Flere måneder før sædvanligt er fedtemøg udbredt ved kyster og fjorde

Allerede forår og sommer i år er der set stor kystnær algevækst. Det hænger sammen med store mængder regn i februar, som skyllede næringsstoffer fra markerne ud i vandløbene. Illustration: Danmarks Sportsfiskerforbund

Lystfiskere fra hele landet indberetter om fedtemøg langs de danske kyster og i fjorde til Danmarks Sportsfiskerforbund.

Forbundet har opfordret sine medlemmer til sende billeder og videoer ind for at hjælpe med at dokumentere problemet.

»Alle steder er alt smurt ind i alger. Slimede, fedtede lag. Bunden er helt brun og gul. Hold op, hvor er det trist, at fjorden har det så skidt. Nogen er simpelthen nødt til at gøre noget,« siger lystfisker Kennet Brask til Sportsfiskerforbundet.

Lystfisker Kennet Brask har taget billeder af fedtemøget ved Trelde Næs. Illustration: Kennet Brask.

Han taler om det syn, der møder ham på en fisketur fra kajak ved Trelde Næs i den sydligste del af Vejle Fjord.

Og i det Sydfynske Øhav ser det ikke bedre ud.

»Det flyder simpelthen med grønne trådalger, og rundt omkring ser jeg blæretang, der er pakket ind i brunt blæver,« fortæller lystfisker og undervandsjæger Rune Hageltorn.

Særligt slemt i år

»Lige nu ser vi en historisk stor opblomstring af alger langs de danske kyster. Det er blandt andet fedtemøg-alger, som er nogle store, slimede plamager,« siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Algerne skaber i øjeblikket store problemer for det kystnære liv. Dels fordi de kvæler ålegræs og andre vandplanter, som er levesteder for fisk og smådyr, men også fordi de begynder at rådne.

Når de rådner, bruger de ilten i bundvandet, og det betyder så, at der kommer iltsvind. Og når først der er iltsvind, er der ikke levegrundlag for hverken fisk, dyr eller planter i de kystnære havområder, siger han.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ålegræs kan udmærket forgasses med pyrolyse. >>Vi har haft et projekt med det, det var noget med at de renser strandene på Rygen for det, hensyntagen til badegæster.

  • 7
  • 0

Kan fedtemøg/ålegræs med økonomisk fordel høstes og laves til biogas?

Ét problem vil være, at det går ud over ynglets miljø. I Louns Bredding har jeg oplevet, hvordan der er bundhøjde-forskel hvor der vokser ålegræs versus de 10 cm dybere omkringliggende områder. Det kan ses som akkumuleret yngel-faeses fra de mange forskellige arter der holder til her. Det må tænkes at være disse yngel-beskyttende miljøer der i det hele taget trækker sild og hornfisk osv ind i områderne.

En tanke kunne være, at udnytte al den tang der skyller op på strandende. Det ligger sig som regel på de laveste dele af kysten hvor der er blødt. Det vil gå hårdt ud over natur-oplevelsen, hvis 'strandene' skal dekoreres med sporene fra maskinerne. Det er i forvejen som regel langt fra alfarvej så der kan være meget til-og-fra kørsel oven i.

Men jow. Saltet er kun et problem hvis du vil oppe din have-kompost med tangen.

  • 5
  • 0

På billederne ser det ud til at ligge i overfladen tæt på strandkanten. Her burde det ikke være noget problem at skumme det af. uden at få yngel med af betydning. Og et par spor i strandkanten, så længe de varer, efter maskinerne der har samlet det op, kan næppe ødelægge nær så meget af oplevelsen, som fedtemøjet gør. Og er saltindholdet for højt til biogasanlægget, må salten vel kunne vaskes ud. Vi får renere strande, vi få fjernet næringsstoffer fra havet og reducerer iltsvind, og vi gør os mere fri fra Putins fossile gas. Om det økonomisk hænger sammen ved jeg ikke, men ellers er det da rent Win Win.

  • 5
  • 0

https://klimarealisme.dk/2022/07/15/ny-ala...

Så den "historiske fedtmøgopblomstring" (selvom den "historiske opblomstring" ikke specifikt hævdes at være "kliamrelateret, hvad man godt kunne ønske sig at se præciseret i Ingeniøren, når det gælder så "følsomme emner". Ellers må sagesløse læsere jo tro at det har nok noget at gøre med "opvarmningen" som jo også hævdes at være "historisk") ) kan vel til en vis grad kompenseres af ovenstående links enestående nyheder?

  • 3
  • 28

Løsningen må vel være en slags fladbundet pram, der kan komme helt tæt på kysten, som kan suge disse ting op og sejle dem væk.

Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i billedet her i artiklen, ville et køretøj slet ikke kunne køre langs kysten - og slet ikke et køretøj, der kan rumme al den tang.

Spørgsmålet er, om det vil være rentabelt at invistere i udstyr og mandetimer? Findes der mon nogen priser på rådden tang og fedtemøg - og hvor meget skal der til for at producere en liter biobrændsel?

Med de benzinpriser vi har nu, er det lige før det vil være en smart forretning at tisse i en spand og sælge det til et bio-raffinaderi (med mindre man selv kan omdannne det til brændsel i udeskuret..? :)

  • 8
  • 1

Spørgsmålet er, om det vil være rentabelt at invistere i udstyr og mandetimer?

Der forskes og arbejdes en del med tang. https://www.youtube.com/watch?v=aFJ7NU4gdpA

Der er også nogen der ser muligheder i det og nu er der også pengeindskud. https://thefishsite.com/articles/ocean-rai...

Tang vokser hurtigt og der skal ikke tilføres gødning og en stor del af jorden er dækket af hav, så tang til energi ses der også på. https://www.scientificamerican.com/article...

At investere i en fladbundet pram, kunne være en god ide, man slipper jo for at dyrke tangen, den er lige til at hente.

  • 5
  • 0

Hej Niels Vestergaard Jespersen

Så den "historiske fedtmøgopblomstring" (selvom den "historiske opblomstring" ikke specifikt hævdes at være "kliamrelateret, hvad man godt kunne ønske sig at se præciseret i Ingeniøren, når det gælder så "følsomme emner".

Der bliver specifikt skrevet: "Det hænger sammen med store mængder regn i februar, som skyllede næringsstoffer fra markerne ud i vandløbene."

Næringsstoffer fra markerne er vel mere følsomt end klima. Klimabenægter plejer trods alt ikke, i modsætningt til Bæredygtig landbrug, at sagsøge folk, når de benytter deres ytringsfrihed.

Ellers må sagesløse læsere jo tro at det har nok noget at gøre med "opvarmningen" som jo også hævdes at være "historisk") ) kan vel til en vis grad kompenseres af ovenstående links enestående nyheder?

Du er ikke sagesløs læser og det er en syg undskyldning for at komme med en off topic link. Kan du ikke anmelde dig selv?

Udover det, 230 views? Heraf en del fra ing.dk, som lige skal se hvad du linker til. I er mere detached fra virkligheden og mere marginaliseret end Jehovas vidner.

  • 15
  • 4

Billedtekst "Det hænger sammen med store mængder regn i februar, som skyllede næringsstoffer fra markerne ud i vandløbene."

Sandheden er i lige så høj grad at sidste års algevækst der i løbet af efterår og vinteren er skyllet op på stranden nu er rådnet og de frigivne næringsstoffer ,siver nu ud i vandet i hele strandens længde og sætter gang i ny algevækst ,der igen osv. Hold kæft hvor ville det hjælpe ,hvis vi brød ind i det kredsløb og fjernede den mødding der samler sig på stranden ved pålandsvind i efteråret og som flere nævner kan det måske betale sig at lave biogas af opskyllet selvom sten og sandindholder nok er højt.

  • 6
  • 1

Hvis I ser på billedet burde I bemærke at det ikke er en strand men en befæstet kyststrækning, hvor vandet undtagelsesvist har en vis dybde helt ind til kanten. Dét er ikke et brugbart indtryk til af bygge nyttige forestillinger over.

Når strand-turismen her ved Limfjorden ikke er noget at tale om er det fordi strandkanten og nærmeste vandområde generelt er blødt og lavvandet. Ikke et sted for hverken børne-familier og traktorer.

Mindst effekt på havmiljøet ville det have at gaffe op den tørre tang som er skyllet op på stranden. Vægten er mange gange mindre end den våde. I er åbenbart ikke klar over, hvor fjernt strandene er fra alfarvej. Det vil ødelægge natur-oplevelsen - vores strande er i forvejen forsøgt beskyttet med lovgivning af samme årsag.

Der er tiltag til at tilplante ålegræs de steder, hvor planten ikke har kunnet genskabe sig, fordi det er en skstremt nyttig hav-plante som binder væsentligt mere CO2 end landplanter gør - og så er det jo dem der ilter vandet i dagtimerne. At spekulere i at flytte mark-arbejdet til havs er ikke nogen god idé.

Der er gjort forsøg på at mitigere det uheldige spild af næringsstoffer på en del mere bæredygtige måder - selv om de osse har vist sig uduelige. Se Steen Ulnits' input om blåmuslinge-farmene der skulle konvertere forureningen til nyttige muslinger.

http://ulnits.dk/tag/blaamuslinger/

Forureningen skal stoppes ved kilden.

  • 12
  • 2

Der sker vel ikke noget ved at man rydder op samtidig med at man reducerer udsivningen!

Du udtrykker dig noget uskarpt når du bruger 'rydde op' og 'reducere udsivningen'

Ja, reducer udsivningen .. det er det der ligger bag 'stop forureningen ved kilden'

Om 'rydde op' kan jeg godt komme på et par steder/legepladser ved stranden, hvor der samtidigt akkumulerer dødt ålegræs. Få da det væk. Andre steder, hvor ålegræsset akkumulerer voldsomt kan man vurdere for og imod .. uden at lægge sig fast på et princip om, at det 'skal væk.

Når så traktoren har kørt sine 15 km til nærmeste depot .. er der så sparet noget?

  • 3
  • 0

Forureningen skal stoppes ved kilden.

Hvis det skal give nogen mening, forudsætter det et brugbart overblik hvor udbredelseerne sker og særligt følge udviklingen af alle algearter og cyoanobakterier.

Med de få målinger, hvis der da er nogen brugbare, kan det være tvivlsomt om der kan opnås et resultat. Konsekvenser af overilede handlinger vil blive kostbart og der opnåes ikke de ønskede resultater. Risikoen for en forværring vil være øget.

  • 2
  • 7

Hej Jan C Damgaard

Hvis det skal give nogen mening, forudsætter det et brugbart overblik hvor udbredelseerne sker og særligt følge udviklingen af alle algearter og cyoanobakterier.

Med de få målinger, hvis der da er nogen brugbare, kan det være tvivlsomt om der kan opnås et resultat. Konsekvenser af overilede handlinger vil blive kostbart og der opnåes ikke de ønskede resultater. Risikoen for en forværring vil være øget.

"alle algearter og cyoanobakterier."?? Det lyder grangiveligt som du taler for en forhaling.

Risikoen for en forværring vil være øget.

Du tænker simpelthed at der bliver mere algevækst med færre næringsstoffer, er det også noget I ser på markerne, bedre vækst med færre næringsstoffer?

Lav os lave en fuldskala test: Gårdene omkring en dansk fjord med tilhørende åer reducerer næringstof forbruget med 50% og så ser vi hvad der sker,

  • 11
  • 3
19 OG #21.

Er i to kommet gennem livet, Uden at påvirke verden på en måde ,der af andre kunne opfattes negativt ,har i ikke spist,har i ikke haft tøj ,sidder i ikke på nettet ,har i ikke haft varme i jeres hjem,transport, kunne i have skåret den påvirkning ned til det halve?

og hvis , hvorfor har i så ikke gjordt det?

Her er nogen der giver jer fingeren: Lort lavet på mørbrad og kaviar er ikke forurening 160000 cbm fra hofor https://www.google.com/url?sa=t&source=web...

Det er så bøvlet at gå medspanden ,skibene i århus havn. https://www.google.com/url?sa=t&source=web...

Lort og engangservietter er en del af vandreoplevelsen. https://www.google.com/url?sa=t&source=web...

  • 1
  • 6

Der bliver specifikt skrevet: "Det hænger sammen med store mængder regn i februar, som skyllede næringsstoffer fra markerne ud i vandløbene."

Næringsstoffer fra markerne er vel mere følsomt end klima. Klimabenægter plejer trods alt ikke, i modsætningt til Bæredygtig landbrug, at sagsøge folk, når de benytter deres ytringsfrihed.

Ang. 1. afsnit: Så er der bare det, at du tager fejl, fordi nede ved 4 grader Celcius går aktuelle biokemiske processer i dvale, hvorved at gødning ikke kan omdannes til næringsstoffer, som er mobile i jordvæske, i vinterhalvåret.

Ang. 2. afsnit: Det du skriver, viser at intet har ændret sig siden de første forureningsbiologer fra RUC's hashmiljø i 1972 sagde at forurening KUN kommer fra landbruget. Det var næring til Thomas Nielsen og fagforeningerne, idet at landmænd aldrig fik råd til at ansætte organiseret arbejdskraft. Men for landbrugserhvervet har det aldrig været et problem, fordi at det ikke er lønnen alene, som får en arbejdsplads til at fungere, og nu er EU ved at gøre fagforeningsdiktaturet til grin. Men LO-Thomas fik ret i dobbelt forstand, fordi det ødelagte vandmiljø er ad helvede til.

Biologerne var dumme og nitratforurening fra landbruget var den løgn som de skræmte verden med, men hverken nitrat eller salpetersyre findes i jordvæske på dyrkede flader om vinteren. Nitrat er et iltningsmiddel, som ikke bevirker iltsvind.

Spildevand indeholder ammonium, som i vandmiljø bevirker iltsvind. Spildevand eller urin indeholder ammonium som ionbindes til jordkolloiderne, og jordbakterier kan omdanne ammonium til salpetersyre ved aktivering af planterødder, således omdannes gødning til plantenæring.

Danmarks ansvar er stort, fordi siden kloakeringen er alt ammonium fra verden blevet udledt i vandmiljøet og endt som gift i havene, hvorved at Jordens planter nu er ved at tørre ud som følge af næringsmangel, og det er en ond cirkel, fordi at atmosfæren udtørrer, når den ikke befugtes af planter.

Det eneste som er at gøre, er at kommunerne skal igen behandle latrin som de gjorde i gamle dage, og så skal rygning være tilladt på lokummerne, for at man kan holde stanken ud. Hvis man ikke vil lære at vaske enden med sit eget i et bæger opsamlede urin, som kun jægersoldater endnu lærer, så kan det være en ingeniøropgave at udvikle WC'er der ikke bruger kostbart vand på lort.

Når denne omstilling er gennemført, så skal havene renses, så fisk kan være der igen: Naturen er så hensynsfuld indrettet, at vandbakteriers krav til vandet iltindhold er lidt lavere end hos fisk, bakterierne bliver ved med at bruge af vandets iltindhold, indtil at der ikke er organisk næring tilbage i vandet.

Først når vandet er fri for organisk næring bliver vandbakterier passive, og det skyldes at ellers ville fiskenes æg blive nedbrudt som følge af iltmangel, så ond er naturen ikke. Ifølge https://en.wikipedia.org/wiki/Urine er Chemical oxygen demand 6000 mg/L, så det er nemt at beregne hvor mange mia. år det vil tage naturen at godtgøre den skade de tobenede svin har bevirket.

Så stor tålmodighed er vi næppe værd i den sammenhæng. Men der kan blive noget for fællesskabet at gå igang med, et par hundrede års arbejde, såfremt vi er optimister, så kan organisationerne vise hvad de er værd.

  • 2
  • 12

Hej Jan C Damgaard

Det lyder grangiveligt som du taler for en forhaling.

Det er vist dine undflugter.

Mine udflugter for hvad?

Du argumenterer for at fastholde status quo på udleninger indtil der er flere målinger, det lyder grangiveligt som dine udflugter.

Hvis man checker dine mentale ligesindede i "Bæredygtig landbrug", så finder man en opfording og en llle kladde hvor bønderne kan skrive til myndighederne når vandmålinger skal tages: "I er selvfølgelig altid velkomne til at foretage de nødvendige prøver, der kræves efter særligt vandrammedirektivet, dog kun på følgende betingelser:" og så med efterfølgende krav. Så I jamrer over manglende målinger og gør hvad I kan for at besværliggøre det.

Mette Bock (LA) supporterer selvfølgelig samme jammer over manglende målinger i et indlæg af 1. Juli 2013 . Desværre, for din påstand, får hun skrevet følgende: "Ifølge Danmarks Miljøportal er der de seneste 10-15 år sket en markant reduktion i antallet af de målestationer, der rundt omkring i landet måler på blandt andet kvælstofudledning fra landbruget. Fra 400-500 målestationer i perioden 1990-2005 til godt 200 målestationer i dag." Mon ikke faldet af målestationer i den tidsperiode skyldes at landbrugets parti på tinge fik regeringsmagten og med Foghs valgløfte om et opgør med tidligere miljøpolitik?

Lad være med at med den ene at begrænse målinger og samntid jamre over der ikke udføres målinger.

Personligt synes jeg der skal måles: På landbrugets udledning af næringsstoffer, pesticider i grundvandet også fra lukkede boringer og fra landbrugets egne boringer til indvidning, målinger af forbrug af næringsstoffer og farmaka og ikke mindst zoonitiske sygdomme. Og jvf din jammer over manglende målinger må jeg antage du er enig.

  • 11
  • 4

Lad være med at med den ene at begrænse målinger og samntid jamre over der ikke udføres målinger.

Prøv at gøre det klart hvem modtageren er. Landbruget har aldrig villet have færre målinger. Meget forsøgsarbejde har været udført i landbruget med hjælp af Promilleafgiftsfonden. De penge er væk og bruges til tåbeligheder nu. Behovet for forsøg er der stadig og landbruget undersøger muligheden for at finansiere dem, uden disse midler bliver konfiskeret.

Personligt har jeg selv betalt for målinger på min bedrift, hvor udledningen er langt under gennemsnittet og udbytter samtiddig i top. Dine forslag mangler al form for faglighed.

  • 3
  • 6

Problemet med at måle diffuse udsivninger fra marken er åbenbare. Mig bekendt bruges der en model, hvor input (næring) i marken ideelt skal svare til outputtet (udbytte). Tager jeg fejl eller kan Damgaard forklare praxis?

Mig bekendt er landbruget ikke uenige om, at landbrugets brug af gødning forværrer vandmiljøet.

  • 9
  • 1

Ud over drænmålinger tages hyppigt jordprøver for at følge udviklingen. Ud fra von Liebig's regel kan dyrkningen optimeres.

Du forholder dig egentlig ikke til det jeg spurgte om. Altså om i har en model-beregning af, hvad i burde bruge?

Jeg formoder, at målingerne af kvælstof er mest relevant. Det ligger i det du siger, at i bruger det der giver det bedste udbytte. Og at 'gennemsnittet' er det optimale for din mark, selv om 'gennemsnittet' faktisk er overskydende afsivning. Der ligger osse i det, at 'for meget' bare er for lidt fosfor/kalium. Er det principielt muligt, at bruge von Liebigs regel til at begrænse den udsivning som ødelægger det for alle andre end jer selv?

  • 8
  • 1

Hej Jan C Damgaard

Så, du har ikke tillid til, at problemerne i å og hav har noget med landbruget at gøre?

Jeg har ikke set data. De data jeg har set er Tyske og Svenske, Danmark er terra incognita.

Skal vi forstå det sådan, at hvis du ser data alà Tyske og Svenske , så vil du anerkende at problemerne i å og hav har noget med landbruget at gøre?

Det jeg kan se fra mine målinger og udbytter flere år tilbage, tyder på at det ikke har noget med mit landbrug at gøre. Men det er jo også ren planteavl.

Hvordan ser du det?

Har du en forventning om at landbrug, i modsætning tll dit, som har dyrehold har noget med problemerne i å og hav at gøre?

  • 7
  • 4

Har du en forventning om at landbrug, i modsætning tll dit, som har dyrehold har noget med problemerne i å og hav at gøre?

Udledningen i vinterhalvåret er direkte proportional med mængden af organisk materiale i jorden. Med tilført husdyrgødning med lavt C/N, mineraliseres der gødningsstoffer der potentielt kan udvaskes. På planteavl efterlades en meget mindre mængde i form af afgrøderester med højt C/N forhold.

Det er grundviden med masser af forsøg der underbygger det.

Hvis vi havde de kemiske målinger, som EU-kommisionen har efterspurgt, ville vi se fosforniveauer. Vi ville også se udbredelsen af alger og cyanobakterier. Vi ville også se effekten af klapning, urenset spildevandsudledning mm.

Pudsigt at tyskerne ser udbredelsen af cyanobakter, hvor vi kort tid efter ser iltsvind.

  • 4
  • 3
39

Der er nogen der har dyrker et fjendebillede i en grad så diskussion er ligegyldig.

Har du hørt om erosion og forvitring, kan du forstå at der vil være en minimumsgrænse for udvaskning uanset hvordan arealet bruges eller tror du der findes vandløb mellem de to polarkredse hvor vandet er helt uden næringstoffer, kan du forstå at den udvaskning der er, udover den "naturlige" ,er en prioritering af at der findes mad du kan sætte på bordet, er du klar over at en stor del , som i meget stor, af kvælstof forureningen faktisk er luftbåret og ikke har noget med vandløb at gøre. https://www.google.com/url?sa=t&source=web...

Jeg fik ikke et svar på spørgsmålet om din påvirkning af verden jeg prøver igen.

Har dit profesionelle virke ikke haft et vist afkast af affald ,resourceforbrug og forurening som man har prioriteret at rydde op efter frem for at blokere?

  • 7
  • 1

Hej keld jacobsen

Der er nogen der har dyrker et fjendebillede i en grad så diskussion er ligegyldig.

Tænker du her på Bæredygtig Landbrug, som forsøger at stoppe diskussioner med sagsanlæg?

Jeg fik ikke et svar på spørgsmålet om din påvirkning af verden jeg prøver igen.

Har dit profesionelle virke ikke haft et vist afkast af affald ,resourceforbrug og forurening som man har prioriteret at rydde op efter frem for at blokere?

Da du tidligere stillede dit spørgsmål noget overdøvet af henvisninger til lort i Århus havn. Og svaret er, som udgangspunkt har jeg forsøgt at begrænse affald ,resourceforbrug og forurening.

  • 3
  • 5

@Niels Peter Jensen "Tænker du her på Bæredygtig Landbrug, som forsøger at stoppe diskussioner med sagsanlæg?" Nej ,jeg tænker aktuelt her i tråden på dig og Carsten Troelsgaard, men generelt er der jo mange flere der kloger sig og hakker på "the usual suspekt " det er ikke konstruktivt.

"Da du tidligere stillede dit spørgsmål noget overdøvet af henvisninger til lort i Århus havn. Og svaret er, som udgangspunkt har jeg forsøgt at begrænse affald ,resourceforbrug og forurening."

Så du er heller ikke i nul ! Og du tror ikke ,at enhver anden ,landmand eller ej kan have samme interesse I at begrænse sit negative "footprint" uden reel mulighed for at gå i nul

Har du læst den Pdf jeg henviste til, som sagt en meget stor del af kvælstofbelastningen er luftbåren og lander direkte i havet , en del af den luftbårne må jo så lande på land og uden for vækstsæsonen ryger det i drænet og bækken og lægges landbruget til last dvs det håndtag man prøver at dreje på for at nedbringe kvælstofbelastningen har efterhånden en meget lav gearing.

Da jeg nævner "lort i århus havn " er det for at gøre opmærksom situationer, hvor man ingen prioriteret udkomme har af sin adfærd.

Her er en til:4000 ton ammoniak i lillebælt ,om ulykke i fredericia:

https://www.google.com/url?sa=t&source=web...

For en ordens skyld : Jeg er ikke tilknyttet landbruget og har ingen tilknytning til landbruget , jeg er dog landmandsuddannet for over 40 år siden, meget har ændret sig , og det er som tekniker med interesse og beundring man kan iagtage hvor avanceret det er blevet inden for måling ,dosering og gps

  • 5
  • 1

Hej keld jacobsen

Nej ,jeg tænker aktuelt her i tråden på dig og Carsten Troelsgaard, men generelt er der jo mange flere der kloger sig og hakker på "the usual suspekt " det er ikke konstruktivt.

Den påstand accepterer jeg Ikke. Hverken Carsten Troelsgaard eller jeg selv " dyrker et fjendebillede i en grad så diskussion er ligegyldig." Man kunne påstå at du med din uunderbyggede påstand dyrker et fjendebillede.

Så du er heller ikke i nul ! Og du tror ikke ,at enhver anden ,landmand eller ej kan have samme interesse I at begrænse sit negative "footprint" uden reel mulighed for at gå i nul

Jeg mindes ikke, at have påstået man skal være i nul.

De landmænd som er medlem af lobbyorganisatione Bæredygtig Landbrug, hvis langt overvejende formål er at støtte landmændenes muligheder for at forurene har nok ikke " interesse I at begrænse sit negative "footprint" ".

  • 7
  • 4

@45

"Thank you for proving my point"

Du generaliserer et helt erhverv ,ud fra en lobbyorganisation med et begrænset antal medlemmer, som du ved at det lokale stambord har en consensus om er ond ,åh jo den er go nok, du har et fjendebillede.

Som skrevet ,det lønnede sig ikke, men tak for diskussionen og god søndag

  • 4
  • 5

Hej keld jacobsen

Du generaliserer et helt erhverv ,ud fra en lobbyorganisation med et begrænset antal medlemmer, som du ved at det lokale stambord har en consensus om er ond ,åh jo den er go nok, du har et fjendebillede.

Så nemt slipper du ikke.

Jeg skriver specifik: "De landmænd som er medlem af lobbyorganisatione Bæredygtig Landbrug, ", det er ikke at generaliserer et helt erhverv. og du skal ikke beskylde mig for noget du ikke kan dokumentere.

  • 7
  • 5

Hej Niels Peter Jensen

Pointen er at vi mangler de målinger der skal offentliggøres til EU. Ud over for N også P.

Jeg får de målinger jeg skal bruge på min bedrift, for min egen skyld.

Jeg kender mit landbrug, men ikke dit!

  • 3
  • 1

Jeg har egentlig svært ved at forstå, hvad Damgaard skriver i x40; fordi det er upræcis:

Udledning i vinterhalvåret må være omvendt propertionalt med mængden af organisk materiale i jorden (pga. 'jordens' absorptions-kapaciteten) Organisk materiale i jorden .. du mener muld?

Mineralisering af N betyder bakteriel konvertering til N2 (gasformig og ikke længere reaktivt). Men det er ikke det du mener.

"På planteavl efterlades en meget mindre mængde i form af afgrøderester med højt C/N forhold."

Eller sagt på en anden måde: du tager halm af marken i stedet at lade det blive en del af muld-laget .. eller hvad? Hvis det er tilfældet har du altså implicit en fastlagt produktionsform der ignorerer problemet. Med halm på marken er der fx. mulighed for, ved dets nedbrydning, at fiksere overskudet af kvælstof og andre næringsstoffer, altså at udvikle muldlaget og absorptions-kapaciteten. Den process kan iøvrigt kun ødelægges af pesticider.

...

Det er ikke en god idé at blande/snakke kvælstof- og fosfor-forureninger sammen. Der ligger to meget forskellige processer bag deres gang på marken. Plantetilgængeligt fosfor på marken kræver mig bekendt et vist minimum af muld/organisk materiale.

...

"Pudsigt at tyskerne ser udbredelsen af cyanobakter, hvor vi kort tid efter ser iltsvind."

Kender du ikke processen? Cyanobakterne kan ikke blomstre uden kvælstof tilgængeligt (von Liebig's regel). Når de dør bruges der ilt til deres nedbrydning (-> iltsvind). Du kan ikke tages alvorligt, hvis ikke du er klar over det. Ligger du en anden betydning i ordene?

Jeg er grundlæggende forvirret over Damgaard's snak om data og målinger.

fra x20: "Hvis det skal give nogen mening, forudsætter det et brugbart overblik hvor udbredelseerne sker og særligt følge udviklingen af alle algearter og cyoanobakterier."

Er det dét de gør i Sverige og Tyskland? Det tror jeg ikke. Algerne er der på forskellige tidspunkter af året, hvert år, og forårsager problemer i henhold til, hvordan vejret arter sig (og selvsagt næringsforhold). De giver 2 problemer: mulig iltsvind ved forrådnelse og generelt blokering af lys for væksten af makro-alger (som osse nedsætter ilt-produktionen)

Og, så er der målingerne på marken .. men det er noget helt andet. Kan du løfte sløret over, hvad det er for nogle måle-data du snakker om fra Tyskland & Sverige?

Mangler du ikke en alternativ forurener givet at ~50% af Danmark er under plov? Du nævner, at problemet ikke er dit, formodentlig fordi dine målinger er under gennemsnittet (af hvad?). Det indikerer, at der sive næring fra marken for at få et udbytte. Hvordan kan du så ikke være en del af problemet?

  • 2
  • 2

Organisk materiale: rest af tilført gylle, mødding, afgrøderester mm.

Mineralisering er omsætning fra ammonium til nitrat samt omsætning af organisk materiale.

Planteavl tilføres ikke ekstra langsomt omsættelig gødning. Halm og stub har et højt C/N forhold, så evt. gødningstoffer bindes mikrobielt.

Fosfor er meget lidt mobilt i jorden ved normalt pH.

Cyanobakter blomstrer ikke, de formeres. De tilhører IKKE planteriget! De har klorofyl og optager fri kvælstof fra luften ved opformering. særligt når N/P forhold er under 7.

De Svenske og Tyske miljømyndigheder har alle data med kort offentlig.

At kalde cyanobakter for alger er forkert. Slå dog selv op i leksika o.lign.

At Danmark har forholdmæssigt mere jord under plov, skyldes de tab Danmark har lidt siden Danmarks krige med Sverige, England og Tyskland. Danmark mangler bjerge, floder mm.

Så hvilken værdi har oplysning af Danmarks arealanvendelse? Er det brødnid? For det er ikke påvist at planteavlere forurener mest, tværtimod. Overskudet af gødning er allermindst fra planteavl og er ikke tilgængelig i vinterhalvåret.

Der overskudet er størst er fra økologisk landbrug og husdyrintensiv brug. Det er der fokus på og der er taget mange tiltag i brug for at minimere dette.

Behøver jeg nævne hvor efterafgrøder giver mening? Eller hvor det ikke giver mening?

  • 2
  • 4

Damgaard skriver:

"Planteavl tilføres ikke ekstra langsomt omsættelig gødning. Halm og stub har et højt C/N forhold, så evt. gødningstoffer bindes mikrobielt."

Den får lige lov til at stå i egen enlig majestæt et øjeblik.

Hvis 'planteavl' 'tilsættes' 'ekstra langsomt omsættelig gødning' ville vi ikke have denne diskussion fordi, som du skriver 'gødningstoffer bindes mikrobielt'.

"At kalde cyanobakter for alger er forkert. Slå dog selv op i leksika o.lign."

wikipedia: Cyanobacteria old name "blue-green algae" - men bevars, du har ret.

"At Danmark har forholdmæssigt mere jord under plov, skyldes de tab Danmark har lidt siden Danmarks krige med Sverige, England og Tyskland. Danmark mangler bjerge, floder mm."

Nej. Det er et valg vi har taget.

"For det er ikke påvist at planteavlere forurener mest, tværtimod."

Eftersom de fleste dyr er under tag er der vel ikke andet end planteavlere tilbage på de 50% Danmark som landbruget udgør. At planteavlere forurener mindst? .. det er jo ligesom med gennemsnit. Gennemsnit af hvad?

Hvorfor forholder du dig ikke sagligt til alle de mange spørgsmål jeg rejser. Der siver kvælstof fra din mark, men mere fra naboen så det er ikke dit problem. Tilsyneladende skal du bare referere til ordet "data" .. så er du fri for nærmere spørgsmål. Hvor sagligt synes du selv det er?

Glem det

  • 5
  • 4

Eftersom de fleste dyr er under tag er der vel ikke andet end planteavlere tilbage på de 50% Danmark som landbruget udgør. At planteavlere forurener mindst? .. det er jo ligesom med gennemsnit. Gennemsnit af hvad?

Ren planteavl tilføres ikke husdyrgødning eller har sædskifter med megen bælgplanter.

Rene planteavlbrug trækker gennemsnittet langt ned, økologer trækker det op mens husdyrintensive brug trækker gennemsnittet meget op.

Så de teoretiske 5-15 kg N/Ha for planteavl skal holdes op mod de 70+ kg N/Ha for husdyrbrug(inkl. økologer). Til sammenligning ligger skov og eng på 5-10 kg N/Ha.

Hvordan har Danmark valgt bjerge og floder fra?

Dine spørgsmål er stillet på baggrund af vildfarelser og ukendskab. Så ønskes der overhovedet nogle svar eller ønskes fordomme blot bekræftet?

  • 4
  • 2

Tak for linket Niels Peter,

Det væsentlige må være referencen til:

Eutrophication of lakes cannot be controlled by reducing nitrogen input: Results of a 37-year whole-ecosystem experiment

https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.0805...

"Reducing nitrogen inputs increasingly favored nitrogen-fixing cyanobacteria as a response by the phytoplankton community to extreme seasonal nitrogen limitation."

men

wiki: Cyanobacterial growth is favoured in ponds and lakes where waters are calm and have little turbulent mixing.[89] Their lifecycles are disrupted when the water naturally or artificially mixes from churning currents caused by the flowing water of streams or the churning water of fountains. For this reason blooms of cyanobacteria seldom occur in rivers unless the water is flowing slowly. Growth is also favoured at higher temperatures which enable Microcystis species to outcompete diatoms and green algae, and potentially allow development of toxins.[89]

Så det ligger ikke lige for at det vil gøre nogen skelsættende forskelle i de fleste danske nærområder

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten