Flere supernovaer er eksploderet i Jordens nabolag inden for de seneste få millioner år

Jernisotopen Fe-60 udsendes ved supernovaeksplosioner. Her ses massetætheden af Fe-60 i den lokale boble og Loop I boblen for 2,2 millioner år siden - se også video længere nede i artiklen. Illustration: Michael Schulreich

I 1999 detekterede forskere for første gang jernisotopen Fe-60 i jordskorpen under verdenshavene. Denne isotop har en halveringstid på 2,6 millioner år og er en indikation på, at en eller flere supernovaeksplosioner har fundet sted relativt tæt på Jorden for få millioner år siden.

I to nye artikler i Nature fremlægger to forskergrupper anført af henholdsvis Anton Wallner fra Australian National University i Canberra og Dieter Breitschwerdt fra Technische Universität Berlin nye analyser af de supernovaeksplosioner, som frembragte isotoperne.

Den lokale boble med solsystemet og Loop I boblen, der omfatter stjernen Antares. Illustration: Geni/Wikicommons

Anton Wallners forskningsgruppe dokumenterer, at Fe-60 signalet, som består i, at der findes omkring et Fe-60 atom for hver en million milliarder jernatomer, findes alle steder på Jorden.

Ved at datere prøverne aldersmæssigt ud fra deres indhold af beryllium-10 med en halveringstid på 1,39 millioner år, kommer forskergruppen frem til, at Fe-60 er tilført jorden ad mindst to omgange.

De har kunnet datere supernovaeksplosioner til at have fundet sted for henholdsvis 1,5-3,2 millioner år siden og 6,5-8,7 millioner år siden.

Simulering
Dieter Breitschwerdts forskningsgruppe har udført en simulering af, hvor disse supernovaer har været placeret i forhold til Jorden.

De kommer frem til, at det seneste signal for mellem 1,5-3,2 millioner år siden i Wallners analyse stammer fra to supernovaeksplosioner

Den ene supernova var 9,2 gange så tung som Solen og eksploderede for 2,3 millioner år siden i afstand af omkring 300 lysår. En anden eksplosion med en masse på 8,8 gange Solens masse skete for 1,5 millioner år siden. Det fandt sted lidt længere borte - måske i afstand omkring 400 lysår.

Denne video viser en fuld rotation massetætheden af Fe-60 i den lokale boble (forgrunden) og Loop I boblen for 2,2 millioner år siden.

Supernovaeksplosioner, som sker inden for en afstand af 25 lysår, vurderes at kunne have katastrofale følger for livet på Jorden. Så selv om eksplosionerne skete i vores nærmeste nabolag, var det alligevel i sikker afstand.

Supernovaerne kan indirekte have påvirket evolutionen

Men deres virkning på livet kan alligevel have været markant, skriver Adrian L. Melott fra University of Kansas i USA i en kommentar i Nature.

Han påpeger, at hændelserne skete i en periode, hvor Jorden blev udsat for istider. Han pointerer godt nok, at der ikke er fundet et direkte link mellem supernovaer og istider, men muligheden foreligger, at supernovaerne har kunnet påvirke en udvikling mod lavere temperaturer, som han fremhæver kan være en af betingelserne for menneskets evolution.

Han mener derfor, at de to nye artikler kan være startskuddet til en bedre forståelse af, hvordan Jorden de seneste 10 millioner år er blevet påvirket at fyrværkeriet på stjernehimlen.

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske vi har været ekstremt heldige. Måske det antyder at komplekse livsformer er sjældne, i Universet.

  • 2
  • 2

Det er vel egentlig ikke svært, når vi tit oplyses om at majoriteten af alle arter er uddøde i løbet af jordens historie, at tænke sig at de der overlevede måske kun så vidt gjorde det, og at der har været masser af næsten-uddøen for disse. Således også for Homo Sapiens´ formødre og forfædre. Nogle af disse hændelser kan vel udmærket have været forårsaget af supernovaer, super-soludbrud eller af årsager vi knap kender. Reelt er det vel kun en uhyre lille del af jordens og livets, ja selv menneskets historie, der kan gøres rede for i detaljer.

  • 1
  • 0

Forskeren Shaviv

www.sciencebits.com

har for længe siden dokumenteret sammenhængen mellem istider og suoernovaer.

Sammen med Henrik Svensmark har Shaviv ført bevis for det artiklen hævder er nyt.

Grundlaget for sammenhængen mellem kosmisk stråling fra supernovaer og klimaet er der fremragende gjort rede for af Henrik Svensmark.

Han har ved flere lejligheder arbejdet sammen med Shaviv - men også på egen dokumenteret alt det der omtales i artiklen.

Hvorfor har Jens Ramskov dog glemt at nævne bare disse to personer?

Det er da velkendt - og Ramskov skulle være for god til at "glemme" omtale af de to herrer.

Det er jo også beskrevet for længe siden i den fremragende og meget underholdende, spændende bog af Nigel Calder og Henrik Svensmark:

"The chilling stars " fra 2007

  • dansk udgave "De kølende stjerner"
  • 0
  • 1

Hvorfor har Jens Ramskov dog glemt at nævne bare disse to personer?

Jeg forstår sådan godt bemærkningen, for jeg har jo skrevet om denne eventuelle sammenhæng tidligere i denne artikel

https://ing.dk/artikel/dtu-forsker-superno...

som jeg måske burde have nævnt i denne artikel.

Men nu er sammenhængen mellem istider og supernovaer ikke behandlet i de to videnskabelige artikler i Nature, men optræder udelukkende i kommentaren fra Adrian Melott. http://www.nature.com/nature/journal/v532/...

Da det ikke var en hovedpointe, gik jeg ikke dybere ind i denne problematik i denne artikel.

  • 3
  • 0

Sindsygt spændende!

Det nævnes at andre har fremført idéerne før, men har det ikke netop blot været "idéer". Som først nu er dokumenteret?

Det er ikke nemt at simulere og modellere hvordan supernovaer og andre lignende begivenheder påvirker jordens klima og især biomassen. Jeg tvivler på at andre tidligere har kunnet gøre dette overbevisende. Jeg har fornyligt arbejdet lidt med hvordan gammaglimt fra hypernovaer kan påvirke jordens klima og biomassen. Det sværeste ligger i sidste led, altså biomassens påvirkning og problemet skyldes først og fremmest manglede biologisk grundviden og data. Ikke i fysikken og selve de analytiske led, her er der ikke så stor usikkerhed, overraskende nok.

Jeg har desuden skrevet lidt opdateret info ind på den engelske Wikipedia om hypernovaer og hvordan de kan påvirke Jordens klima og biomassen. Her har jeg lagt gode links og referencer ind som man selv kan gå videre med. Der er ikke det helt store teoretiske spring til supernovaer. De er i store træk blot langt hyppigere, mindre kraftige og tættere på Jorden end hypernovaerne.

I tilfældet med hypernovaerne, skal der faktisk en del uheldige sammenfald til førend det har kataklysmiske virkninger. De fleste skader vil rette sig ind efter forholdsvis få år. Kun hvis det sker på et tidspunkt hvor jordens klima i forvejen er ustabilt kan der ske langvarige skader med stor betydning. Alt det betyder dog ikke at begivenhederne ikke vil kunne registreres geologisk.

Iøvrigt: Når man som journalist eller andet benytter billeder "fra Wikipedia", ja så stammer billederne og medierne faktisk fra WikiCommons og ikke fra Wikipedia. WikiCommons er et selvstændigt "site" og langt de fleste materialer har altså navngivne udgivere ("authors"). Som med al anden publicering, bør man først checke hvilken status materialet har i forhold til udgivelse. Hvad siger den licens materialet er udgivet under? Kan det overhovedet bruges i en avis, blog eller det man nu gerne vil bruge det til? det kan det som regel, men i de fleste tilfælde skal udgiveren som minimum nævnes. Og udgiveren er aldrig bare "Wikipedia".

