Flere ph.d.-studerende forringer kvaliteten

18. april 2012 kl. 07:011
Information Satsning på flere ph.d.-studerende betyder, at dårligere kandidater bliver optaget og ph.d.-titlen udvandes, advarer vejledere.
person
Christian Østergaard
Jourhavende, ing.dk
Artiklen er ældre end 30 dage
person
Christian Østergaard
Jourhavende, ing.dk

Danmark skulle op i den internationale forskerelite og matche andelen af ph.d.er i Sverige og Finland. Derfor er antallet af ph.d-studerende på danske universiteter øget voldsomt over de seneste år. Men det har haft konsekvenser for kvaliteten, advarer professor i genetik Eske Willerslev fra Københavns Universitet.

»Man skal hente så mange ph.d.er ind, så vi i dag ser folk få en ph.d., som i virkeligheden ikke egnede sig til det. På den måde er kvaliteten af ph.d.erne blevet dårligere, gennemsnitligt set,« siger Eske Willerslev, som selv er ph.d-vejleder, til Information.

Under de seneste ti års ph.d.-satsning har de tekniske videnskaber fået 179 pct. flere ph.d.er, mens eksempelvis samfundsvidenskaberne har fået 9 pct. flere.

Eske Willerslev bakkes op af en Anja C. Andersen, der er lektor og ph.d. i astrofysik ved Københavns Universitet. Hun mener, det er en statistisk konsekvens af, at der bliver optaget flere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Tidligere lå de fleste ph.d.er i toppen af skalaen. Men vi må indstille os på, at vi vil uddanne flere middelmådige ph.d.er, fordi det materiale, vi har at arbejde med, ikke er det samme,« siger Anja C. Andersen til Information.

Eske Willerslev påpeger dog, at der reelt var brug for flere ph.d.er da ordningen blev udvidet.

»Men man er gået fra den ene ekstrem med meget få stipendier til et niveau, hvor vi nærmest svømmer rundt i ph.d.er,« siger han til Information.

Læs hele historien på information.dk.

Emner
1 kommentar.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
Torben Mogensen
18. april 2012 kl. 10:07

Da flere skulle skubbes gennem gymnasielle uddannelser, fladt gennemsnitskvaliteten af studenter. Da flere derefter skulle have universitetsuddannelser, faldt gennemsnitskvaliteten af kandidater. Det er blot samme tendens, der nu er ved at slå igennem på PhD niveau, så en gennemsnits PhD i dag svarer til en gennemsnitskandidat fra 30-40 år siden -- og studietiden efter gymnasiet er ca. det samme, da studietiden for kandidater er væsentligt kortere nu end for 3040 år siden.

Og netop derfor er der behov for flere at uddanne flere PhD'er: Funktioner, der tidligere kunne varetages af en gennemsnitlig nyslået kandidat kræver nu en gennemsnitlig PhD.

Så længe, at kvaliteten af danske PhD'er er sammenlignelig med PhD'er fra udlandet (specielt USA), er kvalitetssænkningen ikke i sig selv et problem. Man skal bare ikke forvente, at samtlige PhD'er ender i forskerstillinger -- de vil blot udfylde roller, som før blev udfyldt af kandidater.

Den rolle, som PhD/licentiatforløb havde tidligere bliver nu dækket af postdoc forløb, så den (efter min mening) rigtige løsning er, at staten financierer flere postdoc stillinger. Man kunne financiere dette ved at nedsætte lønnen for PhD-studerende, som bliver godt betalt herhjemme sammenlignet med de fleste andre lande.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link