.
Hywinds møllekoncept adskiller sig fra Windfloat ved, at møllen kun flyder på én ponton. For at stabilisere møllen stikker en meget stor del af pontonen ned under overfladen. Tre tunge kabler forbinder havbunden og pontonen, og vægten af kablerne forhindrer, at møllen gynger for meget under hårdt vejr.
Den franske industrigigant Alstom, der især er aktiv inden for energi og transport, arbejder også på et koncept for flydende møller, som ventes at være klar i 2014. Og svenske Hexicon har også gjort sig bemærket med konceptet til en sekskantet flydende platform med plads til seks-syv vindmøller og et bølgekraftanlæg.
I rækken af flydende koncepter findes også Sway fra Norge, en række mindre pilotprojekter herhjemme, samt et forsøg på Risø DTU.
Sammen med 11 internationale partnere vil Risø DTU udvikle et helt nyt koncept, hvor møller skal have en vertikal aksel. Den flydende mølle skal udvikles over de næste fire år, og en prototype skal testes i Roskilde Fjord.
