Når Nordeas nye domicil i Ørestaden står færdigt i løbet af 2017, er det et eksempel på, at ingeniører i stigende grad er en del af den kreative proces, som former det æstetiske udtryk.
Den markante facade er nemlig blevet udviklet i et samarbejde mellem ingeniører og arkitekter med så stort overlap, at det kan være svært at sige præcist, hvor arkitekten slap blyanten, og ingeniøren tog over.
Der findes ingen opgørelse over antallet af ingeniører i danske arkitektfirmaer, men ifølge chefkonsulent hos Danske Arkitektvirksomheder Peter Andreas Sattrup er tallet støt stigende:
»Jeg hører oftere og oftere, at ingeniører bliver ansat hos arkitekter. Det giver en enorm værdi og optimering af designprocessen, fordi de kan bidrage med dokumentation fra begyndelsen af projektet f.eks. i forhold til energieffektivitet,« forklarer han.
En af dem er civilingeniør i architectural engineering ph.d. Jakob Strømann-Andersen. Han er partner og chef for Sustainable Engineering i Henning Larsen Architects og har været med til at slå stregerne til Nordeas 40.000 kvm store bygning i Ørestaden.
Han er en af de første herhjemme, der gennemførte civilingeniøruddannelsen i architectural engineering. Siden 2008 har han arbejdet hos Henning Larsen Architects, hvor han har opbygget en ingeniørafdeling på 10-12 mand.
Det perfekte er usynligt
Han mener, at det perfekte samspil mellem ingeniører og arkitekter er det, man ikke lægger mærke til:
»Det integrerede kommer bedst til udtryk, når det er skjult. De dårligste projekter er dem, hvor det bagefter er nødvendigt at plastre bygningen til med solceller. Man skal ikke kunne se, hvad der er ingeniørens – og hvad der er arkitektens – aftryk.«
Efter hans mening er La Grande Arche, den ‘nye’ triumfbue i Paris, et af de fornemste eksempler på, at arkitektur og ingeniørkunst går op i en højere enhed. En opgave, der for øvrigt står to danskere bag, nemlig arkitekt J.O. von Spreckelsen og civilingeniør Erik Reitzel:
»Her forstod man hinandens faglighed og turde udfordre den. Mange ingeniører synes ikke, de har forstand på det æstetiske, og derfor udfordrer de ikke arkitekterne, men arkitekter elsker at blive udfordret. For dem er det faktisk sværere, når alt er muligt. Derfor skal ingeniørfaget se det som en del af sin opgave at skabe kreative benspænd for arkitekten,« mener han.
Det kreative benspænd ved Nordeas nye domicil er bygningens bredde, som kræver, at der skal trækkes så meget dagslys ind som muligt – uden at vinduesfacaden fører til et indeklima som i et drivhus.
Designet af facaden er et skoleeksempel på koblingen mellem arkitektur og ingeniørkunst, hvor æstetik, bæredygtighed og energioptimering går hånd i hånd, mener Jakob Strømann-Andersen:
»Vi forstod tidligt, at facaden var vigtig for huset. Traditionelt ville arkitekten sige, at varmeproblemer må løses med ventilation, men vi satte barren højt for os selv ved at gå efter en platin-certificering i LEED (Leadership in Energy and Environmental Design, red.) Det betød, at vi var underlagt strenge energikrav og dermed ikke kunne køle os ud af problemet. På den måde tog vi faktisk afsæt i ingeniørkunsten, fordi facaden løser noget ingeniørfagligt. Derfra udviklede vi æstetikken.«
Løsningen blev en glasfacade, der er bygget op af bokse, hvor solafskærmningen sidder i læ bag glas og kan rulles op og ned uafhængigt af vindstyrken. Samtidig lagres solvarmen inde i glasboksen og ledes ud gennem en lille ventil i stedet for at varme kontorlokalerne op.
Både effektivt og æstetisk
»Vi skulle ikke blot overbevise bygherren om, at løsningen var smuk, men også om, at den gør medarbejderne sundere og mere effektive, samtidig med at huset bliver mere energieffektivt. Det er tit der, det clasher, for normalt er energieffektivitet noget, der kan få æstetikken til at dø,« mener han.
Da Henning Larsen Architects vandt en konkurrence om en ny 20.000 kvm stor bygning udskrevet af University of Cincinnati i Ohio, var det også samarbejdet mellem ingeniører og arkitekter, der spillede en vigtig rolle, mener Jakob Strømann-Andersen.
Bygningen, der står færdig i 2019, skal placeres midt på campus og kommer derfor til at påvirke eksisterende bygninger, stier, veje og rekreative områder.
Begge parter vinder
Det var årsagen til, at Jakob Strømann-Andersen og hans kolleger valgte at tage afsæt i en analyse af omgivelserne, som blev udslagsgivende for, at det danske projekt vandt foran 50 andre, vurderer han.
»Vi kiggede på, hvordan en ny bygning vil påvirke omgivelserne, og analyserede de klimatiske forhold. I Ohio er det meget varmt om sommeren og koldt om vinteren, og derfor er det vigtigt at skabe et udendørs mikroklima, som giver både læ og sol, og på den måde lokker studerende til at opholde sig længere på campus,« forklarer han.
For at komme universitetet i møde sørgede de for, at det nye projekt gør plads til nye rekreative områder og giver læ til eksisterende pladser og grønne områder. Og med en lang række målinger af bl.a. lys og vind skaber ingeniørerne et videngrundlag for arkitekten og er dermed medskabere i den kreative proces, påpeger han:
»Arkitekturen vinder ved at blive koblet til ingeniørkunst. Arkitekter bliver bedre, når ingeniørerne udfordrer dem, ligesom ingeniørerne tvinges til at tænke innovativt, når f.eks. energikrav bliver en integreret del af bygningens design og æstetik.«
