Flydende demokrati - er det fremtiden?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Flydende demokrati - er det fremtiden?

I sidste uge annoncerede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), at kommuner fra 2013 må digitalisere valghandlingen, således at man kan vælge at trykke på en elektrisk knap i stedet for at krydse af med en fedtet blyant.

Det er jo meget godt, men motivationen er at spare penge, ikke at forbedre demokratiet. Også kommunernes digitaliseringsstrategi frem til 2015 er centreret om selvbetjening og serviceeffektiviseringer - ikke om borgerinddragelse i beslutningsprocessen.

Vil man se eksempler på en substantiel videreudvikling af demokratiet ved hjælp af de digitale teknologier, skal man derimod tage til Tyskland. Her er partier og forbundsdagen begyndt at åbne op for 'delegative' og 'deliberative' demokratiformer, hvor almindelige borgere kan foreslå initiativer og have en reel medbestemmelse i beslutningsprocessen i en mellemting mellem et repræsentativt og et direkte demokrati.

Læs også: Stem eller send videre

Et stykke frit software, kaldt adhocracy, har i over et år givet den tyske befolkning mulighed for at tage del i idéudvikling via en i 2010 nedsat enquête-kommission i Forbundsdagen. Egentlig burde den slags være en selvfølge nu til dags, men det må alligevel betragtes som en lille sensation:

Kommissionens formål er at inkludere offentligheden i parlamentets arbejde via en slags udvidede offentlige høringssvar, hvor man ikke kun får lov til at kommentere på fremsatte lovforslag, men også kan tage del i løbende diskussioner og fremsætte nye initiativer.

I EU har man 1. april i år startet et lignende projekt under navnet initiative.eu, hvor man dog skal samle en million støtter, før EU-Parlamentet tager en sag op.

Pirater i front

Endnu mere radikalt er man gået til værks i det fremadstormende piratparti, Piratenpartei Deutschland, som for nylig kom ind i Berlins parlament med 15 sæder og 8,9 pct. af stemmerne.

I partiet har man valgt at udvikle beslutningsværktøjet Liquid Feedback - en digital platform, som er meget mere end blot et vejledende stemningsbarometer for partiets top. Der er tale om et helt nyt demokratikoncept i aktion, kaldet 'liquid democracy'.

Liquid Feedback er kendetegnet ved, at man har en stemme for hvert initiativ, der fremsættes og behandles på platformen. Det står medlemmerne frit for at formulere nye emner eller diskutere alternative ideer til eksisterende forslag.

Hvis der er stor nok tilslutning til et bestemt initiativ, kan der skrides til valg, hvor man bruger en personaliseret forholdstalsmetode, kaldet Schultze-metoden - det vil sige ikke kun stemmer på sin favorit, men laver en liste af præferencer (se forklaring på en lignende metode her). Hvis forslaget vedtages, kan man regne med, at det vil blive anset som partiets officielle politik, hvorefter parlamentarikere forsøger at bringe det videre i systemet.

Piratpartiets delegerede er ikke forpligtede til at følge beslutningerne fra Liquid Feedback, men det er vist ikke sket, at en delegeret er gået imod dem - det bliver anset som dårlig stil.

Stem eller send videre

Ved valget i Liquid Feedback-systemet gælder der særlige regler: Hvert medlem kan enten stemme selv, eller vælge at delegere sin stemme til en anden person, som man stoler på. Så hvis vi har to personer, Andy og Bertha, så kan Andy delegere sine stemmer på uddannelsesområdet til Bertha, fordi hun har mere forstand på den slags end Andy, der er økonom. Til gengæld kan Bertha vælge at delegere sine stemmer til Andy i økonomiske spørgsmål, hvis hun stoler på hans økonomiske fagkundskab.

Der findes tre delegeringsniveauer: en global delegering, hvor man giver alle sine stemmer til en anden; en tema-område-delegering, hvor ens stemme delegeres til en anden person på et enkelt politikområde, f.eks. uddannelse, og en tema-delegering, hvor man kun delegerer sin stemme på et enkelt tema eller initiativ.

Men ud over muligheden for at kunne uddelegere sin stemme til en anden person, er delegeringen transitiv, og her bliver det spændende: Hvis Andy giver sin stemme til Bertha, og Bertha giver sin stemme til Carsten, så har Carsten tre stemmer. Carsten vil kunne delegere sine stemmer videre, eller han kunne vælge at delegere dem til Andy, hvorved en cirkel er sluttet: både Andy, Bertha og Carsten har potentielt tre stemmer at rutte med.

Den, der først bruger sine tre stemmer vil automatisk reducere de to andres stemmevægte til nul. Alle medlemmer kan selvfølgelig til enhver tid trække deres delegerede stemmer tilbage og stemme selv.

Ekspertise belønnes

Fortalerne for Liquid Feedback ser mange positive ting i systemet: Det giver mulighed for at kanalisere deltagernes kompetencer mere effektivt, således at man kan koncentrere sig om de ting, man har forstand på, samtidig med at man bliver belønnet for sin ekspertise via de delegerede stemmer på sit eget område. Det nedbryder de traditionelle beslutningshierarkier, hvor det altid er partiets top, der lægger linjen, og det menige partimedlem blot får lov til at hæve sin hånd på et præformuleret ja- eller nej-spørgsmål på et af partiets årsmøder.

Det giver mæle til det bedste argument, og ikke til den mest karismatiske stemme. Det er troll-resistent. Og ikke mindst vil det kunne bruges som en skabelon for mere demokrati på alle organisationsniveauer, lige fra de mindste firmaer og ngo'er, der ønsker at inddrage deres medarbejdere i beslutningsprocessen, til folkepartier, fagforeninger og muligvis endda nationale demokratier.

Hidtil har parlamenter og regeringer jo været meget mistroiske over for at lade almindelige borgere komme til orde på systematisk vis i det parlamentariske arbejde, hvis man altså ser bort fra akkrediterede lobbyister og enkelte ekspertpaneler.

Et enkelt kryds hvert fjerde år er som regel rigeligt for de høje politikere, selv i demokratiske lande, og alt det yderligere paraphernalia i form af høringssvar og offentlige debatter er aldrig kommet ud over en vejledende funktion og en idé om at 'lodde stemningen' hos masserne.

Liquid democracy derimod inkluderer nogle af de bedste ting fra den digitale revolution. Det bruger Wikipedia-agtige processer i tekst-genereringen, det gamificerer interaktionerne (dvs. giver dem relevans og spændning via spil-lignende processer) og det promoverer ikke mindst en radikal demokratiform, hvor det altid er 'massernes mening' der udgør partiets politik, selvom denne mening måtte være flydende og flygtig.

Delegationskongen

Men Liquid Feedback har også kritikere. Ofte uddelegerer folk ukritisk deres stemme til en kendt person, hvilket kan koncentrere magten uhensigtsmæssigt. Det er således velkendt i Tyskland, at professor i lingvistik Martin Haase (med online-navnet maha) nyder stor anseelse blandt menige medlemmer af piratpartiet.

I mange initiativer har han haft rollen som 'delegationskonge' og kunnet trumfe sin mening igennem på trods af modstand fra toppen. Hvis maha derimod selv vælger at delegere sine stemmer, kan det hurtigt blive uoverskueligt, hvem man egentlig støtter.

Det kan for eksempel ses i illustrationen, der viser, hvordan det gik til i afstemningen om positionspapir 1.450, der handlede om at beskytte de unge på internettet. 62 delegerede stemmer gik automatisk til maha, men i stedet for at stemme selv sendte han sine stemmer til zeitweise, der sendte dem videre til korbinian. Korbinian fik således kun tre delegationer, men havde samlet set 103 stemmer, hvilket viste sig at være afgørende for, at initiativet blev vedtaget.
Ifølge piratpartimedlemmet Stefan Klausmann, som under navnet StreetDogg blogger på streetdogg.wordpress.com, er systemet unødigt komplekst, og det er svært for den enkelte at navigere i og gennemskue processen. Det vil muligvis blive bedre i en ny version af softwaren, men mange af problemerne vil bestå.

»Det er ikke muligt at deltage anonymt, eftersom der ikke findes nogen hemmelig afstemning,« siger StreetDogg til Ingeniøren.

»Det lægger et stort pres på brugerne til at handle konformt over for flertallet eller at bøje sig for eventuelle pressionsgrupper,« mener han.

»Sidst, men ikke mindst er Liquid Feedback ligesom alle andre computersystemer sårbar over for manipulationer. Hvis en administrator for eksempel beslutter sig for at tilføje et par ekstra stemmer for at fremme et initiativ, er der ikke være nogen chance for at opdage det. Det gælder også for folk, som ville hacke sig ind i systemet udefra.«

Et meget teoretisk system

Samlet mener StreetDogg, at Liquid Feedback stadig er 'meget teoretisk'.

»Ud fra hvad jeg ved, er systemet endnu ikke blevet brugt på en tilfredsstillende måde i stor skala. I Tyskland eksperimenterer vi meget med det, men det er ikke alle, der ønsker at deltage. De foretrækker at vente på mere modne teknologier. Desuden erstatter Liquid Feedback ikke det almindelige politiske arbejde, og derfor er dets betydning i virkeligheden meget mindre, end hvad de tyske medier har givet indtryk af.«

Sveriges piratparti er heller ikke interesseret i Liquid Feedback. Partiets frontfigur, Rick Falkvinge, siger til Ingeniøren, at han har brugt megen prestige og retorisk kraft på at overtale sine partifæller til at indføre systemet. Men forgæves. Ud over Tyskland er det derfor kun i Italien og Østrig, man er begyndt at bruge Liquid Feedback som beslutningsværktøj.

På trods af forbehold og kritik er det centrale spørgsmål, man bør stille sig, om Liquid Feedback har potentialet til at forbedre demokratiet. Mange kritikpunkter er reelle nok, men spørgsmålet er, om ikke det også gælder i et almindeligt basisdemokrati. Traditionelle beslutningsdygtige forsamlinger er ganske uoverskuelige i deres skjulte magtfordelinger, og de indeholder i virkeligheden langt flere krav til repræsentanten.

Mest radikal er ideen om den transitive delegation, der har tendens til at give enkelte personer, som nyder stor tillid, en uforholdsmæssig stor magt. Men også her er det uklart, om dette ikke også gælder i traditionelle forsamlinger.

En løsning i Liquid Feedback-systemet kunne være at fortynde en stemmes vægt, jo oftere den bliver delegeret, f.eks. ved at sige at den taber 10 procent i værdi, for hver gang den bliver rakt videre i systemet (dvs. fra 1 til 0,9 osv.). Det kan man ikke gøre i traditionelle forsamlinger, hvor konformitetskrav og følgagtighed har en tendens til at bekræfte eksisterende magtforhold og feje alternative stemmer af bordet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det nuværende repræsentative system er heller ikke uden "kinks".
Ideerne i oplægget er meget interessante og spændende. Det vil kunne give os alle en mere direkte indflydelse på politik og beslutninger. Det vil også underminere den nuværende partistruktur. Selvsupplerende beslutningsgrupper vil få en svær tid, fordi indflydelsen kan flyttes udefter til interessegrupper.

Mvh.
Jan

  • 0
  • 0

Det er dejligt at se dette foreslag komme op her!

Så mangler vi bare at fyre hele den forpu.... borg så vi kan få noget fornuftigt ud af alle vores penge istedet at snolde det væk.

Nej vi burde halvvere cand.polit's vilde løn niveau, og flyt pengene ud til de off. ansatte!

  • 0
  • 0

Hvis der er flere der er friske på ideen stiller jeg gerne op. Jeg har et helt website på vej - folkeskolewiki.dk (wikipedia, som er lukket pt. ). Dette skal danne kernen for en række demokratise tænketanke, som blandt meget andet, kan producere demoraktiske ideer.

Grund ideen er at ganske enkelt at en idees værdi ikke afhænger af dets ophav. Det vil sige at en demokratisk ide ikke er legitim fordi dennes ophavsmand er "god" eller "ond".... men demokratiets ideer bygger på en anden form for legitimitet. Demokratiske ideer kan altså udvikles af alle, og på utallige måder, men det interessante er netopp hvordan vi finder de ideer som er demokratiske...

Problemet er at designe et system som omgår de mange problemer, fx hvordan kan man gøre manipulation med systemet u-interessant?

Men altså hvis der blandt læserne er nogen som kunne tænke sig at deltage i udviklingen af dette så kontakt mig gerne asset at asset dot dk .

Vh Per Feldvoss Olsen

  • 0
  • 0

Nu har jeg boet over 15 år i Tyskland og jeg har aldrig hørt om "Liquid Democracy", "adhocracy" eller "Liquid Feedback". Det har venner, bekendte og kolleger heller ikke.
Så euforien begrænser sig vist til piratpartiets hjemmeside.

Bent.

  • 0
  • 0

Demokrati kan/skal naturligvis ikke baseres på eufori, eller parti politiske utopier. Det er præcis dette som et mere legtimt demokrati skal gøre op med - altså vil vi kunne nedlægge en række "partier"..., men der er er fortsat væsentlige dele af kabalen som ikke går op!

Hvis vi bare nedlægger det repræsentative demokrati fra den ene dag til den anden er døren jo åben for diverse diktatorer, så det interessante problem her er at lave en overgang.... hvordan får vi fx lavet et nyt skattesystem, hvem skal betale, hvordan styres infrastrukturen osv. osv.

Det tager sandsynligvis længere tid end 15 år at udvikle ideerne som skal erstatte de gamel systemer - men så længe elefanterne slås kan myrerne arbejde uforstyrret. :-)

Vh Per

Fra fortiden: http://flix.dk/modules.php?name=News&file=...

Demorkati for begyndere: http://democracy-handbook.org

  • 0
  • 0

Man kan vel nemt gøre det sådan, at man skal godkende det, hvis ens stemme skal gives videre.Den delegerede kan så give en begrundelse for, hvorfor den skal gives videre, mens andre, som også "høre ind under personen" også kan give sit besyv med, så det ikke bliver alt for ensidigt.

Det vil dog hæmme processens fart, men måske styrke dens legimitet.

  • 0
  • 0

Flydende demokrati og flydende demokrati kan åbenbart betyde flere ting på én gang. Jeg troede jeg skulle læse lidt om 'det flydende demokrati', som EU nu har indført... nogle gange har vi demokrati, nogle gange har vi det ikke og EP skal nok selv bestemme hvor og hvornår demokratiet stopper. Det har de bestemt/dikteret, at vi ikke selv kan finde ud af.

De 'flydende retsbegreber' kender vi jo allerede. De blev allerede indført under Krigen Mod Terror og er jo stadig i brug...

Nå, det var måske nok et sidespring Artiklen ovenfor er jo udmærket, men den forudsætter jo, altså at vi fortsat har et demokratisk system....det er der jo ikke nogen garati for. Og diktatur er helt sikkert det billigste system at administrere...

  • 0
  • 0

flydende demokrati...?

Det handler om, kan handle om, at magt/beslutninger flyder derhen hvor de bedst løses - og at løsninger flyder derhen hvor de skal bruges. Det der foregår i EU er et gigantisk spild af ressourcer. Eksempelvis skal danske politikere beskæftige sig med oliven-olie produktion, hvilket sikkert er sjovt.., men ikke særligt produktivt. Man kan altså sige at det repræsentative demokrati "flyder", og at vi næppe kunne opfinde noget der var mindre effektivt.

Det handler naturligvis om at effektiviser lovgivningen, fx kunne man forestillle sig at der var MASSER af love som kan gælde globalt..., medes der var lige så mange som kun ville være aktuelt lokalt. Problemet er ganske enkelt, hvordan får vi produceret en legitim lovgivning og hvordan får vi den effektueret for de mennesker som har nytte af den?

Helt korrekt kunne man også forestillle sig et dikatutur, hvor en konge bestemmer over visse dele af Staten... men hvilke dele er det lige vi skal styre på den måde?

Det som vil være interessant ved et flydende demokrati vil også være at der måske ikke vil være nogen "terror mål", for terroristen ved ikke hvem der har lavet loven... altså handler det måske også om at terroisten skal arbejde for sine mål på en demokratisk måde.

  • 0
  • 0

Jeg savner at man reformerer et system, hvor der til folketings valg kun kan stemmes på dem der stiller op i ens eget område. Og det kan lige så godt være en person fra den anden ende af landet, der bare har fået en "god kreds" så de er sikret valg.

Hvis hver politiker f.eks. havde et nummer, så kunne man stemme på hvem som helst til valget, uanset hvor man bor. Det ville i sig selv gøre demokratiet meget mere flydende og direkte.

  • 0
  • 0

Hmmm.... man kan også forestille sig at man kunne stemme negativt. Altså man kan have n stemmer og bruge dem til at steme for/imod - personer, eller forslag! Det ville sikkert ænder på valghandlingen, men det vil ikke løse de fundamnetale problemer, nemilg at politikeren ikke 'er' det han siger og gør.

Det kunne også være at man skulle gøre som med nævningetinge, at der var en "hjerne pligt" omkring politikken.. forestil dig at man kunne omsætte at det vrøvl vi skirver her, der og alle vejene, til demokratiske ideer. :-O

  • 0
  • 0