Derimod havde sønnerne ingen forhøjet risiko for overvægt, selv om mødrene havde fluorstoffer i blodet.
Dét kan man ikke konkludere alene ud fra statistisk analyse - det kan kun konkluderes, at man ikke har været i stand til at bevise en hypotese. Man er nødt til at benytte enten teoretisk analyse, eller have en enorm sample size. I det hele taget skal man passe meget på med at tro på konklusioner fra bio-undersøgelser - de har et frygteligt ry for at forkludre causality/causation.
Et eksempel på at der ikke er sammenhæng: Lad os antage, at fluor primært kommer fra dårlige spisevaner, dvs. tv-mad/popkorn osv. lavet i mikrobølgeovn (hvilket er typisk mad hos de mere fattige familier i USA). Dén slags bliver man fed af. Vi ved, at dårlige vaner har det med at gå i arv, dvs. at børnene også har tendens til at have dårlige madvaner og blive fede, hvilket inkluderer fluorholdig emballage. Døtre har højere tendens til at overtage moderens madvaner end sønner, som mere overtager venners madvaner. Pludselig er der statistisk sammenhæng mellem fluor hos mødre og døtres fedme - men ingen påvirkning.
Om der er noget om snakken eller ej er umuligt for mig at sige, men er træt af det enorme antal statistiske bio-analyser der modsiger hinanden. Især når de antager at 'statistisk signifikans' = 'signifikans'.