Flow-batteriet er på vej frem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flow-batteriet er på vej frem

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Vanadium redox flow-batterier er blevet mere energi­effektive, billigere, holder i 20 år – og selv derefter er det enkelt at genbruge komponenterne. Desuden udvindes der allerede en del vanadium, da det bruges i stålproduktion. Men flere ting har hidtil holdt den lovende batteritype tilbage.

Det er stort, klodset og fyldt med svovlsyre. Vanadium-opløsningen, som primært består af svovlsyre og vanadium, har en ret lav teore­tisk energitæthed, kun omtrent en sjettedel af, hvad man finder i et litium-ion-batteri. Dertil skal man bruge eldrevne pumper til at pumpe elektrolytvæsken rundt – men batteritypen er nu ved at vinde frem.

»Membranen er en del af det, for den er blevet bedre. Men der er også sket en stor mekanisk og geometrisk udvikling af stakkene, som er blevet mere effektive, og det spiller en kæmpestor rolle,« siger Anders Bentien, lektor på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet og medstifter af virksomheden Visblue, der udvikler vanadium redox flow-batterier.

Særligt energieffektiviteten har længe været en begrænsning, men der er konfigurationer, hvor der er plads til et stort batteri, hvis det til gengæld holder godt, og dermed nedbringer prisen pr. lagret kWh.

»Man har kendt teknologien længe, men inden for de seneste fem år er man virkelig begyndt at se en udvikling. Hovedsageligt fordi vanadium har meget lang levetid, og batterierne er blevet mere effektive,« siger han.

Enkelt at genanvende materialer

I et forsøgshus, det såkaldte Bolig+ i Søborg, har Visblue opstillet et batteri med 2 x 800 liter identisk elektrolytvæske, en maksimal effekt på 5 kW og en lagringskapacitet på 32 kWh. Og ikke mindst: 20 års levetid. Når batteriet endelig skal udskiftes, er det meget let at genanvende materialerne, særligt vanadium­opløsningen, som umiddelbart kan genbruges.

Til sammenligning er lithium­-ion-batterier vanskelige at genanvende, og der sker langsomt en krydsforurening, da anode- og katodematerialene er forskellige og vil trænge igennem den membran, der adskiller dem. De mister kapacitet og effekt allerede, lang tid før de må udskiftes.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Når batterivæsken i et vanadium redox flow-batteri ikke cirkuleres, aflades batteriet stort set ikke. Den del af væsken, som er i stakken, vil langsomt aflades, men størstedelen af vanadiumopløsningen er langt fra anode og katode.

Samtidig begrænses energiforbruget i pumperne ved, at de kun kører, når batteriet lades eller aflades.

»Hvis man kører intelligent med pumperne i batteriet, så fylder deres strømforbrug noget mindre i elregnskabet. Der er et trade off mellem pumpernes pris og lavere forbrug, men trinløst styrede pumper er blevet billigere, så nu kan de helt klart betale sig,« siger Anders Bentien.

»Systemet er modulært og relativt nemt at opskalere. Hvis man ønsker højere kWh-kapacitet, skal man stort set kun tilføje flere tanke med vanadium-opløsning,« siger han – og tilsvarende kan batteriets effekt opskaleres ved at tilføje flere celle-stakke.

Emner : Batterier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endelig sker der noget. Disse batterier har været kendt i rigtig mange år men er hidtil ikke rigtig blevet optimeret, ( der er sikkert endnu mere der kan gøres) . Udviklingen stod stille længe pga ejerens inkompetance. ( Hvem ejer det nu?)
Det er jo en ideel løsning til Solpanelet og vind hvor store tanke ikke generer, indholdet i tankene er desuden relativt ugiftigt og holder evigt. Cellerne skal overvåges for at sikre flow igennem alle celler og mod overophedning.
Det ville have været rart med nye tal for effektiviteten. Det er mindst 10 år siden jeg så de sidste.

  • 9
  • 0

Vi kan nemt beregne worst case for et husstandsprojekt. Det skal kunne forsyne et enfamiliehus året rundt uden tilslutning til elnettet.

Først størrelsen på tankene. Vi antager et elforbrug på maksimalt 4000 kWh årligt. Det giver to tanke på 100 kubikmeter. Det er en god del af kælderen, men ikke umuligt.

De her tanke er klart overdimensioneret. I stedet for at kunne holde et helt år, så er det måske nok med 3 måneder? I så fald kan vi nøjes med to tanke på 25 kubikmeter.

Solcelleanlægget er nemt. Det skal bare producere 4000 kWh årligt og det giver et anlæg på 40 kvadratmeter solcellepaneler.

Hvis der også skal forsynes en elbil, så skal vi fordoble anlægget. En typisk billist kører 20.000 km årligt med et forbrug på 4000 kWh.

Tilbage er prisen på vanadium.

  • 4
  • 1

Først størrelsen på tankene. Vi antager et elforbrug på maksimalt 4000 kWh årligt. Det giver to tanke på 100 kubikmeter. Det er en god del af kælderen, men ikke umuligt.

De her tanke er klart overdimensioneret. I stedet for at kunne holde et helt år, så er det måske nok med 3 måneder? I så fald kan vi nøjes med to tanke på 25 kubikmeter.

Solcelleanlægget er nemt. Det skal bare producere 4000 kWh årligt og det giver et anlæg på 40 kvadratmeter solcellepaneler.


Tænkte lidt i samme baner, men tanken gik nu mere på om vanadium opløsningen monstro kunne tåle at blive varmet op til +55c (med varmepumpe) måske helt op til 95c med elpatron.
Med 2x25m3 beholdere så er opvarmning også på plads.
Dermed kan 25Kwp solceller klare både strøm og varme til huset, samt til elbilen.

Kan et sådant system laves for 400.000,- alt i alt er vi ved at være der.

Nu er det så nogen vil opdigte at 25m2 gulvareal koster mindst 666.666,- + moms. eller hvad der nu ellers plejer at komme af sjove tal fra den front.

  • 4
  • 4

En hurtig googling siger at vanadium-oxid koster 16 USD/lb (230 kr/kg). Jeg formår ikke at udregne prisen på elektrolytvæsken, men den må være betydelig. I betragtning af at tyveri af diesel er udbredt, må tyveri fra vanadium-batterier blive et stort problem, hvis de bliver så udbredte, at det er let at afsætte væsken.

  • 3
  • 1

Nu, hvor mange har fået nye elmålere - ja, endog i Radius forsyningsområde - kan enhver med interesse for lagring jo tage sit energiforbrug og lave en model for brug af batteri.
Og frit vælge effektiviteten.

Med andre ord, og som eksempel, mit elopvarmede helårshus bruger i runde tal 120 kWh/uge i juni og 300 kWh/uge. Bruger jeg timemålingerne fra Eloverblik, så kan jeg jo lave en model, som kan bruges til optimering, for lagring af elenergi >< netforbrug kombineret met et (kendt) produktionsmønster fra eventuelle solceller.

Jeg kunne jo starte med døgnudjævning og intet forbrug mellem 17 og 20, som har overpris og effektbegrænsning (vandvarmer). Det er jo ikke sikkert, at lagring udover 24 timer har mening.
Dagsudjævning om sommeren (solceller) er en anden variant.

  • 5
  • 1

Er der nogen, der selv tror, at man kan få lov til at installere 10-50 m3 tanke med koncentreret svovlsyre inkl. vanadium på privat grund?

  • 19
  • 2

Det er intet problem at have 4-5 m3 brændbar og miljøskadelig olie stående. Jeg kan ikke forestille mig det skulle være vanskeligt at lave et fornuftigt regelsæt for elektrolytvæske.

  • 9
  • 10

Naturligvis er det ikke realistisk at vi har 50 kubikmeter tanke stående. Ligesom at individuelle anlæg ikke laver strøm ligeså billigt som storskala anlæg og vindmølleparker.

Jeg synes alligevel tankeeksperimentet er interessant. Det er ikke fordi vi skal bygge sådan et anlæg, men fordi vi skal vide noget om alternativerne til det etablerede.

  • 16
  • 1

Ja, det skalerer stort set lineært. Celler kan sættes i parallel til en vis grænse. Men ellers kan man sætte inverterne i parallel.
Der bliver lidt extra udstyr til sikkerhed.

  • 2
  • 0

Det er vist 30Wh/kg, og virkningsgraden er omkring 65% mod Vanadium flow batteriets 75-90% begge opladnings/ udladnings virkningsgrad. Edison batteriet taber hurtigt ladningen.

Prisen er vist ret samlignelig.

  • 6
  • 2

En undersøgelse af de parametre som bestemmer omkostninger findes på nettet. Det er alt for dyrt og kræver meget udvikling hvis man skal gøre sig håb om at få noget brugbart.
F. Eks.. er renheden i de elektrolytter man bruger i laboratoriet for at teste koncepter et problem da det koster meget at fremstille og ville være alt for dyr at bruge i kommercielle batterier.

https://www.researchgate.net/publication/2...

  • 1
  • 3

I 2018 producerede Tyskland, Spanien, Frankrig, Belgin og Storbritannien i gennemsnit 37 GW vind og soleffekt. - Og 69 GW atomkraft.

Timebaserede målinger giver følgende resultat:
.................VInd + sol........A-kraft
........................MW................MW
Middel.....36635...........69294
Maks........89360...........86806
Min..............5671..........50650
Stdafv......16526.............7913
Stdafv %
af middel.....45.................... 11

Disse landes totale effektforbrug var 1364 GW i 2017. Vind og sol har dermed udgjort omkring 2,7% af energiforbruget.
Skulle vind+ sol + et ellager levere et jævnt udbytte vil der kræves et lager på 18 TWh, forudsat at lagringseffetiviteten svarede til de 81% som Europas største "pumped storage" i Vianden i Luxemburg opererer med. Dette har en kapacitet på 0,005 TWh.
Jeg siger ikke, at vind og sol + ellager skal kunne levere en jævn strømforsyning, Men en eller anden form for udjævning må der skulle til, og det vil ikke nytte meget at bygge en europæisk supergrid vil jeg gerne hilse og side. Dertil er graden af samtidighed for vind og solenergi over hele Europa alt for høj.
De beregnede 18 TWh svarer til 180 millioner Tesla batterier a 100 kWh. Jeg ved ikke hvad disse monne koste, men de 250 - 300 millioner indbyggere ville få noget at bruge deres penge til. Og så tør man slet ikke tænke på, når vind- og solenergi skal yde et væsentligt bidrag til at gøre os "fossilfrie."
Det vil nok også blive noget vanskeligt at finde og producere tilstrækkeligt med vanadium. Og vanadium er et giftigt metal, som ikke bør spredes.
Stop dog alle disse barnagtige udflugter i forsøget på at undgå, den eneste miljøvenlige energiproduktion, der i bla, Frankrig igennem 40 år har demonstreret sin anvendelighed: ATOMKRAFT.

  • 4
  • 15

Tennessee-undersøgelsen er fra 2012, og bygger på data fra 2007-2011. Den har sikkert hjulpet branchen til at reducere omkostningerne på de to dyreste elementer: cellestakken og elektrolytten (figur 3). Elektrolyt i industrikvalitet nævnes at koste 100 gange mindre end laboratoriekvalitet, dengang, og at industrialisering kan reducere prisen. Dertil, at "the large change makes the cost of vanadium appear to be an especially important parameter"
Som nogen nævnte i en anden tråd, så er det ofte forskeres laboratorieforsøg der får medieopmærksomheden, men ingeniørers omkostningsreducering der skaber den kommercielle udbredelse.

Derfor er bl.a flowbatterier på vej til at kunne konkurrere med fx lithium-ion på faste installationer. Derved frigøres lithium-ion fra grid-batteri til mere vægt-kritiske formål, fx køretøjer og fartøjer. En kortrækkende el-færge kan glimrende drives fra lithium-ion, og have et flowbatteri på kajen til at midle grid-strømmen. Tilsvarende for el-busser.

Artiklens hus har 10 lejligheder - en enkelt husstand ville være for lidt til et batteri. Valget var at eksportere overskuds-sol til 60 øre og importere aften-el til 210 øre, eller selv gemme strømmen. Fonden regnede på hvilken kombination af parametre forsøgsbatteriet ville få den bedste økonomi. Oprindeligt regnede man med 1kW, men artiklen viser nu 5kW; altså er cellestakken forøget.

  • 1
  • 0

Ærgerligt, at det ikke er kompakt og kan bruges i små anlæg. Ellers ville man ret hurtigt kunne oplade bilers batterier ved at udskifte de to væskebeholderes indhold med "opladede væsker".

  • 2
  • 0

Batterier er til midlertidig opbevaring af energi i mobile applicationer.

Stationære anlæg, så som industrialiserede lande har et energibehov så enormt at kun atomkraft kan løfte opgaven, med ren og stabil energi.

Alt andet er.........ja, udflugter!

  • 3
  • 19

Sidst jeg undersøgte flow batterier, var da jeg faldt over et australisk produkt, af ca. 10kWh størrelse. Det virkede meget fint det hele, indtil jeg læste at lige deres flowbatteri skulle være 20C, ellers virkede det ikke.
Jeg kan ikke sige om det stadig er sådan, men det ødelagde min ide om at have det 'på ydersiden' af murene i huset; det er simpelthen for koldt i danmark til det.
Herudover skrev producenten også at man nok ikke skulle have det indendørs med mennesker, da der ved 'fejl', kunne udvikles hydrogene gasser, hvorved at naturlig ventilation til batteriet blev anbefalet.

Så, hvis overstående stadig passer, skal man nok ikke have batteriet i kælderen i sin bolig...

  • 1
  • 0

Hej Michael.
Nu har jeg gjort mig den ulejlighed at læse artiklen og alle indlæggene igennem.
Og alle, undtagen et handler om batterier.
Opfatter jeg dig som en forurenende, spammene atomkrafttroll ?
Det må vist blive et stort JA.

  • 12
  • 2

Hej Michael.
Nu har jeg gjort mig den ulejlighed at læse artiklen og alle indlæggene igennem.
Og alle, undtagen et handler om batterier.
Opfatter jeg dig som en forurenende, spammene atomkrafttroll ?
Det må vist blive et stort JA.


Det er dig der er en trold, når du angriber det citerede indlæg. Det handler netop om at batterier er alt for dyre, samt den helt rigtige konklusion at kun A-kraft er et svar, hvis man ønsker en fossil fri energiproduktion fremover. Men det er jo nok den sidste bemærkning om A-kraft, der er helt relevant i batterisamnenhæng, som du ikke kan lide. Og derfor griber du til personangreb da du jo ikke selv har lyst til at argumentere imod. Det er jo så bekvemt, ikke sandt :-)?

  • 1
  • 13

data fra 2007-2011. Den har sikkert hjulpet branchen til at reducere omkostningerne på de to dyreste elementer: cellestakken og elektrolytten (figur 3). Elektrolyt i industrikvalitet nævnes at koste 100 gange mindre end laboratoriekvalitet, dengang, og at industrialisering kan reducere prisen.


Hvor langt er man så kommet i retning af at reducere prisen?
Jeg har ikke fået svar i flere indlæg hvor jeg spørger om det samme. Der er nok uoverstigelige barrierer, som man ikke har lyst til at snakke om. Hvor har man reduceret prisen i flowbatteriet, siden artiklen udkom ca 2012 med en oversigt der viste tal for alle relevante komponenter i sådan et anlæg? Hvor forventer man at reducere prisen fremover. Hvis Vanadium skal bruges i sådanne anlæg i stor stil bliver der helt sikkert et problem med at, skaffe nok Vanadium til en relevant pris. Hvem ved noget om det?
Artiklen i Ingeniøren gør god reklame for et produkt, men har ingen konkrete tal for det kommercielle aspekt pt. Eller noget konkret om hvad det ville koste, hvis man laver noget i stor stil fremover.

  • 0
  • 6

Hvor langt er man så kommet i retning af at reducere prisen?

Det ville jeg også gerne vide. Når man søger på det, kommer der mest de sædvanlige luftige fortællinger, men sjældent noget konkret. Grundstoffet Vanadium er såmænd ret almindeligt, og er et affaldsstof i flere sammenhænge, bl.a stålslagge og afbrænding af kul og olie.

Sony startede kommercialiseringen af lithium-ion i 1990erne til det enorme marked for små underholdningselektronikdimser og telefoner, og det blev en forbedring i forhold til NiCd og NiMH, så industrien gennemgik en prisreducering og produktionsopskalering der tillod andre formål, fx elbiler. Der er flowbatteriers kommercialisering langt bagefter fordi de mangler den niche der kan tillade den gode cirkel af masseproduktion og prisreducering, og pga den enorme forskning i Li-ion bliver forskellen ikke nødvendigvis mindre.

Jeg troede at princippet gjorde at effekten (både op- og af-ladning) var afhængig af pumpeflowet, men det ser ikke ud til at være tilfældet - tværtimod kan Va-flow klare 100% skift i ladestrøm indenfor et milisekund https://www.sciencedaily.com/releases/2011... det åbner op for at Va-flow kan deltage i det lukrative gridservice marked om frekvensregulering, faseregulering osv der varer fra 1/100 sekund op til nogle minutter, hvor Li-ion hidtil har haft fordelen.

  • 1
  • 0

Vi har slet ikke brug for stationære batterier som deltagere i den almindelige elforsyning de første mange mange år.


@Flemming
Der er megen profitmaksimering i alle led inden strømmen havner i forbrugernes stikkontakter.

230 øre/kwh skriger til himlen,
Især da man ved at den rå strøm koster ca 25 øre/kwh og kan leveres på matriklen mod et leverings gebyr på yderligere 30-50 øre/kwh.

Strøm, inkl. alle ønsker om at malke forbrugerne, burde maksimalt koste 85 øre/kwh
(for kunder ved de dyreste distributionsselskaber)

  • 3
  • 2

Er der nogen, der selv tror, at man kan få lov til at installere 10-50 m3 tanke med koncentreret svovlsyre inkl. vanadium på privat grund?


Det er vel ikke til private dette er interessant? Det er vel en del af forsyningssikkerheden og skal placeres centralt og praktisk f.eks. i forbindelse med vindmølleparker eller transformerstationer. I sig selv tror jeg ikke at en 50 m3 svovlsyretank vil udgøre et unik sikkerhedsproblem - men det er naturligvis ikke for private!

  • 4
  • 2

Strøm, inkl. alle ønsker om at malke forbrugerne, burde maksimalt koste 85 øre/kwh
(for kunder ved de dyreste distributionsselskaber)


Strøm - inklusiv afgifter - koster vel det den koster? Den nemmeste måde at "adfærdsregulere på er nu en gang afgifter! Tilskud er dårligt for så gør folk ikke det der er "bedst" men det der gives tilskud til. Lægger du en afgift på energi gør folk det først som giver bedst udbytte, spare, isolere, osv.

  • 1
  • 2

Det er vel ikke til private dette er interessant? Det er vel en del af forsyningssikkerheden og skal placeres centralt og praktisk f.eks. i forbindelse med vindmølleparker eller transformerstationer. I sig selv tror jeg ikke at en 50 m3 svovlsyretank vil udgøre et unik sikkerhedsproblem - men det er naturligvis ikke for private!

Jeg kan også kun se dette som værende muligt i kæmpeskala, hvor man kan have folk ansat til at monitorere anlægget, special udstyr i beredskab hvis noget går galt, vedligeholdelse af pumper og rør, etc. Man kunne også forestille sig et kemisk anlæg i nærheden til vedligeholdelse af renheden af vanadium opløsningen og conditionering af elektroder hvis det er nødvendigt. Man kunne samtidigt passende placere anlægget et sted hvor uheld giver færrest problemer.

Hele ideen om privat energiproduktion og/eller storage virker håbløs bortset fra når det kommer næsten gratis (det vil i praksis sige solceller som del af taget).

Men spændende ide. Jeg håber det kan komme ned i pris sådan at det kan rulles ud i stor målestok. Store batterier er vigtige nu og i fremtiden (selvom jeg gerne så 10 atomkraftværker i Danmark ... så ville den del af CO2 problematikken være håndteret).

  • 3
  • 1

Strøm - inklusiv afgifter - koster vel det den koster? Den nemmeste måde at "adfærdsregulere på er nu en gang afgifter! Tilskud er dårligt for så gør folk ikke det der er "bedst" men det der gives tilskud til. Lægger du en afgift på energi gør folk det først som giver bedst udbytte, spare, isolere, osv.


Tjah, adfærdsregulerende afgifter er også dårligt, for så gør Folketinget ikke det, der er "bedst", men det der forebygger provenutab i statskassen.

En provenu-neutral blanding af tilskud og afgifter er efter min mening vejen frem. Så er Folketinget frit stillet til at tage de beslutninger, der er bedst for samfundet, uden at de skal være bange for, at statskassen mister penge.

  • 4
  • 1

Det skriger da endnu mere til himlen at sammenligne æbler med pærer.
Med og uden afgifter. Med og uden moms. Med og uden transport af el.


Nu sammenligner jeg ikke æbler med pærer.
Jeg konstaterer blot at en masse grådige interessanter har presset en simpel vare op i en absurd høj pris.

Prisen burde have et loft på maksimalt 85 øre/kwh og i denne høje pris er der sågar også plads til en solid profit til mange parter
Måske endda burde den reelle pris fra den kollektive forsyning være nede omkring 60-65 øre/kwh. Hvis alle altså formådede at forstå termen kollektiv.

Men prisen er 230 øre/kwh
Og det er den også selv om du himler op, om hvad de forskellige interesanter finder på at kalde deres andel af profit jagten.

  • 2
  • 3

@Morten Andersen

Strøm - inklusiv afgifter - koster vel det den koster? Den nemmeste måde at "adfærdsregulere på er nu en gang afgifter!


Stædig fastholdelse af en adfærdsafgift fra 'middelalderen' er samfundskaldeligt.

Hvis vi af absurde grunde vitterligt ønsker at have en dybt associal adfærdsafgift, så skal den i det mindste være tidsvarende og netop fungere som en afgift!

En adfærds afgift på strøm og varme ville skulle gælde for alle, private som erhverv.
Den skulle fungere som funktion af sol- & vindstrøm i elnettet, jo mere sol+vind jo lavere afgift, og enhver afgiftskrone skulle gå 1:1 til udbyggelsen af sol+vind.

Alternativt kunne adfærdsreguleringen laves med afgifter på indfyret brændsel.
fossile kilder højest, biomasse kan så sættes til f.eks halv pris af kul.
Igen med 1:1 til udbyggelsen af sol+vind.

Måske vi kunne snakke om at en procentdel af afgiften kunne bruges til etablering af elenergi i centrale lagre.

  • 1
  • 2

En provenu-neutral blanding af tilskud og afgifter er efter min mening vejen frem. Så er Folketinget frit stillet til at tage de beslutninger, der er bedst for samfundet, uden at de skal være bange for, at statskassen mister penge.


En sådan løsning havde vi; Den hedengange PSO og energi sparetilskud.

Men poltikerne solgte ud af den grønne omstilling og valgte at erhverslivet ikke længere skal være med til at betale til den grønne omstilling (PSO)
Regningen er tørret af på befolkningen som øgede personskatter, største regning blev endda sendt til de laveste indkomstgrupper.

Manglende kontrol med Energitilskud har gjort sit til at smadre værdien af en sådan ordning.
Det var jo vigtigt at spare på de administrative byrder i det offenlige, og det meget forudsigelige resultat af manglende kontrol kom da også; FUSK !

yay.,...............,.....

  • 3
  • 1

Lille opdatering til mig selv..

De 12600aud ~70k dkr, viste sig at være 2017 priser, som er faldet noget siden da, pga. stor produktion.
http://micropowergrids.com.au/_Batterys_St...

Første quoute:
the Cost per kW, being approx. $1'100kW in 2018.
(der står ikke noget om det er pr 10kWh, eller om det er for 3kW(5kW peak), men mon ikke det er den første, selvom jeg bliver i tvivl.

Men, der står også senere;
This production facility equips Redflow to confidence to execute on a number of key engineering projects and incremental productivity improvements, said to reduce the cost of manufacturing its zinc-bromine flow batteries by 30% by the end of 2019.

Så det ene regnskab med 1100aud pr kw i 10kWh, giver ca. 52k dkr.
Samme regnskab med 30% mindre kost giver ca. 36300kr.
Altså, næsten en halvering i pris, på 2 år..
(og det var vel at mærke hvis jeg regnede med kWh (kapacitet), og ikke kW(effekt), af det første quote, som vil gøre det -50% yderliger, altså omkring 18k dkr)

Det gør tingene meget mere interessante, hvis det ikke var fordi at produktet var så meget designet til det australske marked (15C+ (helst 20C), og risiko for hydrogene udslip, så ikke optimalt at have inde i bebyggelse..).

  • 1
  • 0