Flydende trekantsfundament sparker prisen på havmøller i bund

15. juni 2010 kl. 12:068
Dansk iværksætter har patentanmeldt en nyt flydende møllefundament med tre møller. Iværksætteren mener, at det kan reducere prisen for en havmølle med 20 procent.
Artiklen er ældre end 30 dage

Havmøller opstilles næsten udelukkende monteret på fundamenter placeret direkte på havbunden. Men hvis møllerne skal opstilles på vanddybder på over 30 meter, kan flydende fundamenter blive interessante.

Sådan et har det lille konsulent- og udviklingsfirma Moellgaard Energy patenteret:

»Vi håber at kunne reducere prisen i forhold til faste fundamenter med omkring 20 procent. Men det kan godt gå hen og blive mere,« siger ejer af Moellgaard Energy, Stephan M. Henriksen.

Ideen er, at tre møller monteres i hjørnerne på en trekant med lige lange ben. Trekanten består af en stålkonstruktion, der er neddykket. Hvor langt fundamentet skal være neddykket afhænger af møllernes design, vind- og vejrforhold:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har kigget på en typisk placering i den sydlige del af Nordsøen. Med en rotordiameter på 126 meter og de lokale forhold, skal fundamentet ligge cirka 16 meter under havoverfladen,« siger Stephan M. Henriksen.

Hvis bølgehøjden er mindre, vil det også være muligt at ligge tættere på overfladen.

Skal møllerne placeres i Østersøen, skal man desuden tage hensyn til is-laster i dimensioneringen. Men også her vil det trekantede fundament være at foretrække:

»De strukturelle laster vil være mindre på den her type fundamenter, end på et fastmonteret fundament. Det skyldes blandt andet, at de fastmonterede skal optage et større moment som følge af isens påvirkning,« siger Stephan M. Henriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det ene hjørne af trekanten er seks ankerliner monteret på en drejeaksel, så de tre møller altid står optimalt i forhold til vinden. Det, at fundamentet altid drejer sig op i vinden, betyder, at de enkelte møller ikke behøver at kunne krøje. Det gør selve møllen billigere.

Afstanden mellem møllerne skal være så stor, at den forreste mølle ikke skygger unødigt for de to andre. I det eksempel som Moellgaard Energy har regnet på skal trekantens ben være cirka 264 meter lange.

Kan samles lokalt

I forhold til produktionen af fundamentet, forventer Stephan M. Henriksen, at benene kan forproduceres på et skibsværft, men monteres lokalt i det område, hvor møllerne skal stilles op. Selve møllerne kan ligeledes monteres på lavt vand og først herefter sejles ud til den aktuelle lokalitet:

»På den måde sparer man de kostbare skibe, der stiller møllerne op ude til havs,« siger Stephan M. Henriksen.

Hvis man ønsker det, så vil det også være muligt at trække vindmøllerne ind til land efter er årrække for at renovere dem.

Der findes flere andre typer af flydende fundamenter under udvikling.

Længst fremme er det norske projekt Hywind, hvor møllerne er monteret på en enkelt flydende sokkel. I modsætning til Moellgaard Energys trekant, kræver Hywind-princippet meget store havdybder for at kunne fungere - omkring 100 meter.

Til Børsen udtaler lederne af Dong Energys afdeling for nye konstruktioner og koncepter inden for vedvarende energi, Uffe K. Jørgensen, at man endnu ikke er begyndt at se på fundamenter til så store vanddybder, at det er nødvendigt med flydende fundamenter - men at man forventer, at det vil være kommercielt interessant omkring 2020.

Dokumentation

Moellgaard Energy

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
15. juni 2010 kl. 22:07

Hvad har man mon forestillet sig med sådanne flydende fundamenter? Skal de mon behandles med antifouling maling med gift osv?

Begroning er stort set vægtneutral og kommer ikke til at påvirke fundamentet væsentligt. Uden at kende detaljerne ville jeg tro at man ville lade skidtet gro og lade som ingenting. Måske kan man endda dyrke østers på fundamenterne :) :)

Begronong er primært et problem på skibe hvor man ønsker en lav strømningsmodstand. Møllerne skal forhåbentlig ikke sejle nogle steder hen.

7
15. juni 2010 kl. 16:56

Når man sætter ting og sager ud i havet, bliver det begroet med alskens ting og sager. I gamle dage kølhalede man skibene for at fjerne den slags.

Idag, hvor der er mangel på natur og mangel på fast substrat for natur i havet, ses det som regel som et gode, når pyloner og fundamenter til broer osv. bliver begroet og bliver til nye, levende rev.

Hvad har man mon forestillet sig med sådanne flydende fundamenter? Skal de mon behandles med antifouling maling med gift osv?

6
15. juni 2010 kl. 15:07

Det problemet är enkelt, bygg bara in ett vind eller vatten roder som vänder konstruktionen då den snott ett varv... larvigt enkelt. frågan är om detta energisystem kan priskonkurrera på en fri global marknad, om 10 år?

Det är vad danska väljare ska fundera på.....

Ty kan det inte det, kommer det utarma och förlänga olje och kol- epoken...

Så enkelt att ett barn kan förstå.

Eller hur Søren?

5
15. juni 2010 kl. 14:11

"I det ene hjørne af trekanten er seks ankerliner monteret på en drejeaksel,"</p>
<p>Drejeakslen er leddet mellem ankerlinerne og selve fundamentet.

Spørgsmålet er vel stadig det samme: Hvordan undgår man at kabler og ankerliner bliver snoet ?

Er der indbygget et strømførende drejeled i forbindelse med akslen ?

4
15. juni 2010 kl. 13:46

Kommer det ner under 10øre/kWh inkl energilagring?

Annars utarmar energisystemet den danska befolkningen och bidrar till att det tar längre tid att priskonkurrera ut olja och kol.

Det gäller att tänka med huvudet, de som tänker med rumpan går ofta bakåt eller i allt snävare cirklar.

3
15. juni 2010 kl. 12:30

"I det ene hjørne af trekanten er seks ankerliner monteret på en drejeaksel,"

Drejeakslen er leddet mellem ankerlinerne og selve fundamentet.

2
15. juni 2010 kl. 12:30

Fandt selv svaret: "The electrical power produced by the SMWS will need to be transferred to cables on the sea bed via a rotating electrical junction. There are several options but they have not been applied at the power rating required for the SMWS. Such options are rotating transformers, mechanical step junctions and even slip rings as known from electrical motors".

Altså ikke helt bestemt endnu - fair nok.

Afhængig af placeringen, kan strømmen (af havvand) påvirke fundamentet i sideværts retning, og dermed skubbe vinmøllernes rotor ud af den optimale vinkel i forhold til vinden. Problemet er nok ikke så stort hvis trekanten placeres på 16 m vand i forhold til tættere på overfladen.

1
15. juni 2010 kl. 12:22

Hvis fundamentet frit kan rotere omkring ankerlinerne - hvordan undgår man så at søkablet ikke bliver snoet?