Flere ingeniører sætter æstetiske aftryk på bygninger og byrum
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flere ingeniører sætter æstetiske aftryk på bygninger og byrum

Illustration: Henning Larsen Architects

Når Nordeas nye domicil i Ørestaden står færdigt i løbet af 2017, er det et eksempel på, at ingeniører i stigende grad er en del af den kreative proces, som former det æstetiske udtryk.

Den markante facade er nemlig blevet udviklet i et samarbejde mellem ingeniører og arkitekter med så stort overlap, at det kan være svært at sige præcist, hvor arkitekten slap blyanten, og ingeniøren tog over.

Der findes ingen opgørelse over antallet af ingeniører i danske arkitektfirmaer, men ifølge chefkonsulent hos Danske Arkitektvirksom­heder Peter Andreas Sattrup er tallet støt stigende:

»Jeg hører oftere og oftere, at inge­niører bliver ansat hos arkitekter. Det giver en enorm værdi og optimering af designprocessen, fordi de kan bidrage med dokumentation fra begyndelsen af projektet f.eks. i forhold til energieffektivitet,« forklarer han.

En atriumgård midt i Nordeas nye hovedkvarter i Ørestaden skal huse 600 medarbejdere. Her sikrer ovenlysvinduernes design blandt andet, at de kun får lys fra nord. Illustration: Henning Larsen Architects

En af dem er civilingeniør i architectural engineering ph.d. Jakob Strømann-Andersen. Han er partner og chef for Sustainable Enginee­ring i Henning Larsen Architects og har været med til at slå stregerne til Nordeas 40.000 kvm store bygning i Ørestaden.

Han er en af de første herhjemme, der gennemførte civilingeniør­uddannelsen i architectural enginee­ring. Siden 2008 har han arbejdet hos Henning Larsen Architects, hvor han har opbygget en inge­niør­afdeling på 10-12 mand.

Det perfekte er usynligt

Han mener, at det perfekte samspil mellem ingeniører og arkitekter er det, man ikke lægger mærke til:

»Det integrerede kommer bedst til udtryk, når det er skjult. De dårligste projekter er dem, hvor det bagefter er nødvendigt at plastre bygningen til med solceller. Man skal ikke kunne se, hvad der er ingeniørens – og hvad der er arkitektens – aftryk.«

Efter hans mening er La Grande Arche, den ‘nye’ triumfbue i Paris, et af de fornemste eksempler på, at arkitektur og ingeniørkunst går op i en højere enhed. En opgave, der for øvrigt står to danskere bag, nemlig arkitekt J.O. von Spreckelsen og civilingeniør Erik Reitzel:

»Her forstod man hinandens faglighed og turde udfordre den. Mange ingeniører synes ikke, de har forstand på det æstetiske, og derfor udfordrer de ikke arkitekterne, men arkitekter elsker at blive udfordret. For dem er det faktisk sværere, når alt er muligt. Derfor skal ingeniørfaget se det som en del af sin opgave at skabe kreative benspænd for arkitekten,« mener han.

Det kreative benspænd ved Nordeas nye domicil er bygningens bredde, som kræver, at der skal trækkes så meget dagslys ind som muligt – uden at vindues­facaden fører til et indeklima som i et drivhus.

Designet af facaden er et skoleeksempel på koblingen mellem arkitektur og ingeniørkunst, hvor æstetik, bæredygtighed og energioptimering går hånd i hånd, mener Jakob Strømann-Andersen:

»Vi forstod tidligt, at facaden var vigtig for huset. Traditionelt ville arkitekten sige, at varmeproblemer må løses med ventilation, men vi satte barren højt for os selv ved at gå efter en platin-certificering i LEED (Leadership in Energy and Environmental Design, red.) Det betød, at vi var underlagt strenge energikrav og dermed ikke kunne køle os ud af problemet. På den måde tog vi faktisk afsæt i ingeniørkunsten, fordi facaden løser noget ingeniørfagligt. Derfra udviklede vi æstetikken.«

Facaden består af vinduesbokse, der sikrer solafskærmning i blæsevejr, mens en ventil leder solvarmen ud igen. Dermed er facaden ikke blot æstetisk, den løser også en ingeniørfaglig udfordring. Illustration: Henning Larsen Architects

Løsningen blev en glasfacade, der er bygget op af bokse, hvor solafskærmningen sidder i læ bag glas og kan rulles op og ned uafhængigt af vindstyrken. Samtidig lagres solvarmen inde i glasboksen og ledes ud gennem en lille ventil i stedet for at varme kontorlokalerne op.

Både effektivt og æstetisk

»Vi skulle ikke blot overbevise bygherren om, at løsningen var smuk, men også om, at den gør medarbejderne sundere og mere effektive, samtidig med at huset bliver mere energieffektivt. Det er tit der, det clasher, for normalt er energieffektivitet noget, der kan få æstetikken til at dø,« mener han.

Da Henning Larsen Architects vandt en konkurrence om en ny 20.000 kvm stor bygning udskrevet af University of Cincinnati i Ohio, var det også samarbejdet mellem ingeniører og arkitekter, der spillede en vigtig rolle, mener Jakob Strømann-Andersen.

Bygningen, der står færdig i 2019, skal placeres midt på campus og kommer derfor til at påvirke eksisterende bygninger, stier, veje og rekreative områder.

Begge parter vinder

Det var årsagen til, at Jakob Strømann-Andersen og hans kolleger valgte at tage afsæt i en analyse af omgivelserne, som blev udslagsgivende for, at det danske projekt vandt foran 50 andre, vurderer han.

»Vi kiggede på, hvordan en ny bygning vil påvirke omgivelserne, og analyserede de klimatiske forhold. I Ohio er det meget varmt om sommeren og koldt om vinteren, og derfor er det vigtigt at skabe et udendørs mikroklima, som giver både læ og sol, og på den måde lokker studerende til at opholde sig længere på campus,« forklarer han.

For at komme universitetet i møde sørgede de for, at det nye projekt gør plads til nye rekreative områder og giver læ til eksisterende pladser og grønne områder. Og med en lang række målinger af bl.a. lys og vind skaber ingeniørerne et videngrundlag for arkitekten og er dermed medskabere i den kreative proces, påpeger han:

»Arkitekturen vinder ved at blive koblet til ingeniørkunst. Arkitekter bliver bedre, når ingeniørerne udfordrer dem, ligesom ingeniørerne tvinges til at tænke innovativt, når f.eks. energikrav bliver en integreret del af bygningens design og æstetik.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er helt fint at arkitekter og ingeniører tegner velfungerende bygninger, men jeg synes ofte, de glemmer rummet mellem husene.

Det skulle jo gerne være et sted, hvor man har lyst til at gå en aftentur med kæresten eller sætte sig og nyde solen på en bænk, mens man læser avisen.

Lige netop Nordea og Henning Larsen missede jo katastrofalt på den konto, da de byggede Nordea's 'gamle' domicil på den gamle B&W motorgrund på Christianshavn.

Man havde en lang havnekaj midt i København, hvor der er masser af aftensol ... men hvor er bænkene eller den udendørs servering? Se evt. Nordea ... er der nogen, der har lyst til at gå en aftentur der, lige midt i Christianshavn og ned til havnefronten.

Man kunne jo sagtens have lavet små caféer og andre publikumsvente aktiviteter på den attraktive havnefront ... men nej!

Man kunne jo have ladet Nordea's kantine også være café med adgang for private borgere ... men nej!

En af de bedste placeringer i København blev 'øde lagt', og nu flytter Nordea ud i 'Ødestaden' ... tankevækkende.

Og det er de samme arkitekter/ingeniører, der skal tegne de nye huse ... og rummet mellem husene.

  • 6
  • 0

Her links til Henning Larsen Architects hjemmeside om de to Nordea Domiciler, de har bygget i København:

Chr.Havn (byggeår 1997-2000)

'Ødestaden' (byggeår 2013-2017) ... og nu med ingeniører.

... fortæl mig lige, hvor I har mest lyst til at gå aftenturen med en ny date, kæresten eller jeres børn?

Med andre ord: hvor kan I se den nye ingeniørmæssige æstetik i bygningerne og byrummene ?

PS: Jeg troede, vi var blevet klogere efter Kalvebod Brygge, hvor f.eks. Dansk Ingeniørforening byggede domicil for mange år siden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten