Fluorstoffer forurener drikkevand og lukker svenske boringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fluorstoffer forurener drikkevand og lukker svenske boringer

Fluorstoffer som PFOS, PFAS og PFHxS er fundet i en række vandboringer i Sverige og har ført til lukning af værker i blandt andet Uppsala, Botkyrka og Ronneby Kommuner.

Den svenske fødevarestyrelse, Livsmeddelverket, har tidligere opdaget fluorstoffer i drikkevandet, men nu er niveauerne alarmerende høje, lyder det.

I vandværket i Kallinge i Ronneby er niveauerne 10 til 20 gange højere end det dagligt tolerable niveau (TDI) for spædbørn, som er fastlagt af den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, Efsa, på baggrund af dyreforsøg. For voksne er niveauet svarende til tre gange højere end TDI.

Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.

Stofferne er mistænkt for at øge risikoen for en række sygdomme, herunder kræft, ligesom de kan svække immunforsvaret.

Læs også: Forskere: Alle advarselslamper blinker for fluor-stoffer

Niveauerne målt i det svenske drikkevand giver dog ikke akut forgiftning, men kan give skader ved længere tids indtag i form af f.eks. nedsat immunforsvar og hormonforstyrrelser. Og i de svenske medier lægger generaldirektør Stig Orustfjord fra Livsmeddelverket ikke skjul på, at han er bekymret.

»Vi vil ikke skabe panik, men det her handler om rigtig ubehagelige sager. Det er ikke stoffer, som gør folk akut syge, men de ligger hele tiden i kroppen og påvirker organerne,« siger han til Dagens Nyheter.

Myndighederne mener, at fluorstofferne siver ud i drikkevandsboringerne fra øvelsesområder brugt af brandvæsnet, fordi fluorstofferne var en hovedingrediens i skumslukkere fra 1985 til 2003, oplyser Livsmeddelverket.

Brandskum med fluorstoffet PFOS blev især brugt på store flyvepladser som Arlanda i Stockholm og Landvetter i Gøteborg. Nu vil myndighederne intensivere arbejdet med at kortlægge sammenhængen mellem fluorstofferne i drikkevandet og øvelsesområder for brandslukning.

PFOS er helt forbudt i dag, men PFOA er stadig tilladt og bruges især til imprægnering af tøj og møbler. En dansk undersøgelse har dog vakt så stor bekymring i Norge, at landet har forbudt PFOA, men det er ikke tilfældet i Danmark.

Læs også: Kritik: Danmark lurepasser, mens Norge forbyder giftigt fluorstof

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De svenske fund er ikke unikke. Drikkevandet er også forurenet i mange andre lande på grund af brandbekæmpelse især ved lufthavne og olieraffinaderier, formentlig også i Danmark.

Det er utroligt at det også fortsat i hele verden er tilladt at bruge op af lagre af PFOS-holdige brandbekæmpelsesmidler istedet for at destruere dem.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten