Fluorerede stoffer dræber mindst 750 mennesker i Norden hvert år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fluorerede stoffer dræber mindst 750 mennesker i Norden hvert år

Fluorerede stoffer benyttes blandt andet i teflonbelægninger. Netop er er fluorstofferne imidlertid bedre bundet end i mange andre anvendelser af stofferne. Illustration: Velbort / Bigstock

En ny undersøgelse lavet af Nordisk Ministerråd forsøger at fastslå den samfundsøkonomiske pris for Fluorstof-forurening over hele Europa. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de tabte menneskeliv, der skyldes, at mennesker udsættes for de perfluorerede stoffer (PFAS).

Ifølge rapporten, er synderegistret for stofferne langt. Først og fremmest dræber PFAS-stofferne 750-1250 nordiske borgere om året, men derudover betyder PFAS-forgiftning også, at godt 130 nordiske babyer fødes undervægtige om året.

Tabellen beskriver de sundhedsmæssige konsekvenser, forureningen antages at have rundt omkring i Europa Illustration: Nordisk Samarbejde

I kroner og øre betyder det, at de nordiske lande bruger 21-35 milliarder danske kroner om året på løbende at løse de sundhedsmæssige problemer, PFAS-stofferne skaber samt på at lappe de huller i samfundsøkonomien, overdødeligheden skaber.

Rapporten fokuserer kun på Europa, herunder især norden, og peger desuden på en række mindre konsekvenser som ekstra feberdage som følge af PFAS-forstærkede infektioner. Ifølge Nordisk Samarbejde resulterer PFAS-stofferne i vores kroppe i 84.000 ekstra feberdage om året.

Den udødelige dræber

Fluorerede stoffer skader menneskekroppen på en lang række måder. Vores fostre bliver mindre, vores blodtryk stiger, og kvinder med høje niveauer af de såkaldte perfluorerede stoffer har en højere risiko for brystkræft. endelig kan eksponering for PFAS give nyrekræft.

Ikke desto mindre bruges den relativt store gruppe stoffer fortsat i en lang række produkter fra fødevareemballage til især vandtæt overtøj.

Stofferne forekommer ikke naturligt, men har en række enormt gunstige egenskaber, der omfatter, men ikke er begrænset til; brandslukkende, vand- og fedtafvisende og enormt modstandsdygtige.

Det gør dem eksempelvis nyttige til at belægge pander med. Teflon-belægningen, der er at finde på pander og gryder i de fleste danske hjem, ville ikke fungere uden PFAS-stoffer. Gore-Tex, der er populært som imprægnering i fritidstøj og -sko er baseret på PFAS. Nogle typer bagepapir er tilmed belagt med PFAS. Medmindre man er ekstremt opmærksom, har man PFAS i hjemmet.

Men samtidig gør modstandsdygtigheden også, at når stofferne ender i naturen, i vores mad, vand eller i vores kroppe, nedbrydes de meget langsomt. Derfor ophober det sig i vores kroppe over tid, men gives også videre til eventuelle fostre.

Myndigheder kritiseret for at nøle med indsats mod PFAS

Debatten om Fluorstofferne har raset længe. Et efter er stofferne blevet forbudt, men der er flere stoffer, der endnu er tilladt. Når der kommer mediefokus på et produkt, der indeholder fluorstoffer, fjernes det eller begynder at blive produceret foruden, men det er en langsom måde at fjerne langsomt nedbrydelig, giftig kemi fra vores dagligdag.

Derfor fortsætter eksponeringen for stofferne til trods for de løbende forbud, som Miljøstyrelsen også selv skriver i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under grafikken.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Det til trods for adskillige internationalt og EU-baserede aftaler og restriktioner.

Imens betaler borgere verden over "prisen for passivitet," hvis man skal tage Nordisk Ministerråds egen overskrift på rapporten bogstaveligt.

Overskriften klinger dog lidt hult. For tilbage i 2014, hvor der allerede var kritisk fokus på de giftige PFAS-stoffer, blev Miljøstyrelsen, der har hjulpet med at udarbejde rapporten for Nordisk Ministerråd, selv kritiseret voldsomt for at stikke hovedet i busken, samt for ikke at sætte hårdt nok ind mod FAS-forureninger af det danske grundvand. Kritikken kom både fra DTU-eksperter og Foreningen af Vandværker i Danmark, i dag Danske Vandværker.

Læs også: Massiv kritik: Giftige fluorstoffer får Miljøministeriet til at stikke hovedet i busken

Drikkevandet truet over hele Europa

Dengang var det især drikkevandet i visse områder, man frygtede var forurenet. Især i visse risikozoner, som ved en flyveplads, hvor er var blevet testet PFAS-holdigt brandskum i årevis.

Der er da også når PFAS trænger ned i grundvandet, man for alvor bør være bekymret, skriver rapporten. For med vandet kommer stofferne helt ind i vores kroppe med det samme, og siden vi drikker betydelige mængder kan indtaget af PFAS hurtigt løbe op.

Man kan rense drikkevand for nogle af PFAS-stofferne, hvis det er blevet forurenet, men det er dyrt. Oftest foregår det ved at tilføje et ekstra renseskridt i vandbehandlignen, hvor aktivt kul trækker de skadeliger stoffer ud af drikkevandet.

Rapporten anslår, at det vil koste Danmark op mod 1 milliard at rense op efter forureningerne, der allerede er sket, men disse tal er forbundet med stor usikkerhed, fremgår det af rapporten.

Læs også: Giftige fluorstoffer i høje koncentrationer fundet i det danske grundvand

I dag ønsker Miljøstyrelsen ikke at svare på emner af politisk karakter, men henviser til Natur, Miljø- og Fødevareministeriet, der ikke kunne nå at vende tilbage inden Ingeniørens deadline.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På DR.dk/tv kan man i arkivet finde dokumentaren Den bitre smag af Teflon, som måske også kan give lidt stof til eftertanke.

  • 6
  • 0

Jeg synes der står i grafikken, at det fra 2009 er forbudt?

Laver man så Teflon pander af noget andet i dag?

Ikke at jeg vil forklejne problemet, men jeg kom til at tænke på, om stoffet ikke også havde reddet liv? Jeg tænker f.eks. på hvor lidt fedtstof man skal bruge til at stege på en Teflon pande. Min mors støbejernspande skulle der ret meget til for, at det ikke brændte på.

  • 4
  • 2

God artikel, den ilustrerer meget godt den ideologi som vælger industriens velfærd frem for menneskenes uden at vide eller skænke det en tanke hvad konsekvenserne er. Det ville være rart hvis det kunne stoppes vores liv og vælfærd kunne prioriteres noget højere.

  • 7
  • 2

Polyflouretylen, som anvendes ( blandet med andre materialer) til belægning på stegepanden er en enormt stabil plast, som er så syrebestandig at den bliver anvendt til medicinsk udstyr, som kommer i kroppen

Mig bekendt er der ingen videnskabelig belæg for at monomerer fra plastbelægning fra stegepanden ender i vores kroppe. Skulle man få lidt plast indenfor kan selv mavesyren ikke løsrive monomeren. Ergo plasten kommer ud igen. Man skal ikke overophede panderne.

Når man advarer mod et stof er det vigtigt at kende dens egenskaber. Ps. Der er ikke flourplast på miljømærket bagepapir.

  • 5
  • 0

Det første jeg tænker på, er hvilke alternativer vi kan finde frem.
Først og fremmest skal det være synligt for virksomheder og udviklere hvilke alternative stoffer man kan benytte, og stadig opnå cirka samme funktion. Lidt det samme som da man skiftede til vandopløselig maling. Det er klart at der er mange dimmensioner i produktion, brug og anvendelse, men det er vigigt at det er synligt hvilke alternativer man med fordel kan benytte. Man kan også kalde det for materiale lære.
En liste med alternative materialer kan være en god start på omlægning.

  • 3
  • 0

Tja, måske skulle man slå lidt koldt vand i blodet, snart får vi jo ikke bøffer mere og så er en stor del af problemet løst. Der er jo også den mulighed af man ved passende styring af pandens temperatur kan sikre at den aldrig får for høje temperaturer selv om man glemmer den på et tændt komfur.

  • 0
  • 5

.......er at se hvor hurtigt skat kan finde den mindste femøremangel på min selvangivelse og så bare opgive at inddrive millionstore gældsposter, fordi det ikke ville kunne betale sig. Jeg vil antage at prisen for at fortælle mig at jeg skylder eller har 10kr. tilgode heller ikke kan betale sig.
Så til helvede med bagepapir, hvor jeg meget gerne ville se en ædruelig forklaring på de tal der slynges ud.

  • 2
  • 10

Der er allerede alternativer til de ting, der er nævnt i artiklen.

Teflon køkkengrej (hvis det da overhovedet er et problem): Brug lidt sund olie som oliven eller raps, eller en velholdt støbejernspande/gryde

Imprægnering: Der findes imprægnering, der ikke bruger fluor. Det koster bare en anelse mere. Det kan købes i alle friluftforretninger. Skitøj af det franske mærke Picture bruger f.eks. heller ikke imprægnering med fluor og det virker fint (har det selv).

Vi har der ud over også levet uden de her stoffer i en hel del år før de blev opfundet. Og det er gået fint, så måske vi også ville klare os fint igen...

  • 5
  • 1

Det er ikke dyrt at kulfiltrere drikkevandet. Sidst jeg undersøgte det for en del år siden var prisen 25-50 øre per kubikmeter.
At vi kun undtagelsesvist gør det i Danmark skyldes obscure ideologier.

  • 2
  • 6

Ikke desto mindre kan C8 findes i blodet på næsten alle mennesker her på kloden.
Så helt ud kommer det jo ikke!

Og de stakkels mennesker der lever i og i omegnen af Parkersburg har nok et lidt andet syn på PTFE!

  • 5
  • 0

0,04 promille af indbyggertallet? (SE+NO+FI+DK ca 25 mill) 1 er naturligvis 1 for meget, men jeg ville egentlig have ventet, at det var højere. Man kunne måske spørge, om der er værre dræbere, der bliver gjort lige så lidt ved.

  • 2
  • 3

Unge damer på cykel med iPhonen tændt bliver der garanteret flere dræbt af i fremtiden. Med en forbløffende tillid til at alle andre passer på dem, bevæger de sig som zombier afsted i trafikken

  • 7
  • 7

Der eksponeringen rammer, er lige hvor tilberedningen skal være nem.
Mikroovnsmad er der hvor det er nemt at øge indtaget. Det stiger jo flere der springer madlavningen med friske råvarer over.

  • 1
  • 3

Prøv lige at google "Bucky Bailey" og se billeder!
Han er ikke død endnu men er et resultat af at han mor arbejdede med C8 på Duponts fabrik i Peterburgs.

  • 2
  • 0

Nu har jeg jo fået thumbs downs for at være skeptisk over alle dem, der render efter journalisternes skræmmekampagner. Så føler jeg inspiration til at oplyse, at klor er meget giftigt, så I må holde op med at indtage natriumklorid :-)
PTFE afgiver giftige gasser, når det bliver opvarmet til over 410 grader, så ta å la vær med det, ikk!
Ud for floderne i Thailand er der tykt af plastaffald i stort set hele vandsøjlen. Det er grimt, men værre: de fulde konsekvenser er ikke afdækket.
Global Warming - eller rettere Climate Change er vel efterhånden et etableret faktum undtaget i Washington.
Der er nok at tage fat på.
Husk, før I kaster jer over tasterne: Medierne lever af at skræmme os.
...og nu glæder jeg mig til en masse thumbs-downs
ha en skræmt dag
venlig hilsen
Peter Bue Westh

  • 2
  • 3