Fluorstoffer hos moderen gør døtrene fede

27. februar 2012 kl. 09:363
Fluorstoffer hos moderen gør døtrene fede
Illustration: Nevit Dilmen.
Jo flere fluorstoffer moderen har i blodet under graviditeten, desto større er risikoen for, at døtrene er overvægtige 20 år senere, konkluderer Statens Serum Institut.
Artiklen er ældre end 30 dage

De fluorstoffer, som de danske myndigheder finder i høje koncentrationer i mademballage af pap og papir, kan medvirke til at gøre danskerne overvægtige.

Ifølge en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut tredobles risikoen for, at døtrene bliver fede, hvis mødrene har mange fluorstoffer i blodet under graviditeten.

Instituttet har ifølge videnskab.dk analyseret 1.000 nedfrossede blodprøver taget fra gravide i Aarhus i 1988 og 1989 for et af de mest udbredte af fluorstofferne, PFOA. PFOA er nedbrydningsprodukt for en del af de fluorstoffer, som forskerne finder i fødevareemballage.

Forskerne sporede de nu 20-årige børn af mødrene, som havde givet blodprøverne i Aarhus. 665 indvilligede i at deltage i den nye undersøgelse. Her fik de blandt andet målt deres BMI (Body Mass Index), der er et udtryk for vægtforhold, og deres talje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var, skriver videnskab.dk, gennemsnitligt tre gange så mange overvægtige blandt de døtre, hvis mødre 20 år tidligere havde de højeste koncentrationer af flourstoffet PFOA i blodet, i forhold til døtre af mødre med de laveste PFOA-niveauer.

Derimod havde sønnerne ingen forhøjet risiko for overvægt, selv om mødrene havde fluorstoffer i blodet.

Forskeren bag undersøgelsen, Thorhullur I. Halldorsson , der er seniorforsker fra Center for Fetal Programming på Statens Serum Institut, forklarer til videnskab.dk, at hormonforstyrrende stoffer arter sig forskelligt hos kønnene.

Forskerne målte også forhøjede niveauer af hormonerne insulin og leptin i børnene af mødre, som havde mange fluorstoffer under graviditeten. Det gjaldt vel at mærke både døtre og sønner. Leptin- og insulin-niveauerne i kroppen vokser, jo større fedtdepoter der er, og hænger derfor også sammen med fedme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fluorstofferne overføres fra moderen til barnet gennem moderkagen under graviditeten, ligesom spædbarnet kan få dem med modermælken. De ophobes i menneskekroppen, hovedsageligt i leveren og nyrerne.

Danske forskere har for nylig påvist, at et højt indhold af et andet fluorstof, PFOS, i blodet nedsætter virkningen af vacciner hos børn. Tidligere er det bevist, at fluorstoffer fordobler risikoen for kronisk nyresygdom, ligesom danske forskere har kædet det sammen med udviklingen af brystkræft.

Professor Philippe Grandjean har opfordret til, at grænseværdierne, også kaldet dagligt tolerabelt indtag, sættes ned til en hundrededel af de nuværende for at undgå skadevirkningerne. Det har den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, EFSA, dog ikke umiddelbart planer om.

Dokumentation

Læs mere hos Videnskab.dk

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
27. februar 2012 kl. 19:10

Gad vist om "Tænk" er flyttet ind på nørens redationsadresse :o)

Jeg tror at børn bliver federe af at spise gluten flour produkter :o)

2
27. februar 2012 kl. 17:14

Jeg skulle netop til at sige noget á la det samme: har man mange sporstoffer fra madembellage i kroppen tyder måske på at man spiser meget og derfor bliver overvægtig - og dette viderføres som enten genetisk eller kulturel arv til døtrene.

1
27. februar 2012 kl. 10:20

Derimod havde sønnerne ingen forhøjet risiko for overvægt, selv om mødrene havde fluorstoffer i blodet.

Dét kan man ikke konkludere alene ud fra statistisk analyse - det kan kun konkluderes, at man ikke har været i stand til at bevise en hypotese. Man er nødt til at benytte enten teoretisk analyse, eller have en enorm sample size. I det hele taget skal man passe meget på med at tro på konklusioner fra bio-undersøgelser - de har et frygteligt ry for at forkludre causality/causation.

Et eksempel på at der ikke er sammenhæng: Lad os antage, at fluor primært kommer fra dårlige spisevaner, dvs. tv-mad/popkorn osv. lavet i mikrobølgeovn (hvilket er typisk mad hos de mere fattige familier i USA). Dén slags bliver man fed af. Vi ved, at dårlige vaner har det med at gå i arv, dvs. at børnene også har tendens til at have dårlige madvaner og blive fede, hvilket inkluderer fluorholdig emballage. Døtre har højere tendens til at overtage moderens madvaner end sønner, som mere overtager venners madvaner. Pludselig er der statistisk sammenhæng mellem fluor hos mødre og døtres fedme - men ingen påvirkning.

Om der er noget om snakken eller ej er umuligt for mig at sige, men er træt af det enorme antal statistiske bio-analyser der modsiger hinanden. Især når de antager at 'statistisk signifikans' = 'signifikans'.