Flere lande køber lydsvage ubåde
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flere lande køber lydsvage ubåde

Venezuela har planer om at købe fem russiske ubåde af typen Projekt 636 - en modificeret udgave af Kiloklassen. Sker det, vil landet, som USA kalder en slyngelstat, råde over ni ubåde. I USA har Kilo-klassen tilnavnet "det sorte hul" på grund af ubådens lydløshed og evne til pludseligt at forsvinde fra de amerikanske kontrolskærme. Derfor er Venezuelas planer om de fem ekstra ubåde en dårlig nyhed for USA.

Problemet med de små ubåde er vigtigt at få løst, for Venezuela er langt fra det eneste land, som råder over ubåde af Kiloklassen. Rusland har seksten Kilo-ubåde, Iran tre og Kina tolv. Også Nordkorea har små kystubåde.

Den amerikanske flåde er ikke trænet til at opspore og forfølge disse små, nærmest lydløse både. Under den kolde krig jagtede USA langt større taktiske atomubåde i verdenshavene - ikke de små konventionelle ubåde, som er effektive til at angribe ubåde og overfladeskibe på lavt vand. I et forsøg på at aflure Kiloklassens forsvindingsnumre og øve sig i at opspore dem har den tredje amerikanske flåde nu leaset den svenske ubåd Gotland. I to år har den svenske ubåd med besætning været udstationeret på ubådsbasen Point Loma i Californien. Herfra har den ageret aggressor i øvelser med amerikanske, australske og canadiske skibe.

Det har den gjort ret godt, hvis man skal tro svenske aviser. Efter sigende er den lille svenske ubåd flere gange sporløst forsvundet for USA?s tredje flåde for så at dykke ud inden for sænkningsafstand til blandt andet hangarskibet Ronald Reagan. Og tidligere har Gotlands søsterskib Halland "sænket" det amerikanske krigsskib SS Houston under en øvelse.

Fra kæmper til lystbåde

Ifølge Jan Olav Skogøy, som er næstformand i Dansk Ubådsforening, skal man ikke lægge for meget i de svenske avisers historier.

»Danmark ville også stå over for udfordringer ved at skulle løse helt nye militære opgaver«, siger Jan Olav Skogøy. Han mener, at man skal se leasingen af Gotland som et forsøg på at transformere den amerikanske flåde: fra at jage store støjende sovjetiske ubåde skal den nu lære at lokalisere små tyste ubåde.

»De små lydløse ubåde har den store fordel, at de kan operere i kystnære områder uden at bliver opdaget«, siger Jan Olav Skogøy, og påpeger at flere af USA?s politiske modstandere i dag er kyststater, som råder over kystubåde.

HMS Gotland minder i størrelse og funktion en del om ubåde i Kiloklassen. Gotland er, ligesom kinesiske Kilo-ubåde, udstyret med et luft-uafhængigt fremdriftsystem, der sætter ubådene i stand til at operere længere under vand end traditionelle dieselelektriske ubåde. Udover dieselmotorer har ubåden hver to såkaldte stirling-motorer, som drives af diesel og flydende ilt. Stirlingmotorerne er ophængt i elastiske lydtætte moduler, og de gør det muligt for den svenske ubåd at holde sig neddykket i op til to uger ad gangen.

Godtlands fremdriftssystem er dog langt fra det eneste, some er luft-uafhængigt. F.eks. har den italienske flåde indkøbt to ubåde af typen 212, som bruger et luft-uafhængigt fremdriftsystem af brændselsceller. Ud over Italien bruges denne teknologi kun i Tyskland, Rusland og formentlig også Kina. Dette fremdriftsystem blev oprindeligt udviklet af Siemens og Howaldtswerde-Deutsche Werft AG til den tyske flåde. Brændselscellerne sætter 212-ubådene i stand til at holde sig neddykkede i op til to uger. I modsætning til atomdrevne ubåde har 212-ubådene ingen larmende pumpesystemer og udsender ingen varmestråling. Skroget er lavet i umagnetisk stål, hvilket gør det sværere at lokalisere med elektromagnetiske detektorer. Ubådene er udstyret med en dieselgenerator med en effekt på 1.050kW og ni vandkølede brændstofceller med en samlet effekt på 306 kW. De drives af flydende ilt og brint.

Ubåden skal afsløres med aktiv sonar

Jan Olav Skogøy mener dog ikke, at det er motortypen, som interesserer amerikanerne.

»I træningen er det ikke ubådens motortype, som er det væsentlige. Det vigtigste er, at der er tale om en lille ubåd, der kan holde sig under vand længe.«, understreger han.

Teknisk set er det muligt at lokalisere ubåde ved at lytte og satse på, at støj vil røbe ubådens position - støjen kan nemlig opfanges med en elektromagnetisk detektor. Men det er svært, når ubådene er meget små og så godt som lydløse. Derfor mener den tidligere ubådschef, at amerikanerne primært øver sig i at bruge aktiv sonar til at lokalisere den lille svenske ubåd. Det er i sig selv en udfordring, da HMS Gotland har en særlig overflade, der minimerer risikoen for at blive afsløret med aktiv sonar.

Planen er, at amerikanerne skal bruge deres erfaringer med Gotland til bedre at kunne opspore små ubåde. Således har den amerikanske forsvarskoncern Northrop Grumman indgået en samarbejdsaftale med det svenske firma Kockums, som har bygget Gotlands to svenske søsterubåde Uppland og Halland.

Ifølge russiske militæranalytikere foreligger der efter alt at dømme en amerikansk aftale med Taiwan om at forsyne den lille østat med knowhow eller materiel, der kan afsløre de kinesiske ubåde af blandt andet Kilo-klassen.