  • 0
  • 0

Grundlaget for sammenhængen mellem kosmisk stråling fra supernovaer og klimaet er der fremragende gjort rede for af Henrik Svensmark.

Nej det er der ikke. Det er netop det der mangler. Svensmarks teori om sammenhængen mellem kosmisk stråling og klima er ikke verificeret gennem observationer. Det betyder ikke det er kvalitativt forkert, men hvilken vægt det har i forhold til alle de andre fænomener som kan påvirke klimaet er helt ukendt.

Lige nu kan man dog konstatere at 40-50 % stigning i atmosfærens CO2 indhold har betydelig større indflydelse på klimaet end den kosmiske stråling som jo iflg Svensmarks teori med nuværende svage solaktivitet skulle betyde koldere klima.

  • 4
  • 1

Ja god obs. Men hvad er din pointe Bjarne?

Fe-isotoperne vil rejse med lidt variationer i hastighederne og der vil også være lidt deceleration undervejs pga interstellart støv blandt andet. Et hurtigt bud er at for de første Fe-isotoper vil ankomme 200-400 år efter lyset fra supernovaen 400 lysår væk rammer Jorden. Det er praktisk taget "samtidigt" set i en geologisk sammenhæng.

  • 0
  • 1

Du mener at jern isotoperne bevæger sig med ca. halv lyshastighed. Det er en nyhed for mig at ting med masse kan opnå den slags hastigheder, selv om startskuddet er en supernova eksplosion.

Og Ja 400 år er kort tid i geologisk forstand.

  • 2
  • 0

Det er en nyhed for mig at ting med masse kan opnå den slags hastigheder

"Among thee speed demons of the universe are Jupiter-sized blobs of hot gas embedded in streams of material ejected from hyperactive galaxies known as blazars. Last week at a meeting here of the American Astronomical Society, scientists announced they had measured blobs in blazar jets screaming through space at 99.9 percent of light-speed" http://www.space.com/694-blazing-speed-fas...

  • 0
  • 0

Måske vi har været ekstremt heldige. Måske det antyder at komplekse livsformer er sjældne, i Universet.

Du kan nu ikke på nogen måde koble hændelser inde for de par millioner år til forekomsten af komplekse livsformer på jorden. Komplekse livsformer opstod på jorden for omkring 700 mio år siden

Vil du virkelig mene, Jens, at det ikke er muligt, ud fra et antal på 3 supernovaer på <10 mio år, at ekstrapolere et skøn over jordnære supernovaer, ud på et givet antal år (f.eks. 'dine' 700 mio)? Man burde endvidere kunne gøre antagelser over, hvor mange af disse supernovaer der lå så nær ved Solen, at de ville have negativ indflydelse på biosfærens udvikling. - Husk på, at der var flere store stjerner og dermed flere og kraftigere supernovaer, tidligere i universets historie.

Desuden, Jens! Du fremkom med en påstand, hvorfor det ville have klædt dig, at underbygge denne. Eller i det mindste argumentere for den. Jeg fremsatte derimod alene en idé, en tanke, en overvejelse. Knap nok en tese. (Bjarke vil kunne forklare dig 'tese', om du skulle være i tvivl! ;-)

  • 0
  • 2

Vil du virkelig mene, Jens, at det ikke er muligt, ud fra et antal på 3 supernovaer på <10 mio år, at ekstrapolere et skøn over jordnære supernovaer, ud på et givet antal år (f.eks. 'dine' 700 mio)? Man burde endvidere kunne gøre antagelser over, hvor mange af disse supernovaer der lå så nær ved Solen, at de ville have negativ indflydelse på biosfærens udvikling. - Husk på, at der var flere store stjerner og dermed flere og kraftigere supernovaer, tidligere i universets historie.

