Der blev krydset fingre i den internationale rumfarts- og satellitindustri i nat. Ved tre-tiden dansk tid passerede en udtjent russisk Kosmos2004-vejrsatellit og dele af en kinesisk ChangZheng-raket hinanden omkring 1.000 kilometer fra jorden over Antarktis.
Med en samlet vægt på over 2,5 tons og med en hastighed på over 52.000 kilometer i timen, var der en reel risiko at en af største kollisioner i rummet ville blive til virkelighed og dermed øge mængden af rumskrot med op 10-20 procent, hvilket svarer til mange tusinde nye stykker elektrisk skrot.
Forskellige estimater har anslået, at vejrsatellitten og raketten kan have passeret hinanden med bare 12 til 75 meter imellem sig. Hvis kollisionen faktisk havde fundet sted, ville det have forøget mængden af rumskrot i kredsløb om jorden og udløst en kædereaktion af nye sammenstød og dermed øget truslen mod aktive satellitter i de omkringliggende kredsløb. For med en højde på 1.000 kilometer, ville de mange nye stumper af rumskrot bevæge sig i kredsløb i lang tid efterfølgende.
Vi skal helt tilbage til 2009 før en lignende hændelse opstod, da en udtjent russisk satellit ramlede sammen en kommunikationssatellit og spredte tusindvis af nye stykker rumskrot i kredsløb om jorden.
Det er i dag uklart præcist, hvor mange stykker rumskrot der kredser om jorden, men der tales om helt op til omkring 900.000 stykker rumskrot der er større end en centimeter, og det tal er vokser kun i takt med at der opsendes mange nye mindre kommunikationssatellitter, i lav jordbane(LEO), hvor SpaceX, Amazon og Oneweb allerede har tilladelse til at opsende tusindvis af nye satellitter de kommende år.
Hvert år gør den europæiske rumfartsorganisation ESA status over mængden af rumskrot, og i den seneste rapport, der blev publiceret for et par uger siden, kan man læse at antallet af udtjente satellitter og raketter er stigende. Det samme er den samlede masse af rumskrot, ligesom det samlede areal som rumskrot optager vokser.
Tilsammen betyder det at antallet af sammenstød - som igen udløser nye mængder rumskrot - også er stigende. De seneste to årtier har der i gennemsnit været 12 sammenstød om året, og det tal forventer ESA løbende vil stige.
Det er nærliggende at placere ansvaret for den øgede mængde af sammenstød i rummet hos de operatører, der i disse år sender mange tusinde nye satellitter i kredsløb om jorden, fx Oneweb, SpaceX og Amazon. Men i følge ESA er de nye kommercielle operatører faktisk bedre til at opfylde de internationale retningslinjer for, hvordan man bedst fjerner udtjent udstyr, ligesom udstyret er markant mindre end de store satellitter der sendes i kredsløb længere væk fra Jorden. Derfor vokser truslen for kollisioner i rummet ikke tilsvarende med antallet af opsendte satellitter og raketter, lyder det beroligende fra ESA.
Men det er ikke ensbetydende med, at rumskrot ikke bliver et voksende problem i de kommende år. For når mængden af udstyr vokser i kredsløb tæt på jorden, så stiger sandsynligheden for sammenstød, da det ikke umiddelbart er muligt at hente det døde udstyr tilbage til Jorden. Det er ikke kun rumskrot i form af døde satellitter. Også eksplosioner fra overskydende brændstof er med til at få mængden af rumskrot til at vokse.
»Betydningen af en kollision mellem to store objekter i LEO-miljøet kan ikke undervurderes. Sådan en kollision mellem massive objekter kan (a) fordoble mængden af ikke-sporbare vragrester i LEO, og betyde en signifikant stigning af rumskrot i LEO, (b) tredoble truslen fra rumskrot, der er mindre end 10 centimeter, mod operationelle satellitter, da den nuværende overvågning ikke kan spore den type rumskrot, (c) give signifikante nye udfordringer for metoder til undgåelse af kollisioner for operationelle satellitter, (d) generelt forkorte levetiden med 10 procent for satellitter i 650-1050 kilometers højde,« siger skriver Michael J. Nicolls og Darren McKnigh i en videnskabelig paper, der blev fremlagt på en rumskrot-konference sidste år.
De arbejder begge for overvågningsvirksomheden Leo Labs, der monitorerer rumskrot i lav jordbane.
Indtil videre er det dog ikke de nye små bredbåndssatellitter der udgør den største risiko for kollisioner i rummet. Det er stadig rumskrot tilbage fra den Kolde Krig i 1970’erne og 1980’erne i form af raket-dele, viser tal fra ESA.
Derfor bliver der også arbejdet intenst på at reducere mængden af rumskrot og regulere trafikken i rummet bedre, så vi i fremtiden undgår sammenstød mellem aktive satellitter og rumskrot.
Mange af de nye mindre bredbåndssatellitter i lav jordbane har en forholdsvis kort levetid på op til fem år, og derfor forventes det, at der løbende skal opsendes nye. De udtjente tages ofte bare ud af drift og får lov til at drive hvileløst rundt i kredsløb.
Derfor er det et stort gennembrud, at amerikanske Northrop Grumman Space Systems med succes har gennemført en service-mission på kommunikationssatellitten Intelsat 901 (IS-901), som var ved at løbe tør for brændstof efter at have været i kredsløb om jorden siden 2001. Det er sket med en anden lille satellit, Mission Extension Vehicle 1 (MEV-1), som i februar er blevet koblet på IS-901 tilbage i februar.
En anden løsning er indsamle og hente efterladte satellitter og raketdele tilbage til jorden. Det er også muligt, selvom prisen hurtigt bliver meget høj. Sidste år finansierede ESA den første rummission dedikeret til indsamling af rumskrot. Konkret skal den schweiziske startup ClearSpace hente en 100 kilo tung payload adaptor Vespa(Vega Secondary Payload Adapter), som blev sendt i kredsløb af ESA tilbage i 2013, og som i dag driver i en bane om jorden i 800 kilometers højde.
ESA vurderer, at den mission vil ende med at koste 117 millioner euro, som svarer til omkring 875 millioner danske kroner.
En tredje løsning er, at man internationalt strammer op på trafikreglerne, og blandt andet bliver i stand til at håndhæve et krav om, at ejerne af satellitter hurtigst muligt skal sørge for at fjerne dødt udstyr fra de kredsløb, hvor der er aktivt udstyr, og i stedet få navigeret udtjente satellitter ud på de såkaldte kirkegårdskredsløb, som er dedikeret til rumskrot og udtjent udstyr.
