Flere ingeniører på vej: Universiteter øger igen optaget af studerende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flere ingeniører på vej: Universiteter øger igen optaget af studerende

De ingeniørfaglige uddannelser har skruet op for antallet af studiepladser igen i år, hvor 6.240 studerende ved midnat natten til lørdag får besked om, at de er optaget på diplom- eller civilingeniørstudiet.

I alt er der afsat pladser til 311 flere studerende end i 2017, der svarer ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet til en stigning på fem procent.

Læs også: Modsat andre uddannelser stiger antallet af nye studerende på ingeniørstudier

Stigningen på ingeniøruddannelserne går igen i år mod den samlede udvikling, hvor optaget generelt falder en lille smule.

I alt 64.943 studerende bliver tilbudt en studieplads på landets videregående uddannelser. Det er 222 færre end sidste år og svarer til et fald på 0,3 pct. Op til deadline havde 89.759 søgt om at blive optaget på en uddannelse.

Flest civilingeniører til DTU

På civilingeniøruddannelserne er der gjort plads til 7 pct. flere studerende i år, hvor alle uddannelsessteder har øget deres optag. Hvis de studerende takker ja til pladserne, vil der komme 110 flere spirende civilingeniører til DTU’s uddannelser, en stigning på 9 pct. i forhold til sidste år.

Også Aarhus Universitet har øget deres optag med 15 pct. på de nye uddannelser fra 2017, men da uddannelserne stadig er små i antal, øges antallet af pladser kun fra 60 til 69 studerende.

Læs også: Her er ingeniøruddannelsernes hitlister

Det er et kendt fænomen, at der er efterspørgsel og mangel på ingeniører, og det ses også tydeligt, når man går tilbage i statistikkerne.

Siden 2011 er optaget for civilingeniører steget med 66 pct. og for diplomingeniører med 62 pct., mens væksten for alle de videregående uddannelser kun er 15 pct. over samme periode.

Diplomingeniører

For dem, der har søgt ind på diplomingeniør på landets seks uddannelsessteder, vil 3.342 få grønt lys til en studieplads. Det er en stigning på 4 pct. fra sidste år.

Her har Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen Via University College og Aalborg Universitet alle skruet ned for optaget, mens der er kommet flere pladser på DTU, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Læs også: Naturvidenskabelige ansøgere kunne sove roligt

Særligt Aarhus Universitet markerer sig med at tilbyde pladser til 78 flere studerende, der giver en stigning på 8 pct. sammenlignet med sidste år.

Antallet af mænd og kvinder, der bliver optaget på alle ingeniørstudierne, ligger i år på 57 pct. mænd og 43 pct. kvinder. Udviklingen siden sidste år har skubbet sig 1 pct. i kvindernes favør.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved at læse een af dagens aviser ser jeg særdeles mange "ingeniørstudier" på et antal forskellige universiteter.

Jeg forstår ikke hvordan der f.eks. på DTU kan være 19 forskellige retninger som civilingeniør og 18 som diplomingeniør - ifølge Berlingske.
Jeg forstår forskellen mellem civilingeniør og diplomingeniør - måske.
Men at der skal være 18+ forskellige retninger - allerede fra starten og som skal vælges af unge mennesker med måske begrænset indsigt - det forstår jeg simpelt hen ikke.
Jeg kan, måske, forstå, at de traditionelle 4 retninger fra de glade 60'ere er blevet til måske 6 eller 7 - men 18+ ?

Når dertil lægges, at de unge mennesker søger specifikt med 1., 2., og 3. prioritet, så virker det absurd at der kan være afviste ansøgere "bare" fordi valget var "uhensigtsmæssigt.

Jeg ved godt at der har. været en vis reduktion i disse absurde "studieretninger" generelt, men set over det hele land, så virker det for alle universiteter meningsløst.

Med mindre, altså, der ligger en syg kassetænkning og job beskyttelse bag - hvor hvert fakultet og professor beskytte sin andegård - fordi det er åh, så specielt.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig et realt svar fra nogle af ingeniør-uddannelserne.
Hvorfor ?
Jeg vil vælge at opfatte "intet svar" som en meget negativ, sekterisk holdning ......

P.S.: se selv på listerne over optag, og se på titlerne på studieretninger ? Absurd for 1. Års studerende.

  • 2
  • 2

Jeg tror egentligt at folk har ok styr på hvad de vil når de starter, det er i hvert fald min opfattelse efter mit DTU studie. Der er selvfølgeligt nogen få der skifter bachelor undervejs, men de fleste lader til at falde rimeligt godt ind der hvor de starter.

Men man kan rette den samme kritik mod gymnasierne, hvor der i dag er mange flere studieretninger (jeg talte 11 på ørestads gymnasium), kontra de gamle to retninger. Jeg er mest af alt bekymret for om elever i 9. klasse kan tage en fornuftig beslutning om hvad de vil i deres voksenliv. Men det er sikkert fordi jeg selv først begyndte at finde ud af det i gymnasiet, og måske virker det nye system bedre end det gamle. Det kan være at vejledningen fra folkeskolen i dag er bedre end den var dengang jeg fik den, så uden at gå ned i hele vores uddannelsessystem, tror jeg det er svært at kritisere det enkelte trin.

Til sidst: Når du nu selv siger "syg kassetænkning", er det så ikke også "syg kassetænkning" at tro at de mange studerende passer ind i de gamle kun 4 kasser?

  • 3
  • 0

......leverede polyteknikere dengang...Polyteknikere.... Idag skal man åbenbart være en specialvare, der er grydeklar så de firmaer der ikke gider at lære deres nye medarbejdere kan spare den udgift ;)

  • 3
  • 2

Jeg forstår ikke hvordan der f.eks. på DTU kan være 19 forskellige retninger som civilingeniør og 18 som diplomingeniør - ifølge Berlingske.

[...]

Jeg kan, måske, forstå, at de traditionelle 4 retninger fra de glade 60'ere er blevet til måske 6 eller 7 - men 18+ ?

Det er en gammel anke som fremføres fra tid til anden. På de sidste 50-75 år er teknologiudviklingen eksploderet fuldstændig, og derfor er specialisering en absolut nødvendighed. Generalisternes tid på universitetet er definitivt forbi.

Hvis du virkelig vil have et hjerteanfald, så kan jeg dog anbefale at se på antallet af kandidatretninger, som DTU udbyder ;)

Idag skal man åbenbart være en specialvare, der er grydeklar så de firmaer der ikke gider at lære deres nye medarbejdere kan spare den udgift ;)

Det er måske en upopulær holdning du fremfører, men jeg er enig langt hen ad vejen. Mange direktører/virksomhedsejere/HR-folk stiller rask væk op med udtalelser til artikler på ing.dk om ingeniørmangel og besvær med at hyre specialiseret arbejdskraft samtidig med at dimittendledigheden er 15-20%.

  • 4
  • 0

Min svigerdatter har en Bachelor i blandt andet projektledelse.
Flot beskrivelse, ALT hvad erhvervslivet drømmer om er med: Sprog, samarbejde, projektledelse, programmering: 50 emner med ca 2 % prioritering af hver.

Resultatet var, at meget få fra studiet fik job, på trods af stor efterspørgsel efter ingeniører.
Hvem vil ansætte en der kan lidt sprog, lidt projektledelse, lidt programmering, lidt samarbejde? Arbejdsgiveren skal have tegnet en maskine/bro/havn, eller lavet et program.

Direkte forespurgt oplyste en af vejlederne: At det var da vist noget om at de havde svært ved at få job. Men de udbyder stadig studiet; der er jo søgning fra de studerende.

Hvorfor alle disse mange linier? Og alle disse flotte beskrivelser?

Taxamaterordningen!: Studiestederne har mere travlt med at skaffe studerende, end levere egnede kandidater, som faktisk kan få et job. Og nu bliver jeg besvaret med at nu har man lavet "dimensionering" og meget andet.

Men tænk på at studiet både skal lære kandidaterne ingeniørmetode OG hjælpe dem til deres første job.
Og få så stoppet taxamaterordningen: det er et ræs mod bunden.

PS: Jeg er uddannet civilingeniør i fiskeriteknologi AaU 1985, og arbejder langt fra faget. Men egentligt er jeg produktionsingeniør, der ved noget om mad. Dvs rygraden var på plads + noget pænt. Og har 11 ingeniører i mit konsulentfirma.

  • 4
  • 0

Det er en gammel anke som fremføres fra tid til anden. På de sidste 50-75 år er teknologiudviklingen eksploderet fuldstændig, og derfor er specialisering en absolut nødvendighed. Generalisternes tid på universitetet er definitivt forbi.


Næste problem er jo så at virksomhederne heller ikke forstår alle disse nye linjer - og ikke aner hvad de skal bruge disse specialister til - som jo netop skulle være skræddersyet til industrien.

Ja, nogle virksomheder ved det, men mange gør ikke.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten