Der var fest i Rotterdam Havn onsdag i sidste uge, da byen indviede sin første Recycled Park i Rijnhaven. Parken består af 28 sekskantede sammenhæftede beplantede platforme, der tilsammen udgør byens nye flydende park på 140 m2.
Parkens platforme er produceret af genbrugsplast, der er opsamlet fra floden ved hjælp af både håndkraft og et par såkaldte plastichøstmaskiner, der indsamler plastaffaldet i floden uden brug af strøm.
Filosofien bag Recycled Park er at stoppe plastaffaldet fra at drive ud i Nordsøen gennem byens store flod, Nieuwe Maas, der har forbindelse til andre floder i Europa, og på den måde i dag er ansvarlig for en stor del af plastforureningen i Nordsøen. Og med tiden dermed også mikroplastforureningen, når plasten bliver delt i stadigt mindre stykker.
Parken og plastichøsteren er en prototype, der skal demonstrere, at man både kan opsamle og genanvende plasten til platforme. Og samtidig skal parken forbedre forholdene for små fisk i havnen, fordi fiskene kan gemme sig og lægge æg i planternes rodnet under platformene.
Parken er placeret midt i byen ved Rijnhaven, der i forvejen er et samlingssted, og hvor et andet af Rotterdams eksperimenterende grønne projekter også kan ses: den vuggende skov – ‘Bobbing Forrest’ med 20 miniaturetræer plantet i store tanke, der er ankret til havnens bund.
Det er arkitekt Ramon Knoester, der har fået ideen til Recycled Park. Han har gennem næsten fem år arbejdet på at skaffe penge og samarbejdspartnere.
Og i dag er parken et resultat af et samarbejde mellem blandt andre arkitektfirmaet Whim Architecture, Recycled Island Foundation, som Ramon Knoester har stiftet, Rotterdam Kommune, ministeriet for infrastruktur og vandmiljø (Ministry of Infrastructure and Water Management (DGRW)), universiteter og sponsorer heriblandt Audi Environmental Foundation.
Projektet med Recycled Park er samtidig en del af ministeriets arbejde med gennem EU’s vandrammedirektiv at genskabe et godt økosystem i havnen og floden.
Parken spiller samtidig godt sammen med Rotterdams egne bestræbelser på at gøre byen grønnere med en ny affaldsstrategi for cirkulær økonomi ’Genbrug er guld’ og ambitionen om at blive den reneste by i Holland.
Det har taget tid at finde frem til en rigtig løsning med plastichøstmaskinerne i Rotterdam, der ligger ved deltaet for Rhinen/Meuse-floden. For de første modeller kunne ikke holde på plasten, når vandstanden svingede med tidevandet.
Men nu har man fundet den rette konstruktion, og planen er, at man sætter otte høstmaskiner ud i vandet på strategisk velplacerede steder, hvor de ikke generer skibstrafikken i havnen, der er Europas største og indtil midten af 00’erne verdens travleste havn, men i dag er overhalet af havne i Asien, blandt andet Singapore.
»Samtidig skal placeringen af høsterne være på steder, hvor man ved, at store mængder plast vil passere forbi på grund af strømretninger i vandet, ligesom vindretningen skal være god. For så vil vi være i stand til at opsamle størstedelen af plasten. Vi forventer, at vi kan opsamle mindst 80 procent af plastaffaldet med de otte indsamlere,« siger Ramon Knoester til Ingeniøren.
Når systemet med opsamlere er fuldt udbygget, er der placeret en plastichøstmaskine i floden på den anden side af Rotterdam, altså hvor plasten driver ind fra deltaet samt syv høstere i havnen og på floden ud mod Nordsøen.
»Nu hvor vi har fundet en løsning på det, forventer vi, at de bliver meget mere effektive. De næste bliver færdige næste år. Myndighederne har afventet at se, om det reelt ville virke. Og nu regner vi med, at det hele kommer til at gå hurtigere,« siger Ramon Knoester.
Indtil nu har man opsamlet 9000 kilo plast, dog primært indsamlet langs flodbredden af et korps af frivillige. Men efter børnesygdommene er overstået, er høsterne altså klar til for alvor at komme i aktion. Og så bliver det et privat firma, Hebo Maritiemservice, der allerede i dag renser havnen for affald, som skal sejle ud til høsterne og tømme dem for plastaffald og fragte plasten til genanvendelse.
Der vil plasten blive sorteret og genanvendt til forskellige dele af platformene til parken afhængigt af plastens egenskaber.
Der bliver brugt polyethylen (HDPE) til siderne på modulerne. Man bruger polypropylen (PP) til blokkene inden i, som planterne sættes ned i. Polyethylen (LDPE - der er mere smidig end HDPE) til stiger og pæle, og endelig anvender man polyethylenterephthalat (PET) til dekoration, bænke med mere på platformene.
Man går også med tanker om på sigt at videreudvikle byggematerialerne til at blive et biobaseret komposit. Det vil sige fiberforstærket plast, der helt eller delvist er fremstillet af vedvarende materialer.
Plastforarbejdningen og udviklingen af teknologierne og selve platformene er sket i samarbejde med Rotterdam University og Wageningen University.
Mens sidstnævnte har kigget på plasttypernes egenskaber og hvordan man kan udnytte alle typer plast, har Rotterdam University arbejdet med udformningen af modulerne, der lige nu har tre forskellige egenskaber:
Nogle er til blomster, andre til vandplanter, hvor rødderne går ned i vandet til gavn for fisk, og endelig har man også enkelte platforme med bænke, så byens borgere kan sætte sig ud på vandet ved Rijnhaven og nyde parken.
Recycled Island Foundation har blandt andet et samarbejde med Indonesien, der også kæmper med plastforurening i havet, og man har aftalt, at Bruxelles i Belgien til efteråret får en plastichøstmaskine i floden, der krydser gennem byen, ligesom man har kontakt til andre lande.
»Vi håber, at vi kan etablere flere flydende parker, når man nu kan se, at det virker. Det glæder både i Rotterdam Havn, men også i de omkringliggende byer, der også er ansvarlige for havnen,« siger Ramon Knoester.
»Og vores teknologi og platforme kan anvendes i alle havne verden over, for forholdene i Rotterdam er så udfordrende med tidevand og strøm, at når de dur her, dur de alle steder, siger han.
Recycled Park Foundation er meget interesserede i at samarbejde med udenlandske NGO’er for at sætte yderligere fokus på problemet med mikroplast og plastøer i havene.
Det er en oplagt idé, mener Audis miljøfond, Audi Environmental Foundation, er blandt Recycled Parks sponsorer.
Ved indvielsen af parken var fondsdirektøren, Rüdiger Recknagel også til stede. Han er samtidig miljødirektør for alle Audis bilfabrikker verden over, men dog ikke ansvarlig for selve bilerne - kun fabrikkerne, skulle Ingeniøren hilse og sige hjemme i Danmark …
Rüdiger Recknagel fortalte, at det var svært at stå i spidsen for en miljøfond og give penge til miljøprojekter, for det kommer hurtigt til at lyde hult - eftersom Audi for få måneder siden måtte tilbagekalde hundredtusinder Audi-biler, fordi de manipulerede med motorernes emissionsdata.
»Vi siger ikke noget om, hvor mange penge vi giver til det her, for folk vil måske sige, at det her greenwashing, og at Audi bør fikse deres biler, før de går ud og støtter små plastprojekter,« siger Rüdiger Recknagel – og erkender, at Audis bidrag til plastprojektet ikke redder verden.
»Men projektet er meget ærligt, og det er vigtigt for os, også for mig personligt, fordi jeg føler dybt i mit hjerte, at det er vigtigt, at vi kæmper for de her ting. Jeg ville med glæde give mange flere penge, så der kunne komme hundredvis af sådanne parker verden over. Det er mit ønske, og det vil jeg kæmpe for,« siger han.
Ingeniøren har i juli 2018 været i Rotterdam, inviteret af Rotterdam Partners, der finansieres af Rotterdam by og det private erhvervsliv.
I videoen herunder kan man se arbejdet med Recycled Park og billeder fra indvielsen.
