Flisfyret Asnæsværk vil gøre Novo-fabrik CO2-neutral
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flisfyret Asnæsværk vil gøre Novo-fabrik CO2-neutral

Illustration: DONG Energy

Novo Nordisk, Novozymes, Kalundborg Forsyning og Dong Energy har nu indgået en 20-årig aftale om, hvordan omdannelse af Danmarks største kulfyrede kraftværk til træflis skal realiseres.

Dermed kan projektet - som har været planlagt længe - begynde i løbet af denne sommer og forventes færdigt ved udgangen af 2019.

Læs også: Et af danmarkshistoriens største kraftværker lukker (næsten) elproduktionen

Konkret bygger man et helt nyt flisfyret værk med kedel og turbine, som kobles sammen med den eksisterende infrastruktur til damp og fjernvarme.

Det nye værk er - i lighed med alle seneste ombyggede kulværker - et varme-kraftværk med lille el-kapacitet og stor varmekapacitet; konkret 25 MW el og 129 MW varme i form af fjernvarme og procesdamp.

Læs også: Dong i ny gigantombygning fra kul til træpiller

Kulblokkes skæbne uvis

Til sammenligning har de to eksisterende kulfyrede blokke, blok 2 og 5, tilsammen en elkapacitet på 782 MW og varme-ditto på 501 MW varme. Blokkene er i dag skiftevis i drift.

Hvad der skel ske med disse to blokke, vil blive afklaret, når det nye anlæg skal sættes i drift.

Læs også: Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene

Ifølge en pressemeddelelse fra Dong Energy vil det nye værk på træflis resultere i en årlig CO2-reduktion fra værket på op til ca. 800.000 tons, hvilket svarer til den årlige CO2-udledning fra mere end 400.000 biler.

Ombygningen betyder, at energiforbruget på Novo Nordisks største produktionsenhed i Kalundborg bliver CO2-neutralt, og den samlede udledningen af CO2 fra Novo Nordisks globale produktion bliver reduceret med hele 45 procent.

Partneskaber rykker

Henrik Wulff, koncerndirektør for global produktion i Novo Nordisk er glad for aftalen, som han betegner som endnu et godt eksempel på, hvordan godt partnerskab og dialog kan skabe stærke resultater til glæde for alle parter:

Læs også: Restaffaldet fra enzym- og insulinproduktion skal både bruges til biogas og gødning

»I Novo Nordisk har vi allerede omlagt vores strømforbrug i størstedelen af produktionen til grøn strøm fra vindmøller. Konverteringen til grøn damp og fjernvarme understreger Novo Nordisks fokus på at have en bæredygtig produktion,« siger han i pressemeddelelsen fra Dong Energy..

Ombygningen kommer til at koste 1,2 mia, kroner, og offentliggørelse af aftalen kommer kort tid efter at EU Kommissionen godkendte et tilskud fra Energistyrelsen på 422 mio,. kroner til projektet fra en støtteordning, som i dag er lukket.

Læs også: Dong skal fyre med træflis, mens Statoil udleder restvarme til fuglene

Træflis til Asnæsværket vil hovedsageligt komme fra restprodukter som grene, kviste og udtyndingstræer, og alle leverandører skal sikre, at flisen kommer fra bæredygtigt skovbrug, hvor skovene bliver genplantet, og biodiversiteten beskyttes.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Glem alle skåltalerne og det politiske spin, der er kun tale om økonomi og det af den sorteste slags!

Dette værk har været diskutteret til hudløshed her på Ing.dk, og at kalde det "grønt" er en fornærmelse mod alle selvstændigt tænkende mennesker!

Afbrænding af træ, giver mindre virkningsgrad og større udsendelse af CO2, end kulfyring.
Pga den lavere energitæthed i træflis, end i kul, skal også det transporteres meget større mængder til værket, med øget forurening og CO2 udslip.

Endelig er der hele Statoil misæren, som der er linket til i artiklen.
Hvis nogen er i tvivl om hvorvidt værket er "grønt" og miljøvenligt, så beviser Statoil sagen at det er et spørgsmål om skattetænkning og intet andet.

  • 13
  • 6

400.000 biler? Det lyder for godt.
25 MW gange 8760 timer pr. år giver 219000000 kWh/år
Et Tesla batteri er på ca. 100 kWh
Det vil sige 2190000 opladninger til Tesla pr. år
med 400.000 Teslaer er der så til 5,475 opladninger pr. Tesla.

Så udskift 400.000 benzinbiler med Teslaer, og så er CO2 sparet
Men oplad dem kun 5,5 gange pr. år

Noget er vist gået galt i beregningerne.

  • 5
  • 2

... hvor mange gange den CO2 besparelse skal regnes med.

Vil NOVO tælle den med i deres CO2 regnskab (i Kalundborg? i resten af verden?)
Og hvad så med Kbh? Vil de regne det i deres CO2 regnskab? Eller sviner de stadig uændret mens NOVO tager æren?

"Ombygningen betyder, at energiforbruget på Novo Nordisks største produktionsenhed i Kalundborg bliver CO2-neutralt, og den samlede udledningen af CO2 fra Novo Nordisks globale produktion bliver reduceret med hele 45 procent.

  • 7
  • 0

Afgiftfrit træ til varme der kunne have været produceret af varmepumper hvis ikke vores afgiftsystem var så sindsygt.
Det er vist ikke muligt for Asnæsværket at få plantet så meget ny skov som værket skal bruge fra 2019.
Og er det landbrugsarealer der skal producere biomassen?

Nu må vi altså snart til at tage klimaudfordringen seriøst!

Sol og vind kan sagtens levere -

Det koster sikkert mere at opbevare vedvarende energi - men det er det eneste seriøse.

  • 9
  • 5

Det koster sikkert mere at opbevare vedvarende energi - men det er det eneste seriøse.


Nu skal det ikke forstås som at jeg synes at dette nye flis fyrede værk er en god idé.
Men et af de store problemer med VE er jo netop at vi ikke kan lager det i stor stil.
Fjernvarme, ja. Men damp ved højre temperatur er noget mere besværligt.
Og el findes der endnu ikke nogen økonomisk rentable måde at lagre på stor skala.

  • 7
  • 4

Afbrænding af træ, giver mindre virkningsgrad og større udsendelse af CO2, end kulfyring.

Michael
Også det emne har været diskuteret til hudløshed.

Biomasse tilfører IKKE kredsløbet nyt kulstof, hvorfor det af selvstændigt tænkende betegnes som CO2 neutralt.
I det fremtidige setup med store mængde vind og evt. sol, er der stadigt behov for en gang imellem at producere el, på konventionel vis.
Her er det biomasse, der fylder de huller ud.

  • 10
  • 2

Ahh.... virknings graden på det flisfyrede anlæg burde blive højere end de 44% det ligger på i dag. Det nye anlæg har kun fået en lille turbine, der bedre passer til Kalundborgs beskedne fjernvarmeforbrug. Den eneste årsag til der kom en turbine på anlægget, er de vanvittige tilskuds ordninger er er til flisproduceret el. Men det mest vandvittige er at Novo brister sig af og være blevet CO2 neutalt, på baggrund af at byens virksomhedder vedbliver med at sende overskudsvarme op i luften, og DONG i stedet fyre flis af for at producere varme

  • 3
  • 3

Flemming,

Det er mig rimeligt ligegyldigt, om afbrænding træ, halm, tang og lign. er CO2 neutralt eller ej.

Men jeg er IKKE ligeglad med at vi fælder tusinder af kvadratkilometer skov og ertstatter det med "træmarker" hvor der kun gror 2-3-4 sorter, og der ovenikøbet bliver sprøjtet mod "skadedyr"!
Uanset holdningen til CO2, globalopvarmning, menneskeskabt eller ej, så er skovfældning, i den skala der kræves, massemord på dyr, insekter, og planter.
Kort sagt er det et massivt angreb på begrebet; BIODIVERSITET!

Dernæst er det kortsynet at bygge kraftværker der brænder noget som helst af, når der er andre og bedre løsninger, som fx Vindmøller, Solceller, Spildvarmen fra Statoil, og atomkraft fra Sverige.

Desuden er det økonomisk galt, at opføre nye kraftværker, til erstatning for "gamle" værker, når disse ikke er udtjente, bare fordi vi har en tåbelig skattepolitik og en forkvaklet ideologi!

Sidst men ikke mindst fjerner vi en el-kraft resource, som er en del af back-up energien til den noget fluktuerende energiforsyning fra vores vindmøller!

  • 9
  • 4

Jesper. Det skriger da til himlen, at et bitte 25 MW brænde-anlæg aldrig kommer i nærheden af at spare CO2 svarende til over 20 % af den Danske bilpark.
DONG mfl. må have et utroligt stort behov for selv at tro på de her tal, siden ingen hos dem har følt behov for at regne efter. Rigtigt slemt er det, hvis det er bevidst manipulation.

De 800.000 tons CO2 svarer så vidt jeg kan se fint med 400.000 biler.
Hvordan DONG så er kommet frem til, at værket erstatter 800.000 tons CO2?

Mit gæt.
I VÆRKETS LEVETID spares 800.000 tons CO2.
Værket spare CO2 svarende til 20.000 biler - men det er jo ingenting og øv så kedeligt.

  • 3
  • 2

Hvis du bevæger dig ud i en 200 år gammel skov, uanset om det er en kulturskov eller naturskov, er der et mylder af plantearter, dvs hundredevis.
Der er urter og svampe, der lever af gamle døde træer og jo flere døde træer, desto mere liv.
Der er insekter og dyr der lever af insekter, og dyr der lever af dem, der lever af insekter osv, osv.

Hvis den biodiversitet skal bevares, og det er der millioner af gode grund til, så skal træer i sådan en skov, fælles 1 af gangen og transporteres ud, uden at ødelægge skovbunden.
Dvs. En mand med en sav og en hest til at trække træet ud af skoven.

Sådan gør man, ingen steder.

De værste lande vælter skoven med bulldozer og revl og krat, rødder og buske, ryger ned i flishuggeren, fordi de bliver betalt pr tons.
Hvis de er bare en lille smule fornuftige, planter de så noget nyt, men kun 2-3 sorter af hurtigtvoksende træ.
Selv i Danmark, beskrives problemet igen og igen i lokalaviser og miljø fora, hvorledes skove bulldozes og at der kun genplantes med få, hurtigtvoksende arter.

Dette problem er beskrevet i hundrevis af artikler og uanset hvad DONG forsikre os om, så tror jeg det er ren ønsketænkning at tro at skovene fælles på nænsom vis.

Flemming, det vil klæde dig at tale pænt og undlade bemærkninger om dårlig stil, så taler jeg også pænt til dig!

  • 3
  • 6

Afgiftfrit træ til varme der kunne have været produceret af varmepumper hvis ikke vores afgiftsystem var så sindsygt.

Det er da ikke sindsygt! Energistyrelsen har med rette netop anbefalet at man netop hæver afgiften på spildvarme meget betydelig til 82 Kr/mwh, netop fordi det er så lukrativt at udnytte varmen, i forhold til alle andre måder at lave varme på f.eks. via afgiftsfri flis.

Nu sænkes el-udgiften til varmepumpen tilmed også når PSO'en snart forsvinder og så koster strømmen omkring 800 kr/mwh til varmepumpen som gør varmepumpevarme meget lukrativ.

Her 5 Mw varmepumpe ved Skjern Papir se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... som 7 dobler strømmen til varme.

Naturgasvarme koster 400 kr/mwh i dag. Varme fra et nyt flisanlæg koster omkring 300 kr/mwh.

En varmepumpe som i Skjern vil leverer varme til 114 kr/Mwh til strøm, hertil vedligehold til 15 kr/mwh.

Når det kun er den optagne varmedel til varmepumpen som kommer fra fabrikken skal der betales 70 kr/Mwh i spildvarmeafgift.

Afhængig af hvor mange timer varmepumpen kan producerer vil kapitaludgiften typisk lægge mellem 40 - 60 kr/mwh, som i værste fald giver en varmepris på 259 kr/mwh, som er en aldeles konkurrencedygtig varmepris i forhold til alle andre varmekilder og så har varmepumpen tilmed betalt en betydelig del afgift til samfundshusholdningen.

Og yderligere så kan der tilmed også opnås et betydelig tilskud til etablering af varmepumpen via energisparebidrag.

En 5 Mw varmepumpe som den i Skjern kan meget vel opnå 10 mio i energisparebidrag

  • 3
  • 5

Totalvirkningsgraden (el + fjernvarme) er i dag 44% da man har landets største kraftværk, til et meget lille fjernvarmenet. Derfor giver det jo også god mening at bygge et anlæg der passer bedre til fjernvarmeforbruget/fjernvarmenettet
Det der skriger til himlen er at Kalundborg kan opvarmes 8 gange med overskudsvarme fra byens fabrikker. Så når Novo praler med hvor bæredygtigt det er at brønde flis af. Mens overskudsvarmen fra byens fabrikker fiser ud. Er det jo helt gak

  • 5
  • 1

Det er vel Asnæsværket der bliver "CO2 neutralt", forbrugerne følger jo bare med som det tynde øl.
Hvis ikke Novo har bidraget til ombygningen er det blot lånte fjer.
Nogle harcelerer over at værket laver meget lidt el. Hvorfor skulle de det, når møllerne laver el og varme er stadig en eftertragtet vare.

Er det ikke at gå over åen efter vand, når man ønsker at el skal bruges til at lave varme og varme skal bruges til at lave el. Hvorfor gøre det mere kompliceret end det er.

  • 4
  • 1

Så når Novo praler med hvor bæredygtigt det er at brønde flis af. Mens overskudsvarmen fra byens fabrikker fiser ud. Er det jo helt gak

Aheee! Det som er helt gak hos Novo er at man har fravalgt det MAN-Turbo gør på f.eks. Absolut destilleriet i Sverige se http://www.absolut.com/se/ hvor MAN har installeret vanddampkompressorer som optager spildenergi i vanddamp fra produktionen og øger denne vanddamp i tryk via vanddampkompressorer og genbruger dampen inde i fabrikken, som sker ved et meget lille strømforbrug.

En typisk opstilling vil 8-doble strømmen til procesdamp, som afhænger af temperatur før og efter kompressoren.

MAN-Turbo vanddampkompressorer se http://www.turbomachinery.man.eu/docs/libr...

Novo ville sandsynligvis kunne få hele investeringen betalt af energisparebidrag og løbende have haft en meget betydelig gevinst ved ikke at bortventilerer al den spildvarme men genbruge den til egenproduktion.

Teknologisk Institut om potientialet omkring vanddampkompression i industrien se http://nhsoft.dk/work/FG26/Okt/GL2014Paper...

  • 2
  • 3

De to kulfyrede elværks blokke der nu bliver "overflødige" udgør en ganske anseelig el-kraft reserve på ca 1/8 del af landet samlede elforbrug.
Når de lukkes ned til fordel for en væsentlig mindre el-kapacitet, så er der en mindre kraftreserve.

Når en større og større del af vores energi kommer fra vindmøller, som er svingende i produktion, så er det en god ide at have en reserve.
Hvis vores reserver kun kommer via kabelforbindelse til Norge, Sverige og Tyskland, så må vi håbe at vores naboer er os venligt stemt og at et skib ikke belutter sig til slæbe sit anker gennem Øresund, Storebælt eller Skagerak.
Et russisk skib med en fuld kaptajn, eller en militær kaptajn?

Håber du kan bruge svaret Flemming, for ellers forstår jeg ikke spørgsmålet?

  • 5
  • 3

Hvordan går det med at svare på mine spørgsmål til dig vedr. backup til sol og vind. ?

MAN-Turbo har en naturgasmotor på 10 Mw med Comby cycle som kan yde 52,5 % el af gas se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Det koster omkring 3 mio pr. mw installeret gasmotoreffekt.

I stedet for at bruge 6 mia på 450 mw flisvarme fra Amagerværket's store kulblok https://ing.dk/artikel/nu-bygger-de-danmar... ved at bygge det om fra kul, kunne værket nedlægges og der kunne installeres 450 Mw varmepumper som drives af den lille 80 Kw blok på kraftværket som er ombygget til flis og som i dag overvejende afsætter værdiløs strøm når der er brug for varme til København. .

For de 6 mia som spares kunne der installeres 2 Gw gasmotorer som backup til møllene og så falder varmeprisen meget betydelig til København, når el-produktionsevnen fra det nuværende lille 80 Mw ombyggede fliskraftværk udnyttes via varmepumper som køler Øresund.

Nu spares københavn så for op til 80.000 kr flis i timen når den store kraftværksblok ikke bygges om, og billige gasmotorer varetager el-produktion i samproduktion med møllerne og udlandet.

600 Mw varmepumper i Stockholm http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... som uden problem kan laves i København, og drives af el-produktionen fra den lille kraftværksblok på Amagerværket.

  • 1
  • 3

Flemming.

Back-up værker ska forsynes med den energi der sviner mindst og ødelægger mindst natur ved fremskaffelsen af "brændstoffet"

Så lige nu er det bedste bud, naturgasfyrede gasturbiner, idet de har det laveste udslip af drivhusgasser og den mindst belastende "minedrift"!

Næste bud er hydro, som ikke udsender mange drivhusgasser men til gengæld optager og ødelægger store arealer. Dernæst er det også temmeligt farligt, idet dæmningsbrudet i Kina tilbage i 1970 erne var den største energiproduktions ulykke i verden

Tredje bud er kulfyret, med røgrensning og CCS , simpelhen fordi det allerede er klar til brug.

Atomkraft er ikke velegnet til Back-up, simpelhen fordi at brugen af atomkraft overflødigøre alle de andre energikilder, og så bliver back-up lidt ligegyldigt.

  • 2
  • 4

Michael

Lige en korrektion. Nej fossile brændsler har ikke lavt udslip af CO2, om det så er naturgas. Den udledte CO2 fra fossile brændstoffer ophobes i atmosfæren. Ved biomasse som i dette tilfælde, indgår den udledte CO2 i en kulstofcyklus som varer fra få år til et par årtier. Der er derfor ikke noget nettobidrag til CO2 indholdet i atmosfæren. Da biomassen kommer fra bæredygtigt drevne skove, er miljø/natur-belastningen meget lille.
Derfor er en back up forsyning baseret på biomasse et godt valg af teknologi.

  • 11
  • 1

Nej fossile brændsler har ikke lavt udslip af CO2, om det så er naturgas.


Claus. Så skal det også fremhæves, at vi ikke har en CO2 fri elproduktion, og når det gælder back-up, er vi endog meget langt fra. Et moderne combined cycle anlæg som dem i Viborg og Silkeborg og flere andre har en CO2 udledning pr. kW el på under 1/3 af kulkraftværket - og kulkraftværket ER referencen når det gælder back-up. Nu står alle de fine combined cycle anlæg stort set stille FORDI de ikke ihh så rene og CO2 neutrale som de flisfyrede varmeværker, der har erstattet dem. De nye flisfyrede varmeværker producere nu CO2 neutral varme til byerne, mens back-up strømmen laves af kul. DERFOR har flisværkerne resulteret i større CO2 udslip, og ikke i mindre.

  • 1
  • 4

Søren

Mig bekendt er det danske forbrug af kul faldet :)

Din argumentation virker bagvendt, den ville også gælde for vind og sol. Der er skævheder i vores energiforsyning, især i en overgangsfase som denne. Men skævhederne i infrastrukturen giver altså ikke en større udledning, højst en mindre reduktion i CO2 udledning, end der maksimalt kunne være opnået.

  • 7
  • 0

Nu står alle de fine combined cycle anlæg stort set stille FORDI de ikke ihh så rene og CO2 neutrale som de flisfyrede varmeværker, der har erstattet dem

Det er alene et spørgsmål om driftsøkonomi for disse værker.
og her er gasanlæggene udfordret I forhold til biomasse, fordi der ydes produktionstilskud til biomasse - el, men ikke naturgas - el.

Silkeborg er forøvrigt ved at blive opgraderet til en væsentlig bedre udnyttelse af varmen I røggassen.
Det vil gøre det værk meget konkurrencedygtig I forhold til anden el-production og derved generobre markedsandele på elmarkedet.

  • 7
  • 0

Den udledte CO2 fra fossile brændstoffer ophobes i atmosfæren. Ved biomasse som i dette tilfælde, indgår den udledte CO2 i en kulstofcyklus som varer fra få år til et par årtier. Der er derfor ikke noget nettobidrag til CO2 indholdet i atmosfæren. Da biomassen kommer fra bæredygtigt drevne skove, er miljø/natur-belastningen meget lille.

@Claus

Har du et bud på hvor meget bæredygtig skov (ha) der skal til for at forsyne de Danske Kraftværker med træ når alle de centrale kraftværker om vel 2 år er omlagt til biomasse og det på nær, Esbjerg, Ålborg og Odense.

Bare de 2 blokke på Amagerværket de vil brænde noget med 800 Mw ved full load eller 200 ton/timen.

  • 1
  • 5

Mig bekendt er det danske forbrug af kul faldet :)
Din argumentation virker bagvendt, den ville også gælde for vind og sol.


Den strøm som ikke bliver produceret på combined cycle anlæg skal produceres andetsteds. Tidspunkter hvor sol og vind dækker det hele, ja, så dækker den det hele. Alle andre tidspunkter skal vi supplere op med andre kilder - danske eller udenlandske. Af alle fossile anlæg er combined cycle anlæg det absolut mest CO2 venlige til at producere strøm. Men i dag står de stort set stille. Den varme som de skulle afsætte i mange Jyske byer, bliver i dag forsynet med varme fra biobrændsler med ingen eller minimal samtidig elproduktion. I stedet kører et eller andet sted et kulværk for at producere den el, som combined cycle anlægget ellers kunne have produceret.
Og jo, kulforbruget i Danmark er nok faldet. Hvor meget vind og sol har vi fået imens? hvor meget er importen af el steget imens fordi vi har lukket vores egne kulkraftværker ned?

  • 1
  • 2

Mig bekendt er atmosfæren fuldstændig ligeglad med om CO2 kommer fra træ eller kul. Træ udleder mere CO2 per energienhed, og dermed større udledning. Omlægning uden reduktion i energiforbruget giver altså større udledning af CO2. Og først på 75-100 års sigt er træ biomasse CO2 neutralt. Og derfor også et markant problem for biodiversiteten.

  • 2
  • 3

Af alle fossile anlæg er combined cycle anlæg det absolut mest CO2 venlige til at producere strøm. Men i dag står de stort set stille. Den varme som de skulle afsætte i mange Jyske byer, bliver i dag forsynet med varme fra biobrændsler med ingen eller minimal samtidig elproduktion

Søren.

Der er mig bekendt kun to CC anlæg i Jylland. Silkeborg og Viborg.
Ingen af disse net er forsynet med biomasse.

Som nævnt højere oppe er Silkeborg under optimering (med øget elproduktion til følge), medens Viborg sandsynligvis vil blive forsynet med overskudsvarme / varmepumper fra Apple.

Heller ikke i disse projekter, er der biomasse involveret.

Mig bekendt er atmosfæren fuldstændig ligeglad med om CO2 kommer fra træ eller kul. Træ udleder mere CO2 per energienhed, og dermed større udledning.

Kim.

Jeps, men
Det atmosfæren absolut IKKE er ligeglad med er CO2 koncentrationen.
Fossil energi øger denne CO2 koncentrationen, medens biomasse IKKE øger koncentrationen.

  • 3
  • 2

Mig bekendt er atmosfæren fuldstændig ligeglad med om CO2 kommer fra træ eller kul

Atmosfæren ér fuldstændig ligeglad men, fossile brændsler, herunder kul, tilfører kulstofkredsløbet ekstra C.
Det gør træ ikke!

først på 75-100 års sigt er træ biomasse CO2 neutralt

Et lille eksempel: For 10 år siden opdagede jeg nogle træer på min grund, hvor ét træ i løbet af 10 år skabte ved, netop nok til mit årlige brændeforbrug.

Hvert år siden har jeg fældet ét og plantet et nyt træ.
Til vinter kan jeg så fælde det første træ jeg selv plantede.

Eksemplet skal så bare ganges op.
- Hvordan er det ikke bæredygtigt og CO2-neutralt?

  • 3
  • 1

Vi skal væk fra afbrænding af hvad som helst, uanset om det er CO2 neutralt.
WHO anslår at luftforurening, iform af giftige partikler fra afbrænding, slår 4-6 millioner mennesker ihjel, årligt.
Indsamlingen af "brænde" uanset typen ødelægger natur i enormt omfang, hvad enten det er kulminer, oliesand opgravning, olieboreplatforme der lækker olie i havet, eller urskov der bliver væltet.

Især nå det ikke er nødvendigt.

Vi har rigeligt med alternativer der ikke forurener og ødelægger, i form af vindmøller og solenergi, og især atomkraft.

  • 1
  • 3

Så skal du bare gange op med dit samlede energiforbrug til varme, transport, forbrugsvarer og fødevarer. Og derved lægger du og jeg beslag på et ganske stort areal for at være CO2 neutrale på 10-20 års sigt.

Vi skal altså med dit hurtigtvoksende træ bruge 10 års udledning før det først afbrændte træ er CO2 neutralt.

Hvis det var så nemt, så ville udledningen af CO2 fra kul blot blive opsamlet som biomasse, men det gør det ikke. Udledningen og dermed fodaftrykket er alt for stort, og dermed skal energiforbruget reduceres.

PS: Jeg argumenterer ikke for fortsat afbrænding af kul, men for de facto decarbonisering af energisystemet.

  • 2
  • 2

Vi skal altså med dit hurtigtvoksende træ bruge 10 års udledning før det først afbrændte træ er CO2 neutralt.

Kim.
Du forestiller dig således at den CO2 som blev udledt, da vi brændte træet, skal optages igen af netop det træ, som vi plantede til erstatning.?
Så må vi bare håbe at det enkelte CO2 molekyle kan huske hvor det kom fra.

En skov, hvor tilvækst svarer til hugst, har balance I kulstofindholdet I skoven og er således år for år CO2 neutral.
Det var sådant set det John også besksrev og bad dig forholde dig til.

  • 3
  • 0

Kim

Man lægger ikke beslag på ekstra areal ved at bruge træ til bioenergi. Skoven står der alligevel, og træet vil vokse, dø og dermed afgive CO2, også selvom du ikke bruger det til energi.
Når du dyrker skoven. fælder træet og bruger det til huse, energi m.m. så øger du også tilvæksten i skoven (unge træer vokser hurtigere end gamle træer). Når hugsten øges til bioenergi vil det vare 5-30 år inden der indstiller sig en ny ligevægt, og alt kulstoffet der blev udledt er bundet i træerne igen. Dermed øges CO2 i atmosfæren ikke.

Vi har beskrevet det nærmere i en replik for et par år tilbage:
https://ing.dk/artikel/replik-vildfarelser...

  • 3
  • 0

John og Flemming.
Mit svar var relateret til eksemplet med "brændeforbrug" dækket på 10 år. Det lader sig jo kun gøre med energipil eller lignende.

Omdrifttiden i en balanceret, men absolut ikke biodivers, skov er jo snarere 50-75 år. Hvis man høster tidligere høster man jo mindre biomasse og dermed mindre energi. Energiforbruget skal så dækkes af større areal høstet. Det er skruen uden ende og ødelægger værdifuld natur.

Der kommer jo ikke væsentlig mere tilvækst ved at fjerne biomassen. Tilvæksten sker blot på yngre biomasse.

  • 0
  • 2

Kim

Faktisk forholder det sig omvendt med biodiversitet og hugst. En dyrket skov hvor der høstes mere har en større variation i biotoperne og dermed også en større biodiversitet. Så nej, det forringer ikke naturen i forhold til hvor vi er idag, måske snarere tværtimod.

  • 3
  • 0

Der kommer jo ikke væsentlig mere tilvækst ved at fjerne biomassen. Tilvæksten sker blot på yngre biomasse.

Yngre træer har en noget større tilvækst end gamle træer, så jo.
Det er heller ikke det helt centrale.

Det centrale er at træ enten kan blive i skoven og rådne op ( hvilket afgiver CO2 - som du helt sikkert er vidende om ).
Eller fældes og afgive præcist den samme mængde CO2 ved forbrænding.

Forskellen er at vi får nytte af energien, hvis vi brænder træet i en kedel.

  • 2
  • 1

John

Vedr. biodiversitet i dyrkede skove se: http://www.ruraltech.org/pubs/fact_sheets/...
Det er ikke den bedste kilde, kan godt finde flere når jeg har adgang til bibliotekets database igen. Princippet er, at når man i en dyrket skov øger hugsten skaber man også større variation, og dermed øges biodiversiteten. Det er selvfølgelig ikke at sammenligne med urørte skove, men de bruges jo netop heller ikke til bioenergi.

  • 2
  • 0

Flemming.

Jeg betvivler IKKE den langsigtede kulstofbalance i en skov. Jeg betvivler CO2 neutraliteten, som er en klimafaglig beregnet størrelse.

Hvis vi anvender biomasse til energi, så øger vi kulstof flow imod frigivelse af CO2, mens vi blot tænker at optaget af CO2 nok øges tilsvarende, og vel nok om en række år som er mere overskuelige end for kul og olie. Vi skal altså også øge kulstof flow til binding i biomasse, ellers bliver lageret mindre. Og mindre lager er mindre trævolumen og mindre biodiversitet. Den eksisterende tilvækst udnyttes jo allerede til økosystem energi (læs biodiversitet), træprodukter og brændsel.

  • 0
  • 2

Kim

I den situation vi står i med kraftig udledning fra fossile brændsler får vi en langt større effekt på CO2 udledningen (ca. 10xx) ved at substituere fossile brændsler med biomasse end ved at opbygge mere stående biomasse i f.eks skoven.
Når vi så har reduceret vores forbrug af fossile brændsler med noget i størrelsesordenen af 70-80% så er det vi skal til at hive CO2 ud af atmosfæren ved bl.a at øge den stående biomasse i økosystemerne.

  • 3
  • 0

Der er mig bekendt kun to CC anlæg i Jylland. Silkeborg og Viborg.
Ingen af disse net er forsynet med biomasse.


Du har ret. De har ikke biomasse. Silkeborg har solvarme og Viborg har forsøgt med geo-termi.
Der er flere cc anlæg, mindst et som ligger i Sønderborg.
Der er andre årsager til, at cc anlæggene kører al for lidt. Grafen her viser hvordan Viborg værket på det nærmeste er gået i stå.
https://www.energiviborg.dk/kraftvarme/anl...

  • 0
  • 1

Princippet er, at når man i en dyrket skov øger hugsten skaber man også større variation, og dermed øges biodiversiteten. Det er selvfølgelig ikke at sammenligne med urørte skove, men de bruges jo netop heller ikke til bioenergi.


Claus. Det lyder til, at du også kan uddybe.
Kan man vedvarende øge hugsten i en skov?
Hvis ja, er det så fordi hugst til energiformål ikke kræver samme kvalitet træ som tømmer?
Er det reelt tidlig hugst af træ som ellers kunne blive til nyttetræ?

  • 0
  • 0

Claus Felby, du skriver:
Det er selvfølgelig ikke at sammenligne med urørte skove, men de bruges jo netop heller ikke til bioenergi.

Det er jo netop problemet med biodiversitet, også når det gælder insekter og dyr.
Der er mange kritiske rapporter, fra USA, Canada, Syd Amerika osv, om at det er urørt skov, der buldozes for at fodre biobrændsels-værker i Europa.
Det kan da godt være at den træpille, eller flisstykke der brænder på Avedøreværket kommer fra en "Energiskov", men det er hyklerisk at tro at vores forbrug ikke går ud over "Urørt skov"!
Hvis det Danske eksempel på "CO2 neutral" energiproduktion smitter, og det er tydeligvis det der sker især i Europa, så er det en katastrofe for "Urørt skov".

  • 0
  • 1

Hvis den biodiversitet skal bevares, og det er der millioner af gode grund til, så skal træer i sådan en skov, fælles 1 af gangen og transporteres ud, uden at ødelægge skovbunden.
Dvs. En mand med en sav og en hest til at trække træet ud af skoven.

Sådan gør man, ingen steder.

Michael Fos: Det kaldes plughugt og praktiseres i større og større omfang overalt i Europa som modvægt til billig polsk stærekassetræ.

Det ændre bare ikke ved Claus Felbys pointe om at biomasse i form af flis som rest er en del af back up for sol og vind er et godt teknologivalg.

  • 1
  • 1

Så biodiversitet og urørt naturskov, er forbeholdt scandinavien og Vesteuropa?
Østeuropa og resten af verden kan vi godt udnytte og buldoze?

Vores brug af " biobrænsel" betyder at vi brænder vores egen skov af, under de mest nænsomme former og med respekt for naturen, og vores gavntræ må så kommer fra Polsk Stærekasse skov.

At brænde skov af er forkert, på en planet, hvor mere og mere uberørt natur udryddes både aktivt og passivt, og alle ved det.
Men ingen kan finde en bedre løsning, og så køber vi aflad, med CO2 kvoter, og Bæredygtighedscertifikater!

  • 1
  • 3

Har du et bud på hvor meget bæredygtig skov (ha) der skal til for at forsyne de Danske Kraftværker med træ når alle de centrale kraftværker om vel 2 år er omlagt til biomasse og det på nær, Esbjerg, Ålborg og Odense.

Bare de 2 blokke på Amagerværket de vil brænde noget med 800 Mw ved full load eller 200 ton/timen.

Hvis der medgår 2 M3 til et ton træ så skal der skaffes 400 m3/time træ for at forsyne Amagerværket

Tilvæksten i den Russiske skove er 1,2 m3/år/ha se http://www.trae.dk/leksikon/rusland-skove-...

Dvs. der skal 330 ha russisk skov til i timen for at levere træ bæredygtigt fra de russiske skove.

Hvis værket kører 5000 timer årligt med fuld effekt skal der 1,6 mio ha skov til for at levere træet bæredygtigt fra de russiske skove.

Til sammenligning dækker de Danske skove et areal på 1,1 mio ha.

  • 1
  • 3

Michael

Nej der er ingen europæiske skove det bliver ryddet. Tilvæksten i de europæiske skove er større end hugsten, og det europæiske skovareal vokser.
Skovene i Europa trives og har det grundlæggende godt.
Værdien af træ til tømmer er 4-5 gange større end værdien af træ til energiformål. Der er ingen skovejere som kunne finde på at lave flis til energi istedet for tømmer, det er for størstedelens vedkommende tyndingstræ og affald fra savværkerne der går til energiformål. Husk på, at man altid planter nye træer efter hugst, skoven består.

De skove i USA der leverer træ til energiformål er for 99% vedkommende "dødssyge" fyrreplantager med EN træart. De er plantet for ca. 30 år siden til at lave træ til papir industrien. Der er ingen naturværdier som går tabt ved at høste træ i disse skove. Tværtimod, så er de biotopmæssige ørkener som får større diversitet når træerne fældes.

Der er I EU nogle ret stærke regler som sikrer at det kun er dyrkede skove som bruges til tømmer/energitræ.

  • 3
  • 0

Niels

Dit resultat af regnestykket omkring Russiske skove skulle måske snarere formuleres som at det er "tilvæksten" fra 330 m3 skov i timen som er nødvendigt. Det Russiske skovareal aer på 885 mio ha altså nok til 2,6 mio driftstimer om året.

Det er dog et forsimplet regnestykke. Det træ vi anvender kommer typisk fra dyrkede skove med en højere tilvækst dvs. 4-5 m3 pr. ha om året er mere retvisende. Globalt kommer 50% af vores forbrug af træ fra 13% af skovarealet.

  • 3
  • 0

Det Russiske skovareal aer på 885 mio ha altså nok til 2,6 mio driftstimer om året.


Tysklands el-behov er 600 Twh/år som tilvæksten på 1 mia m3 træ i de russiske skov kan leverer.

Det er dog et forsimplet regnestykke. Det træ vi anvender kommer typisk fra dyrkede skove med en højere tilvækst dvs. 4-5 m3 pr. ha om året er mere retvisende. Globalt kommer 50% af vores forbrug af træ fra 13% af skovarealet.

Det som man ikke er opmærksom på er at skovning sker meget koncenteret omkring de træpillefabrikker som kommer i drift. I USA igangsættes en fabrik om måneden og typisk med en kapacitet på 500.000 ton/år og navnlig i det østlige USA for at kunne sælge træpiller til Europa.

Den samlede produktion af træpiller når snart de amerikanske skoves årlige tilvækst og når man så massivt overskover i de østlige stater for at kunne leverer til Europa så er det et problem. Eller uanset hvilke bogholderitiltag man tager i brug for at bortforklarer forholdet at der overskoves i de starter hvor disse træpillefabrikker virker til at reducere træmassen i skovene i oplandet til fabrikkerne.

  • 1
  • 3

Hej Claus Felby

Det lyder som om dette er et emne du ved en del om, og vi bliver nok næppe enige.
Jeg forholder mig til de hundrevis af artikler der beskriver et styrtdyk i mængden af dyr og plantearter der er her på planeten.
Selv artikler fra Danmark og Nordeuropa beskriver gang på gang hvordan mængde af fx insekter er faldet med 50-60 ja, for nogen arter op til 80 %.

Danske artikler der omtaler vores skove som "træ marker" med få arter af træ, buske og svampe.
TV udsendelser fra Danske skove, hvor der efterlyses meget mere urørt skov, med masser af vindfælder og et ådsel, i ny og næ.

Den anden side af medaljen er det faktum at vi ikke behøver at brænde skov af.
Vi har anden teknologi der kan udfylde vores behov, vi vælger bare IKKE at bruge de andre muligheder.

Danmark opfattes stadig af resten af verden som et foregangsland indenfor miljø og energiteknologi, så hvad vi gør lokalt, har konsekvenser globalt.
Vores brug af biomasse, kan meget vel være præcis så pæn og ren som du beskriver, men når nu vores adfærd "smitter", så et der vel ingen der tror at skovhugsten fortsat vil være så "grøn" og korrekt som du beskriver!

  • 1
  • 3

Michael

Du berører mange emner i dit indlæg, et par kommentarer herfra.

Skovbrug og landbrug er det allerstørste redskab vi har i forhold til at manipulere/ændre på udledninger og indhold af CO2 i atmosfæren. Hvert år passerer der ca. 1/6 af atmosfærens CO2 indhold igennem fotosyntese og nedbrydning af biomasse. Vi driver i forvejen land- og skovbrug for at lave mad, muligheden er, at vi også samtidig kan drive det for at forbedre klima og miljø -samtidig med at vi laver mad.

Årsagerne til faldet i biodiversitet skyldes mange faktorer, en ikke uvæsentlig faktor, og måske den største i vores del af verden, er størrelsen på vores byer og veje. Vores påvirkning går langt udover bygrænsen og vejsiden. Måden at dyrke skov på har også en betydning uden tvivl, men det er kun en af mange faktorer, og ja vi kan drive vores dyrkede skove på en måde som understøtter en bedre biodiversitet, men det er ikke det samme som at vi ikke skal dyrke skoven overhovedet. Det er tankevækkende at kigger vi tilbage i tiden, så var biodiversiteten meget høj for godt 250 år siden, i en periode hvor der var allermindst skov i Danmark, og den skov som der var blev pænt sagt mishandlet på det groveste.
Der arbejdes idag med at forstå og udvikle de faktorer som påvirker skovenes biodiversitet, og her er dyrkningspraksis vigtig. Det indbefatter både dødt ved ( i "øer" og ikke som enkeltræer) og skabelse af lysninger når skoven fældes. Men det er ikke i modsætning til at man også kan dyrke skoven og høste biomasse, snarere tværtimod.

De steder hvor skoven forarmes/ryddes er hvor den ingen værdi har f.eks skovrydning til at kunne dyrke soyaprotein til husdyr. De steder hvor skoven dyrkes med det formål at producere træ til energi eller tømmer, der passer man også på den. En skovejer som ikke passer på sin skov og genplanter mister en masse værdi.

Vi kan godt vælge at sige vi ikke vil bruge bioenergi, men så fravælger vi også vores allerstørste "CO2 redskab". Hvis vi skal redde vores civilisation og verden som vi kender den, så skal vi bruge alle de redskaber og teknologier vi har til rådighed.

  • 3
  • 0

Niels

Selvfølgelig sker skovningen koncentreret omkring træpillefabrikkerne, det kan ikke svare sig at transportere træet mere end 50-100 km.
Men hvis man fælder mere træ end tilvæksten tillader, så går der ikke lang tid, så har fabrikken ikke noget træ, og det ville ikke være så godt når nu man har investeret et par hundrede millioner i en fabrik.

Træpilleproducenterne har selvfølgelig en interesse i at opretholde en stabil leverance til deres anlæg. Den "overskovning" du omtaler skyldes at papirindustrien i det sydøstlige USA er lukket ned og der er et stort overskud af træ i skovene (plantager er nok et bedre ord, alle træer står på rad og række). Mange steder er bevoksningerne ved at falde sammen fordi de har nået skelsår og alder, lader man dem blive stående vil de blive nedbrudt af mikroorganismer og frigivet som CO2, akkurat som hvis man brændte dem af i et kraftværk.

  • 4
  • 0

Der er intet galt med fornuftig skovbrug med gavntræ og spildtræ til fx papir produktion.
Men fortalerne får det næsten til at lyde som om de gør skovene en tjeneste ved at fælde og brænde dem af, ud fra betragtningen om at stræets indhold af CO2 alligevel udsendes i atmosfæren.

Men jeg er hamrende ligeglad med CO2, men meget glad for de dyr og insekter, og alle de planter, svampe, osv, der lever i de urørte skove.

Det er lige her vi taler forbi hinanden, igen og igen.

Mere skov og større biodiversitet, med store urørte skov områder der alle er forbundet med hinanden, er forhåbentligt målet?

  • 0
  • 2

Michael

Selvfølgelig skal man tænke sig om, og tage hensyn til skovenes økosystem når de dyrkes, og det gør man også.
Der er bare (desværre) mange forkerte opfattelser af hvordan skovenes økosystem fungerer og hvad skovdyrkning egentlig er. Ofte møder man fejlopfattelsen, at skovdyrkning er lig med skovrydning.

Hvad tror du egentlig er den største trussel mod skovene og biodiversiteten; øget hugst eller klimaændringer med temperaturstigninger er godt stykke over 2 grader?

Ja urørt skov er også målet. Men med 7-9 milliarder mennesker på jorden bliver vi nødt til også at bruge og udnytte økosystemerne, ellers så bliver det meget, meget svært at redde både klima og biodiversiteten.

  • 2
  • 0

Selvfølgelig sker skovningen koncentreret omkring træpillefabrikkerne, det kan ikke svare sig at transportere træet mere end 50-100 km.
Men hvis man fælder mere træ end tilvæksten tillader, så går der ikke lang tid, så har fabrikken ikke noget træ, og det ville ikke være så godt når nu man har investeret et par hundrede millioner i en fabrik.

Træpilleproducenterne har selvfølgelig en interesse i at opretholde en stabil leverance til deres anlæg. Den "overskovning" du omtaler skyldes at papirindustrien i det sydøstlige USA er lukket ned og der er et stort overskud af træ i skovene (plantager er nok et bedre ord, alle træer står på rad og række). Mange steder er bevoksningerne ved at falde sammen fordi de har nået skelsår og alder, lader man dem blive stående vil de blive nedbrudt af mikroorganismer og frigivet som CO2, akkurat som hvis man brændte dem af i et kraftværk.

Claus

En rapport der ser på hvad der er muligt at udtage af skove som bæredygtig biomasse i Europa i 2030 Se http://www.birdlife.org/sites/default/file...

Om lignin-overskud kommer fra skoven, men hvis det gør, så er der samlet et energipotentiale fra skovene på 33 Mton olieækvivalenter eller 330 Twh energi. Det overskud som kommer fra træindustrien med 42,6 Mton bruges i dag overvejen i industrien til f.eks. tørring, og ender som affald via papir, emballage, byggematerialer mm.

Med det for øje så kan det simpelthen ikke passe at skove i f.eks. North Carolina kan holde til det 'tryk' som flere og flere træpillefabrikker de 'afsætter'.

Det er ret sigende Drax poverstation i England som planlægges omlagt til træpiller og vil fuldt omlagt omsætte 50 - 60 Twh energi årligt. Eller omkring op til 20 % af hele Europa's skoves energipotentiale hvis den skal være bæredygtig.

  • 0
  • 3

Niels

Den NGO rapport du refererer til indeholder nogle meget, meget lave estimater for mængden af bæredygtig biomasse. Et bæredygtigt potentiale på 10 Mton af forest resdues fra de samlede europæiske skove, svarer til at man allerhøjest kan samle et par grene op pr. ha, ca 50 kg eller mindre end 1% af den samlede årlige tilvækst. Det europæiske skovareal er på 190 mio ha!
Selvfølgelig skal man passe godt på skoven, og det gør skovejerne også. Og selvfølgelig skal vi ikke drive rovdrift på naturens ressourcer. Men det er en fejl at opfatte skovene som meget følsomme og delikate økosystemer. De er noget af det mest robuste naturen har skabt.

