FLSmidth fyrer 500 – heraf 80 i Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

FLSmidth fyrer 500 – heraf 80 i Danmark

Illustration: Fl Smidth

500 af de 11.400 medarbejdere, der arbejder i den danske cementgigant FLSmidth, bliver nu fyret, som »konsekvens af tilbageholdenhed i industrien og forsinkelser af store kapitalinvesteringer på det globale marked«, hedder det i en pressemeddelelse fra virksomheden.

På hovedkvarteret i Valby betyder det, at cirka 80 medarbejdere nu skal ud og finde sig et nyt job, mens de resterende 420 skal findes på regionale kontorer rundt omkring i verden. Virksomheden er til stede i mere end 60 lande.

Det er for tidligt at sige noget om, hvem der bliver ramt af fyringerne i Valby, og dermed hvor mange ingeniører, der risikerer at miste jobbet, da der i øjeblikket er forhandlinger i gang, som vil køre den kommende uge, lyder det fra pressechef Rasmus Windfeld.

Ifølge pressemeddelelsen sker afskedigelserne for at »forbedre effektiviteten og tilpasse forretningen til det forventede aktivitetsniveau i 2020«.

FLSmidth topchef Thomas Schulz, peger på, at koncernen allerede i efteråret 2019 meldte ud, at det ville blive nødvendigt at justere forretningen, og at fyringsrunden skal sikre en sund udvikling på den lange bane:

»Vi har en sund pipeline i vores forretning, men desværre er reduktionerne en nødvendighed med et vigende globalt marked for store kapitalinvesteringer i 2019 og krav til løbende at forbedre vores egen effektivitet som virksomhed.«

Der arbejder cirka 1.000 medarbejdere på hovedkvarteret i Valby, heraf er cirka halvdelen ingeniører.

Emner : Arbejdsmarked
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vi har en sund pipeline i vores forretning, men desværre er reduktionerne en nødvendighed med et vigende globalt marked for store kapitalinvesteringer i 2019 og krav til løbende at forbedre vores egen effektivitet som virksomhed.«

Og renten går mod nul, fordi ingen investerer.

Danmark må i gang med en Kattegatbro, en Als - Fyn bro og en Citytunnel i København.

  • 3
  • 3

Tror Danmark vil få flere fordele ved:
En Kattegat hængebro til motorvej (nordsiden af Kalundborg fjord til Samsø ) - og 2 boret tunnel rør, til alle typer tog (sydsiden af Kalundborg fjord til Samsø) og En kort kombineret motorvejs og tog tunnel - til en kunstig ø vest for Samsø - videre på en lavbro "som vestbroen ved Storebælt" ( Samsø - Syd for Hou)

En kombineret motorvejes og tog tunnel mellem Assens og Haderslev Syd (Bågø)

En HH forbindelse med både motorvej og tog

En 3. Limfjordsforbindelse med tog

En boret tunnel mellem kbh og Malmø

Vi skal huske at infrastruktur skal holde i 100 år - så vi skal bygge i beton og vi skal bygge strategisk.

  • 1
  • 1

Skal vi ikke bestræbe os på ikke at ødelægge Samsø i vores liderlighed efter motorvej og beton?

En landfast forbindelse på Samsø vil absolut ødelægge alt hvad den ø er den dag i dag

  • 10
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten