Flybrændstof med fødevarebaseret biomasse får det grønne stempel af EU-Parlamentet

Dette er IKKE en løsning på et alvorligt klimaproblem. Det er et SVINDELNUMMER som er orkestreret for at det skal se ud som vi nærmer os en løsning på et den "såkaldte Grønne omstilling". Citat fra artiklen: >> Her har det vist sig, at udledningen af drivhusgasser fra den samlede produktion af majsethanol ikke er lavere end den fra forbrænding af almindelig benzin. Muligvis er udledningerne op til 24 procent større. << Så i stedet for at LØSE et klimaproblem gør man klimaproblemet VÆRRE. Europa parlamentet er med i dette svindelnummer. Medlemmerne i Europa parlamentet består af politikere. Netop denne faggruppe har nogle særlige kvalifikationer, som gør dem særligt kvalificerede til at: Lyve - Svindle - Bedrage og Vildlede befolkningerne.

Fra artiklen:

""Den relativt langsomme indfasning skyldes, at hovedparten af det grønne brændstof de første år forventes at være biomassebaseret, mens det kun er en mindre del, der kan komme fra de egentlige CO2-neutrale elektrobrændstoffer, også kaldet e-fuels, som er brændstoffer produceret ud fra indfanget CO2 og grønt brint. Først i 2050 vil e-fuels udgøre 38 procent af iblandingskravet.""

Brændstof produceret på velvalgt biomasse kan - på en række kombinerbare måder - gøres mindst ligeså CO2e-neutralt som el fra"vind" og "sol" og endda CO2e-negativt. Det samme gælder både transportbrændstoffer opnået ved brintning af syntesegas med biomasse som kulstofkilde og bio-kraftvarme.

Det bør ikke rodes sammen med, at det er generelt er problematisk/umoralsk at benytte fødevareegnede biomasser til energiproduktion, medens mange sulter. Hvis man vil gå lige så barskt til værks som på cigaretpakkerne, kunne man påbyde en lille tekst på ryglænene foran alle pladser i flyet, hvor der står at x personer sulter ihjel, for hver 1000 km du flyver. - Hvor "x" bl.a. afhænger af 1.g-iblandingsprocenten.

Imod artiklens slutning er det problematisk, at der ikke skelnes klart mellem 1. og 2.-generations bioethanol, men brug af majs omtales både før og efter, så mon ikke, at det kun/primært er 1.-generations bio-brændstof, Uffe Jørgensen således kritiserer(?)

VE-politikere, der tager skævvridende beslutninger på et dårligt afklaret grundlag, er årsag til mange "ulykker", og ikke mindst, når de lader sig vejlede af egennyttige lobbyister. Det er en god grund til, at politikerne i stedet bør koncentrere sig om at levere overordnede mål, samt logiske og teknologineutrale rammebetingelser (inkl. gullerødder, pisk, forbud, ...), der løbende lader de bl.a. moralsk forsvarlige og mest effektivt målopfyldende løsninger vinde.

Brændstof produceret på velvalgt biomasse kan - på en række kombinerbare måder - gøres mindst ligeså CO2e-neutralt som el fra"vind" og "sol" og endda CO2e-negativt.

Et interessant udsagn, som jeg tvivler på rigtigheden af. Har du en kildeangivelse som kan underbygge din påstand. Herudover vil jeg blot bemærke at dit velformulerede indlæg er relevant for den aktuelle debattråd.

Til Flemming Qvist (#3):

Brændstof produceret på velvalgt biomasse kan - på en række kombinerbare måder - gøres mindst ligeså CO2e-neutralt som el fra "vind" og "sol" og endda CO2e-negativt.

Et interessant udsagn, som jeg tvivler på rigtigheden af. Har du en kildeangivelse som kan underbygge din påstand. Herudover vil jeg blot bemærke at dit velformulerede indlæg er relevant for den aktuelle debattråd.

Først tak og i lige måde for din sidste vurdering. Jeg mener dog, at mine indlæg altid er relevante, men denne vurdering kan forudsætte noget god vilje, hvis man ikke er enig i eller "godt til pas med" indholdet.

Her kommer en række forhold, der - især hvis kombineret - kan medføre reduceret CO2-indhold i atmosfæren (vurderet som CO2e), når der benyttes biomasse til energiproduktion – dvs. også uden at medregne det således reducerede behov for fossile brændsler:

1: Anvendelse af biobrændsler der ville medføre emission af stærke klimagasser ved (alternativ) nedbrydning i det fri (hvilket også er et af hovedargumenterne for - især gastætte - biogasanlæg).

2: Opnåelse af øget årsgennemsnitlig netto-kulstofbinding pr ha i bl.a. skovområder, hvori netto-optaget forud er blevet begrænset af dårlig pasning, herunder for sen fældning og genplantning.

3: Begrænsning af risici for utidig kulstoffrigivende stormfældning, sygdomsangreb og iskapperne sortsværtende naturbrande ved strategisk fjernelse af bl.a. noget let antændeligt, etablering af brandbælter, .... .

4: Biindtægten fra salg af affaldstræ kan motivere produktion af gavntræ til bl.a. bygninger, hvori kulstoffet typisk fikseres i en lang årrække. Øget brug af gavntræ kan også begrænse anvendelsen af mere klimabelastende materialer som stål og cement. (Nogle bio-energi-modstandere vil - omvendt - gerne have os til at tro, at der i stor stil forbrændes træ, der kunne anvendes til gavntræ, men skovejerne opnår typisk langt højere betaling for gavntræ og uden den indtægt er skovdrift typisk en underskudsforretning).

5: Biindtægten fra salg af organiske restprodukter til energiproduktion kan også motivere til opdyrkning og herunder af på forhånd meget kulstoffattige områder. Dette med både "over- og underjordisk" kulstofophobning til følge.

6: Ved såkaldt CCU kan hvert mol kulstof, som den forbrugte biomasse har optaget fra atmosfæren, give anledning til fossil fortrængning ikke blot én men to/flere gange, dvs. for så vidt CO2 tilbageholdes og udnyttes på især stationære anlæg. (Løsningen hører strengt taget kun med i denne opremsning, hvis den til brintningen fornødne elproduktion er opnået som nævnt under et af de øvrige punkter, men da biomasse jo er en begrænset ressource, kan det være mere fornuftigt at benytte el fra f.eks. vindmøller, der ellers skulle stoppes).

7: Langtidsdeponering af separeret "biokoks" i dyrkningslag, der endda kan medføre yderligere kulstofophobning både under- og overjordisk pga. øget frugtbarhed. Det sidste er bedst påvist for grovsandede jorde, som f.eks. i Vestjylland og går godt i spand med - også dieselbesparende - reduceret jordbehandling, hvorved hyppig iltning af muldlaget undgås, idet biokoks ikke behøves tilført nær så hyppigt som organisk gødning. Produktionen af biokoks medfører et tab svarende til biokoksens brændværdi, men der opnås til gengæld en særdeles stabil og potentielt selvforstærkende deponering af kulstof fra atmosfæren. (Arkæologer finder bio-koks i mere end 1000 år gamle ufuldstændigt udbrændte bål).

8: Ved såkaldt CCS (her i vist mest typisk forstand) kan næsten alt kulstof, som biomassen har optaget fra atmosfæren, langtidsdeponeres som flydende CO2 i egnede dybe geologiske formationer. Men det er dyrt og el-forbrugende og derfor ikke det, der interesserer mig mest, selvom det er prioriteret af Klimarådet.

Der skal så fratrækkes noget CO2e-reduktion, så længe der benyttes fossile brændsler til biomassens tilvejebringelse samt til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og senere skrotning af fornøden ”hardware”. Men - når bortset fra det manglende behov for brændselsfremskaffelse - bør man også huske sådanne fradrag, når det gælder den brændselsfrie VE, som derfor højest kan gøres næsten CO2e-neutral, - hvis ikke kombineret med f.eks. noget af det ovenfor opremsede. eller såkaldt ”direkte” optag af CO2 fra atmosfæren, som yderligere vil skulle etableres ….

Fradraget øges, hvis der overprovisioneres med dårligt udnyttet kapacitet med dertil fornøden el-til-el-lagrings/PtX og infrastruktur.

Og man kan alså ikke (alternativt) bare ubegrænset lade biomassen (inkl. forekommende restproduktstrømme) stå/ligge i skovene og på markerne for således at deponere kulstof. Det virker - klimamæssigt set - ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen, og vil også give anledning til andre miljøproblemer. Biodiversiteten behøver noget velvalgt fri-areal, efterladt biomasse, mv. , men det nytter jo heller ikke hvis biodiversiteten i alt for høj grad begrænses af f.eks. naturbrande eller oversvømmelser med saltvand, ligesom klodens snart 8 mia. mennesker både behøver fødevarer og andre ressourcer.

Hvis der er noget, du synes lyder forkert, skal jeg gerne forsøge at forklare mig yderligere eller at finde en underbyggende kilde. At anføre kilder til det hele er for tidsrøvende, men måske vil andre bidrage(?)

Hvis det skal være mere stringent og med tal på udvalgte kombinationer, er det en sag for LCA-folket.

Det blev så igen alt for langt, men du kan jo om ønsket bidrage med en kort version uden mine (unødige?) uddybende bemærkninger (mv.?).

reduceret jordbehandling,

Hvis der hermed dyrkningsformen der betegnes som Reduceret Jordbehandling hvor øget brug af Roundup forudsættes men normalt ikke oplyses forekommer det umiddelbart uhensigtsmæssigt på sandjorde hvor nedsivning af sprøjtemiddelrester ofte problematiseres. https://www.google.com/url?sa=i&rct=j&q=&e...

Til Erik Bresler (#5):

Din indvending er relevant og kan nok ikke helt afvises, men lad mig nævne at:

1: Addering af (fint) biokoks formentlig primært virker godt på især grovsandede jorde, fordi koksen gør dyrkningslaget bedre til at holde på vand og næringsstoffer, hvorfor også anden og især opholdstidsafhængig nedsivning - alt andet lige - må formodes reduceret,

2: Det samme gælder, hvis jorden næsten altid er plantedækket (selvom en stor del måtte være ukrudt),

3: Reduceret jordbehandlig uden brug af sprøijtemidler kan være bedre til nogle afgrødetyper end andre,

4: Nogle afgrøder kan måske nøjes med (gentaget?) overfladisk jordbehandling og/eller robot-baseret lugning,

Og at adderingen af bioks til især grovsandede jorde - også uden reduceret jordbehandling - er "flere fluer" i et smæk", dvs langtidskulstofdeponerende, jordforberende og derfor yderligere kulstofophobende, ligesom der kan opnås en øget mængde organiske restprodukter til bio-kraftvarme, mere biokoks, osv.

1: Addering af (fint) biokoks formentlig primært virker godt på især grovsandede jorde, fordi koksen gør dyrkningslaget bedre til at holde på vand og næringsstoffer, hvorfor også anden og især opholdstidsafhængig nedsivning - alt andet lige - må formodes reduceret,

Det er en usædvanlig ringe trøst at nedsivningen reduceres såfremt sprøjtetrykket er øget tilsvarende.