Flere temperaturproblemer på nyt hospital: Ansatte fryser i kælderen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flere temperaturproblemer på nyt hospital: Ansatte fryser i kælderen

Ansatte, der arbejder i stuen og kælderen på Det Nye Universitetshospital i Aarhus, må trække i skistrømper og vintertøj for at holde varmen på grund af for voldsom køling fra de nærliggende maskinrum. Det skriver DR Østjylland.

Det sker, samtidig med at patienter og ansatte sveder i høje temperaturer på sengeafsnittene på etagerne højere oppe i bygningen.

»Det er jo som to forskellige verdener. Jeg ved ikke, hvad der er værst: at svede eller at gå og fryse,« siger Lone Steen, der er sekretær på øre-næse-hals-klinikken i stueetagen i det nye byggeri til DR Østjylland.

Udover sekretærer, sygeplejersker, læger, laboranter og patienter finder man også hospitalets lønafdeling og bogholderi placeret i stuen og kælderen, hvor man oplever kuldeproblemerne. I alt vurderer hospitalsledelsen, at omkring 150 ansatte er berørte af kulden.

Ikke i mål med justeringer

»Det er klart, at det ikke bør være koldt i kælderen og stuen. Vi har mulighed for at sætte varme på. Vi er ikke i mål med at få justeret temperaturen, det er åbenlyst,« siger regionsrådsformand for Region Midtjylland Anders Kühnau (S) til Ritzau.

Sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen erkender, at det ikke er rimeligt for patienter eller ansatte, at de skal gå rundt og fryse nederst i bygningen. Til DR Østjylland siger hun, at klimaanlægget i de nederste etager er indstillet til at nedkøle maskiner i nogle af rummene, og at problemet med de kolde rum har stået på, lige siden de første afdelinger flyttede ind i de nye bygninger i foråret.

»Når man så samtidig har rum, der skal have en temperatur, så man kan sidde og arbejde, og de er i umiddelbar nærhed af hinanden, kræver det et ventilationssystem, der kan honorere det. Det er vi også fast overbeviste om, at det nok skal komme til,« siger Inge Pia Christensen.

Ledelsen er gået i dialog med hospitalets tekniske afdeling om en løsning på problemet, og hvis det viser sig, at teknisk afdeling alligevel ikke kan regne systemet ud, er Inge Pia Christensen også parat til at finde andre tekniske løsninger.

»Jeg vil være kede af at udtale mig om teknik lige nu, men vi kan jo ikke have en situation, hvor folk sidder og skal have vintertøj på, når der er 30 graders varme udenfor,« siger hun til DR Østjylland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så hvis der er for varmt på de øverste etagere og for koldt på de nederste, er øvelsen så ikke at køre med bypass på varmeveksleren, på luften fra de øverste etager og bruge varmeveksleren på luften fra de nederste, når det er varm udenfor?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten