Florida stemmer ja til at sætte genmodificerede myg ind mod zika-virus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Florida stemmer ja til at sætte genmodificerede myg ind mod zika-virus

Illustration: Oxitec

Den myggebårne zika-virus er et voksende problem i flere dele af USA. I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg skulle befolkningen i Monroe County i det sydlige Florida derfor også tage stilling til, om de ønskede, at genmodificerede myg fra det Britiske biotekfirma Oxitec blev sat ud på et 17 hektar stort ø-området i Key Haven på Floridas sydspids.

Oxitecs genmodificering virker på den måde, at den påfører de mandlige myg et gen, der gør, at deres afkom ikke kan udvikles sig og således heller ikke kan viderebringe zika-virussen.

Læs også: Nu flyver de gensplejsede dræbermyg ud

Et flertal på 58 procent af de 40.500, der stemte i hele Monroe County, sagde god for at få de genmodificerede myg sat ud i naturen. Men i Key Haven, hvor myggene skal sættes ud, valgte 65 procent af de 643 indbyggere, der stemte, at takke nej til at få de genmodificerede myg sluppet løs i deres baghave.

Illustration: enr.electionsfl.org

Over tusind smittede i 2016

Der er alene i år registreret 1.133 zika-infektioner i Florida, hvoraf smitten i 191 tilfælde er blevet overført lokalt. Der er derfor stor interesse fra myndighederne side for at finde et middel mod virussen.

Afstemningen om de genmodificerede myg var kun vejledende. Det er derfor nu op til bestyrelsesmedlemmerne i Monroe Countys Mosquito Control Board at beslutte, om de genmodificerede myg fra Oxitec skal sættes ind mod zika-virus i Key Haven eller ej.

Læs også: Forskere vil ændre køn på myg for at udrydde de stikkende hunmyg

Bestyrelsen består af fem medlemmer, hvoraf de tre forud for tirsdagens afstemningen har meddelt, at de vil følge vælgernes beslutning. Hvorvidt de tre bestyrelsesmedlemmer vil følge flertallet af de lokale vælgerne i Key Haven eller flertallet i hele Monroe County, skal de beslutte på et møde i bestyrelsen den 19. november.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten