Flydende Vestas-mølle er nu slæbt ud til test 15 km fra kysten

Den første flydende havvindmølle på tre neddykkede pontoner er nu slæbt ud til sin position 15 ud for den portugisiske kyststrækning Agucadoura, hvor den skal gennemgå et års test.

Møllen er en 2 MW Vestas-mølle, som er boltet fast til den ene af tre pontoner på en platform udviklet af den amerikanske virksomhed Principle Power i Seattle.

»Dette er et historisk øjeblik, der tager pusten fra en. På en måde tager vi et lignende skridt mod nye energiressourcer, som olie- og gasindustrien gjorde i 70'erne, da industrien begyndte at bruge flydende strukturer,« siger Alla Weinstein, direktør i Principle Power, i en pressemeddelelse.

Den flydende platformen har fået navnet Windfloat og har kostet 175 millioner kroner at bygge i en tørdok, hvor alt blev samlet, så den blot skulle slæbes ud på plads og fæstnes på bunden med fire fortøjninger.
Til sammenligning koster installationen af en traditionel 2 MW havmølle omkring 35 millioner kroner.

Men fraværet af store skibe til at foretage samling af møllen på vandet er en af de afgørende fordele ved konceptet, mener virksomhederne bag projektet.

Platformen er designet til at bære møller på helt op til 10 MW, og pumper flytter vand fra ponton til ponton alt efter vindens retning for at stabilisere platformen ved vejrskift.

Windfloat er blevet til gennem et samarbejde mellem det portugisiske elselskab Energias de Portugal (EDP) - verdens fjerdestørste når det gælder havvindmølleparker -, Vestas, Principle Power og en lang række partnere og investorer.

Projektet er et skridt på vejen for Portugal mod målet om at blive verdensledende inden for bæredygtig energi og hente 60 procent af landets elektriske energiforbrug hos bæredygtige kilder inden 2020. Et langt mere ambitiøst mål end EU's 20 procent.

Norske møller skal flyde ved Skotland

Windfloat er dog langtfra den eneste flydende prototype på et flydende havmøllefundament. For eksempel har norsk Hywind haft en flydende 2,3 MW mølle i gang siden juni 2009, hvor den blev fæstnet til havbunden mellem Utsira og Karmøy ud for Norges kyst.

Læs også: Video: Sådan skal Norges flydende kæmpevindmølle ankres op

Allerede i 2010 havde møllen produceret 7,3 Gwh, hvilket var mere end dobbelt så meget, som de forventede 3,5 Gwh.

Planen for Hywind er nu at levere testmøller til to flydende havvindmølleparker ud for Skotlands kyst. Håbet er at anlægge to parker med tre til fem møller i hver, og går alt efter planen, vil parkerne står klar senest i 2016, skriver Rechargenews.com..

Hvis parkerne bliver en succes, så er næste skridt at byde ind på pladser i en japanske flydende havmøllepark, hvor der skal installeres en samlet effekt på 1 GW inden 2020, skriver Windpower Monthly.

Hywinds møllekoncept adskiller sig fra Windfloat ved, at møllen kun flyder på én ponton. For at stabilisere møllen stikker en meget stor del af pontonen ned under overfladen. Tre tunge kabler forbinder havbunden og pontonen, og vægten af kablerne forhindrer, at møllen gynger for meget under hårdt vejr.

Flydende koncept på vej til Roskilde Fjord

Den franske industrigigant Alstom, der især er aktiv inden for energi og transport, arbejder også på et koncept for flydende møller, som ventes at være klar i 2014. Og svenske Hexicon har også gjort sig bemærket med konceptet til en sekskantet flydende platform med plads til seks-syv vindmøller og et bølgekraftanlæg.

Læs også: Platform skal give havmøller fast grund under vingerne

I rækken af flydende koncepter findes også Sway fra Norge, en række mindre pilotprojekter herhjemme, samt et forsøg på Risø DTU.

Sammen med 11 internationale partnere vil Risø DTU udvikle et helt nyt koncept, hvor møller skal have en vertikal aksel. Den flydende mølle skal udvikles over de næste fire år, og en prototype skal testes i Roskilde Fjord.

Læs også: Risø DTU vil lave flydende 20 MW havvindmøller

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg forstår ikke at deres flyde-"ponton" er bygges som den er med møllen i det ene hjørne og ikke i centrum. Møllen skulle vel gerne blive stående så lodret som muligt i al slags vejr - med mindre, at møllen altid er "forrest" uanset vindretningen, så hele konstruktionen skal dreje sig afhængigt af vindretning og bølgegang... Jeg undrer mig.

  • 0
  • 0

Den flydende platformen har fået navnet Windfloat og har kostet 175 millioner kroner at bygge i en tørdok, hvor alt blev samlet, så den blot skulle slæbes ud på plads og fæstnes på bunden med fire fortøjninger. Til sammenligning koster installationen af en traditionel 2 MW havmølle omkring 35 millioner kroner.

175 millioner lyder som mange penge for et 2MW kraftværk og i forhold til 35 millioner!

Mvh Steen

  • 0
  • 0

[quote] Den flydende platformen har fået navnet Windfloat og har kostet 175 millioner kroner at bygge i en tørdok, hvor alt blev samlet, så den blot skulle slæbes ud på plads og fæstnes på bunden med fire fortøjninger. Til sammenligning koster installationen af en traditionel 2 MW havmølle omkring 35 millioner kroner.

175 millioner lyder som mange penge for et 2MW kraftværk og i forhold til 35 millioner!

Mvh Steen [/quote]

Den første iPhone G5 er med garanti også en del dyrere at lave end nr 150452.

———————

Dog lyder alle disse flydende koncepter som en overkill løsning til et dog reelt problem. Først hvis det bliver økonomisk holdbart at bygge vindparker laaangt fra kysten OG i 10+ MW klassen tror jeg at det bliver aktuelt. Så længe der er plads nok nær kysterne, så bliver de nok ikke aktuelle.

  • 0
  • 0

Landanlæg og kabler fra vindmøllepark til land kan ofte være ligeså dyre som vindmøllerne. En ide kunne derfor være lade møllerne producere brint på stedet. Gassen komprimeres, lagres og hentes med skib.

Konceptet kan muliggøre vindmølleparker på placeringer, som ellers er alt for langt væk til at være brugbare. Dertil kommer den åbenlyse fordel at brint kan brændes når der er brug for energien. Ejeren af anlægget kan tjene kassen på kun at producere strøm når den er dyrest.

  • 0
  • 0

Landanlæg og kabler fra vindmøllepark til land kan ofte være ligeså dyre som vindmøllerne. En ide kunne derfor være lade møllerne producere brint på stedet. Gassen komprimeres, lagres og hentes med skib.

Konceptet kan muliggøre vindmølleparker på placeringer, som ellers er alt for langt væk til at være brugbare. Dertil kommer den åbenlyse fordel at brint kan brændes når der er brug for energien. Ejeren af anlægget kan tjene kassen på kun at producere strøm når den er dyrest.

Kunne du ikke lige have regnet din ide igennem før du bare sådan slynger den ud?

  • 0
  • 0

Kunne du ikke lige have regnet din ide igennem før du bare sådan slynger den ud?

Det vil jeg gøre så snart du levere nogle nøgletal af en grad, så at dit krav kan opfyldes på en nogenlunde seriøs måde.

Indtil da kan jeg kun konstatere at fra 10 km højde ligner det en ide der måske godt kan lade sig gøre.

Ved vindmøller er anlægsprisen afgørende for prisen for den producerede strøm. Hvis anlægsprisen kan halveres ved at undlade landanlæg, så kan vi regne med en halvering af prisen på strømmen.

Processen strøm -> brint -> strøm kan gøres med en effektivitet på omkring 50%. Det fordobler prisen på den producerede strøm.

Altså er vi tilbage til en pris der er omtrent den samme. Men nu har vi et system, som producerer strøm når der er behov i stedet for strøm når det blæser. Den strøm er langt mere værdifuld.

  • 0
  • 0

Jeg vil tro at møllen skal være bagest. Kontravægten af stål er større end bæreevnen af vand.

Måske kan der pumpes vand i pontonerne for at holde møllen lodret?

  • 0
  • 0

Se i artiklen:

Platformen er designet til at bære møller på helt op til 10 MW, og pumper flytter vand fra ponton til ponton alt efter vindens retning for at stabilisere platformen ved vejrskift.

  • 0
  • 0

I kan læse mere om hvordan platformen fungerer i de 2 oprindelige patenter der omhandler "Mini Float" platformen fra MI & T (Marine Innovation and Technology): US 7,086,809,B2 & 7,281,881,B1. MiniFloat, som oprindeligt var tiltænkt et andet formål, blev senere til WindFloat.

http://www.marineitech.com/index.php?optio...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten