Flydende japansk losseplads driver mod USA's vestkyst

En forskergruppe fra Hawaii har tilfældigt fået bekræftet deres simulerings-model af havstrømme i Stillehavet, fordi et russisk skib er stødt ind i en gigantisk flydende losseplads netop på det sted i Stillehavet, hvor forskerne havde beregnet, at affaldet skulle være.

Hawaii-forskernes simulering viser, at affaldet vil drive i land på Hawaii og senere den amerikanske vestkyst.

Affaldet er vraggods fra den japanske østkyst, hvor en tsunami efter jordskælvet den 11. marts i år væltede ind over land og skyllede hele byområder ud i Stillehavet.

Læs også: Se, hvordan japansk vraggods vil ramme USA

Tidligere på året beregnede Nikolai Maximenko fra International Pacific Research Center i Hawaii, som Ingeniøren talte med i San Francisco, sig frem til, at affaldet, der har et overfladeareal på op til 1,4 millioner kvadratkilometer og en samlet vægt på mellem 5 og 20 millioner ton, ville blive skubbet østpå.

»Tidligere på året simulerede vi os frem til, at de vragrester, der var skyllet i havet, langsomt ville bevæge sig mod øst. Først mod Hawaii og senere den amerikanske vestkyst,« siger Nikolai Maximenko til Ingeniøren.

Undersøgt havstrømme i 30 år

Den gigantiske losseplads' kurs er blevet simuleret på baggrund af data indsamlet over de sidste 30 år.

»I 30 år har vi sat bøjer til søs i Stillehavet, således at vi nøje har kunnet følge strømforholdene, og det er på baggrund af de indsamlede data, at vi har simuleret den kurs, som affaldet vil tage,« siger Nikolai Maximenko.

Mens simuleringen således er flere måneder gammel, er det nye, at det russiske skib STS Pallada har fundet massive mængder af vragrester i Stillehavet i præcis det område, som simuleringen viser bør være det sted, vragresterne på nuværende tidspunkt er nået til.

»Baseret på de videre simuleringer forventer vi, at vragresterne vil ramme Hawaii i begyndelsen af 2013 og cirka et år senere vil ramme den amerikanske vestkyst, hvor det hovedsageligt vil gå ud over delstaterne Oregon og Washington, mens den sydligste delstat, Californien, vil slippe forholdsvist nådigt,« slutter Nikolai Maximenko.

Det, der nu betegnes som en flydende losseplads, var hovedsagelig dele af folks liv i kystbyerne i Japan, inden tsunamien ramte. Der er da heller ikke tale om en homogen koncentreret masse, men nærmest om en spaghettisuppe af vragdele, hvoraf mange er af plastic, hvilket primært skyldes, dels at tungere dele allerede er sunket mod havbunden, dels at plastic er meget svært nedbrydeligt.

Dokumentation

Se simulering af hvordan affaldet bevæger sig

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, så en dokumentarudsendelse for noget tid siden om en permanent ø af plastik-flasker, -poser, fiskenet osv. i et særligt område ud for SF. Skabt pgs af havstrømmene i området.

Er affaldet forresten radioaktivt?

  • 0
  • 0

Affald er halvdelen af Danmark Energihellighed så sejl det herover.Hvis det flyder er det brændbart.

  • 0
  • 0

Altså, 20 millioner tons flydende affald det lyder faktisk ret voldsomt, fordi havde det været f.eks. 20.000 tons, så kunne jeg til nød forstå dette. Hvis, det nu kun var rester fra træhuse og plasticdunke/flasker + jerntønder + meget andet grej, som kan holde sig flydende længe, så var der lidt mening i historien.

  • 0
  • 0

Svært at have en mening om, men mon 20.000 tons ville fylde ret meget i Stillehavet?

Mon ikke vi fejlvurderer omfanget fordi nogen her var så optaget af at puste havariet på Fukushima op til en kæmpekatastrofe så det kom til at skygge fuldstændigt for den virkelige katastrofes omfang her i Europa? Og det havde man som bekendt så stor succes med at tsunamien risikerer at blive næsten lige så dyr for Europa som for Japan jvf. artiklen i dagens papiravis!

Men jeg faldt lige over denne interessante billedserie på nettet så kan man jo selv forsøge at vurdere omfanget! http://blogs.sacbee.com/photos/2011/09/jap...

  • 0
  • 0

Ja, det ser unægteligt voldsomt ud, men fordi der er meget skrammel inde på kysten, så behøver der ikke været drevet de mængder til havs. Man skulle tro, at meget af det man har set ude til havs evt. har været der i forvejen (læs: den store plastic "ø", som har været nævnt tidligere).

  • 0
  • 0

Her er en tidligere artikel på "Nøren":

http://ing.dk/artikel/86320

Der bliver bl.a. nævnt en lystsejler, som havde sejlet i en plasticsuppe i en hel uge og han mente, at der nok var omkring 100 millioner tons affald ! Jeg tror ikke vedkommende har det rette overblik, fordi området har ikke ret meget vind, så han har sikkert ikke kommet ret langt på en uges sejllads ! :-) Fantaster er der nok af og han er én af dem !

Affaldet har åbenbart været der i mange år og samler nyt hele tiden - bl.a. det fra den Japanske kyst.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke vedkommende har det rette overblik, fordi området har ikke ret meget vind, så han har sikkert ikke kommet ret langt på en uges sejllads ! :-) Fantaster er der nok af og han er én af dem !

Det var dog en ret tåbelig kommentar. Lystsejleren var ikke en tilfældig tosse, og så har sikkert haft rimeligt godt styr på hvor langt han kom på en uge. Man sejler ikke kapsejlads i det område uden GPS.

  • 0
  • 0

Der var altså ikke tale om en kapsejlads (læs: han var på vej hjem) og der er normalt ingen, der gider gå for sejl i næsten vindstille ! Desuden, så har han ikke en skid begreb om, hvormeget 100 millioner tons er !

:-)

  • 0
  • 0

100 millioner tons er præcis det en kubikkilometer vejer. Et areal på 10 gange 10 km dækker et areal på 100 000 000 kvadratmeter og stikker det lag 1 meter i dybden så repræsentere det også 100 milloner tons vand.

Jeg har en fornemmelse af det område der tales om har en meget større udstrækning og og hundrede milloner ton er måske i overkanten, men når man ser udstrækningen fra Californien til Hawaii, der til alles oplysning over 3000 km og det beregnede område med koncentreret skidt er næmest er et kvadrat med sider som afstanden til Hawaii. 3000 x 3000 er lig med 9000000 kvadrat kilometer og hvis man regner en vanddybde bare på en meter ned, så har vi at gøre med en masse på 9000000 millioner tons. Hvis bare forureningen udgør ....en eneste....sølle procent af den masse.....hvad så....så taler vi om 9000 millioner tons......så 100 milloner tons er da ikke så dårligt estimat endda.

Da dette er et overslag der kun regner ned til en meters dybde og en procents tilstedeværelse af skidt og møg, kan det vise sig at 9000 millioner ikke rækker.

Hvis nogen skulle mene noget andet så tag lige de femfingrede lommeregnere op af lommerne og regn efter :o)

  • 0
  • 0

10 millioner ton vejer en kubikkilometer vand!

10 millioner tons er præcis det en kubikkilometer vejer.

Et areal på 10 gange 10 km dækker et areal på 100 000 000 kvadratmeter og stikker det lag 1 meter i dybden så repræsentere det også 100 milloner tons vand.

  • 0
  • 0

Men jeg faldt lige over denne interessante billedserie på nettet så kan man jo selv forsøge at vurdere omfanget! http://blogs.sacbee.com/photos...html

Imponerende billeder, der også viser hvad vi kan udrette når vi vil.

Man kan jo til sammenligning se på hvordan Klub Danmark hallen ser ud nu snart et år efter. Og overveje hvorfor.

  • 0
  • 0

Der var altså ikke tale om en kapsejlads (læs: han var på vej hjem) og der er normalt ingen, der gider gå for sejl i næsten vindstille ! Desuden, så har han ikke en skid begreb om, hvormeget 100 millioner tons er !

:-)

Steen du vrøvler stadig. Han har jo næppe smidt sin GPS overbord, selvom han er på vej hjem. Bjarke kommer med bud på hvad 100 millioner tons er, hvad gør du selv ? Kender du manden siden du kan udtale dig så nedladende om hans vurdering ?

  • 0
  • 0

10km tilbagelagt på en uge giver en gennemsnitsfart på ca. 60m/t. Det kan jeg vist godt udkonkurrere i en robåd, med passende sove og spisepauser. Mit bud er, at arealet nok er væsentligt større. Mængden sikkert også, men det er svært at gætte på hvor dybt det stikker og hvor meget der allerede er gået til bunds.

Den ubehagelige sandhed er, at vi er nogle møgsvin.

  • 0
  • 0

Hvis det kan flyde, er der vel en god chance for at det er brændbart. Hvis det nogen sinde går i land, kunne man vel lige så godt putte det i et affaldsforbrændingsanlæg - Hvis det for lov til at blive liggende, vil kulstoffet vel under alle omstændigheder blive frigjort efterhånden som affaldet nedbrydes af mikrober o.l. :-)

  • 0
  • 0

Bjarkes første forsøg:

100 millioner tons er præcis det en kubikkilometer vejer.

Bjarkes andet forsøg:

10 millioner tons er præcis det en kubikkilometer vejer.

Tendensen siger at tredje forsøg må blive til 1 million :-)

1 kubikmeter vand vejer (ca) 1 ton.

1 kubikkilometer måler 1.0001.0001.000 m.

Så efter min regnebog, vejer 1 kubikkilometer altså (ca) 1.000.000.000 tons.

Kald det 1.000 millioner tons eller 1 milliard tons.

100 millioner tons er at regne for småting, både sammenlignet med volumen og arealet af stillehavet, og mængden af plastik der ikke recykles i verden.

  • 0
  • 0

[quote]i et særligt område ud for SF.

SF?[/quote]

Nok lidt nord for LA. Nogle tusinde KM vest for NY

  • 0
  • 0

Læs IKKE H.P. Lovecrafts "Dagon", hvis du har læst denne tråd ...

Øhhh nej det gør vi så nok heller ikke, hvis du ikke pirrer vores nysgerrighed lidt mere, eller kommer med en link ! Men det gør du selvfølgelig ikke når du ikke ønsker vi skal læse omtalte, men hvad er så meningen med dit indlæg ???

  • 0
  • 0

Selvfølgelig har du ret.

1000x1000 x1000 og selv om man har fingre nok til at tælle nullerne, så skriver man galt alligevel :o(

Man bliver bare bange for sine skygger når man ser de enorme tal :o) Men arrig når en ignorant øffer og man er for hurtig på aftrækkeren to gange,i ttæk så er det på tide at man stopper "regnetimen". Men tak alligevel Søren !

  • 0
  • 0

På 50 år har denne "ø" vokset sig større og større og man har regnet ud, at den består af 80 % plastic og en totalvægt mellem én og 15 millioner tons. Dybden af "øen" er anslået til et sted mellem 30 og 60 meter. Plastic er lettere end vand og der skal mange "poser" til for, at give bare 15 millioner tons ! En standard plasticpose vejer ca. 20 gram.

  • 0
  • 0

man har regnet ud, at den består af 80 % plastic og en totalvægt mellem én og 15 millioner tons.

Hvem er "man" ?? Kildehenvisning tak, når du kommer med helt andre talstørrelser end i artiklen.

  • 0
  • 0

Det får vi så nok ikke svar på. Her er en link til Algalita Marine Research Foundation stiftet af den omtalte "fritidssejler" Captain Moore. Der er masser af stof om emnet, og man kan såmænd selv komme med som crew på 2012 ekspeditionen, når skidtet fra Japan forventes at nå øen. http://www.algalita.org/index.php

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten