Flydende kæmpekraner skal løfte Femernbroen på plads

Selv om det endnu ikke er afgjort, om forbindelsen over Femern Bælt bliver en bro eller en tunnel, er flere af verdens største flydende kraner allerede på tegnebrættet hos Femern Bælt A/S og deres samarbejdspartner, det hollandske designbureau GustoMSC.

Ender man med øjeblikkets foretrukne løsning, skråstagsbroen, skal 66 bropiller, 66 brofundamenter og 68 brodragere, der hver vejer op til 15.000 ton, løftes. Det kræver muskler betydeligt ud over steroidklassen.

»Løftekapacitet i den størrelse, vi får brug for i kombination med begrænset dybgang, findes ikke på verdensmarkedet i dag, hverken til at leje eller købe. Derfor må vi tænke i nye baner,« siger Henrik Christensen, der er projektchef for broløsningen i Femern Bælt A/S.

Massiv løftekraft

Selskabet har bedt hollænderne om at analysere behovet for massiv løftekraft og designe et koncept for kæmpekranerne. Et af kravene er, at kranerne skal kunne sejle helt ind under land og stadig løfte de tunge elementer. Derfor arbejder man ud fra en dybgang på cirka 4,5 meter, det samme som Svanen, der blev brugt både på Storebælt og Øresund.

»Svanen, som den er i dag, har ikke tilstrækkelig løftekapacitet, så der ville man skulle bruge to kraner. Og så er den i øvrigt ikke tilstrækkelig høj. Men at manøvrere med to så store kraner i et samlet løft er ikke ukompliceret. Derfor kigger vi også på helt andre løsninger,« fortæller Henrik Christensen.

En af dem er et såkaldt lift-leg, der er et hejsesystem, hvor brodrageren løftes fra en pram via fire lodretstående løfteben. Fordelen er stor styrke og stabile løft, mens ulemperne blandt andet er størrelsen, især ved de kystnære løft og en kompliceret håndtering af bropiller og brofundamenter.

Blandt de andre muligheder er at kombinere en Svanen-lignende kran på havoverfladen med en broplaceret kran. Men den slags dobbelte løft er ustabile og derfor ikke så hensigtsmæssige som at løfte i ét træk. Og det vil man til gengæld kunne ved at bygge en storebror til Svanen, men så kan man efterfølgende stå med en kran, som ingen andre har brug for på markedet.

Fordele og ulemper

»Alle løsninger har fordele og ulemper, og det er endnu for tidligt at sige, hvilken løsning, der er at fortrække. Men vi analyserer på oplysningerne i øjeblikket,« lyder det fra Henrik Christensen.

De foreløbige vurderinger fra GustoMSC er, at det tager godt to år at designe og bygge en kran i den størrelse, der er brug for på Femern. Derfor er man startet med processen, før man overhovedet ved, om politikerne vælger en bro eller en tunnel.

»Formålet er at spare tid, så vi kan rykke, når der bliver truffet et teknisk valg. Ellers ville tiden trække ud over de godt to år,« fortæller brochefen.

Den forventede pris på en kranløsning varierer alt efter, om man ender med en brobåren kran i kombination med en lejet Svanen, eller om man bygger en kran selv. Så kan prisen blive cirka en milliard kroner. De penge er dog regnet med i brobudgettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

så man bruger penge på udvike kran som måske slet ikke skal bruges. må være rart bare kunne bruge penge på den måde

  • 0
  • 0

Ja, og det er dig og mig der betaler for denne parodi, og de konstruktioner de kaster af sig.

Du ved, for de penge du har tjent, men har fået konfiskeret fordi er folk der ved bedre end dig hvad de skal bruges til.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten