Flere mennesker risikerer at dø på grund af hedebølger uden for Europa

Illustration: Tom Wang / Bigstock

Tre gange så mange mennesker udsættes for ekstreme temperaturer som for 40 år siden. Det skriver The Guardian på baggrund af ny forskning, som viser, at de livsfarlige forhold nu rammer en fjerdedel af verdensbefolkningen. Særligt Asien og Mellemøsten er udsatte, fordi mange flytter fra land til by.

I dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer, hvilket bekymrer forskere, da det betyder, at flere mennesker er eksponeret for varmen og konsekvenserne heraf.

Læs også: IPCC slår fast: Klimaforandringer accelererer og betyder mere ekstremt vejr

»Det øger antallet af mennesker, som udvikler sygdom og dødeligheden. Det påvirker folks evne til at arbejde og resulterer i lavere økonomisk produktion. Det forværrer de allerede eksisterende sundhedsmæssige forhold,« siger Cascade Tuholske, som er postdoc ved Columbia Universitet og én af forskerne bag studiet, der er blevet publiceret hos PNAS,.

Temperaturstigningerne skyldes blandt andet, at asfalt og beton i byområderne holder på varmen, samtidig med at der er få træer i området, som giver skygge. Problemet risikerer at blive værre, i takt med at den globale opvarmning tager fart.

Fra 40 til 119 milliarder mennesker

Ifølge undersøgelsen er antallet af mennesker, som udsættes for høje temperaturer i et givet år på et bestemt sted – summeret som ‘persondage’ – steget fra 40 milliarder i 1983 til 119 milliarder i 2016. Dermed er tallet blevet tredoblet i løbet af tre årtier.

For at kunne dokumentere stigningen brugte forskerne infrarøde satellitbilleder og maksimale daglige varme- og fugtighedsmålinger fra mere end 13.000 byer i tidsintervallet fra 1983 til 2016.

Ud fra målingerne vurderede de så, hvor mange mennesker der udsættes for temperaturer på over 30 grader celsius i løbet af dage på et år.

De værste stigninger sker udenfor Europa

Undersøgelsen, som blandt andre Cascade Tuholske står bag, peger på, at det primært er storbyer samt hovedstadsområder i Asien og Mellemøsten, som oplever flest hedebølger.

Den by der er hårdest ramt, er Dhaka, som er hovedstaden i Bangladesh. Byen har mellem 1983 og 2016 oplevet en stor befolkningstilvækst, hvilket har medført en stigning på 575 millioner persondage med ekstrem varme.

Blandt andre byer, som er hårdt ramt på grund af stor stigning i befolkningen, er Shanghai i Kina, den thailandske hovedstad Bangkok og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Den drastiske udvikling får Cascade Tuholske til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor mennesker ønsker at bo i større byer, når nu de risikerer at blive ubeboelige i fremtiden:

»Mange af disse byer viser mønsteret for, hvordan den menneskelige civilisation har udviklet sig i løbet af de sidste 15.000 år. Nilen, Tigris-Eufrat, Ganges. Der tegner sig et mønster, i forhold til hvor vi ønsker at være. Disse områder kan blive ubeboelige. Vil folk virkelig gerne bo der?« siger hun og henviser til, at 17 procent af de 13.000 undersøgte byer oplever en ekstra måned med ekstreme temperaturer.

Læs også: Klimaændring kan gøre tropiske egne ubeboelige

Undersøgelsen publiceret hos PNAS viser også, at tendensen har bredt sig til de 40 største byer i USA og til Brasilien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogen gange hører man at mængden af kuldedød er faldet mere end mængden af hededød er steget. Nogen der ved om det er sandt?

  • 7
  • 7

Håber at undgå Pavlovske reaktioner også her.

Det er nok ambitiøst, når Lomborg hives ind på banen 😉

Men: Pointen er selvfølgelig valid 👍 (og artiklen dermed måske alarmistisk) - og ydeligere ved vi reelt ikke, hvorfor færre dør af kulde. Er det fordi, det blivere varmere, eller er det fordi, folk får bedre huse, så imho kan den ikke bruges til noget som helst i en AGW debat.

I sidste ende vil de, der dør som følge af hedebølge nok fylde meget lidt i stastitikkerne, når de helt store problemer i forbindelse med AGW manifesterer sig - jeg tænker ekstremt vejr hændelser, krige, migrationer osv.

  • 14
  • 3

With regard to net change in mortality totally attributable to non-optimal temperature (ie, combining heat and cold contributions), the first group of regions (northern Europe, east Asia, and Australia) are projected to initially experience a net reduction, with the net change ranging from −1·2% (95% eCI −3·6 to 1·4) in Australia to −0·1% (−2·1 to 1·6) in east Asia (appendix); however, this pattern would reverse at some point during this century under the more extreme RCP8.5 scenario (figure 3).

https://www.thelancet.com/journals/lanplh/...

  • 1
  • 0

Vi har tradition for god isolering på vore breddegrader for at kunne spare på varmen i vore huse, når temperaturen falder under 10 grader. Men bedre isolering virker også når man skal kunne spare på kulden i de huse som udsættes for temperaturer over 30 grader. Så der kan man jo forbedre. Når man skal beskytte sig mod varmen, under høj sol, så er skygge og aktiv køling et samtidigt behov, så der kan solceller give skygge og solenergi derfra kan give aktiv køling på samme tid. Mere sol - mere køling. Hvis der er plads. Alternativet bliver måske at der skal opbygges atomkraft der kan levere energi til aktiv køling, hvilket måske kan blive et behov/en løsning hvis der ikke isoleres tilstrækkeligt for at kunne holde varmen ude. Isolering gælder både døre, vinduer, væg og tag.

  • 8
  • 0

Det er et velkendt problem, og kaldes Urban Heat Island.

I Paris er der målt nattetemp på +10˚C over landskabet uden for byen i 2019 og 2020.

Når "wet bulb temp" overstiger 36˚C for længerer end bare 24 timer, stiger dødsfald fra hedeslag kraftigt blandt små børn og ældre mennesker, som har svært ved at regulerer deres kropstemperatur.

Selv blandt voksne er det kun muligt at modstå en "wet bulb temp" over 36˚ i kortere tid, og aktiv køling bliver nødvendig. Problemet kan ikke engang løses ved at drikke store mængder vand, da kroppen ikke kan fordampe vandet pga luftfugtighed.

Urban Heat Island er derfor et stort problem, i byer med høj lufttighed, som kystbyer i den Persiske Golf og lign steder.

Har selv levet med +46 ˚C om dagen og 36˚ om natten i Baghdad, hvor luftfugtigheden var lav, mens sammet temperaturer i Kuwait City, var absolut ulideligt, og aktiv køling en forudsætning.

  • 11
  • 1

Alternativet bliver måske at der skal opbygges atomkraft der kan levere energi til aktiv køling, hvilket måske kan blive et behov/en løsning hvis der ikke isoleres tilstrækkeligt for at kunne holde varmen ude. Isolering gælder både døre, vinduer, væg og tag.

Selvom atomkraft jo nok er co2 neutralt, så vil det vel uagtet medvirke til en samlet opvarmning i og med, at der "tilføres" energi, som før har været bundet i atomerne. Altså når varmepumpen køler inde i husene, så vil den jo opvarme resten af byen - teoretisk set. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud i det store regnestykke. Om det betyder noget. Men ellers burde det vel være bedre at tage solenergien og bruge til køling. Det vil jo også passe nærmest 1:1 med tidspunktet. Dog er solceller oftest sorte, så der kan være en negativ effekt frem for fx. hvide tage, som man jo traditionelt har brugt under varmere himmelstrøg.

  • 3
  • 7

Alternativet bliver måske at der skal opbygges atomkraft der kan levere energi til aktiv køling, hvilket måske kan blive et behov/en løsning hvis der ikke isoleres tilstrækkeligt for at kunne holde varmen ude. Isolering gælder både døre, vinduer, væg og tag.

Enig, ved kraftproduktion fra kernekraft bortledes spildvarmen nemlig i køletårne, hvor kølevirkningen forstærkes ved at overrisle med vand. Denne vanddamp udgør en forøgelse af atmosfærens vandinhold, som vil forøge skydækket, som man med 100% sikkerhed ved modvirker global opvarmning.

Men såfremt man istedet vælger blæserkøling med tør luft, da vil tiltaget stort set være spildt.

Yderligere kan man målrettet skabe køling omkring middelhavslandene og rense middelhavet, ved at bygge kernekraftdrevne pumpestationer som suger det tungeste og mest vandmiljø-forurenende mudder op til udtørring på Sahara ørkenen. Derved reduceres havets metanudledning som de seneste 50 års spildevandsudledninger har bevirket. Når mudderet blandes med sand bliver det til muld, så planter kan gro der og overleve kortvarige tørkeperioder.

Ifølge litteratur trykt i 1960'erne om havbiologi blev der målt højere indhold af alger i havvandet heroppe i de nordeuropæiske farvande end nede i middelhavet. Det tolker jeg som forårsaget af at vi heroppe allerede mere end 50 år forinden havde omstillet byernes brug af latrin til gasproduktion og gartnerier, til den mere bekvemme udledning i havet. På sigt kan naturlige og spiselige fisk igen få en chance.

  • 5
  • 12

Det er så små mængder, at det intet tæller i det store regnestykke - har selv været der - og regnet det igennem. Hint indstrålingen er ca 1300 W/m2, og jorden har ret mange m2 😉

Yes - jeg tænkte også, at det nok ikke var stort i det samlede regnskab. Men 1mio aircon anlæg (uanset energikilde) kan vel godt give lokal opvarmning i en storby, som i forvejen lidt skaber sit eget lokale klima. Anyways - det er der nok folk der bedre kan regne på end jeg.

  • 12
  • 0

Hvorfor tror du at AGW vil forsage migrationer og krige? Du må have noget fakta på dette?

Du skriver selv, at jeg tror - og forlanger i samme åndedrag fakta?? - det giver ingen mening.

Jeg TROR, der kommer massive migrationer, fordi landområder hvor der i dag bor mange mennesker i samfund, der ikke er teknologisk gearede til at håndtere udfordringerne med stigende vandstand eller tørke, vil blive de facto ubeboelige. Og jeg TROR ikke, så massive migrationer kommer til at foregå i fred og fordragelighed.

  • 10
  • 4

Jeg TROR, der kommer massive migrationer, fordi landområder hvor der i dag bor mange mennesker i samfund, der ikke er teknologisk gearede til at håndtere udfordringerne med stigende vandstand eller tørke,

Ok, men hvad bygger du så din tro på?

Altså hvilke tæt befolkede områder tænker du på?

Folk har lært at indordne sig under de massive oversvømmelser, der hvert år skabes af Monsum regnen. De bliver!

Folk lever allerede fint i ørken områder, da de har tilpasset det liv gennem 1000'er af år. De bliver!

Er det de små ø samfund du tænker på, som reelt bliver dem som skal kæmpe med stigende vandstand, hvis det nu bliver virkelighed.

  • 1
  • 14

Der er en uheldig 1000 talsfejl i artiklen om folk der udsættes for hede.

Bortset fra det kan man godt bygge på en måde så naturlig ventilation køler en bygning meget ned. Det kan de i hvert fald i det nordlige Botswana (30 gr. til under 20 gr), nærmere bestemt sundhedsklinikken i Kasane. Det er nok sværere i en tæt by med høje huse, men det kunne være værd at forske i.

  • 3
  • 0

Udmærket at artiklen ikke straks giver global opvarmning skylden, men rent faktisk siger, at det vigtigste bidrag kommer fra huse og veje.

For en gangs skyld er jeg enig i, at opvarmningen skyldes menneskelig aktivitet.

  • 2
  • 4

Udmærket at artiklen ikke straks giver global opvarmning skylden, men rent faktisk siger, at det vigtigste bidrag kommer fra huse og veje.

For en gangs skyld er jeg enig i, at opvarmningen skyldes menneskelig aktivitet.

Hvor godt vil en by absorbere solens stråler? Mange af husene vil skygge for hinanden og hvor meget sollys når ned til den sorte asfalt.

I betragtning af at energiforbruget i en by let kan komme op imod 10W/m2, så vil det alene medføre en del af opvarmningen.

  • 1
  • 4

Hvor godt vil en by absorbere solens stråler? Mange af husene vil skygge for hinanden og hvor meget sollys når ned til den sorte asfalt.

Solen alene er ikke nok. Vinden bremses, så konveksion er på et lavere niveau. Dernæst holder opvarmede sten, beton og tegl på varmen. På landet blæser det mere og fotosyntese fordrer fordampning, hvilket køler. Et træ giver mere end skygge, fordampningen køler bladene og omgivelserne.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten