Flertal forsvarer lukrative vilkår for biomasse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flertal forsvarer lukrative vilkår for biomasse

Illustration: Deutsches Pelletinstitut

Træpiller og -flis udgør allerede i dag hovedparten af den vedvarende energi i Danmark, og står til at få en endnu dominerende rolle takket være gunstige økonomiske vilkår.

Derfor bør brugen af biomasse begrænses. Den holdning tilkendegiver flere partier overfor Ingeniøren. Ikke desto mindre har de og hovedparten af partierne undladt at lægge afgifter på biomasse i Energiaftalen 2018.

Det sker til trods for, at i 2016 var værdien af afgiftsfritagelsen alene cirka 6 milliarder kroner. Oveni kommer så, at kraftværkerne fik cirka 650 millioner kroner i støtte til at producere strøm af det importerede træ.

De to håndsrækninger betyder, at biomasse bliver bedre stillet end andre former for vedvarende energi. Det er derfor er mere attraktivt at investere i biomasse end andre vedvarende energikilder, f.eks. geotermi og varmepumper.

Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V) vil ikke forholde sig til afgiftsproblematikken. Han refererer i stedet til skatteministeriet, hvorfra Ingeniøren ikke formået at indhente en kommentar.

Fra koalitionspartiet Liberal Alliance (LA) forsvarer energiordfører Carsten Bach den fortsatte afgiftsfritagelse med et argument om at undgå usikkerhed om vilkårene.

»Det er jo heller ikke LAs politik at have en slingrekurs. Vi vil gerne skabe stabilitet og sikkerhed for hele det danske erhvervsliv, derunder forsyningssektoren. Vi vil ikke ændre på økonomiske rammevilkår hvert sjette år,« siger han

Men kraftværkerne fik også omkring 650 millioner kroner i støtte til at producere strøm af det importerede træ. Det er vel heller ikke LAs politik?

»Nu er det jo ikke LA, der skriver hele forliget, for så havde den nok set anderledes ud,« siger Carsten Bach.

Brændemærket som en brændeskat

Den forrige S-ledede regering forsøgte i 2013 at lægge afgift på biomasse. Den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift blev dog i pressen hurtigt omdøbt til »en brændeskat«. Herefter med den framing forsvandt S-regerings lyst til at indføre en afgift på biomasse. Og det er heller ikke tilfældet i dag, forklarer Jens Joel, Energi-, forsynings- og klimaordfører for Socialdemokratiet.

»Afgifter ville også ramme alle dem, som havde investeret. Vores holdning er, at der skal være stabilitet for dem, som allerede har investeret, men at vi samtidig ikke skal have en stor konvertering til biomasse,« siger Jens Joel, Energi-, forsynings- og klimaordfører for socialdemokratiet.

Læs også: Danmark sætter rekord i import af udskældte træpiller

»Vi fik i stedet skrevet ind, at der fremover skal ansøges om konvertering til biomasse. Det er netop gjort for at forhindre, at det bliver mere udbredt end absolut nødvendigt,« siger han.

Formuleringen er en anelse mere vag i aftalen:

»Parterne enige i, at det sikres, at godkendelsesprocessen for omstillingen af varmeproduktionen i en midlertidig periode skal understøtte, at værkerne kun omstiller til biomasse, hvor det vurderes nødvendigt for bl.a. at understøtte grundbeløbets
ophør. Regeringen udarbejder oplæg til konkret model. Den anden del er, at vi har med aftalen gør det mere rentabelt at bruge varmepumper. Det regner vi med vil gøre, at særligt decentrale værker i fremtiden vil vælge varmepumperne, som kan drives med noget af vores vindmøllestrøm,« siger Jens Joel.

Unfair overfor etablerede værker

Ida Auken fra Radikale Venstre har tidligere udtalt at store investeringer i biomasseværker fastlåser dansk energi¬politik mange år ud i fremtiden, fordi biomasse har en alt for gunstig beskatning.

»Vi kæmpede for, at biomassen skulle fylde mindre og sol samt vind fylde mere i aftalen. Vi nåede et stykke med at sætte en stopper for biomasse blandt andet mindre støtte og en godkendelsesordning for de decentrale værker. For vores skyld kunne man godt være gået endnu længere,« skriver hun i et skriftligt svar til Ingeniøren.

Læs også: »Verden kan ikke holde til at brænde lige så meget træ af, som danskerne gør«

Ligesom Jens Joel hæfter hun sig ved, at afgifter på biomasse ikke er en optimal løsning.

»Så længe at biomassen er afgiftstaget vil den være for gunstigt beskattet. Men det ville være unfair at lægge afgifter på de værker som allerede er bygget i god tro. Her skal vi sørge for, at de køber ægte bæredygtig biomasse,« skriver hun

Ifølge hende, gør den nye aftale lidt for at rette op på det, idet varmesektoren kun tillades at bygge nye kraftvarmeværker, »hvis det er absolut nødvendigt«.

Læs også: Klimaråd: Stop det overdrevne biomasseforbrug

Enhedslisten foretrak, som det eneste parti Ingeniøren har kontaktet, at lægge afgifter på biomasse.

»Vi syntes, at der skulle være en CO2 afgift, og man skulle have lyttet mere til klimarådet.« siger Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten.

» Men sådan gik det ikke, det må være op til et andet flertal efter et valg. Man kan ikke forvente, at man med den nuværende regering kan få flertal til at ændre ved denne her energiaftale,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I de fleste hidtidige versioner af lov om afregning af vedvarende energi er tillæg/støtte afhængig af hvilket tidspunkt anlægget er tilsluttet/anmeldt.

Man kunne vel sagtens lave tilsvarende differentieret afgift iht installationstidspunktet for et givet biomasse anlæg?

Dermed kunne man vælge at fremtidige biomasse anlæg skal betale rimelig afgift - dvs ikke har de favorable vilkår...

  • 4
  • 0

Biomasse (træ, flis, affald, m.v.) er mere eller mindre CO2-neutralt.
Især dansk biomasse, hvor transporten er forholdsvis simpel.
Derimod er importerede træpiller og affald mindre CO2-neutralt.
For træpillernes vedkommende afhænger det af eksportlandets skovpolitik. Hvis de (som Danmark) har reguleret skovbrug, er pillerne kun lidt mindre CO2-neutrale end danske træpiller.
Og hvis de udfører rovdrift på skovene, bør vi undlade at købe træpiller der!
Men afgiften bør være lav (eller nul), fordi der totalt set kun udledes CO2 fra fældning, bearbejdning og transport. - Se forklaring på REO.dk/FAQ.

  • 2
  • 0

Hvis man vil sine efterkommere det godt så er der kun en vej frem...Akraft, P piller og præventiver gratis der hvor der en brug for dem.

Konstruktørene bag Tvindmøllen kom alle fra Risø. Og alle forstod ikke Professor Natans udmelding om Akraft. Jeg overværede en diskussion mellem dem i 1983 hvor de alle sagde at Akraft var nødvendigt set i lyset af befolknings tilvæksten

  • 1
  • 2