Fluorforbindelser på vej til at blive et nyt DDT for miljøet

Verden er godt på vej til at få et nyt miljøproblem, som minder om sprøjtegiften DDT. Også fluorholdige stoffer ophobes gennem fødekæderne, og de nedbrydes slet ikke i naturen. Derfor bliver der bare mere og mere af dem, selv om de er mistænkt for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, dokumenterer en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Til evig tid vil PFOA findes overalt på jordkloden. Når Saharas sandstorme har borteroderet pyramiderne, vil vore efterkommere stadig kunne måle PFOA i deres blod, i deres vand og i deres mad.

PFOA bruges bl.a. til at fremstille teflon, og PFOS findes bl.a. i tekstilfarver. Men vigtigere er, at de er nedbrydningsprodukter for hundredvis af lange fluorholdige molekyler, de såkaldte fluortelomerer.

Fluortelomerer indgår i hundredvis af produkter og nedbrydes i luften til PFOA. Gennem luften transporteres PFOA ud over hele kloden, selv til Arktis. Det viser et nyt internationalt forskningsprojekt med dansk deltagelse af Ole John Nielsen, professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.

Derfor vil der komme mere og mere PFOA – mindst i 50 år endnu, selv om brugen af stofferne bliver helt forbud med det samme.

»Det er en gentagelse af de gamle pesticiders problem. I de glade 1950'ere og 1960'ere syntes man, at DDT og Lindan var dejlige ugiftige stoffer – ugiftige for mennesker, forstås. Det var de også i de doser man gav dengang. Men fordi de ophobedes lige så stille over årene, så fik man problemerne,« siger John Christian Larsen fra Danmarks Fødevareforskning og medlem af EU's videnskabelige komité vedrørende tilsætningsstoffer, aromastoffer og »food contact materials«.

I mange forskellige dyr

Verden er godt på vej til at få et nyt miljøproblem, som minder om sprøjtegiften DDT. Også fluorholdige stoffer ophobes gennem fødekæderne, og de nedbrydes slet ikke i naturen. Derfor bliver der bare mere og mere af dem, selv om de er mistænkt for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, dokumenterer en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Videnskabsfolk har målt PFOA i små mængder stort set overalt på kloden og i mange forskellige slags dyr.

»Stofferne forekommer i indeluft, udeluft, jord, grundvand, overfladevand og selv i en km dybde i Stillehavet. De er fundet i isbjørn, mink, fugle og mennesker, samt i vandlevende dyr som fisk, sæl, odder, søløve og delfin,« siger biolog Frank Jensen fra Miljøstyrelsen.

Heller ikke mennesker går fri. Der findes ingen målinger fra Danmark, men PFOA er fundet i blodet på borgere så forskellige steder som USA, Indien og Italien. Det er også målt hos tyskere, belgiere, svenskere og finner.

Målinger på pensionerede arbejdere fra en fabrik, der fremstillede PFOA, viste, at de var ca. fire et halvt år om, at halvere den mængde PFOA, de havde i blodet, da de blev pensioneret.

Ingen ved, hvordan PFOA er endt i menneskets blodbane, eller hvordan og hvorhen PFOA fjernes fra blodet. Der findes ikke videnskabelige beviser på, at PFOA og lignende stoffer er direkte skadelige for den menneskelige organisme. Alligevel kalder den amerikanske miljøstyrelsen PFOA »potentielt farlig for menneskers helbred«, bl.a. på baggrund af forsøg med dyr.

EU-undersøgelse

Verden er godt på vej til at få et nyt miljøproblem, som minder om sprøjtegiften DDT. Også fluorholdige stoffer ophobes gennem fødekæderne, og de nedbrydes slet ikke i naturen. Derfor bliver der bare mere og mere af dem, selv om de er mistænkt for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, dokumenterer en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Sponseret indhold

Digital tvilling styrer projekteringen af jernbaner

Jernbane

Den europæiske fødevaremyndighed EFSA (European Food Safety Authority) har nedsat en videnskabelig arbejdsgruppe, der skal undersøge, om PFOS og PFOA forekommer i fødevarer og foderstoffer, og hvad der i givet fald kan være kilderne. Arbejdsgruppen kommer med sin rapport med anbefalinger til EU-Kommissionen inden nytår.

»Man kan tænke sig alt fra et totalt forbud, hvilket ikke er så sandsynligt, til at man laver restriktioner på, hvad de her stoffer må anvendes til. Og man skal have informationer til at følge stoffet hele vejen,« siger Niklas Johanson, det svenske medlem af arbejdsgruppen, der ikke har danske deltagere. Niklas Johanson er konsulent for Naturvårdsverket og forsker ved instituttet for miljømedicin på Karolinska Instituttet.

»På fødevareområdet anvender man for eksempel de her stoffer til overfladebehandling af papir og andre indpakningsmaterialer til madvarer. Om det betyder, at de forurener madvarerne, er usagt, men risikoen findes naturligvis. Det kunne være, at man siger, at de godt kan bruges i hydrauliske systemer, men at de ikke kan bruges til indpakning af fødevarer,« uddyber Niklas Johanson.

»Det er en stor flora af forskellige stoffer, men man må ende med at koncentrere sig om slutprodukterne. Det er ikke sikkert, at det er de her slutstoffer, der står for den største del af de biologiske effekter. De kan ligge tidligere i kæden. Men det ved vi ikke meget om,« siger han.

Dansk skyts til EU

Verden er godt på vej til at få et nyt miljøproblem, som minder om sprøjtegiften DDT. Også fluorholdige stoffer ophobes gennem fødekæderne, og de nedbrydes slet ikke i naturen. Derfor bliver der bare mere og mere af dem, selv om de er mistænkt for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, dokumenterer en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen.

Efter Miljøstyrelsen har udarbejdet sin rapport om PFOA og PFOS og alternativerne til de to stoffer forventer biolog Frank Jensen, at EU-Kommissionen inden et år fremsætter et forslag om forbud imod PFOS. Det skyldes især, at den britiske miljøstyrelse, der er kendt for at være meget tilbageholdende, havde fremsat et forslag om forbud imod PFOS i Storbritannien, som dog pga. EU-retten ikke umiddelbart kunne føres ud i livet.

»Når englænderne siger, at PFOS bør forbydes, er der ikke megen tvivl hos resten af EU's medlemsstater om, at det er et alvorligt problem. Spørgsmålet er så, hvad der skal ske med PFOA. Det er også som indspark til den debat, at vi har udarbejdet vores rapport. Så har vi noget at komme med til EU-forhandlingerne,« siger Frank Jensen.