  • 2
  • 0

Her diskutere vi op af stolper og ned af vægge, om CO2 er et problem eller ikke.
Om biodiversitet og urørt skov er godt eller skidt og om vi udrydder flora og fauna, i uhørt omfang.
Om skovene kan "følge med" eller ej, og levere xxx millioner tons træ og vokse op på YY år, igen.

Men pointen er at det er forkert brug af teknologi og misfortået indgangsvinkel til et "rent miljø" og at gøre mindst mulig skade på naturen.

Vi har teknologi der kan levere enorme mængder energi i form af el og varme, som vi vælger fra, i en totalt misforstået følelse af miljø hensyn og frygt for det vi ikke forstår.
Når vi ser Tyskland slukke for atomkraftværker (8stk), i panik over et usansynligt uheld, på den anden side af jorden, og erstatte dem med kul og "biomasse", så er der noget helt galt!
Når Frankrig, i en aftale med de "Grønne" partier, vil lukke for 1/3 af deres atomkraft, og erstatte det med naturgasfyrede kraftværker, i et misforstået " miljø tiltag" så er det helt galt!
Californien, i et tilsvarende forsøg på at gøre deres "grønne partier" glade,
lukker atomkraftværker og erstatter dem med naturgasfyrede værker, som kommer fra "fracking", som de " grønne partier" iøvrigt også hader, så er der noget helt galt!

Atomkraft, er CO2 frit og udsender ingen andre drivhusgasser.
Brændslet kan ekstraheres fra havvand, så minedrift er unødvendigt, omend ikke "økonomisk" lige nu.

"Affaldet" er ikke et seriøst problem, idet der er meget lidt affald, og det meste af det kan genbruges i nye værker, omend af en anden teknologi, end den nuværende.

Koblingen mellem atomkraft og våben er noget vrøvl og alle fornuftige ingeniøre ved det, og er logisk set på linie med, at enhver pesticide fabrik, føre til fremstilling af nervegas og massemord på nabostater.

Vi får ikke atomkraft her i Danmark, fordi vi simpelhen ikke har hverken det politiske mod og format til det, og primært fordi vores befolkning ikke har modtaget en skolegang, der gør dem istand til at forstå teknologi der er mere avanceret, end en dynamo med vinger, på en høj pind.
Så vi må fortsætte med at brænde skov af, som vi har gjort side stenalderen.

  • 0
  • 2

Når vi ser Tyskland slukke for atomkraftværker (8stk), i panik over et usansynligt uheld, på den anden side af jorden, og erstatte dem med kul og "biomasse", så er der noget helt galt!

Hvis du nu prøvede at forholde dig til de reelle muligheder i stedet for at harcelere
over at man lukker akraftværker. Værker som reelt virker til at trække det samlede energisystem i den (meget) gale retning mht. co2.

F.eks. Tyskland som bruger 600 Twh/år el, og 13 % af denne el kommer fra atom og lige så meget fra vind. Sol og biomasse yder 14 % tilsammen. Hertil en mindre del hydro. Resten af Tysklands strøm kommer fra Kul.

Baseload fra atom og kul er noget fanden har skabt hvis man ønsker at omlægge et energisystem så systemet bliver meget effektivt og billigere og som sidegevinst at det er fossilfri.

Det er fuldstændig ligemeget at Atom ikke udleder co2 for det har uendelig mange skadelige virkninger på et samlet energisystem som skal omlægges bort fra fossilenergi.

Det som er bemærkelsesværdig er at der i den tyske boligmasse bruges i størrelsesordenen 1000 Twh olie, el eller naturgas, og langt overvejende naturgas. Altså til opvarmning, og en mindre del til madlavning.

Atomkraft og kulkraft står kun i vejen for at udnytte den enorme energimængde som kun brændes af for at yde varme.

Som det er i dag oversvømmes det tyske el-marked af overskudsproduktion for over 90 % af forbrugstiden og kun i korte perioder i dagtiden når forbruget er stort og møller og sol ikke yder effekt bruges kraftværkernes produktionsevne

Tyskland produktionsfordeling og forbrug december 2016 se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Import og eksport samme måned se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

I store træk alt hvad der overhoved kan sendes til udlandet afsættes her bare møllerne forsyner en mindre del og det selv når forbruget er maksimalt. OG på samme måde hvis møllerne virkelig forsyner og udlandet ikke kan aftage mere, så lukkes kulværkerne ned først og derefter atomværkerne, når altså de hurtige reguleringsreserver som f.eks. gaskraftværker 'de er brugt' eller lukket ned.

Men det alt overskyggende problem med kul og atomværker er at de kvitterer ikke med besparelser som reduktionen i el-produktionen burde give.

Kulkraftværkerne de er meget 'træge' til at lade en reduktion i el-produktion konverterer til brændselsbesparelse og dermed co2 reduktion ved reduceret el-produktion. Og atomværkerne her er brændslet så billigt at i store træk er ligegyldig om de er i drift eller ej.

Det man skulle gøre i Tyskland var hver gang man lukker et kul- eller atomværk på 1 Gw så installeres 3 Gw møller, 1 Gw gaskraftværker og så 4 gw varmepumper med 12 timers akkumuleringskapacitet så bygningsmassen kan forsynes i de 12 timer uden der trækkes strøm til varmepumpen.

Nu frigives der noget med 10 Twh olie og naturgas fra boligopvarmning i den tyske bygningmasse og gasturbineanlægget vil lægge beslag på måske 3 Twh naturgas/olie for at kunne yde den strøm sammen med møllerne som 1 Gw kul eller atomværker afsatte, herunder at gaskraftværkerne kan forsyne boligmassens varmepumper om natten hvis ikke møllerne levere effekt til varmeforsyning.

Et Tysk 1 Gw brunkulsværk kan meget vel bruge 20 Twh kul årligt som udleder noget med 7,6 mia ton co2.

  • 0
  • 2

Niels

Den rapport om biomassepotentialer du henviser til er ikke god for at sige det mildt, og undervurderer de reelle potentialer. Rapporten indeholder ingen angivelser af hvordan man har estimeret potentialerne, efter hvilke principper/data bestemmer man grænsen for bæredygtighed, hvordan opgøres/måles biodiversitet, hvad er de alternative scenarier som man måler op imod etc.
Der er rigtig mange af den slags skrifter både fra den ene og anden part i debatten, og de er i bedste fald partsindlæg/ekkokamre.

Et eksempel på hvordan problemstillingerne bør afdækkes/analyseres kan du se her:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111...

Et andet eksempel omkring kulstof og skove, se her:
https://www.fs.fed.us/research/publication...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten