Der er fundet giftige fluorstoffer i papiret under danske færdigkager i mængder, som overskrider grænserne flere tusind gange.
Tests, som Forbruget Tænk Kemi har gennemført, viser, at den værste synder, en hindbærroulade solgt i Aldi, har 1.460 mikrogram fluor pr. kvadratcentimer i det papunderlag, den bliver solgt på. Den vejledende grænseværdi, som daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) indførte i august sidste år, er på 0,35 mikrogram. Der er altså tale om en overskridelse på faktor 4.171.
Læs også: Forskere: Alle advarselslamper blinker for fluor-stoffer
»Det er totalt uacceptabelt,« lyder den umiddelbare kommentar fra professor Eva Bonefeld-Jørgensen. Hun leder Center for Arktisk Sundhed under Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og har forsket i fluorstoffer på flere kontinenter.
Gør vaccinationer virkningsløse
Stofferne, der ikke må forveksles med fluor i tandpasta, er stærkt sundhedsskadelige. Der er tale om langkædede molekyler, som er svært nedbrydelige. De forhøjer bl.a. risikoen for brystkræft, gør vaccinationer virkningsløse og øger risikoen for abort. De fire kager på fluorstof-papir Produkt: Papunderlag til hindbærroulade Produkt: Muffinforme til muffins Produkt: Bagepapir til mazarinkage Produkt: Bagepapir til gulerodskage
Grænseværdi overtrådt med faktor 4.171
Solgt i Aldi
Ansvarlig producent: Coronet Cake Company
Grænseværdi overtrådt med faktor 714
Solgt i Rema 1000
Ansvarlig producent: Dansk Mærkevare Salg A/S
Grænseværdi overtrådt med faktor 1.143
Solgt i Fakta og Kvickly
Ansvarlig producent: Dan Cake
Grænseværdi overtrådt med faktor 1.514
Solgt i Aldi og Netto
Ansvarlig producent: Nordthy A/S
»Jeg kunne ikke selv drømme om at købe de produkter, og jeg synes, at vi går bag om ryggen på forbrugerne. De tror, at de på grund af kontrollen i Danmark kan være trygge ved og have tillid til, at de produkter, der står på hylderne, er sikre. På denne måde snyder vi dem,« mener professoren.
Læs hele Ingeniørens fokus om giftige fluorstoffer her
Hvis ikke færdigkagerne bliver fjernet fra hylderne, bør der som minimum være krav om at oplyse kunderne om, at deres bagepapir overskrider grænseværdierne for fluorstoffer, mener hun.
Eva Bonefeld-Jørgensen understreger, at selv om gravide og børn er mest følsomme over for fluorstoffernes skadevirkningerne, så ophobes de i alle mennesker.
Læs også: Industrien om fluorstoffer i mademballage: Totalt uacceptabelt
»Vi får dem op i os, og så kan vi ikke komme af med dem igen, med mindre vi bliver gravide og ammer. Så kommer de ud i modermælken. Ellers hobes de op gennem hele livet,« påpeger professoren.
»Det er jo ikke mig, det her kommer til at gå ud over, men den kommende generation.«
Forbrugerrådet Tænk understreger, at fluorstofferne ikke er målt i selve fødevarerne. Dét er både dyrt og besværligt at gøre på en ordentlig måde, hvilket netop er årsagen til at indføre grænseværdier for emballagen.
Fakta om giftige fluorstoffer De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over i emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip let-pander. Tidligere undersøgelser har vist, at vi indtager ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, med vores mad. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat).
Bagepapir er det værste
Alt forskning tyder dog på, at netop bagepapir til kager er det værste sted overhovedet at have fluorstoffer. Stofferne vandrer nemlig i langt højere grad over i fødevarerne, når de bliver opvarmet, og særligt modtagelige er fedtholdige produkter som kager.
»Sandsynligheden for, at der er migration til kagerne, er stor,« siger projektleder Stine Müller, Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Læs også: Minister om miljøgift i emballage: Vi vil ikke finde os i det
Eva Kjer Hansen konstaterede i august på et samråd om at gøre grænseværdierne for fluorstoffer vejledende i stedet for obligatoriske, at det var bedre at få en beslutning i EU, bl.a. fordi selve papiret ikke produceres i Danmark.
»Og mens vi knokler videre for at få truffet beslutninger på EU-plan, så jeg forventer jeg, at erhvervslivet følger den her vejledende grænseværdi. I det omfang vi har informationer, så gør de det allerede,« lød det blandt andet.
»Vores tests viser, at det ikke passer,« konstaterer Stine Müller nu.
Både hun og Eva Bonefeld-Jørgensen foretrækker, at brugen af giftige fluorstoffer bliver reguleret i stedet for at bygge på frivillige grænseværdier.