Det kan man helt bestemt.

Desuden, Jens! Du fremkom med en påstand, hvorfor det ville have klædt dig, at underbygge denne. Eller i det mindste argumentere for den.

Næ. Jeg konstaterede bare det faktum, at komplekst liv opstod på jorden for 700 mio år siden, og at denne opkomst derfor ikke kan relateres til begivenheder, der er sket så sent som inden for de sidste 10 mio år.

Som jeg læste din kommentar, så skrev du, at de i artiklen omtalte supernovaer kunne have været af betydning for opkomsten af komplekst liv på jorden.

At supernovaer generelt skulle have haft betydning for opkomsten af komplekst liv på jorden er en mere interessant påstand. Der er dog så det, at der var liv på jorden i 3 mia med en dengang højere rate af solnære supernovaer inden der blev udviklet komplekst liv. Det gør nok, at vi må aflive ideen om en bare nogenlunde direkte form for sammenhæng.

Jeg fremsatte derimod alene en idé, en tanke, en overvejelse. Knap nok en tese. (Bjarke vil kunne forklare dig 'tese', om du skulle være i tvivl! ;-)

Spar dine smilies til hvis du siger noget sjovt. Lad være med at bruge dem som dårlig camouflage af et sølle forsøg på en fornærmelse.

  • 6
  • 1

Hej igen Bjarke (og Søren). Nu var min kommentar jo bare "et hurtigt bud" som jeg også skrev. Fordi jeg var lidt usikker på om jeg havde forstået hvad du mente og fordi det faktisk ikke er noget jeg egentligt har undersøgt i detaljen. Men det var en spændende vinkel som jeg har forsøgt at læse lidt op på. Og som Søren også er inde på, var mit "hurtige bud" netop alt for hurtigt, om jeg så må sige :-).

Det viser sig at hastighederne i den første fase af supernova restens udvidelse ("free expansion phase") er konstant i gennem de første ca. 200 år efter selve eksplosionen og som regel i størrelsesordenen 10.000 km/s. Det er 3,3% af lyshastigheden, alt lidt mere end det Søren er inde på. Energien og dermed hastigheden kan selvfølgelig variere fra SN til SN.

Næste fase ("blast wave phase") indtræffer når supernova resten har "skovlet" ligeså meget interstellart meteriale op som det selv vejer. Den vil typiske indtræffe efter ca. 200 år, men det kan også variere, alt efter den oprindelige energi og hvor meget interstellart materiale der nu er i området. Det viser sig dog at det meste af enegitabet går ud over supernova restens temperatur og ikke så meget dens hastighed.

I tredje fase ("radiative phase") er temperaturen af SN-resten faldet så meget, at de ioniserede atomer kan begynde at rekombinere og fange electroner ind. Hermed udsendes en del stråling, fortrinsvist ultraviolet. Det er ret effektivt til at lede energi væk, men der er så meget indre energi i SN-resten at fasen typiske finder sted over en 10.000 årig periode. Jeg er dog ikke rigtig klar over hvordan fasen påvirker de makroskopiske hastighede. Det vil jeg lige prøve at finde ud af.

Alt i alt lader til til at de første Fe-isotoper fra en supernova 400 lysår væk vil nå Jorden efter 12.000 år, hvis de rejser med 10.000 km/s. Det er altså betragteligt længere end blot 400 år! og burde nok være vigtigt at holde sig for øje, når man checker geologien efter. Tager man højde for anden og tredje fase, kan der gå endnu længere tid og muligvis vil SN-resten være bremset op og opblandet med det øvrige interstellare materiale lang tid før det når frem til os. Det kunne være interessant at undersøge hvor lang "rækkevidden" faktisk er for disse SN-rester.

En on-line kilde (NASA): https://heasarc.gsfc.nasa.gov/docs/objects...

  • 4
  • 0

Der har været lidt ping-pong om hvorvidt supernovaerne kan have haft altødelæggende konsekvenser for jorden og især livet på Jorden. Det er der ikke særlig stor sandsynlighed for.

Supernovaer er almindeligvis for langt væk til at kunne gøre uoprettelig skade her hos os. Der kan selvfølgelig have været SN'er indenfor ganske få lysår, som under uheldige forhold kunne have forårsaget en masse-uddøen, men det er statistisk set ikke særligt sandsynligt, fordi vi befinder os ret langt borte fra Mælkevejens centrum, hvor stjerner og SN'er har en langt højere tæthed som kan umuliggøre liv. Hvis man vil lede efter kataklysmiske stjerne-eksplosioner i tidliger tider, så skal man lede efter Hypernovaer og gamma glimt, men de vil statistisk set heller ikke have være tæt nok på os til at forårsage altødelæggende skade.

Links til det jeg (som tidligere nævnt) har lagt op på Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Gamma-ray_bu... Om den Beboelige Zone i Galakser: https://en.wikipedia.org/wiki/Galactic_Hab... Begge steder er der referencer man kan gå videre med.

  • 0
  • 1

Svar til flere ovenfor som mener at detr ikke er observeret sammenhæng mellem klima og kosmisk stråling. Det er der bestemt:

  1. Satellitobservationer af variationer i skydække og den kosmiske stråling. 2.Eksperimenter der viser at kosmisk stråling genererer små aeroslokerner i atmosfæren som kan vokse tilstrækkeligt til at danne basis for flere små dråber med vand (skyer) der giver øget skydække - netop i den højde og med den tidsforsinkelse (en uge ca.) som analyser og beregninger udført af Svensmark forudisger (hele 3 forskellige satellitsystemer endda!). Her er der tale om en tidsskala på dage - observationeren er foretaget under specielle omstændigheder, hvor kosmisk stråling tiltager i styrke ret pludseligt.
  2. Shavivs observationer af sammenhængen mellem øget kosmisk stråling og koldt klima - observationer gennem milliarder af år. Korrelationen er slående på denne tidsskala.

  3. Ogå gennem de sidste årusinder kan man finde slående detaljerede korrelationer, hvor tidsskalaen er år.

Altså korrelationer på alle tidsskalaer gennem jordklodens historie. Slående!

Jeg henviser til Wikipedia, bogen "De kølende stjerner" og Shavivs (gengivet i min første mail) samt Henrik Svensmarks hjemmesider.

Her er der masser af referencer.

Men det er jo ikke data og observationer som er velset af CO2 menigheden....og forbavsende nok endda ukendt for flere der skriver indlæg kan jeg se.

  • 3
  • 6

Her er der masser af referencer

- og én mere, publiceret for fire dage siden:

In this work we study links between low cloud anomalies (LCA) at middle latitudes of the Northern and Southern hemispheres and galactic cosmic ray (GCR) variations used as a proxy of solar variability on the decadal time scale. It was shown that these links are not direct, but realized through GCR/solar activity phenomena influence on the development of extratropical baric systems (cyclones and troughs) which form cloud field. The violation of a positive correlation between LCA and GCR intensity which was observed in the 1980s–1990s occurred simultaneously in the Northern and Southern hemispheres in the early 2000s and coincided with the sign reversal of GCR effects on troposphere circulation...

Kilde:

http://www.sciencedirect.com/science/artic...

  • 0
  • 0

Men det er jo ikke data og observationer som er velset af CO2 menigheden....og forbavsende nok endda ukendt for flere der skriver indlæg kan jeg se.

Denne nedladende stråmand siger tilstrækkeligt om din stilling.

Svensmarks teori om sammenhængen mellem klima og kosmisk stråling bruges af den klimaskeptiske menighed som bevis for at teorien om AGW er forkert - skønt det er indlysende at ingen af teorierne udelukker den anden og de i princippet kan være på spil samtidig. De har faktisk ikke noget med hinanden at gøre men handler om adskilte mekanismer i atmosfæren. Et forhold som forskerne bag Svenmarks teori er fuldt bevidst om men som ignoreres af vulgærskeptikerne som ikke interesserer sig for det saglige, men kun at bære ved til fossilindustriens propaganda og i processen misbruger Svensmark og hans kollegers forskning.

