Afsnitsoverskrift: "Søstærk besætning med 40 kvinder" :). Enhver slåfejl skal som bekendt helst ske med jesusbogstaver :).
Når man i fremtiden skal producere mad nok til verdens voksende befolkning, er det nødvendigt at tænke kreativt og udnytte alle ledige rum. Det gælder også havet, eftersom 70 procent af jordkloden er dækket af vand.
I Rotterdam i Holland tager man i den grad mulighederne for fødevareproduktion til vands alvorligt. Minke van Wingerden og hendes mand åbner til november verdens første flydende farm med 40 rødbrogede malkekøer, Floating Farm.
Besætningen skal traske rundt på første sal på en godt 600 m2 stor platform, der hviler på vandet i byens gamle byhavn, Merwe4Haven, og sommetider kan de løbe på land via landgangsbroen og græsse på en 2.500 m2 stor græsmark. Stueetagen kommer til at rumme undervisningslokaler, et mejeri og en gårdbutik, så byens borgere kan blive klogere på bæredygtighed og købe hjemmeproduceret mælk, yoghurt og ost.
Fra at have været et lettere utopisk projekt ankom den nederste del af platformen til havnen sidst i juni, så man nu kan gå i gang med opbygningen, der bliver hi-tech med robotter, solpaneler, affaldsseparationsanlæg, mejeri osv.
Mens sponsorer har doneret malkerobot og renserobot, betalt gulvet osv., har glade givere, allerede inden man for alvor er begyndt at annoncere om penge til køer, doneret 17 malkekøer, der har en stykpris på hver 1.500 euro.
Så initiativtagerne kan næsten gå på vandet denne dag først i juli, da Ingeniøren møder både Albert Boersen, der er ansat som driftsleder på Floating Farm med ansvar for køerne, og Minke van Wingerden.
»Verdens befolkning flytter til byerne, og mange af verden største byer ligger ved havet eller ved floder. Hvis vi kan finde ud af at producere frisk og sund mad i byerne ved hjælp af vandet, kan vi både skaffe mere mad, og vi kan genskabe kontakten til naturen. Vi kalder det 'Urban Transfarmation',« fortæller Minke van Wingerden.
»I dag er mennesker mange steder verden over jo ikke længere forbundet med maden. I vores eksperiment vil alle kunne komme forbi og besøge farmen og se, hvordan køerne lever samt opleve mejeriproduktionen,« fortæller hun.
Køerne skal gå på gummimåtter med strøelse, miniaturetræer skal skabe både skygge og stemning på platformen, store gennemsigtige buer med solfilm overdækker køerne (se grafikken) - så de ikke bliver overophedet, når solen bager en varm sommerdag og skærmer køerne i dårligt vejr.
Etableringen af Floating Farm kommer til at koste i omegnen af 20 millioner kroner. Platformen bliver bygget af fagfolk, der er vant til at bygge flydende huse, mens professionelle drivhusbyggere tager sig af selve opbygningen af farmen, da den tilnærmelsesvis ligner et drivhus.
Via solpaneler på taget tapper man solens energi, og taget opsamler regnvand, som man kan bruge til køerne og til dyrkning af afgrøder på selve platformen - med hjælp af LED-belysning, for vi er jo i Holland, der er verdensmester i at få planter til at gro i drivhuse.
»Bygningen bliver en ikonisk bygning - også symbolsk. I dag har landmænd et imageproblem, og vi arbejde for at ændre det lidt negative syn på landmænd,« siger Minke van Wingerden.
Den første Floating Farm er en prototype kun til køer. Den skal demonstrere, at det kan lade sig gøre at holde malkekøer på vandet. Og lige netop i Holland mangler man også landbrugsjord.
»Tanken er at arbejde videre med flydende hønsefarme og eventuelt grøntsagsproduktion. Vi vil gerne gøre ting anderledes og eksperimentere med, hvordan vi kan lave forskellige ting,« fortæller Minke van Wingerden.
De winnaars van de fotowedstrijd zijn bekend! Uiteindelijk zijn uit alle foto’s met #floatingfarm010 deze twee winnaars gekozen, gefeliciteerd! ? jullie winnen allebei een workshop #koeknuffelen op de Floating Farm ? pic.twitter.com/8oiTOhqDYK— Floating Farm (@FloatingFarmNL) July 6, 2018
Albert Boersen er landbrugsuddannet fra universitetet, og han er selv vokset op på en gård lidt nordpå i Holland, hvor hans forældre er mælkeproducenter.
Hans storebror er udset til at overtage fødegården, så Albert Boersen var selv på udkig efter en farm, men fik i stedet øje projektet med den flydende farm, og så kontaktede han Minke van Wingerden og hendes mand og fik jobbet.
