Et er at et overvejende flertal af danskerne tilsyneladende er ligeglade med den systematiske dyremishandling der foregår i svinestaldene. Og at de højt besungne 32 milliarder, som erhvervet angiveligt skulle tjene hjem til Danmark er et søgt argument for fastholdelsen af dette vanvid eller ligefrem for at forøge væksten og dermed gælden på 350 milliarder. Det koster nemlig mere end de 32 milliarder at skabe denne eksport i direkte udgifter i form af tilskud af alle mulige slags. Det er vist kun i landbruget, at dette får lov til at fortsætte. Men hvis et stigende antal menneskers sundhed og helbred på sigt bliver truer af MRSA bakterieproblematikken, kan det så måske skabe en reaktion hos politikere og befolkningen? Eller sker der først noget, hvis de første mennesker dør som følge af denne undvigende og groteske og positive særbehandling, som landbruget nyder til stadighed. Samfundets udgifter til an alenlang række af udgifter til at forebygge og imødegå skaderne fra landbruget er der slet ikke en kendt opgørelse over. Burde vi ikke snart stille et krav om at kende mere til omfanget af dette?