Flere end 10 danske vindmøller havareret på tre år
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Flere end 10 danske vindmøller havareret på tre år

Det var langt fra de første gange, at danske vindmøller bragede sammen, da først en vindmølle på Djursland og dernæst i Odsherred slyngede vingerne hundredvis af meter væk i sidste uge.

De seneste tre år har mellem 10 og 15 vindmøller i Danmark smidt vingerne eller er kollapset, oplyser chefkonsulent i Godkendelsessekretariatet for Vindmøller, Risø-DTU, Jørgen Lemming.

Det nøjagtige tal kendes ikke, fordi det først i efteråret blev lovpligtigt at oplyse myndighederne om uheld på vindmøllerne.

Men for godt et halvt år siden tabte en stor testmølle ved Høvsøre i Vestjylland den ene vinge i næsten vindstille vejr, og omtrent samtidig mistede en cirka 10 år gammel vindmølle på Langeland den ene vinge. Få dage efter var en ny vinge monteret.

De havarerede vindmøller skyldes ofte dårlig vedligeholdelse, og i flere tilfælde er der sket ulykker, mens teknikere har arbejdet på møllen.

Havariet ved Halling på Djursland fredag skete eksempelvis i forbindelse med en reparation af bremsesystemet, der allerede blev alarmeret om torsdag aften. Her måtte to teknikere flygte fra møllen, da den løb løbsk.

I Udby i 2005 mistede en Micon-mølle på 250 kW alle tre vinger i forbindelse med et serviceeftersyn, og i Oregon i USA døde en arbejder, da en Siemens-vindmølle kollapsede under et eftersyn.

Havarier skyldes typisk dårlig vedligeholdelse

Afrevne møllevinger er derimod en konsekvens af manglende vedligeholdelse som i tilfældet med den tonstunge vinge, der fløj 100 meter og endte på en mark i Odsherred i weekenden.

»Her tyder det jo stærkt på, at der var tale om manglende efterspænding ved monteringen eller i løbet af de otte år, møllen har fungeret. Det er en meget typisk årsag,« fortæller Jørgen Lemming.

Han oplyser, at det derimod er sjældent, at møllerne havarerer på grund af designmæssige årsager.

»Det så vi mest i 1980'erne, da der blev eksperimenteret meget med eksempelvis nye bremsesystemer,« siger han.

Danmarks Vindmølleforening og flere kunder har tidligere kritiseret Vestas, som har været udsat for fem havarier de seneste måneder, for manglende vedligeholdelse. I weekenden erkendte pressechef Peter Wenzel Kruse, at det er »overvejende sandsynligt«, at de tre seneste havarier skyldes manglende vedligeholdelse.

Vestas undersøger årsagen til sidste uges ulykker, og fra i dag, tirsdag, skal eksperter fra Risø hjælpe med opklaringen.

Kommentarer (8)

Det er ikke nemt at være formanden for vindmølle foreningen lige for tiden. Efter et antal år med ’medvind’ protesterer mange mod den forurening der følger med vindmøller. Støj, lydgener og forurening af landskabet. Det ser ud til at man har glemt at tage både befolkningen og turist erhvervet med på råd da man begyndte at bygge vindmøller.

Men nu viser det sig efterhånden at vindmøller er farlige for liv og helbred. Efter vindmølle katastrofen på Djursland kommenterede formanden for vindmølle foreningen at dette faktisk ikke skulle kunne ske
Og da journalist Kent Krøyer før Djursland katastrofen talte med formanden for vindmølleforeningen, Kristian Jakobsen kom der følgende ud af det:

” Vindmølleformanden mener ikke, det er på tide at få nye og strammere regler for, hvor tæt møllerne må stå på veje og bebyggelse. Eller hvor tæt man må opholde sig i nærheden. ”

Mon vindmølleformanden fortsat mener det efter hændelsen på Djursland d. 22, februar?

Efter beskrivelsen blev der slynget fragmenter 500 m væk, og beregninger viser at fragmenter og vingedele kan blive slynget endnu længere væk.

Der er efterhånden ’forulykket’ en del vindmøller. Mon ikke det var på tide at man fik en tilbundsgående vurdering af vindmøllers sikkerhed og beskrivelse af ’det værst tænkelige uheld’ Her må det være muligt at få både en ’a priori’ og ’a posteriori’ sandsynlighedsvurdering..

Eigil Kirkegaard

  • 0
  • 0

Efter vindmølle katastrofen på Djursland

Strækker vi ikke definitionen af en katastrofe?
Jeg vil nok bruge definitionen

Katastrofe er oftest en stor og voldsom ulykke, som forårsager megen ødelæggelse og/eller store tab af menneskeliv

og argumentere, at selvom ulykkerne har været dramatiske, er det ikke store og voldsomme ulykker med megen ødelæggelse.

Skal vi ikke lige klappe hesten og skrue ned for retorikken? Det er fint, hvis der er konsensus om at lave regler på området, men bør de ikke overvejes ordentligt og ikke bæres af følelser "in the heat of the moment"?

  • 0
  • 0

Også jeg kalder det hændelser eller ulykker.
Det store antal havarier vil nok bremse vindmølleventyret i DK en smule, - især fordi modstanden imod de meget større møller nu er kraftigt voksende. Både pga støj og "landskabelig forurening". Men nu altså også fordi de 2-3 gange højere møller jo kan smide vinger og vingedele mindst tre gange så langt væk, altså mere end en kilometer.
Desuden er det vist efterhånden kommet med i debatten, at vores ca. 5000 vindmøller allerede nu producerer så meget strøm i kraftig blæst (mere end vi selv bruger), at vi i årene 2004-2006 har været nødt til at sælge ca. halvdelen af strømmen til udlandet - ofte meget billigt (med underskud).
Det danske vindmølleeventyr (salg for 40 mia. kr/år)bør derfor drejes hen imod mere eksport og færre opstillinger af møller i Danmark. Alle andre lande har jo meget færre vindmøller end Danmark - og kan sagtens udbygge vindkraften betydeligt. Især lande med vandkraft.
- Et mindre antal "nye prototyper" på land og på havet er naturligvis nødvendigt for at kunne opretholde og videreudvikle know-how på området.
Og hvis vi omlægger vort el-system, så vi bedre kan udnytte den meget varierende effekt fra møllerne, kan der godt blive "plads" til et par ekstra vindmølleparker. Desværre er disse omlægninger kun sporadisk med i energi-handlingsplanen (flere varmepumper og afgiftsfri elbiler).

  • 0
  • 0