Hans forældre var noget skeptiske, da de som traditionelle landmænd hørte om den alternative malkeproduktion.
»De syntes, det var en noget skør idé at lave en flydende farm, men efter at platformen ankom for et par uger siden, er de blevet ret stolte over, at jeg er involveret i projektet som driftsleder,« fortæller Albert Boersen.
Hans besætning på 40 rødbrogede køer af racen Montbéliarde vil - afhængigt af årstiden - producere mellem 600 og 1000 liter mælk i døgnet, så i snit 800 liter.
Gården bliver løsdrift, så køerne kan gå frit omkring i stalden, og de kan opsøge malkerobotten, når yveret er fyldt med mælk, og mælken løber automatisk ned til mejeriet lige under gulvet.
»Produktionen bliver mest mulig økologisk, men netop fordi køerne kun får adgang til et mindre græsområde på land, opfylder farmen ikke reglerne for økologisk drift,« siger Albert Boersen.
Driften bliver derimod cirkulær, hvilket er et fokusområde for Rotterdam Kommune. Membraner i gulvet og fejerobotten sørger for, at husdyraffaldet bliver separeret og forarbejdet.
Urinen bliver renset og lukket ud i floden, mens det tørre vil blive solgt som gødning til haveejere. Og farmen opsamler også regnvand.
Foderet bliver blandet på platformen. Og nu er man jo i Holland, hvor der produceres mange grøntsager, blandt andet tomater til eksport, og derfor vil køerne også blive fodret med rester fra grøntsagsproduktionen fra virksomheder i Rotterdam og fra andre byer.
»Ved at genbruge grøntsagsresterne opnår man gennem køerne en bedre udnyttelse af næringsstofferne. Floating Farm dyrker også selv foder på 18 hektar jord, og vi vil undgå at købe soja fra Sydamerika. Vi kigger bestemt også efter andre fødevarerester, som vi kan bruge til foder,« siger Albert Boersen.
Gården kommer i princippet til at køre ligesom mange økologiske gårde på landjorden. Når køerne får kalve, vil kalvene gå alene sammen med deres mor de første seks uger på platformen, hvorefter de vil komme hen til Floating Farms inddæmmede græsarealer i Noord Kethel.
Når kviekalvene er klar til selv at blive med kalv, skal de vende tilbage til deres fødegård, Floating Farm, og bliver en del af besætningen; et ord, der på en eller anden måde giver meget mere mening, når vi er på et slags skib som den flydende farm.
Albert Boersen regner i den forbindelse bestemt ikke med, at køerne bliver søsyge, selv om de skifter landjorden ud med en flydende platform.
»Platformen vejer lige nu 900 ton, men den bliver meget tungere, når den er fuldt udbygget. Og den ligger allerede meget stabilt i vandet. Desuden har man erfaring med at fragte køer på skibe i flere hundrede år uden problemer, så jeg forventer ikke, at det bliver et problem overhovedet,« fortæller driftsleder.
I Holland mangler man landbrugsjord. Og selv om eksperimentet her og nu ikke lige kan løse det problem, skal det inspirere til at tænke anderledes.
Og nyheden har også bredt sig til andre steder i verden, hvor storbyer kan se en idé at producere animalsk mad på flydende platforme.
»Vi har allerede fået henvendelser fra Kina og Singapore, der har inviteret os over for at skabe et lignede projekt hos dem,« siger Minke van Wingerden med et smil.
Ingeniøren har i juli 2018 været i Rotterdam, inviteret af Rotterdam Partners, der finansieres af Rotterdam by og det private erhvervsliv.
Læs og se mere om Floating Farm i videoen herunder
Afsnitsoverskrift: "Søstærk besætning med 40 kvinder" :). Enhver slåfejl skal som bekendt helst ske med jesusbogstaver :).
Jeg kan godt se, at det kan lære nogle byboere, hvordan en ko ser ud, og hvordan mælken kommer fra ko til karton. Men at bygge stalde på vandet, har altså ikke potentiale til at brødføde en voksende befolkning.
Stalde fylder den mindste del af landbrugsproduktionen. Det er lidt ligesom urban eller vertical gardening, hvor der kun er lys nok til at producere næringsfattige salater, men ikke de primære næringsmidler som korn og kartofler. Jeg kan ærligt ikke se, hvordan dette øger mulighederne for fødevareproduktion signifikant.
Transportomkostningerne øges også, idet man nu skal transportere foderet ind til byen, hvor man før kunne nøjes med at transportere det færdige produkt, mælken, ind til byerne.
For mig at se er det stadigvæk kun mindre animalsk produktion, der for alvor har potentiale til at afhjælpe landbrugets arealbegrænsninger.
Hvorfor er bygningen ikke placeret på land? x) Det må da alt andet lige være billigere at bygge den på land (inde midt i byen)? Eller der er måske lavere grundværdi i havnen end på havnen? x) Er det for at det kan sejle ud af byen, hen til græs? x) Er det lettere at rejse penge til gimmick på vand end en gimmick på land?
edit: Aksel kom først Jeg kan forstå at man vil have et "landbrugsmuseum" i nærheden af byen. Om end det i sig selv er underligt. Men hvorfor den skal være flydende forstår jeg slet ikke...
Wauw! Ingeniøren blev blæst bagover af potentialet i denne banebrydende idé
Jeg antager at det er en ironisk bemærkning? Skræmmende nok føler jeg mig ikke helt sikker.
Vil journalisten bag ikke gerne bekræfte at der er tale om ironi? Eller i modsat fald med beregninger redegøre for, hvorfor mælkeproduktion på denne måde ikke bliver indtil flere gange dyrere og mere omkostningskrævende (og ressourecekrævende) end mælkeproduktion i dedikere landbrugsområder.
Vigtigst af alt, så får de muligheden for at agere teknologisk fix på et velkendt problem, omend på gyngende grund, så selv lødige aviser som Ingeniøren kvitterer med et "Wauv!" og bliver "blæst bagover af potentialet". Det giver dem i hvert fald opmærksomhed og dermed gæster. De tjener vel også fine penge på at bygge skibsstalden i andre lande. Måske der endda er nogle i Københavns Borgerrepræsentation (byråd) der læser Ingeniøren og får lyst til at sende 20 mio. kr til Holland.
Der er vist nogen der har glemt katastrofefilmen Waterworld :) Naturligvis er det vigtigt at vide hvordan man i fremtiden kan producerer en god bøf på vandet...
Og så måske lige tilføje:
But Why?
Har aldrig forstået hvorfor man ikke bruger urinen til at vande/gøde græs og andet foder, end at bruge dyrebar tid på at rense det og slippe det ud i miljøet.
Drømmer om 1 m høj græs område hvor man høster det og sender det til besætningen.
Især grise og heste skulle have en toilet afdeling, de er intelligente nok til at bruge det.
Vil journalisten bag ikke gerne bekræfte at der er tale om ironi? Eller i modsat fald med beregninger redegøre for, hvorfor mælkeproduktion på denne måde ikke bliver indtil flere gange dyrere og mere omkostningskrævende (og ressourecekrævende) end mælkeproduktion i dedikere landbrugsområder.
Hvorfor tror I det er ironisk?
Der findes faktisk storbyer rundt i verden der er større end København. Der findes også et købestærkt segment der gerne vil betale ekstra for friske fødevarer. Vertikal farming bliver også mere udbredt i de byer. For der er stor forskel på om varerne har været 3-4 dage om at komme frem, eller om det kun har taget 1 time fra det blev høstet til det ligger klar i butikken.
Jeg er helt enig . Jeg er lidt målløs over, at Ingeniøren åbenbart falder på halen for dette koncept.
Ingeniøren blev blæst bagover af potentialet
Dette skalerer jo overhovedet ikke! Det er både besværligt og risikabelt at udlægge på havet på denne måde. Om få år vil det være håbløst old-school at spise dyr - bøfferne produceres i stedet på samlebånd uden de levende dyr.
Hvorfor tror I det er ironisk?
Der findes faktisk storbyer rundt i verden der er større end København. Der findes også et købestærkt segment der gerne vil betale ekstra for friske fødevarer. Vertikal farming bliver også mere udbredt i de byer. For der er stor forskel på om varerne har været 3-4 dage om at komme frem, eller om det kun har taget 1 time fra det blev høstet til det ligger klar i butikken.
Mælk fra 40 (eller 100 eller 200 eller...) køer batter ikke en dyt, det er ren kosmetik for byboere. Det er også fint nok, men kald en spade en spade.
Én enkelt alm. mælkebil kan indeholde mælk fra måske 1.000+ køer, det er noget nemmere bare at køre en tur på landet med den og tilbage igen...
Én enkelt alm. mælkebil kan indeholde mælk fra måske 1.000+ køer, det er noget nemmere bare at køre en tur på landet med den og tilbage igen...
Igen, der findes storbyer der er større end København og hvor den hurtigste måde at få friske fødevarer ind i byen er via fly, da transport i lastbil ville tage over en uge.
den hurtigste måde at få friske fødevarer ind i byen er via fly, da transport i lastbil ville tage over en uge.
Det tror jeg ikke på. Selv i Sao Paulo tager det ikke en uge at krydse byen i bil. Og lufthavnene ligger heller ikke i just centrum. Så jeg tror den påstand kræver noget dokumentation. Husk vi snakker lonalproducerede varer, ikke import.
Mælk fra 40 (eller 100 eller 200 eller...) køer batter ikke en dyt, det er ren kosmetik for byboere. Det er også fint nok, men kald en spade en spade.
Det er sådan et feel-good projekt for naive mennesker uden relevant uddannelse. Det sløser ressourcer væk, men generer gode penge til de projektmagere der sælger ideen til ansvarsløse politikere. skammeligt at sælge folk ideen om at de er med til at gøre verden bedre, mens det faktisk er det modsatte der er tilfældet.
Og skammeligt både for Hanne Kokkegård at hun skriver sådan en artikel, der må være ren afskrift af en pressemeddelelse, og skammeligt at Ingeniøren lader hende skrive den. Jeg troede egentlig at kritisk tænkning og kildekritik var noget af det første man lærte på journalistuddannelsen. Men åbenbart ikke.
Og skammeligt både for Hanne Kokkegård at hun skriver sådan en artikel, der må være ren afskrift af en pressemeddelelse, og skammeligt at Ingeniøren lader hende skrive den. Jeg troede egentlig at kritisk tænkning og kildekritik var noget af det første man lærte på journalistuddannelsen. Men åbenbart ikke.
I fairness til Hanne, har du læst det sidste afsnit i artiklen?
"I Holland mangler man landbrugsjord. Og selv om eksperimentet her og nu ikke lige kan løse det problem, skal det inspirere til at tænke anderledes.
Og nyheden har også bredt sig til andre steder i verden, hvor storbyer kan se en idé at producere animalsk mad på flydende platforme.
»Vi har allerede fået henvendelser fra Kina og Singapore, der har inviteret os over for at skabe et lignede projekt hos dem,« siger Minke van Wingerden med et smil.
Ingeniøren har i juli 2018 været i Rotterdam, inviteret af Rotterdam Partners, der finansieres af Rotterdam by og det private erhvervsliv."
Den billigste er at bygge stalde som højhuse ligesom til mennesker. Men det giver ikke mening.
Det løser ikke problemet med mangel på landbrugsjord - tværtimod! Det kræver mere landbrugsjord at føde befolkningen med kød end med vegetar føde.
Det, som løser problemet, er reklamer for sikker sex, prevention, fri abort, og oplysningskampagner der informerer om kvinders ret til at selv bestemme, om de vil have børn.
Tja, jeg tænkte bare på at - er dette ikke et fabelagtigt forslag til fremtidig brug af Roskildes gamle vikingeskibshal?
Wauw, tænk at få køerne udenfor - indenfor?
Ok, det er måske endnu ikke en helt flydende landbrugsplatform - i det mindste ikke før næste storm, men med sådan et flot opdrætsudsyn til arkitekturen og fjorden så må der jo kunne produceres nogle fantastiske økologiske bøffer! Det er da bare win-win?
Sikke noget pis. Det holder jeg fast ved.
Søkøer?
Jeg ser et større perspektiv i kunstige øer mht, landbrug og vindmøller, og måske også et større perspektiv i at gøre ørkener til landbrugsland/skov, eller Grønland til landbrugsland for den sags skyld.
Jeg kender een der holdt høns i baghaven i en etageejendom i byen. Det blev han nødt til at stoppe!!
Er nabo til nogle stalde.... Kan man forestille sig at sådan en stald overhovedet ikke lugter midt i byen? (uanset at de altså vil behandle affaldet)...?
Tja, jeg tænkte bare på at - er dette ikke et fabelagtigt forslag til fremtidig brug af Roskildes gamle vikingeskibshal?
Er tanken så at køerne skal omskoles til at æde søgræs ;-)
Spøg til side. Får kan næsten kun leve af tang og kødet smager udmærket.
Jeg troede egentlig at kritisk tænkning og kildekritik var noget af det første man lærte på journalistuddannelsen. Men åbenbart ikke.
Agurketid... agurketid.. ;)
Men det er da flot på rederingen. De rige ved havnefronten i KBH vil sikkert gerne betale overpris for produkterne, især når man tænker på hvor godt køerne må have det. Det er jo næsten økologisk og så længe man ikke spiser køerne vegetarisk. Og så lige neden for altanen - tagterrassen.
1 gram utopi, 10 stykker lyserøde drømme og et lille drys stjernestøv.
Tror sgu at jeg tegner en zeppeliner med en lille bondegård, hvor byboer kan få lov til at klappe en ko og rykke en glad gris i halen. Så kan man få frisk-malket mælk og lokalt tapet ikke varmtluft på flaske.
Det er sgu mere visioner i air urban farming, end ko og plimsoller
Det er vist rimelig langt fra. Normalt anbefales mellem 0.1-0.2 Hektar græsningsareal pr. ko, her har 40 køer, 0.25 Hektar tilsammen. Efter den første dag på græs, er det ikke andet end en muddersump.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard