Fluorerede stoffer dræber mindst 750 mennesker i Norden hvert år
En ny undersøgelse lavet af Nordisk Ministerråd forsøger at fastslå den samfundsøkonomiske pris for Fluorstof-forurening over hele Europa. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de tabte menneskeliv, der skyldes, at mennesker udsættes for de perfluorerede stoffer (PFAS).
Ifølge rapporten, er synderegistret for stofferne langt. Først og fremmest dræber PFAS-stofferne 750-1250 nordiske borgere om året, men derudover betyder PFAS-forgiftning også, at godt 130 nordiske babyer fødes undervægtige om året.
I kroner og øre betyder det, at de nordiske lande bruger 21-35 milliarder danske kroner om året på løbende at løse de sundhedsmæssige problemer, PFAS-stofferne skaber samt på at lappe de huller i samfundsøkonomien, overdødeligheden skaber.
Rapporten fokuserer kun på Europa, herunder især norden, og peger desuden på en række mindre konsekvenser som ekstra feberdage som følge af PFAS-forstærkede infektioner. Ifølge Nordisk Samarbejde resulterer PFAS-stofferne i vores kroppe i 84.000 ekstra feberdage om året.
Den udødelige dræber
Fluorerede stoffer skader menneskekroppen på en lang række måder. Vores fostre bliver mindre, vores blodtryk stiger, og kvinder med høje niveauer af de såkaldte perfluorerede stoffer har en højere risiko for brystkræft. endelig kan eksponering for PFAS give nyrekræft.
Ikke desto mindre bruges den relativt store gruppe stoffer fortsat i en lang række produkter fra fødevareemballage til især vandtæt overtøj.
Stofferne forekommer ikke naturligt, men har en række enormt gunstige egenskaber, der omfatter, men ikke er begrænset til; brandslukkende, vand- og fedtafvisende og enormt modstandsdygtige.
Det gør dem eksempelvis nyttige til at belægge pander med. Teflon-belægningen, der er at finde på pander og gryder i de fleste danske hjem, ville ikke fungere uden PFAS-stoffer. Gore-Tex, der er populært som imprægnering i fritidstøj og -sko er baseret på PFAS. Nogle typer bagepapir er tilmed belagt med PFAS. Medmindre man er ekstremt opmærksom, har man PFAS i hjemmet.
Men samtidig gør modstandsdygtigheden også, at når stofferne ender i naturen, i vores mad, vand eller i vores kroppe, nedbrydes de meget langsomt. Derfor ophober det sig i vores kroppe over tid, men gives også videre til eventuelle fostre.
Myndigheder kritiseret for at nøle med indsats mod PFAS
Debatten om Fluorstofferne har raset længe. Et efter er stofferne blevet forbudt, men der er flere stoffer, der endnu er tilladt. Når der kommer mediefokus på et produkt, der indeholder fluorstoffer, fjernes det eller begynder at blive produceret foruden, men det er en langsom måde at fjerne langsomt nedbrydelig, giftig kemi fra vores dagligdag.
Derfor fortsætter eksponeringen for stofferne til trods for de løbende forbud, som Miljøstyrelsen også selv skriver i en pressemeddelelse
Artiklen fortsætter under grafikken.
Det til trods for adskillige internationalt og EU-baserede aftaler og restriktioner.
Imens betaler borgere verden over "prisen for passivitet," hvis man skal tage Nordisk Ministerråds egen overskrift på rapporten bogstaveligt.
Overskriften klinger dog lidt hult. For tilbage i 2014, hvor der allerede var kritisk fokus på de giftige PFAS-stoffer, blev Miljøstyrelsen, der har hjulpet med at udarbejde rapporten for Nordisk Ministerråd, selv kritiseret voldsomt for at stikke hovedet i busken, samt for ikke at sætte hårdt nok ind mod FAS-forureninger af det danske grundvand. Kritikken kom både fra DTU-eksperter og Foreningen af Vandværker i Danmark, i dag Danske Vandværker.
Læs også: Massiv kritik: Giftige fluorstoffer får Miljøministeriet til at stikke hovedet i busken
Drikkevandet truet over hele Europa
Dengang var det især drikkevandet i visse områder, man frygtede var forurenet. Især i visse risikozoner, som ved en flyveplads, hvor er var blevet testet PFAS-holdigt brandskum i årevis.
Der er da også når PFAS trænger ned i grundvandet, man for alvor bør være bekymret, skriver rapporten. For med vandet kommer stofferne helt ind i vores kroppe med det samme, og siden vi drikker betydelige mængder kan indtaget af PFAS hurtigt løbe op.
Man kan rense drikkevand for nogle af PFAS-stofferne, hvis det er blevet forurenet, men det er dyrt. Oftest foregår det ved at tilføje et ekstra renseskridt i vandbehandlignen, hvor aktivt kul trækker de skadeliger stoffer ud af drikkevandet.
Rapporten anslår, at det vil koste Danmark op mod 1 milliard at rense op efter forureningerne, der allerede er sket, men disse tal er forbundet med stor usikkerhed, fremgår det af rapporten.
Læs også: Giftige fluorstoffer i høje koncentrationer fundet i det danske grundvand
I dag ønsker Miljøstyrelsen ikke at svare på emner af politisk karakter, men henviser til Natur, Miljø- og Fødevareministeriet, der ikke kunne nå at vende tilbage inden Ingeniørens deadline.