Men mens AGW teorien indeholder grundlag for beregning af den kvantitative effekt på klimaet (dvs temperaturen eller rettere energiibdholdet) af ændringerne i atmosfærens drivhusgasser er Svensmarks teori kun kvalitativ. Man kan altså ikke udlede af teorien hvor stor effekten på klimaet vil være på grundlag af ændring i solaktiviteten og den kosmiske stråling som når frem til atmosfæren.

Endelig undlader du behændigt i din redegørelser for korrelationer at nævne at den forsvandt i 1985 hvor Svensmarks teori viser der birde være et fald i tempersturen mens det modsatte er tilfældet. Et forhold du, med dit store studie om korrelationer i alle tidsskalaer, givetvis er vidende om men altså ikke ønsker at tale om fordi det forstyrrer det billede du og fossilindustrien forsøger at fremmane - at der ikke er sammenhæng mellem forureningen fra forbrænding af fossiler og klimaændringer.

Hvis du vil pege fingre - så peg på dig selv. Det er der god grund til.

  • 6
  • 0
  1. Det er forkert at Svensmatks teori ikke siger noget om effekten af kosmiske stråler. Du kan jo læse de referencer hvor han laver beregninger. De modsiger faktisk de resultater som CO2 teorien forudsiger - med forbavsende variationer ...Se både Svensmarks og Shavivs arbejde f. eks. hvor der findes flere artikler om netop det emne.

  2. Jeg er hverken tilhænger eller modstander af den ene og det anden teori - men kan konstatere at debatindlæggene slet ikke har forstået hvad Svensmark og Shaviv siger i deres utroligt veldokumenterede og banebrydende arbejder. For mig at se virker det som om man ikke må diskutere dem - eller "glemmer" de resultater som de har publiceret. Bare en nylig artikel om beregningen af CO2 effekten hvor de i et fælles arbejde bruger havene som kalorimetre for at beregne virkningen af CO2s indflydelse gennem tiderne- viser jo hvordan deres teorier får mere og mere støtte - på mange måder. Det er jo det man må kalde en godd teori. Mens CO2effekten ikke rigtigt kan vise noget, der har hold i observationer .

  • 0
  • 5

Jeg er hverken tilhænger eller modstander af den ene og det anden teori -

Hvorfor kalder du så "atmosfærekemikerne" for en menighed? Er det ikke nedladende overfor naturvidenskabelige forskere det lægger deres forskning offentligt frem?

Og det gør du ikke på grundlag af kritik af deres forskning men fordi di tror at hvis Svensmarks har ret så er AGW forkert. Hvilket jo på ingen måde er logisk men må henvises som ren trossag uden basis i realiteter.

Her er bl.a. kommentarer fra Pepke og kolleger:

https://ing.dk/artikel/enige-forskere-sole...

  • 5
  • 0

Spar dine smilies til hvis du siger noget sjovt. Lad være med at bruge dem som dårlig camouflage af et sølle forsøg på en fornærmelse.

Jeg er ked af, at du følte dig ramt af min lille morsomhed. Den var alene rettet til Bjarke men, dét kunne du jo ikke vide. - Ikke mindst, da den ved ret indforstået.

Jeg undrer mig meget over, både indholdet og tonen, i dit første indlæg. Især når du senere svarer på min opfølgning -

Vil du virkelig mene, Jens, at det ikke er muligt, ud fra et antal på 3 supernovaer på <10 mio år, at ekstrapolere et skøn over jordnære supernovaer, ud på et givet antal år (f.eks. 'dine' 700 mio)? Man burde endvidere kunne gøre antagelser over, hvor mange af disse supernovaer der lå så nær ved Solen, at de ville have negativ indflydelse på biosfærens udvikling. - Husk på, at der var flere store stjerner og dermed flere og kraftigere supernovaer, tidligere i universets historie.

Det kan man helt bestemt

Fordi det bl.a. er sådanne overvejelser som ligger til grund for mit første indlæg.

Jeg har over 40+ år lært nok om kosmologi til at vide, det ikke er urimeligt, at antage supernovaer i det tidligere Univers, kan have haft indflydelse på Solsystemet og Jorden. Eller andre stjernesystemer.

Solsystemet har over årmillionerne bevæget sig ind og ud af Mælkevejens spiralarme. Fra områder med stor stofkoncentration, til områder med mindre. Selvom det ikke skulle være supernovaer der har afstedkommet nogen/nogle af de store uddøender vi finder spor af i de geologiske lag, må det være rimeligt at antage, evt. andre solsystemer har været mindre heldige. Heraf mit første indlæg. Eksempelvis: http://www.astronomibladet.dk/solsystemet/... Man har ved analyse af solsystemets tidlige stof, konstateret spor fra flere supernovaer. (Jeg har andetsteds læst 5-7) http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/f...

Desuden antager du i din på stand:

Du kan nu ikke på nogen måde koble hændelser inde for de par millioner år til forekomsten af komplekse livsformer på jorden

at jeg primært forholder mig til livet på Jorden. Det er jo egentlig komplekst liv andre steder i Universet, jeg reflekterer over. Men, på baggrund af artiklen og nærjordssupernovaer. Og, jo jeg kan faktisk sagtens koble som jeg gjorde. Sagen ér, at hverken du eller jeg, med sikkerhed, kan påvise hverken eller.

Udover super- og hypernovaer, sker der andre voldsomme begivenheder i Universet. Begivenheder der alle kan have dramatisk indflydelse på evt. kloder med begyndende, såvel som mere udviklet livsformer. Selv fra stor afstand. - Det er stadig en videnskabelig gåde, at der skulle gå ca. 3 mia. år med simpelt liv, før mere komplekst liv opstod på Jorden.

Så, som jeg skrev i mit første indlæg: "Måske har vi været ekstremt heldige."

  • 1
  • 1

Jeg har henvist til hjemmesider med flere links, samt bogen "De kølende stjerner". Så der har du omfangsrige og varierende artikler. Der utvetydigt viser at CO2 effekten er meget lille i forhold til den kosmiske stråling indflydelse. Så, jo Svensmark (og Shaviv) har skam tal der viser at det er meget mere kosmisk stråling end CO2 der er på spil. Denne forskning er jo også publiceret og lagt frem, med følgende kritik som den reference du nævner. Men nærlæser man kritik og svar kan jeg kun komme til den konklusion at kritikerne ikke rigtigt har begrebet tingene. Men det synes du vel er "nedladende" som du flere gange har skrevet? Da du jo ikke har læst disse referencer tilsyneladende kan jeg ikke rigtigt se hvad det er du mener. Det er alt for omfangsrigt at diskutere i indlæg i Ingeniøren iøvrigt.

  • 1
  • 0

Men nærlæser man kritik og svar kan jeg kun komme til den konklusion at kritikerne ikke rigtigt har begrebet tingene.

Og at forklare hvordan du "kun kan komme til den konklusion" er altså mere end der kan rummes en debat.

Her er en artikel af Peter Stauning hvis konklusioner bl.a. Pepke erklærer sig enig i.

Søg på: "Er der nogen sammenhæng?"

og find fejlen.

Iøvrigt tillægger Shaviv CO2 stigningen ca 50% af årsagen til opvarmningen. Dey samme gør Svensmark. Lidt mere end dit "meget lidt". Så hvor har du det fra når det ikke er fra Shaviv? Noget du selv har regnet ud?

  • 1
  • 0

Hej. Bare lige en kommentar fra side-linien.

Hvis du ser på det i det lange milliard-års perspektiv, ja så bliver det jo straks mere realitisk med kataklysmiske nære supernova events og andet. Jeg havde ikke lige læst dit oprindelige indlæg på den måde, men det er da en interessant tanke, at det kan være netop derfor at der skulle gå så lang tid inden det komplekse liv opstod (eller bed sig fast).

Jeg postede nogle link tidligere i tråden og faktisk anslår man at liv kun kan opstå i op til 10% af galakserne, netop pga at stjernerne ligger så tæt i de 90% andre at supernovaer og hypernovaer vil umuliggøre liv i at eksistere. Var selv temmelig overrasket over den lave procent-sats, da jeg læste om det første gang.

I mine links beskrives det blandt også at der florerer en hypotese om at en fastslået masseuddøen her på Jorden skulle være afstedkommet af et gamma glimt (hypernova typen) der var lidt for tæt på. Men det er som sagt kun en hypotese, hvor interessant det så end kan være at fantasere om.

Jeg kunne iøvrigt godt tænke mig at vide (finde ud af) hvordan supernovaer skulle kunne forårsage en masseuddøen, selv hvis de er indenfor de 25 lysår som fastsættes som "fare-grænsen" i artiklen her. Efter at have set nærmere på hvordan hypernovaer kan eventuelt kan gøre skade, har jeg umiddelbart svært ved at se hvordan en SN skulle kunne gøre så voldsom skade.

  • 0
  • 0

Dine referencer til folk som er enige eller ikke enige i Ssolens efffekt på global opvarmning er irrelevant.

Vi taler om kosmisk stråling som moduleres af solens indflydelse på den mængdeaf strålingen som reagerer i atmosfæren. Så solen er irrelevant og specielt kan amn ikke tage en periode siden 1985 hvor "der ikkeer korrelation" mellem opvarmning og solens aktivitet som bevis på strålengens indflydelse.

Det siger Pepke også i artiklen, hvor han slet ikke udtaler sig om effekten af kosmisk stråling. Du snakker om et andet emne.

Da du jo allgevel ikke har læst alle Shavivs artikler, endsige Stensmarks, men nøjes med at finde "andres artikler" i Ingeniøren - vil jeg give dig en præsentation af Shaviv i Tyskland (Europäisches Institut für Klima und Energieconference on Climate Change, 2013) hvor han holder foredrag for en gruppe videnskabsmænd og gennmegår tingene meget stringent med masser af henvisninger.

http://sciencebits.com/Munich-2012

Her ser du andre tal og kan se den store variation i videnskabelige metoder man kan bruge for at bevise den korrelation Shaviv og Stensmark finder.

En udmærket opsummering af "solar aktivitet" og dens betydning skulle også interersserede dig

http://sciencebits.com/sunspots_2.0

  • 1
  • 0

Her er et par ekstra links til dine artikler om solens betydning - eller ikke-betydning.

http://www.sciencebits.com/calorimeter

http://sciencebits.com/sunspots_2.0

Det vises her hvor irrelevant AGW er, når man tager historiske data i betragtning.

Det vises også at Svensmarks teori og eksåperimenter viser en forklaring - baseret på den evidens Shaviv fremlægger for at temperaturvariationer må være relateret til ændringer i solvind bl. a.

IPCC er politisk fremgår det også - klart for enhver og specielt da når man ser de pauvre kritiske artikler relateret til Shavivs og Svensmarks arbejder.

  • 1
  • 1

Næh det er dine referencer til artikler om solen som ikke er relevante. Da de slet ikke har nogetsonhelst at gøre med det der er afgørende nemlig de kosmiske stråler. Så de er helt irrelevante når diskussionen drejer sig om netop kosmiske stråler betydning. Du siger jo at Pepke f. Eks. nu skulle godkende at disse artikler modsiger det arbejde han deltager i sammen med Svensmark. Det siger artiklerne slet ikke noget om. Men det hævder du.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten