Flydende atomkraftværk på vej mod Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flydende atomkraftværk på vej mod Danmark

Illustration: Nicolai Gontar, Greenpeace

Verdens største flydende atomkraftværk, Akademik Lomonosov, satte i morges ud på en rejse fra Skt. Petersborg til Murmansk. Det betyder, at kraftværket skal rundt om hele Skandinavien.

Det bliver flyttet efter en klagestorm fra både Norge og de baltiske lande, da ejeren havde besluttet at teste kraftværket med uranbrændsel i Skt. Petersborg. Derfor skal uranbrændslet installeres i Murmansk, hvorfor værket fortsætter mod Pevek i Chutkotka-regionen i Arktis, hvor det skal afløse Bilibino kraftværket, der efterfølgende skal dekommissioneres.

»Hele ideen om atomkraftværker, der driver rundt på verdenshavene, skriger til himlen. Flydende atomkraftværker vil udgøre en uforudsigelig trussel mod miljøet, hvor end man placerer dem, og udgør ikke et acceptabelt svar på behovet for fossilfri energikilder,« siger Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver hos Greenpeace Danmark i en pressemeddelelse.

Læs også: Flydende a-kraftværk skal sætte strøm på Arktis

Ikke kun en trussel mod Arktis

Rosatom, der har bygget kraftværket, håber nu på international opmærksomhed for at rode bod på, at projektet er et årti forsinket og budget er overskredet med mange millioner. En række lande har dog også vist interesse for de flydende atomkraftværker, og det forventes, at Rosatom vil producere flere lignende værker til Kina, Algeriet, Indonesien eller Argentina.

»En masseproduktion af flydende atomkraftværker vil ikke kun udgøre en trussel mod Arktis, hvor det aktuelle værk skal bugseres rundt, men også mod andre sårbare områder, der er præget af dårlig infrastruktur og i flere tilfælde af politisk uro,« siger Tarjei Haaland.

Illustration: Nicolai Gontar

Akademik Lomonosov forventes at ankomme til Murmansk senest 20. maj, og anslås derfor at passere gennem dansk farvand i næste uge. Det vil ske via Østersøen, videre gennem enten Øresund eller Storebælt samt Kattegat og videre op mod den norske kyst.

Oplagt terrormål

Kraftværket er udstyret med to reaktorer, der tilsammen ikke blot kan levere 70 MW, men også være et oplagt terrormål, skriver Maritime Executive.

Miljøaktivister har påpeget, at Akademik Lomonosov ikke alene vil risikere at få besøg af langfingrede terrorister, der vil have forsyninger til bomber og lignende. Det er også en potentiel miljøkatastrofe, mener de.

Netop den bekymring kan godt have været i baghovedet på de norske politikere, da de i 2017 gjorde opmærksom på, at de ikke var komfortable med, at Akademik Lomonosov sejlede rundt om Norge fyldt med uran.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

en god løsning på energimangel. Det er da det værste sludder at det kan blive et terrormål og man kan stjæle brændslet. Vi skulle hellere være glade for at det nu er muligt at laveRENog CO2 fri strøm i arktis.

  • 30
  • 33

… over menneskets himmelråbende idioti. Vi er tydeligvis alt, alt for dumme som art til at kunne tage vare på det habitat, vi lever i og er fuldstændig afhængige af.

Problemet er, at ganske, ganske få af os (måske en milliontedel eller færre) lige nøjagtig er blevet tilstrækkeligt intelligente til at opfinde ting som atomkraft, atomvåben, kunstig intelligens, miljøgifte, forbrændingsmotorer osv., men at vi så overlader beslutninger omkring disse ting til langt, langt mindre intelligente politikere og magtpersoner. Magtpersoner, som aldrig selv ville have kunnet opfinde disse ting, og som primært drives af deres krybdyrhjerne – som forsyner dem med dyriske, uintelligente, kortsigtede impulser såsom jagt på personlig magt og penge – og som ingen forståelse har for de bredere konsekvenser af deres handlinger, fordi de simpelthen ikke har intelligensen til at kunne overskue disse konsekvenser. (Den nuværende danske regering er et fremragende eksempel på det).

Den kombination af ganske få intelligente mennesker, der opfinder noget magtfuldt, versus et hav af mindre intelligente mennesker, som får fingre i det og tager magten over det, er ekstremt destruktiv. Plus når halv-intelligente ingeniører lader sig bestikke (krybdyrhjernen igen) af høje lønninger til at lave idiotiske ting som fx et flydende atomkraftværk.

Vi er virkelig på et farligt stadium af vores udvikling som art.

  • 27
  • 29

.....er denne flydende pram med et kommende kraftværk ikke på vej til Danmark, men på vej gennem vore farvande på vej til Murmansk, hvor det så bliver opladet med Uran,for derefter at blive slæbt til Sibirien hvor det så startes.

  • 24
  • 7

Hej Bjarke
Der står heller ikke, at det er på vej TIL men på vej MOD Danmark. Det har med andre ord kurs mod Danmark. Vi er ikke værkets destination, og det sejler derfor ikke TIL landet.
Nede i artiklen skriver vi, at det passerer gennem dansk farvand.

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 27
  • 6

To reaktorer på tilsammen 70 MW, nu begynder det at ligne noget for mindre net...

Med en pris på 3,5 milliarder DKK, så svarer det til 50 millioner DKK pr MW, at det så kun er lavet til 12 års drift (kan formentlig genfyldes efter den periode?), gør ikke prisen mere spislig...

  • 3
  • 4

Hvorfor kan Ingeniøren, ikke skrive en bare nogenlunde neutral artikel om atomkraft?
Hvis Greenpeace skal spørges, om deres holdning, hvorfor så ikke også REO?

Ønsker vi i Danmark, at Rusland skal bygge gasfyrede kraftværker og diesel generatorer i Arktis, istedet for atomkraft?

Så er der hele historien om terrorisme.
Er der nogensinde nogen der har udøvet terror mod og med atomkraftværker, udover de "Grønne" der har angrebet et atomkraftværk i Frankrig?

Er det Ingeniørens opgave at sprede negativ information om Ruslands atomkraft, ønsker vi at de skal overgå til kul, olie og naturgas, med lidt sol og vind oveni?

  • 27
  • 15

Jeg er ellers optimist, men sådanne konstruktioner har jeg svært ved at se lyst på.

Til at starte med, sad jeg og undrede mig over hvad meningen i det hele taget var med at bygge flydende atomkraftværker.
Jeg kom frem til, at hele idéen må være, at bygge atomkraftværker, som er flytbare.

En god grund kunne være, at man så ikke skal tage stilling til alle de forhåndenværende forhold, hvor værket skal ende med at være - man kan bare bygge det samme igen og igen. Hvordan det så skal placeres og tilsluttes, er købers problem.

Jeg kan, udover de indlysende terror- og miljørisikoer, se et tilslutningsproblem:
Enten skal værket kun producere elektricitet, og dermed smide en hulens masse spildvarme ud i naturen, eller tilsluttes til et fjernvarmenet.
At have faste rørforbindelser til en pram lyder dog som opskriften på problemer, med mindre den skal stå i tørdok.
Jeg ryster godt nok også på hovedet, ved tanken om et flydende atomkraftværk i de arktiske egne. Hvis det havner et sted, hvor isen skruer sammen om det..

Så har vi også problemet med atomaffaldet, som ingen endnu har nævnt - måske tænker man, at der så langt nordpå er så øde, at det ikke er noget problem at lagre det?
Er der nedlagte miner i nærheden, som er tiltænkt lagring?

Jeg tilslutter mig generelt Per Hansen's holdning; flydende atomkraftværker er en meget dårlig idé - der er for meget som kan gå galt. Det ser dog (heldigvis) ud som om, de kun er flydende for at kunne flyttes derhen, hvor de skal tages i brug.

  • 5
  • 11

Er 70MW ikke ret lille for et atomkraftværk? Og prisen er da ret høj... Kunne en 10 nye store vindmøller ikke levere det samme for en mindre pris?

  • 8
  • 18

Hvem bygger vindmøller der fungere 24/7 i -40 grader? Så nej vindmøller kan ikke bruges hvor det her værk skal levere strøm.

  • 26
  • 3

Hej PHK
Gasledningen er opfundet og da den "gode" pram skal forsyne efterforskningen, af netop kul, olie og gas ,skulle en gasledning da være ideel til at bringe den eventuelt fundne gas til Europa. Men indtil man finder gassen deroppe ,kunne en sådan ledning jo også bruges til at bringe gas fra de kendte produktionsområder til de øde områder indtil de finder noget.

  • 3
  • 12

Jeg kom frem til, at hele idéen må være, at bygge atomkraftværker, som er flytbare.

Jeg tror det er lidt mere snævert end det: Jeg tror det handler om at kunne bygge atomkraftværker til steder hvor man af gode grunde ikke kan eller ikke vil bygge dem permanent.

Den aktuelle anvendelser er et godt eksempel:

Man bygger ikke atomreaktorer på permafrost, eller rettere, det er ikke længere permafrost når man har bygget et atomkraftværk på det, fordi dem meget massive konstruktion leder varmen glimrende.

Og når reaktoren engang skal dekommisioneres kan man slæbe den et sted hen hvor temperaturen og infrastrukturen er til det.

Det er præcist den slags steder atomkraft faktisk har en fremtid og det er slet ikke nogen tosset ide at placere dem på en pram.

Forudsat naturligvis, at man gør det kompetent, omhyggeligt og forsigtigt...

Og det giver også rigtig god mening ikke at slæbe samme pram jorden rundt med installeret uranbrændsel.

  • 28
  • 1

Det er nu ellers et mini-kernekraftværk (verdens mindste med 4 x 12 med ialt 48 MW) der erstattes så det må være muligt at bygge deroppe, men mon ikke vi hellere vil have prammen end et RBMK (Chernobyl). https://en.m.wikipedia.org/wiki/Bilibino_N...

Størrelsen, prisen og de nævnte udfordringer gør at det kun giver mening i øde områder med et enormt energibehov i en begrænset periode hvor andre energiformer ikke er optimale pga. Manglende stabilitet, forsyning eller temperatur

  • 3
  • 1

En lidt tynd historie.
Russerne har åbenbart taget kritikken til sig og valgt IKKE at sejle uranbrændsel gennem dansk farvand. Med andre ord; - der sejler en russisk pram gennem Øresund eller Storebælt.

Mht risikoen for miljøet, så burde man måske overveje risikoen ved at sejle heavy fuel til et tilsvarende diesel kraftværk. Her taler vi om et forbrug i bedste fald omkring 12 t/h eller 264 t/døgn. Hvis røggassen så skal renses for svovl og NOx så skal der yderligere transporteres kemikalier og affald fra disse processer gennem arktisk farvand.

Jeg tror egentlig at naturen er ganske godt tjent med den russiske løsning.

  • 35
  • 1

…så var den blevet forsynet uranbrændsel på værfter i St. Petersborg og havde sejlet upåagtet gennem Storebælt på vej til Murmansk på samme måde, som det skete med atomisbryderen NS 50 Let Pobedy, der er udrustet med to 171 MW OK-900A atomreaktorer. (55 MW på skruerne)

Isbryderen har passeret danske farvande flere gange og besøgt Nordpolen mere end 100 gange.

  • 27
  • 0

At angribe en flydende atomkraftværk i arktis, det er noget af en udfordring, atomkraftværker er alt for store og komplekse til at være "terrormål", hvem skulle man da i øvrigt ramme i arktis, naturen ?
På et flydende kraftværk (eller skib) foretager man ikke brændsels udskiftning under operation, så det eneste radioaktive materiale ombord, er det brændsel der er i reaktoren, og der er nærmest umuligt at komme til. Så er det nok nemmere at stjæle guld fra Nationalbankens boks, eller Fort Knox.
Som det er fremført mange gange før, kan brugt reaktorbrændsel ikke anvendes til bombeproduktion.

  • 23
  • 1

Efter mange års udvikling har Rusland omsider fået et flydende atomkraftvæk søsat, beregnet til at forsyne yderområderne med varme og strøm.
Det kunne være spændende om det kunne lægge til ved den danske kyst og sende strøm ind til Sjælland. Danmark importerer pt. ca. 1400 MW (!), selv med klimaministerens planer i drift ville vi mangle strøm her og nu.
Et glimrende koncept, der kan flytte rundt i havet til de områder, hvor der er størst problemer med varme og el.

  • 7
  • 12

"To reaktorer på tilsammen 70 MW, nu begynder det at ligne noget for mindre net...
Med en pris på 3,5 milliarder DKK, så svarer det til 50 millioner DKK pr MW, at det så kun er lavet til 12 års drift (kan formentlig genfyldes efter den periode?), gør ikke prisen mere spislig..."

Svar:
Anholtmøllerne kostede 12 milliarder kroner excl. kabelføring til land. I gennemsnit leverer de med stor uregelmæssighed ca. 200 MW (189 MW i 2016 og 215 MW i 2017) .

Så investeringen var 60 millioner kr/MW mod russerenes flydende kraftværks 50 millioner kr/MW. Og masseproduktion burde jo kunne få russernes pris noget ned.

Så vidt jeg er orienteret kan der ofte være vindstille i Arktis. Så hvis man har brug for strøm og varme hele tiden kan vindmøller lige så lidt som andre steder være en løsning.

PS. De Forenede Arabiske Emirater er omtrent færdige med den første af 4 stk 1400 MW kernekraftreaktorer. Byggeprisen er 36 mio kr/MW kapacitet. Se www.Reo nyt. Februar 2018.
En del billigere end vindkraft.
Men de har naturligvis hverken EU bureaukratiet eller terrorister inspireret af Green Peace at slås med.

  • 10
  • 12

De som tror at energi mangel er et problem?
Kan nogle lige svare hvor i manglen består i? mangler vi kul, gas, sol, vind , uran?
Termodynamikken giver jer heller ikke ret.

"Vi skulle hellere være glade for at det nu er muligt at laveRENog CO2 fri strøm i arktis."
Glad for hvad? at man kan bygge en flydende reaktor for at kunne finde olie og gas.
Det er mere "RENog CO2 fri" at bygge reaktoren der hvor energien skal bruges, i stedet for at konventer det til forurenende fosil brændstof.

Man skal være rabiat og yderst snæver synet KK tilhænger for at hylde dette som "RENog CO2 fri".

Nu muligt? USA gjorte det for over 50 år siden.

  • 6
  • 8

Hvis en atomdreven isbryder synker, har det samme miljø effekt som hvis dette værk synker: Ingen!

Indkapslingen er ret effektiv og atombrændsel er ikke vandopløsligt.

Men de mange millioner tons olie der hældes i havet, bevidst og ved uheld, har uheldige konsekvenser, og de mange milliarder tons CO2, der produceres, opsuges af havet og bliver til syre.
Det er ved at ødelægge verdens koralrev, sammen med temperaturstigningerne.

Der er ingen målbar miljø effekt af tabte reaktorer og bomber, i havet, noget sted i verden.
Ingen, nul, zilch!

  • 9
  • 9

PHK:

Der er stor forskel på et sødygtigt skib der kan manøvrere og er bygget til bølgegang og på en pram der er bygget til at ligge indenfor havnemolerne.

Den er (forhåbentligt) bygget til at kunne blive slæbt op langs den Norske vestlyst (hvor der kan komme noget "mere vejr" end i Storebælt) og videre ind i polarhavet, så en vis sødygtighed har den nu nok - trods betegnelsen pram.

Problemet med slæb er altid, at man risikerer at "tabe dem". Og det kan i hårdt vejr være en vanskelig opgave at genetablere slæbet, Men mon ikke man, værkets pris taget i betragtning, sørger for rigelig med redundans for at sikre, at man når frem til målet.

mvh Flemming

  • 7
  • 0

Der er ingen målbar miljø effekt af tabte reaktorer og bomber, i havet, noget sted i verden.
Ingen, nul, zilch!

Men det kan vi jo ikke bruge til ret meget: Der er enorm forskel på "ingen målbar miljøeffekt" og "ingen miljøeffekt", - specielt hvis man slet ikke måler.

Stort set de eneste to vrag der i noget som helst omfang holdes øje med er U-864 hvor de 67 tons kviksølv bekymrer og K 278 hvor man for længst har målt radioaktive udslip, men bedømt at de er "uden betydning" på grund af vragets præcise placering og omgivelsernes forhold.

  • 8
  • 2

Jeg vil vedgå at PH Kamp er en dygtig debatør og manipulator, men atomkraft og stråling er tydeligvis ikke et emne han har sat sig ind grundigt nok ind i.
Han er en dygtig cherrypicker og bruger af google, men den dybere forståelse for problemet mangler:
Hvordan skal vi forsyne 7-11 milliader mennesker med ren energi i løbet de næste 30-40 år?
Her påstår han, mod bedre vidende, at atomreaktorer på havet bund er problematiske, men at ingen måler på deres udslip.

Som sædvanligt gør han sig morsom over en sproglig finurlighed om "ingen målbar effekt, vs ingen effekt".

Den virkelige målbare effekt af antiatomkraft kampagner, som PH Kamp udfører med stor dygtighed, er at holde liv i fosile brændstoffer og øge brugen af dem.

  • 4
  • 24

Prammen slæbes af slæbebåden Umka, og følges af Yasnyy og Spasatel Karev, fart 5.4 knob.
Tirsdag middag ligger de øst for Gotland.
De kan følges på MarineTraffic og Vesselfinder.

  • 11
  • 0

Det gør du også tit.
Du pakker det ovenikøbet ind i næsvishedere som din berømte:

"Du må gerne have din egen mening, men ikke dine egne fakta" og variationer over dette tema.

Men vanligvis forholder du dig ikke til mit egentlige kritik punkt:

Med antiatomkraft kampagner og argumenter, som dine, holder du liv i afbrænding af fosile brændstoffer.

  • 9
  • 18

Til det faktum, at en pram med en atomreaktor slæbes igennem danske farvande kan kun siges: nå, og hvad så ?
Som nævnt sejler atomdrevne fartøjer også gennem farvandene, og hvad så ?
Faktisk er der vist ikke en eneste nuklear ulykke i skibe ? Det er rigtigt, at andre ulykker har ramt atomdrevne skibe, men det har - indtil videre - ikke medført nukleare udslip.

Tydeligvis er der fortsat en - enorm - for og imod stemning omkring atomkraft. Og det er fair nok at have og artikulere sådanne holdninger.

Denne historie fortjener ikke en gentagelse af de gamle argumenter.
Det er naturligvis, for nogen, klart, at også et dårligt drevet prambaseret atomkraftværk har flere af de samme ricisi, som et landbaseret kraftværk. Det er ikke en nyhed.

P.S.:
Og hvis "man" så vil boltre sig i effekt og energi, var det så ikke en fordel - for os andre - at sondre og bruge relevante enheder ? Det er en smule trættende i længden, i et teknisk forum, at der ikke skelnes mellem W og Wh med passende prefix, e.g. M.
Men "synderne" ved måske ikke bedre, staklerne !

  • 8
  • 1

Faktisk er der vist ikke en eneste nuklear ulykke i skibe ? Det er rigtigt, at andre ulykker har ramt atomdrevne skibe, men det har - indtil videre - ikke medført nukleare udslip.

Det afhænger nok af hvad man personligt mener der kvalificerer sig som "nuklear ulykke" og om man opfatter en ubåd som et skib.

Du kan start med at sortere den forbavsende lange liste på denne wikipedia side:

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_mili...

og se om du synes der bliver noget tilbage ?

Jeg synes personligt ikke man kan tillade sig at se helt bort fra ubådene, men omvendt har de noget andre driftsvilkår end "rigtige skibe", så jeg synes ikke de skal tælles 1:1 heller.

De første mange år opfattede man ikke det at dumpe radioaktivitet overbord som noget som helst problem (herregud: man fyrede atombomber af i havene for at teste dem) og derfor var det helt almindelig rutine at gøre det, uden nogen ceremoni eller noget papirarbejde.

  • 6
  • 1

Kan ikke lade være at tænke på. Hvornår er en bunke jern et atomkraftværk?

Det er vel først når der er brændsel ombord og det er gået kritisk første gang at det bliver til et kraftværk.

Så det er vel bare, en pram med en klods jern der på vej igennem danske farvande.

  • 5
  • 0

Rusland har så vidt jeg ved underskrevet konventionen om beskyttelse af verdenshavene der forbyder den slags.


Hvad er problemet?
Det helt essentielle som du og flere andre ser bort fra er, at reaktoren ikke indeholder brændsel.
Så man kan se 100% bort fra alle spekulationer om radioaktiv forurening!
Hvad er problemet i øvrigt?
Selv om man dumper frisk brændsel i havet, vil den radioaktive "forurening" være mindre, end den naturlige radioaktivitet i havet, hvor vi har klodens største ressourcer af uran.
Det er ren hysteri at bekymre sig om prammen med løsningen af udsatte samfunds energiproblemer, nu kan man få opvarmet husene i de sibiriske egne.
Man skulle tro der stod 1418 på kalenderen.

  • 3
  • 8

Det er naturligvis, for nogen, klart, at også et dårligt drevet prambaseret atomkraftværk har flere af de samme ricisi, som et landbaseret kraftværk. Det er ikke en nyhed.


Fint indlæg.
Blot skal det tilføjes, at ved de meget spektakulære, imaginære hændelser, så har denne pram den fordel, at den i modsætning til stationære anlæg, kan sænkes ned i havet.
verdens farligste affald, nylig udtagne brændselselementer, lagres fint i Sverige i et 10 m dybt vandbassin.
En dansk journalist spurgte: "Hvad hvis jeg vil svømme i bassinet?
Svaret var, at hun blot skulle sørge for ikke at dykke mere end 2 m.

  • 4
  • 7

Enten skal værket kun producere elektricitet, og dermed smide en hulens masse spildvarme ud i naturen, eller tilsluttes til et fjernvarmenet.
Hvis det havner et sted, hvor isen skruer sammen om det..


Løser den ene ikke den anden?


Du mener; hvis det kun producerer elektricitet?

Jo, så længe værket er i drift og konstant holder det omgivende vand isfrit med spildvarmen.
Hvis det lukkes helt ned (tilsigtet eller ej) er det kun et spørgsmål om relativt kort tid, få dage, før isen har lukket sig om det, og begynder at trykke det sammen.

Så skal man til at tænke i at have en varmestation ved siden af til at holde vandet isfrit ved nedlukning, men så er der problemet med om vandrørene fryser til og sprænges af is, når varmestationen ikke er igang, og atomkraftværket kører på lavt blus.
Man løber altid ind i et utal af problemer med is i de arktiske egne.

  • 1
  • 1

Kan ikke lade være at tænke på. Hvornår er en bunke jern et atomkraftværk?
Det er vel først når der er brændsel ombord og det er gået kritisk første gang at det bliver til et kraftværk.
Så det er vel bare, en pram med en klods jern der på vej igennem danske farvande.


En bil, der er løbet tør for brændstof... Er det stadig en bil?

Personligt vil jeg kalde det for et atomkraftværk så længe det er designet og udformet til at være et fungerende atomkraftværk... Også selv om der ikke er tilført brændsel endnu... Men fareklassen er naturligvis en anden...

  • 6
  • 0

Hvis det lukkes helt ned (tilsigtet eller ej) er det kun et spørgsmål om relativt kort tid, få dage, før isen har lukket sig om det, og begynder at trykke det sammen.

Ja, men før det sker, er en af Ruslands 8 atomdrevne isbrydere kommet til undsætning.

  • 3
  • 1

Anholtmøllerne kostede 12 milliarder kroner excl. kabelføring til land. I gennemsnit leverer de med stor uregelmæssighed ca. 200 MW (189 MW i 2016 og 215 MW i 2017) .
Så investeringen var 60 millioner kr/MW mod russerenes flydende kraftværks 50 millioner kr/MW. Og masseproduktion burde jo kunne få russernes pris noget ned.


Man kan altid manipulerer med tal og undlade de ting som man ikke syntes er særligt sjovt... Så vidt jeg kan se kostede selve parken 10 milliarder (Men det var stadig alt for meget) for 400 MW og ilandføringen kostede 1,2 milliarder. Så regner du med leveret effekt og sammenligner med installeret effekt, lidt svært om sige noget om hvad denne flydende pram kommer til at leverer, især hvis den skal køre lastfølge (eller er der diesel der står for det?). Møllerne har en forventet levetid på 25 år, pramen på 12 år... (det plejer at være en vigtig parameter når man snakker atomkraft?)...

Men uanset om vi snakker atomkraft eller vind, så syntes jeg at det er en høj anlægspris og der er du åbenbart ikke enig?

  • 4
  • 2

Jo det er en høj pris. Men den er altså lavere end investeringen for vindkraft. Og så vil atomkraftværket også kunne producere i den halvdel af tiden, hvor vinden ikke blæser.

Selv atomkraftværker har brug for back-up, så jeg går ud fra at man har dieselmotorer til også at klare en del af svingningerne i forbruget

I øvrigt må russerne vel have vurderet, at det er fornuftigt at operere med transporterbare kernekraftværker til anvendelse i øde egne. Så hvad er det egentlig vi diskuterer?

En ideologisk afstandtagen fra atomkraft? Denne har ellers besørget ca. 80% af Frankrigs elforsyning i et par årtier. Uden at vi har hørt om problemer hermed.

Til sammenligning kostede sammenbruddet af dæmningen ved Frejus i Sydfrankrig den 2. december 1959 i alt 423 dødsofre.

Jeg medgiver, at de af mig anførte 12 milliarder for Anholtmøllerne er citeret efter hukommelsen, og en hastig søgning på internettet gav ikke resultat.

Derimod stod der at de leverede strøm til 400.000 husholdninger. Sammenholdt med ydelserne som de er opgivet på energistyrelsens hjemmeside "Stamdata for vindmøller" kan man jo så konstatere at en dansk husholdning i gennemsnit har et elforbrug 0,5 kW, og at forbruget i øvrigt følger vindydelsen.

Er man meget venlig kan man så fortolke udsagnet om de 400.000 husstande som sprogligt sjuskeri.
Jeg ville foretrække at bruge ordene propaganda, manipulation og løgn.

  • 4
  • 5

Ikke at det generer mig specielt hvis det skal sejles derop. Men hvordan kommer brændslet til Murmansk?

Tog, fly eller lastvogn.

Brænsel til en atomreaktor er temmelig uskadeligt, det er fissions-affaldet der er problematisk.

Hvis du kigger på billeder vil du se at man ofte står og guider de nye brænselselementer med hænderne når de skal I, mens man arbejder under 5-10 meter vand når de skal ud af reaktoren igen.

Men det siger sig selv at man ikke bare stabler alle brændselselementerne i en papkasse, der er nogle forhold omkring kritisk masse og uheld man tager ret seriøst.

  • 4
  • 1

Måske er det bare en pram, sådan pr. definition, men den svenske kystvagt har eskorteret den og danske Najaden er kommet til ved Bornholm.
Russerne må også tage det alvorligt siden der er 2 reserveslæbebåde med.

  • 0
  • 0

Tog, fly eller lastvogn.

Jeg forestillede mig egentlig en mere ironisk situation hvor de "læssede elementerne i en papkasse" og sejlede dem derop på en af slæbebådene ;-), Jeg gætter at de allerede er i Skt. Petersborg.

På den måde er de ikke installeret i reaktoren - og alle er glade..

Det er IMHO en lidt hysterisk situation. Selvom elementerne skulle være monteret i reaktoren, er der vel ingen fare på færde hvis ikke reaktoren er blevet aktiveret. (disclaimer: Mit kendskab er begrænset)

  • 2
  • 0

Måske er det bare en pram, sådan pr. definition, men den svenske kystvagt har eskorteret den og danske Najaden er kommet til ved Bornholm.
Russerne må også tage det alvorligt siden der er 2 reserveslæbebåde med.

At både SE og DK eskorterer den, er vel bare en respons på et folkeligt krav: Atomkraft - uha da da

At de har backup slæbebåde med, giver rigtig god mening: Det er et endda særdeles dyrt objekt, de slæber rundt med, så der er ikke plads til, at noget går galt.

Det var for øvrigt en ynk at se Greenpeace's danske talsmand stå - på aldeles usagligste vis - og tordne mod denne, "den største trussel mod miljøet" i TV-avisen i går. Selv de mest inkarnerede KK-modstandere her på sitet kan jo godt se, at til den foreliggende opgave, er denne løsning den optimale - også miljømæssigt.

Mvh Flemming

  • 7
  • 0

En ideologisk afstandtagen fra atomkraft? Denne har ellers besørget ca. 80% af Frankrigs elforsyning i et par årtier. Uden at vi har hørt om problemer hermed.


Jeg er ikke i tvivl om at det er en ideologisk stillingstagen for dig, jeg forholdte mig udelukkende til disse reaktorer, deres pris og forventet levetid, som man godt nok måtte ud og finde i en anden artikkel...

At du forsøger at henvise til pris på vind (omregnet så den passer til det billede du vil skabe), konsekvenser ved dæmningsbrud i 1959 (har der i det hele taget været elproduktion i forbindelse med den dæmning?) og uden at blinke forventer at der står dieselgeneratorer til at leverer spidslast og reservekapacitet siger vist alt...

  • 1
  • 3

Slæbet ligger SSØ for Møn.
I selskab af Najaden fra Søværnet, og Beluga II fra Greenpeace.
Det ser ud til at de vælger Storebælt, selvom pressen tidligere i dag meldte om at de ville gå gennem Øresund.
Najaden følger ca 1 sømil efter slæbet. Greenpeace med Beluga II ser ud til at ligge meget tæt på og ca midt imellem første slæbebåd og følget af russiske skibe.

  • 0
  • 0