Flydende naturgas kan nu blive rentabelt for færger
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flydende naturgas kan nu blive rentabelt for færger

Forurenende dieselolie til skibe kan i fremtiden blive udskiftet med miljøvenligt flydende natur- og biogas. Det er resultatet af et udviklingsarbejde, som Kosan Crisplant og DTU har gennemført i partnerskabet Blue INNOship.

Hele ideen har været at udvikle nye metoder til at nedkøle gassen til minus 162 grader celsius, som er det punkt, hvor den kondenserer og bliver flydende.

Læs også: Qatar-krisen truer forsyningen af helium til hospitaler, halvlederfabrikker og forskningsanlæg

I princippet sker det ved hjælp af en ekstrem køleproces i stil med den, de fleste kender fra et køleskab eller en fryser, forklarer Wiebke Brix Markussen, der er lektor på DTU Mekanik. Sammen med tre andre forskere har hun udviklet en simuleringsmodel af køleprocessen for på den måde at optimere overgangen fra gas til flydende tilstand:

»I et almindeligt køleskab er der kun et enkelt kølemiddel i brug, og derfor sker faseovergangen ved en konstant temperatur. Men vi arbejder med en blanding af mange forskellige kølemidler, hvilket betyder, at der sker en løbende fordampning af kølemidlerne over et spænd på 100 grader celsius,« forklarer hun.

LNG-anlægget som DTU Mekanik har udviklet i samarbejde med Kosan Crisplant er kompakt og kan for eksempel installeres i forbindelse med en færgehavn, hvor færgen har fået udskiftet dieselolien med LNG. Foto: Kosan Crisplant
Flowdiagram for den nye LNG-proces forskerne fra DTU Mekanik har udviklet. Foto: DTU MEK

Et kæmpe køleskab

Som i et køleskab, hvor det i dag er butan som er kølemidlet, så er det netop fordampningen og den energi, der skal bruges til den proces, som nedkøler gassen. Reaktionen kender de fleste fra en dåse med lightergas, der bliver kold på ydersiden, når man netop har fyldt en lighter op.

Læs også: Svenskerne overvejer flydende naturgas til almindelige forbrugere

Den nye blanding af kølemidler består blandt andet af methan, ethylen, propan, nitrogen og en lille smule butan. Helt præcist i hvilket blandingsforhold holder projektpartnerne for sig selv:

»I princippet får vi i varmeveksleren mellem gassen og kølemidlet en tættere profil, fordi det to væsker minder en hel del om hinanden. Det betyder, at vi kan kontrollere nedkølingen bedre og dermed optimere energiforbruget,« siger Erasmus Rothuizen, der er en af de forskere, som har været med til modeludviklingen.

40 procent mindre energi

Ved at bruge en simuleringsmodel, kan forskerne nu også indlægge forskellige typer af naturgas. Naturgas er nemlig ikke det samme overalt i verden. Indholdet af methan, nitrogen, CO og andre substanser varierer. Men simuleringsmodellen kan tage højde for disse variationer og 'designe' det bedste kølemiddel til den givne gas. Hvilket også vil sige, at biogas, hvor de forskellige komponenter kan variere meget, også kan omdannes med høj virkningsgrad.

Læs også: LNG-anlæg i Frederikshavn skal forsyne skibe med flydende naturgas

I alt forventer forskerne, at den nye metode kan reducere energiforbruget til fremstilling af LNG med op til 40 procent. Den høje værdi skyldes, at lokal produktion af LNG normalt sker ved hjælp af en ekspansionsproces. Denne metode egner sig til mindre anlæg, men er også mere energikrævende end storskala produktion på centrale anlæg.

Det er lige netop her, at den kommercielle projektpartner, Kosan Crisplant, ser mulighederne. Det forklarer projektdirektør Anders Bjørn:

»Når kunder i dag ønsker LNG, skal de til en af de store terminaler i Europa for at hente den. Ved at nedkøle gassen lokalt muliggør vi, at helt nye segmenter åbner deres øjne for miljørigtig brændsel. Lokale liquefaction-anlæg i Danmark vil betyde, at man ikke er nødsaget til at etablere kæmpe lagertanke. Lagertanken skal grundlæggende være (natur)gasnettet, som kan benyttes efter behov,« siger han.

60 anlæg i USA skal udskiftes

Hos Kosan Crisplant forventer man, at der i Danmark vil være plads til tre af denne type anlæg samt adskillige på et europæisk niveau. Oven i det ser Kosan Crisplant et kæmpe marked i Amerika, der kan åbne op for en milliardforretning på længere sigt.

Læs også: Miljøvenlig gas fravælges på forhånd i bornholmske færger

Konsulentvirksomheden MovingEnergy har gennem projektet arbejdet med at afklare markedspotentialet i USA. Resultatet er, at der 60 anlæg, som er mere end 40 år gamle og står foran en udskiftning i de kommende år. Værdien af de 60 anlæg udgør cirka 15 mia. kroner:

»Hvis de amerikanske gasselskaber får øjnene op for dansk miljøteknologi, vil de nyudviklede fordråbningsanlæg fra Kosan Crisplant kunne halvere de amerikanske gasselskabers ikke uvæsentlige energiomkostninger,« siger Klaus Rasmussen fra MovingEnergy.

Eneste danske LNG-færge er i dag Prinsesse Isabella, der sejler mellem Hou syd for Aarhus og Sælvig på Samsø. Brændslet købes i dag i Rotterdam i Holland og transporteres til Hou i tankvogne.

Læs også: Europa skal bruge mere flydende naturgas

Den nye proces til produktion af flydende gas er et delprojekt under INNOship og er støttet af Innovationsfonden og Den Danske Maritime Fond. Selve Blue INNOship er finansieret af Innovationsfonden med 50 mio. kroner af det samlede budget på 120 mio. kroner. Derudover har Den Danske Maritime Fond og Orients Fond støttet med 20 mio. kroner, mens resten er kommet fra de øvrige 36 projektpartnere i INNOship.

Kosan Crisplant har også investeret kraftigt i udviklingen af flydende gas. Det er blandt andet blevet til et testanlæg til ca. 4 mio. kr. Testanlægget har været meget vigtigt for både DTU og leverandører af kernekomponenter for at kunne efterprøve de teoretiske modeller.

Kommentarer (8)

Af hvad? Selvfølgelig i forhold til før. Men hvis man skal køle 1 kubikmeter, hvor meget energi sparer man så i forhold til denne mængde?

  • 0
  • 0

Anlæggets kompressor hæver gassens temperatur til 80 grader, som køles af vand. Hvis man bruger modstrømsvarmeveksler, bør kølevandet kunne nå 70-75 grader, som passer fint til fjernvarme. Større havne ligger ofte nær halvstore byer som bør kunne aftage varmen i sit fjernvarmenet. Mængderne afgør om forbruget passer med varmemængden, sommer og vinter. Enten må noget af kompressorvarmen køles frit om sommeren (uden nytte), eller vintervarme må suppleres af halm (både-og er formentlig det økonomisk optimale), med gas som spidslast.

Nu har Samsø-færgen måske ikke et forbrug der er stort nok til at lave et LNG-anlæg, men Hou har faktisk fjernvarme som et evt. anlæg kunne levere varme til www.bhkv.dk
2 MJ/s fra halm, til en pris på 48 øre, årlig kapacitet (ikke produktion) 16.756 MWh. http://www.bhkv.dk/media/5263406/beretning...

  • 0
  • 0